1875

Cigarmagerforeningen “Enigheden” kræver ligeløn på et strejkemøde

1888

Socialdemokratiet indfører ligeløn i sit partiprogram

1889

Dansk Kvindesamfund kræver lige løn for lige arbejde

1895

De eksaminerede lærerinder ansøger kulturministeren om at få samme begyndelsesløn som deres mandlige kollegaer. Ansøgningen afvises

1896

Lærerinderne opfordrer Danmarks Lærerforening til at kræve lige begyndelsesløn for kvinder og mænd op til Folketingets forhandlinger om ny lønningslov

1900

HK har fra starten ligeløn i forbundets formålsparagraf

1916

Dansk Kvindesamfund nedsætter et stående ligelønsudvalg

1917

Der nedsættes en kommission til at undersøge principperne for tjenestemandslønninger

På Dansk Kvindesamfunds foranledning kommer der én kvinde af i alt 21 medlemmer ind i kommissionen

1918

Under valgkampen spørger Dansk Kvindesamfund hver enkelt kandidat om hans/hendes holdning til ligeløn

1919

Dansk Kvindesamfund sender et andragende om ligeløn til den i 1917 nedsatte lønningskommission

1500 kvinder fra tjenestemandsorganisationer og Dansk Kvindesamfund vedtager på et offentligt møde en resolution om ligeløn

Lønningskommissionens flertal anbefaler ligeløn

Folketinget vedtager lov om ligeløn for tjenestemænd. Gifte mænd får dog et forsørgertillæg, også hvis de ikke har børn, mens enker med børn ikke får tillæg

Krav om ligeløn indføjes i fredstraktaten efter 1. verdenskrig på foranledning af den internationale kvindebevægelse

1920

Ny lønningslov vedtages. Det betyder, at tjenestemænd skal have lige løn for lige arbejde

1925

Arbejderkvindernes Oplysningsforening dannes som en faglig opposition indenfor Kvindeligt Arbejderforbund. Arbejderkvindernes Oplysningsforening arbejder blandt andet for indførelse af ligeløn.

1926

Kvindeligt Arbejderforbund forkaster forslag om at indføre ligeløn i sin formålsparagraf

1928

De samvirkende Fagforbund forkaster forslag om at indføre ligeløn i deres formålsparagraf

1930

Striden mellem Arbejderkvindernes Oplysningsforbund og Kvindeligt Arbejderforbund kulminerer, da overenskomstforhandlingerne ender i konflikt blandt andet på grund af kravet om lønforhøjelse for kvinder

1934

En gruppe kvindelige HK’ere lægger gennem kvindeorganisationen Den åbne Dør pres på forbundet for at arbejde for ligeløn

1936

Københavns kontorafdeling (underafdeling af HK) opfordrer HK´s kongres til at arbejde for ligeløn

1945

Kvindeligt Arbejderforbunds kongres vedtager at stille krav ved næste overenskomst om lige løn for samme akkordarbejde

1951

ILO, International Labour Organization, vedtager en konvention om ligeløn

Kvindeligt Arbejderforbund sætter ligeløn på programmet

1952

De samvirkende Fagforbund kræver ligeløn for akkordarbejde ved overenskomstforhandlingerne

De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening nedsætter ligelønsudvalg

1953

De samvirkende Fagforbund opfordrer regeringen til at ratificere ILO konventionen

1957

Danmarks Kommunistiske Parti opfordrer regeringen til at ratificere ILO konventionen

Romtraktaten, EF’s grundlov, indeholder bestemmelse om ligeløn

1958

Ny tjenestemandslov vedtages. Loven giver lige store reguleringstillæg til mænd og kvinder

Reglerne om forsørgertillæg fra 1919 udgår af tjenestemandsloven

1960

Danmark ratificerer ILO’s ligelønskonvention

1961

Ved overenskomstforhandlingerne nedsættes et nyt ligelønsudvalg

Bankfunktionærerne får ligeløn på de lavere løntrin

1965

HK får ligeløn på minimallønsområdet

1966

Slagteriarbejderne får ligeløn

1967

FN vedtager erklæring mod diskrimination af kvinder, blandt andet på lønområdet

1969

På hele LO-området indføres de samme dyrtidstillæg til mænd og kvinder

1970

Dansk Kvindeforbund opfordrer på baggrund af den vedtagne internationale ret Folketinget til at indføre ligeløn ved lov

1971

Kvindernes initiativgruppe for ligeløn dannes. Initiativgruppen arrangerer ligelønsdemonstrationer under overenskomstforhandlingerne

Kvindeligt Arbejderforbund stemmer imod overenskomsten på grund af uligelønnen

Overenskomstaftalen indeholder et protokollat om, at der skal indføres ligeløn

1973

Danmark tilslutter sig EF og dermed Romtraktatens ligelønsbestemmelse

Kvindernes initiativgruppe demonstrerer under overenskomstforhandlingerne

Der indføres ligeløn på LO-området

1975

EF vedtager et direktiv om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi

1976

Folketinget vedtager lov om lige løn for samme arbejde, og at ansatte ikke kan fyres på grundlag af fremsat krav om ligeløn

1978

Det bliver lovmæssigt bestemt, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse, forflyttelse og forfremmelse.

1983

Ligelønsloven underkendes af EF-domstolen

1986

Folketinget ændrer ligelønsloven, så den kommer i overensstemmelse med EF-direktivet

Kvindeligt Arbejderforbund og HK iværksætter ligelønskampagner

1989

EF-domstolen fastslår i Danfoss-dommen princippet om omvendt bevisbyrde. Det vil sige, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at kvinden i en given sag ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Ligelønsloven fra 1976 justeres, så det bliver helt tydeligt, at der ikke må forskelsbehandles på grund af køn, ligesom der sættes lighedstegn mellem lige løn og lige vilkår

1992

Ligelønsloven revideres igen. Denne gang med en præcisering af, at bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer

 

Til videre læsning

Tema om “Ligeløn – en lang sej kamp” – en artikelsamling fra Kvindekilder.