Fakta om Mona Elthahawy

  • Mona Eltahawy er egyptisk født kommentator, der bor i USA, hvor hun beskæftiger sig med arabiske og muslimske emner. Hendes klummer kan jævnligt læses i mange forskellige internationale medier og på hendes blog
  • Du kan også følge hende på Twitter
  • Mona Eltahawy var keynotespeaker på konferencen "Cyberactivism Changing the World?" d. 9. maj 2011 i København, der blev afholdt af Dansk Pen i samarbejde med Center for Kultur og Udvikling og KVINFO

Den egyptiskfødte blogger og kommentator Mona Eltahawy blev amerikansk statsborger få dage før, det lykkedes USA at likvidere den eftersøgte terrorist Osama Bin Laden. Det første, den energiske journalist gjorde efter det formelle hos immigrationsmyndighederne, var at suse til tasterne for at skrive blogindlægget No dignity at Ground Zero, der bl.a. blev bragt i den danske avis Politiken og i The Guardian. Eltahawy mente, det var smagløst at opleve, hvordan amerikanerne fejrede Bin Ladens død netop på det sted, hvor flere tusinde mennesker var omkommet under terrorangrebet i 2001.
Det er dét, hun kan, Eltahawy. Forfatte et markant og selvstændigt debatindlæg i et tilspidset politiseret medielandskab, hvor både følelser og meninger er mange, og hvor det kræver mod og rygrad at udtale sig.
“Hver dag en mellemøstlig kvinde blogger om sine forhold, ændrer hun tilværelsen for sig selv og for tusinder af andre kvinder i de arabiske lande”,

Eltahawy er 43 år, født i en lægefamilie i Port Said, Egypten og har boet i England, Canada og senest 11 år i USA. Hun har arbejdet og skrevet for adskillige internationale medier og er en ofte benyttet kommentator på tv, bl.a. CNN. Herudover underviser hun på flere amerikanske universiteter om sociale mediers voksende betydning. Hun begyndte tidligt som journalist for den illegale egyptiske avis Middle East Times, senere var hun reporter for Reuters i Mellemøsten og Israel, for The Guardian og Washington Post, og har også skrevet om Tegningekrisen forPolitiken og andre internationale medier. Et risikofyldt liv, som står i skarp kontrast til nærværende scenarium, hvor dette interview finder sted, i den idylliske gårdhave på Christianshavn i Dansk PEN’s lokaler i København. Her venter Eltahawy på de omkring 20 andre mellemøstlige kvindelige bloggere, som bliver fløjet ind til konferencen Cyber activism: Changing the world, som KVINFO sammen med Center for Kultur og Udvikling (CKU) og Dansk PEN har stået for d. 9. maj 2011.

En revolution for kvinders frihed

Eltahawy og mange af de kvindelige bloggere, som besøger København i forbindelse med konferencen, er faktisk i gang med at forandre verden, siger Eltahawy. De gør det hver dag, når de trodser chikane, anholdelser og dødstrusler for at få deres budskaber ud, hvad enten det foregår som små tweets fra dagligstuen, blogindlæg om deres hverdag i Syrien, Saudi Arabien eller Libanon, eller med længere journalistiske artikler og tv-reportager. Eltahawy kalder det, som foregår lige nu i de arabiske lande, en revolution på flere planer.
“Hvor halvfjerdsernes feminister mødtes i hinandens dagligstuer med spejl, ponchoer og samtaleterapi, mødes de arabiske og muslimske kvinder i blogsfæren. Her organiserer de sig, blogger om deres hverdag og om politik og arrangerer demonstrationer. Spejlet er bare skiftet ud med tastaturet.”
“Hver dag en mellemøstlig kvinde blogger om sine forhold, ændrer hun tilværelsen for sig selv og for tusinder af andre kvinder i de arabiske lande”, siger Eltahawy og mener, at den senere tids oprør i Egypten, Libyen og Syrien – kaldet det arabiske forår – også er en revolution for kvinders frihed og ligestilling. Hun mener, at bevægelsen i omfang og betydning er på linje med kvinders frigørelsesproces og bevægelse i den vestlige verden i halvfjerdserne.”

