Det er sommer, det er sol, og det er strandvejr.

Får du lyst til at være topløs eller smide tøjet helt? Hvis du er på stranden, kan du roligt gøre det. For allerede i 1976 fastslog Justitsministeriet, at det er tilladt at være nøgen på alle danske strande.

Justitsministeriets tilslutter sig, at nøgenbadning og solbadning på strand uden tøj ikke i sig selv kan betragtes som uanstændig opførsel. Provokerende eller demonstrerende optræden over for andre badegæster eller færdsel uden tøj i beboelsesområder kan være det,” skrev ministeriet dengang.

Denne vurdering fra Justitsministeriet kom efter, at en bornholmsk politimester havde fortolket loven på nogenlunde samme måde.

Ingen lov mod at være nøgen

Danmark har ingen lov, som fastsætter detaljerede grænser for nøgenhed i det offentlige rum. Det nærmeste er Straffeloven § 232 og Ordensbekendtgørelsen § 3, stk. 2.

Straffeloven §232 om blufærdighedskrænkelse ”sigter mod handlinger, som har relation til seksuelle forhold og er af en vis grovhed.” Det kan for eksempel være beføling, blotteri eller beluring.

Nøgenbadning og nøgensolbadning vil højst kunne falde ind under Ordensbekendtgørelsen, som sigter på mildere forseelser og giver politiet retningslinjer for, hvornår de kan pålægge en borger til at ophøre med en vis opførsel.

Privat nøgen-forbud var forbudt

Men rammerne er vide. Og i hvert fald på stranden er nøgenhed fuldt lovligt. Det fremgår både af Justitsministeriets blåstempling fra 1976 samt af en opsigtsvækkende sag fra 2008:

I denne sag havde et ægtepar med hus direkte ned til Øresund på stranden sat skilte op imod nøgenbadning. Men det ville hverken Rudersdal Kommune, byretten i Lyngby eller Østre Landsret acceptere. Både byretten og landsretten gav kommunen medhold i, at ægteparret ikke kunne forbyde nøgenbadning på stranden neden for deres hus. Ægteparret blev pålagt at fjerne deres forbudsskilte, samt betale sagens omkostninger.

Ikke alle politibetjente kender reglerne

Selv om nøgenhed på stranden altså er fuldt lovligt, er det ikke nødvendigvis alle politibetjente, som ved det.

I 2020 solbadede Fie Sommer, der kalder sig frigørelsesaktivist, nøgen på Strandtangen i Skive, hvilket fik en anden strandgæst til at klage til politiet.

To politibetjente henvendte sig til Sommer, som forklarede politibetjentene lovens paragraffer. Og efter et lovtjek over telefonen undskyldte betjentene forstyrrelsen og lod den nøgne kvinde nyde solen i fred.

Snævrere grænser for kvinder

Kysten er således klar – om man så må sige. På stranden kan du være topløs eller helt nøgen, hvis du altså har lyst til det.

Andre steder i det offentlige rum er der mere snævre og mere uklare grænser for, hvor meget tøj du må tage af i sommervarmen.

Fortolkningen af loven vil ofte ramme kvinder og mænd forskelligt: Mænd kan cykle eller gå en tur i byen i bar overkrop, uden at komme i konflikt med politiet. Kvinder har ikke samme frihed til at færdes i bar overkrop.

Det anser Ligebehandlingsnævnet dog ikke som ”forskelsbehandling på grund af køn”. Ifølge Ligebehandlingsnævnet er der snarere tale om, at mænd og kvinder som udgangspunkt har ”forskellig fysisk fremtoning”, og det spiller ind i forhold til blufærdighedshensyn.

Dette fremgår af en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet i 2020 i en sag, hvor en kvinde havde klaget over, at hun ikke måtte være topløs i et svømmebad. I hvert fald friluftsbade og svømmehaller er altså i deres gode ret til at opstille forskellige regler for nøgenhed for henholdsvis kvinder og mænd.

Stirrende blikke

En ting er, hvad loven siger. Noget helt andet er den virkelighed, som rammer os, hvis vi tager tøjet af på for eksempel stranden.

Det kan godt være, at nøgenhed er tilladt. Men stirrende blikke og nedladende eller beundrende kommentarer slipper du ikke nødvendigvis for.

Blikkene rammer formentlig først og fremmest dem – eller os – som ikke passer helt ind i tidens fremherskende skønhedsidealer og normer. Hvis du er bleg, tyk eller meget tynd, kræver det ofte mere mod at smide tøjet på stranden.

Endnu mere udsat er mennesker med synlige funktionsnedsættelser, synlige hudsygdomme eller synlige ar.

Styr nysgerrigheden

For personer med en ikke-binær kønsidentitet og kønsudtryk kan det også være en blandet fornøjelse at gå på stranden.

“Uagtet om transpersoner har en binær eller ikke-binær kønsidentitet eller et udtryk, som ikke ‘passerer’ som binært, kan det for nogle transpersoner føles befriende, mens det for andre kan føles utrygt og risikabelt at smide tøjet på stranden. Der kan for eksempel være tilråb, oplevelsen af at blive stirret på og snakket om eller folk, som kommer meget tæt på. Der er også nogle, som synes, at transpersoner er meget spændende, og det kan medføre uønsket seksuel opmærksomhed eller fetichering,” siger Alex L. Delamare, projektleder og tovholder for det transpolitiske arbejde i LGBT+ Danmark.

”Mit bedste råd er at behandle transpersoner som alle andre personer på stranden. Stranden er ikke et rum, hvor du kan stille din nysgerrighed uhæmmet. Stranden er et rum, hvor de fleste kommer for at slappe af. Det gælder også transpersoner. Helt generelt er der ingen grund til at kommentere på andres kroppe eller udtryk, eller stille nysgerrige spørgsmål til folk, du ikke kender i forvejen.”