Det er en ny analyse fra Jordans statistiske bureau (Department of Statistics, DoS), der viser, at jordanske kvinder nu kun kan forvente at få 2,7 børn i gennemsnit – et fald fra 3,5 børn for bare fem år siden.

Tallene stammer fra en stor undersøgelse, hvor tæt på 19.000 jordanske kvinder er blevet interviewet om familie, børn og prævention. Undersøgelsen er blevet gentaget med jævne mellemrum siden 1990. Dengang fik jordanske kvinder 5,6 børn i gennemsnit. Siden faldt fertiliteten til at ligge nogenlunde stabilt omkring de 3,5, men nu er den altså igen hastigt på vej nedad.

Studiet viser dog også store regionale forskelle, hvor kvinderne på landet får flere børn end i byerne, og ikke mindst får den store gruppe af syriske flygtninge i Jordan væsentligt flere børn – 4,7 børn per kvinde.

Læs mere

Læs lokal omtale af undersøgelsen i den engelsksprogede avis Jordan Times.

Læs Jordan Times’ leder om undersøgelsen.

Læs artikel fra KVINFO om barriererne for kvinder på arbejdsmarkedet i Jordan: “Jordans veluddannede kvinder går hjemme”

 

Billede: Syrisk flygtning i Jordan med sin knap en måned gamle datter.

Vil ikke have flere børn

Den faldende fødselsrate skyldes ikke mindst kvinderne selv. 49 procent af de gifte kvinder siger direkte, at de ikke vil have flere børn. Ikke overraskende er det især kvinder med tre børn eller flere, som siger sådan, men også 30 % af mødre med to børn, vil ikke have flere.

Rapporten har vakt opsigt i Jordan netop på grund af kvindernes afvisning af at få flere børn. Men faktisk er det ikke nyt, at omkring halvdelen af kvinderne ikke ønsker flere børn. Det samme fandt de tidligere undersøgelser i 2007 og 2012, fortæller Manal Sweidan, som står bag rapporten for DoS. Det nye er at det også har sat sig så kraftigt igennem i fødselstallet.

”Jeg mener tallene er realistiske, når man ser på stigningen i den økonomiske deltagelse, selv om den stadig halter bagud,” skriver Manal Sweidan i en kommentar til KVINFO. Ud over sit arbejde for DoS, er kun tilknyttet KVINFOs ligestillingsprogram i landet som konsulent.

Kvinder ud på arbejdsmarkedet

Tal fra andre opgørelser viser, at kvindernes andel af arbejdsstyrken er steget fra 14 til 17 procent fra 2012 til 2017, efter ellers at have været vigende i flere år, formentlig fordi kvinderne blev skubbet ud af arbejdsmarkedet på grund af de vanskelige økonomiske forhold i landet, samtidig med at de bliver holdt tilbage af dårlige vilkår så som mangel på børnepasning.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO’s program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

”Det vigtige er, at det i dag ikke længere er anset som en luksus for kvinder at arbejde, men som en nødvendighed, fordi mandens indkomst ikke alene kan opretholde en høj nok levestandard,” skriver Manal Sweidan.

Til trods for det store fald i fødselsraten og kvindernes eget ønske om at begrænse antallet af børn, så er der dog også udfordringer – blandt andet med opbakningen fra mændene. Mens det altså er halvdelen af kvinderne, der ikke ønsker flere børn, så er det under 30 procent af mændene, der siger det samme. Kun i gruppen af fædre med seks børn eller flere, når man op på de samme 49 procent som kvinderne som helhed.