Spejlet er skiftet ud

“Kun metoden er ændret”, siger Eltahawy med et smil. “Hvor halvfjerdsernes feminister mødtes i hinandens dagligstuer med spejl, ponchoer og samtaleterapi, mødes de arabiske og muslimske kvinder i blogsfæren. Her organiserer de sig, blogger om deres hverdag og om politik og arrangerer demonstrationer. Spejlet er bare skiftet ud med tastaturet.”
Det er dog ikke denne frigørelsesfortælling, som de vestlige medier gør mest ud af. Måske fordi mange ikke er klar over, hvor mange kvinder, der egentlig er en del af oprøret.
“Hvis du spørger hvem som helst, om revolutionen i Egypten har at gøre med køn, vil mange svare, at det udelukkende er et oprør mod Mubaraks diktatur. Men det er ikke hele historien. På Tahrirpladsen udspillede der sig i 18 dage en utopi for, hvad Egypten kunne blive på længere sigt – et land, hvor kvinder og mænd er lige meget værd og har samme rettigheder. Overalt på pladsen demonstrerede kvinder og mænd side om side, og de sov sammen. At kvinder overhovedet er ude efter mørkets frembrud uden at være ledsaget af en mand, er kæmpe stort. Det var fantastisk at se i et så konservativt land.”
“Hvis du spørger hvem som helst, om revolutionen i Egypten har at gøre med køn, vil mange svare, at det udelukkende er et oprør mod Mubaraks diktatur. Men det er ikke hele historien.”

Ud af sløret

Eltahawy fortæller, at de sociale medier har haft størst betydning for de marginaliserede grupper i de muslimske samfund: de unge, homoseksuelle og kvinder. Pludselig kan alle ytre sig, oprette sin egen blog, tilegne sig en stemme, et rum, have en mening, som andre kan kommentere. Internettet har stillet en demokratisk platform til rådighed for befolkningsgrupper, som ikke før har kunnet organisere sig så effektivt. Det har selvfølgelig haft størst betydning i de lande, hvor kønnene lever adskilt, som de gør i de muslimske lande.
“Jeg er specielt imponeret over, hvordan saudiarabiske kvinder har taget medierne til sig og over hele den “digitale afsløring”, som er sket i dette ultrakonservative land, hvor kvinder foran skærmen bogstaveligt talt skriver sig ud af sløret. Det er stærke sager, når de skriver sig ud af skammen og alle de overgreb, de har oplevet. Det er selvfølgelig foregået over mange år, men det har været skjult. Først med de sociale medier har deres stemmer fået form i en sammenhængende bevægelse, som har påvirket alt det, der sker nu.”
“Jeg er specielt imponeret over, hvordan saudiarabiske kvinder har taget medierne til sig og over hele den “digitale afsløring”, som er sket i dette ultrakonservative land, hvor kvinder foran skærmen bogstaveligt talt skriver sig ud af sløret.”

Computercamps som aktivisme

Eltahawy fortæller om en aktivistgruppe i Libanon, Meem, som hun er specielt fascineret af, fordi den virkelig har forstået at mobilisere og netværke på tværs af de muslimske lande for at skabe beskyttelse for og opmærksomhed om lesbiske, bi- og transseksuelle i hele regionen. 
Deres website er dels et bibliotek med litteratur og henvisninger og dels en støtteside, hvor man kan henvende sig anonymt. De afholder gratis IT-, blogging og internet camps, og de har også sikkerhedshuse rundt omkring i landet, hvor man kan bo i korte perioder. De begyndte med at være 300, og nu tæller netværket tusindvis af kvinder, som hjælper hinanden. Det hele på frivillig basis.

Hurtig mobilisering

“Feministerne fra den tidligere generation som fx amerikanske Susan Faludi forstår simpelthen ikke, hvor magtfuld og betydningsfuld den sociale mediebevægelse er i de arabiske lande. Faludi skrev sidste år, at nutidens unge feminister i dag blot blogger, mens de går rundt i høje hæle. Det var virkelig provokerende. Mange feminister fra hendes generation begriber ikke, at det rum, den forståelse og det fællesskab, de havde i deres støttegrupper i dagligstuerne, det har vi i blogsfæren. Og vi går også ud i den virkelige verden og demonstrerer for kvinders rettigheder. Vi mobiliserer bare dobbelt så hurtigt og effektivt via nettet.”

Farlige demonstrationer

Det arabiske forårs demonstrationer har haft sine ofre. Ofte har kvinder betalt den højeste pris, fordi de har været ude og demonstrere om natten uden beskyttelse i lande med meget skarp kønsadskillelse.
“En af mine veninder, som er islamisk feminist, måtte snige sig ud hjemmefra for at være med til demonstrationerne. I blogsfæren var der en masse debatter om teknikker, der kunne beskytte de kvindelige demonstranter. På Twitter og Facebook blev kvinder rådet til at tage en peberspray med og tage to tørklæder [hijab, red.] på, hvis de altså gik med tørklæde, så hvis det ene blev revet af, så havde de stadig et på, og samtidig skulle kvindernes mandlige venner fungere som menneskeskjold mod soldaterne inde på pladsen”, fortæller Eltahawy.
“En af mine veninder, som er islamisk feminist, måtte snige sig ud hjemmefra for at være med til demonstrationerne. I blogsfæren var der en masse debatter om teknikker, der kunne beskytte de kvindelige demonstranter(…)”

