Kimberley Motley

Kimberley Motley er uddannet advokat i USA, hvor hun er vokset op. I dag bor hun det meste af tiden i Kabul, hvor hun har sin praksis, men hun har klienter i hele verden, som hun hjælper i strafferetslige sager.

Filmen Motleys Law er instrueret af den danske instruktør Nicole Horanyi. Hun har fulgt Kimberley Motley i to år i både Afghanistan, hvor hun forsvarer sine klienter i de afghanske retssale, samt i USA, hvor hun er gift og mor til tre børn. Filmen har premiere 27. januar i Danmark. Den 26. januar er der gallapremiere i Grand Teatret i København. Billetter kan købes via Grandteatret 

Den 27. januar er der premiere og debat med Kimberley Motley, Nagieb Khaja og Martin Lidegaard i samarbejde med Politiken. Billetter købes via Politiken

Filmen kan desuden ses i udvalgte biografer landet over fra den 27. januar.

Læs mere om Kimberly Motleys advokatfirma her

Læs mere om dokumentarfilmen Motleys Law her 

-Hvis jeg skal være helt ærlig, var der ikke noget særligt, der fik mig til at blive advokat.
Som barn var jeg interesseret i mange af de tv-transmitterede retssager, vi har i USA,
men jeg var langt fra sikker på, at det var advokat, jeg skulle være. Faktisk ville jeg hellere være DJ, siger Kimberley med et lille grin og fortsætter:
– Men det var altså ikke sådan, at jeg blev advokat for at skaffe retfærdighed til folket. Juraen fandt mig, og sådan tror jeg, det er for de fleste: Tingene finder dig.
Kimberley Motley er lige nu i Danmark for at sætte ansigt på filmen om hende, Motleys Law, som er instrueret af danske Nicola Horanyi med premiere 26. januar.
I filmen ser man, hvordan Kimberley Motley kæmper en daglig kamp for blandt andet Afghanistans undertrykte kvinder. Samtidig burde hun leve i en evig frygt for selv at blive offer i det undertrykkende voldelige samfund, hvor nogle ikke kan acceptere en tørklædeløs amerikansk kvinde med meninger.

En god forretning

Da Kimberley Motley, i 2008, efterlod sin mand og deres, dengang, tre små børn i USA, var det pengene, der trak. Ikke en glorværdig drøm om at redde afghanske kvinder fra at blive fængslet fordi de bliver udsat for voldtægt.
– Jeg blev tilbudt at være en del af et amerikansk program, hvor jeg i et år skulle være med til at opbygge det juridiske system i Afghanistan, blandt andet ved at uddanne advokater.
Jeg havde studielån, husleje og tre børn at forsøge i USA, men jeg blev tilbudt et job til tre gange så meget, som jeg kunne tjene i USA, så det tog jeg.
Men et år efter havde Kimberley Motley startet sin egen virksomhed som forsvarsadvokat i Kabul.
– I starten var det kun udlændinge, jeg hjalp og kun pro bono. Jeg ville være sikker på, at jeg rent faktisk var i stand til at hjælpe folk, inden jeg tog deres penge. Men to år efter jeg var ankommet til Afghanistan, kunne jeg se, at det kunne lade sig gøre.
Men hvor skete skiftet mellem det velgørende arbejde til en forretning?
– Det var i mødet med mennesker. Det var mødet med afghanerne, der ændrede mig, siger den i dag 40-årige forsvarsadvokat, der kun er hjemme i USA få måneder om året.

En kernefamilie i betonbyggeri

Hun kommer fra det, som alle med et minimalt indblik i amerikansk hiphop kender som ”the Projects” [ghetto; red.] – altså socialt boligbyggeri. I Kimberleys nabolag var hendes familie den eneste med både en mor og en far.
– Der var simpelthen ikke fædre i de andre lejligheder. Det var enlige mødre. Men det var også meget ægte. Det var ægte problemer, ægte fattigdom og ægte vold. Ikke det fedeste nabolag, men alligevel ville jeg ikke bytte for noget andet.
Kimberley og hendes tre søskende havde en koreansk mor og en amerikansk far, som var i militæret. Forældrene havde en fælles mission, og det var at give deres børn den bedste uddannelse, de overhovedet kunne.
– Vi gik på privatskole og havde også privatundervisning hjemme. Alle mine forældres penge blev investeret i vores uddannelse.