Vestlig kvinde overfaldet

Men det hjalp ikke alle. Forleden fortalte den Washington-bosiddende krigskorrespondent Lara Logan, hvordan hun var blevet overfaldet og seksuelt udnyttet af op til hundrede mænd på Tahrirpladsen, da hun var udsendt for CBSfor at dække oprøret. Historien gik verden rundt.
“Det var en forfærdelig ting, der skete for Logan. Og vi er mange, som er dybt berørt over hændelsen. Logan var et mål for Mubaraks soldater, fordi hun var kvinde og et let offer. Da hun blev overfaldet, var pladsen åben, og der var mange forskellige mennesker til stede – ikke kun demonstranter, så der var ingen kontrol, og stemningen var ubehagelig som ved en rigtig dårlig fodboldkamp”, siger Eltahawy og fortæller, at Logans overfald og dét, at hun har fortalt om overfaldet til offentligheden, har været med til at sætte fokus på den seksuelle vold, som foregår i Egypten og er en del af mange egyptiske kvinders hverdag. Den seksuelle vold er især eskaleret efter 2005, hvor Mubaraks regime begyndte at bruge seksuel vold og chikane, som et strategisk våben mod kvindelige journalister og aktivister, fortæller Eltahawy, som bestemt også har mærket chikanen på egen krop.
“(…)Logan var et mål for Mubaraks soldater, fordi hun var kvinde og et let offer. Da hun blev overfaldet, var pladsen åben, og der var mange forskellige mennesker til stede – ikke kun demonstranter, så der var ingen kontrol, og stemningen var ubehagelig som ved en rigtig dårlig fodboldkamp.”

Et liv med trusler

“Mit liv som journalist har været fuld af trusler, had og seksuelle overgreb. Jeg er for nylig blevet hængt ud på et arabisk website med trusler om at få mit ansigt syret til, og da jeg år tilbage dækkede en retssag, var der pludselig en af politibetjentene, som ragede mig på brystet. Da jeg fortalte det til hans overordnede, rystede han blot på hovedet ad mig”, siger Eltahawy, “men jeg bliver ved. Det er det eneste, jeg vil. Deres had får mig til at blive ved med at skrive og reagere.”
Den seksuelle vold mod kvinder er et af de mest debatterede emner for de unge bloggere, fortæller Eltahawy, fordi den sker hver dag i Egyptens gader og arbejdspladser.
Sørgeligt nok var det først, da en hvid kvinde blev overfaldet, at volden blev virkelig for især den vestlige verden. Fordi det passer på stereotypen om den beskidte og voldelige muslimske mand.
Det er en epidemi, som er fuldstændig ude af kontrol, mener Eltahawy, og sørgeligt nok var det først, da en hvid kvinde blev overfaldet, at volden blev virkelig for især den vestlige verden. Fordi det passer på stereotypen om den beskidte og voldelige muslimske mand.

Skråt op til begge parter

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

“Vi muslimske kvinder er klemt i et dilemma; på den ene side skal vi forsvare os mod kvindehadere, som mener, at det er helt i orden at befamle kvinder i fuld offentlighed eller endnu værre voldtage hende, og på den anden side skal vi forklare og forsvare muslimske mænd overfor racister, som mener, at alle muslimske mænd er potentielle voldtægtsforbrydere. Egentlig har vi bare lyst til at sige skråt op til begge parter.”
Dødstrusler, chikane og fornærmelser har ikke stoppet den prisbelønnede Eltahawy, som nærmest betragter det som en del af jobbet for en muslimsk reporter bosat i Vesten. Hun tager kun få forholdsregler i forhold til sin egen sikkerhed. Og nogle gange lader hun hadefulde kommentarer stå på sit website, så andre bloggere og læsere kan kommentere og anmelde det. Styrken kommer indefra hos Eltahawy, der forleden blev udnævnt til at være en af verdens 100 mest magtfulde arabiske kvinder af magasinet Arabian Business. På listen var der kun få journalister som Elthawy, men mange velhavende forretningskvinder. 
“Vi muslimske kvinder er klemt i et dilemma; på den ene side skal vi forsvare os mod kvindehadere, som mener, at det er helt i orden at befamle kvinder i fuld offentlighed eller endnu værre voldtage hende, og på den anden side skal vi forklare og forsvare muslimske mænd overfor racister, som mener, at alle muslimske mænd er potentielle voldtægtsforbrydere. Egentlig har vi bare lyst til at sige skråt op til begge parter.”
“Vi er kun lige begyndt at dekonstruere muslimske og arabiske stereotyper af, hvad kvinder er og kan blive til. I dag er magt stadig ensbetydende med penge og rigdom i Mellemøsten. Hvis jeg skulle sammensætte sådan en liste, ville jeg sætte mange af de feministiske bloggere på, som jeg har talt om her. I det lange perspektiv er det dem, som via de nye medier vil forandre og mobilisere mest effektivt på vegne af alle muslimske og arabiske kvinder i verden”, slutter Eltahawy.