Træt af Taj Mahammad

Interviewet, som foregår over Skype fra Kimberleys kontor i Kabul, afbrydes, fordi det banker på hendes dør. Kimberley går ind i en diskussion om en pige, som ikke har været i skole denne uge, fordi hendes far ikke gider køre hende.
– Jeg har fået nok af ham, siger hun til sin afghanske assistent i døren.
– Fortæl ham, det er sidste chance. Hvis han ikke gider køre sine børn i skole, så får jeg nogen andre til det, siger Kimberley Motley med en stemme, der får den afghanske mand i døren til at nikke, bukke og gå igen.
At pigen overhovedet har en skole at starte i, er Kimberleys fortjeneste, som man ser i filmen Motleys Law. Sagen er at pigens far, Taj Mahammad, skylder en anden mand, hvad der svarer til 2500$ [ca. 17.000 kr.; red.]. Men da han ikke har pengene, bliver det besluttet, at han skal betale med sin seksårige datter, som skal giftes med kreditorens 18-årige søn.
Da Kimberley Motley hører om denne sag, rejser hun pengene til at betale gælden.
Samtidig indgår hun en skriftlig aftale med Taj Mahammad om, at han aldrig må forsøge at sælge en af sine døtre igen, og at samtlige af hans børn skal have adgang til at gå i skole.
Selv om Kimberley Motleys klienter strækker sig fra at være udlændinge, som sidder i fængsel for narkosmugling på baggrund af falske tilståelser, til kvinder, som er stukket af fra deres voldelige ægtemænd, er det en gruppe, som har hendes hjerte. Børnene. I Afghanistan har hun både oplevet småpiger blive solgt som hustruer til voksne mænd, drenge der bliver voldtaget og senere selv tiltalt for at være skyld i det. Børn med downs syndrom som tiltales for at ville være selvmordsbombere.

– Sager, der involverer børn, er dem, som går ind under min hud. Det er de slemme sager, og det værste er, at børnene ikke selv kan forsvare sig, og ingen andre gør det.
Et af de andre områder, Kimberley Motley arbejder inden for er det, som man ofte omtaler som børneægteskaber.
– Hvorfor er det vi kalder det det? Hvorfor kalder vi det ikke, hvad det er. Det er pædofili.

En undertrykkende kultur

Hun påstår selv, at hun endnu ikke har tabt en sag i det afghanske retssystem, eller der ikke
er nogen af hendes klienter, hun har måtte sende væk uden hjælp. Alligevel er det ikke uden frustrationer at være advokat i Afghanistan.
– Det værste er faktisk, når sagerne er afsluttet. Jura er én ting. Men at få en pige til at gå i skole er en helt anden ting. Faren ved godt, han burde sende sin datter i skole, men dovenskaben forhindrer ham ofte i det. De forstår simpelthen ikke værdien af en uddannelse, fordi der er så få i landet, der har en. Ligeledes kan jeg få en kvinde ud af fængslet, og jeg kan hjælpe hende med at blive skilt. Men dagen efter vender hun tilbage til et undertrykkende samfund, og det kan jeg ikke lave om på. Jeg kan ikke få dem til at kæmpe mod en kultur, som accepteres bredt i samfundet. Jeg kan vinde i retten, men jeg kan ikke slå kulturen.
I Afghanistan oplever halvdelen af de kvinder, som går til politiet og anmelder vold i hjemmet, at de mødes med følgende spørgsmål: ’Jamen hvad havde du gjort?’
– Jeg har lige hørt om en ung kvinde, hvis mand havde slået hende i hovedet med en økse. Han blev ikke engang tiltalt. Politiet tog ham bare ind til et mindre forhør, siger Kimberley Motley og ryster på hovedet.
Alligevel er det et lille slag for kvindefrigørelsen, at Kimberley Motley bevæger sig rundt i Kabul uden tørklæde på syvende år.
– Det er ikke et problem, fordi jeg ikke gør det til et problem, forklarer hun.
– De få gange, det har været et problem, har det været andre udlændinge, der har gjort det til et problem. Jeg har for nyligt haft en diskussion med en gruppe udenlandske kvinder, som syntes, det var mere respektfuldt, hvis jeg gik med tørklæde. De kritiserer mig for ikke at gå med tørklæde, og det gør de i et land, hvor 90% af alle kvinder udsættes for vold i hjemmet. Og med vold i hjemmet mener jeg ikke en lussing i ny og næ. Jeg mener bank. Og så kommer folk og taler om respekt. Men nej, sjovt nok er det ikke de afghanske mænd, der har et problem med, at jeg ikke går med tørklæde. Det er udenlandske kvinder.

Exit USA, enter Taliban

I slutningen af filmen ser man, hvordan Kimberley Motley stiger på et fly. Det er efterhånden blevet så farligt for hende i Afghanistan. Både på grund af hendes personlige sikkerhed, men også fordi, at med den amerikanske tilbagetrækning er der igen frit spil for Taliban.
De vil næppe se på milde øjne på en afroamerikansk/asiatisk kvinde, som tordner i retssalene uden tørklæde på hovedet. Kimberley Motley har allerede haft besøg af en håndgranat i sit hjem, og dødstruslerne i mailboksen er ved at være hverdagskost for hende.
Er du ved at forlade Afghanistan?
– Nej, lige nu lever jeg på et fly. Mit mål er at blive international advokat, og Afghanistan er en stor del af det, men efterhånden har jeg klienter i hele verden. Faktisk repræsenterer jeg mennesker på samtlige kontinenter undtagen Antarktis.
Mit andet mål er at fortælle hele verden, hvad deres juridiske rettigheder er. Størstedelen af alle mennesker i verden har ikke adgang til en advokat. De ved ikke, at de har ret til at bede om en advokat, og ofte når de får en advokat, er det en, der arbejder imod dem i stedet for at arbejde for dem. Men jura er fundamentet for enhver civiliseret samfund, og jeg vil gerne være med til at lære næste generation, at loven ikke er noget, man skal frygte. Loven er din ven.