Kampen for ligeløn
Et hurtigt overblik over vigtige årstal
Årstalslister
KVINFO har udarbejdet fem årstalslister. Du finder dem her:
Kvinders adgang til uddannelse og erhverv
1875
Cigarmagerforeningen “Enigheden” kræver ligeløn på et strejkemøde
1888
Socialdemokratiet indfører ligeløn i sit partiprogram
1889
Dansk Kvindesamfund kræver lige løn for lige arbejde
1895
De eksaminerede lærerinder ansøger kulturministeren om at få samme begyndelsesløn som deres mandlige kollegaer. Ansøgningen afvises
1896
Lærerinderne opfordrer Danmarks Lærerforening til at kræve lige begyndelsesløn for kvinder og mænd op til Folketingets forhandlinger om ny lønningslov
1900
HK har fra starten ligeløn i forbundets formålsparagraf
1916
Dansk Kvindesamfund nedsætter et stående ligelønsudvalg
1917
Der nedsættes en kommission til at undersøge principperne for tjenestemandslønninger
På Dansk Kvindesamfunds foranledning kommer der én kvinde af i alt 21 medlemmer ind i kommissionen
1918
Under valgkampen spørger Dansk Kvindesamfund hver enkelt kandidat om hans/hendes holdning til ligeløn
1919
Dansk Kvindesamfund sender et andragende om ligeløn til den i 1917 nedsatte lønningskommission
1500 kvinder fra tjenestemandsorganisationer og Dansk Kvindesamfund vedtager på et offentligt møde en resolution om ligeløn
Lønningskommissionens flertal anbefaler ligeløn
Folketinget vedtager lov om ligeløn for tjenestemænd. Gifte mænd får dog et forsørgertillæg, også hvis de ikke har børn, mens enker med børn ikke får tillæg
Krav om ligeløn indføjes i fredstraktaten efter 1. verdenskrig på foranledning af den internationale kvindebevægelse
1920
Ny lønningslov vedtages. Det betyder, at tjenestemænd skal have lige løn for lige arbejde
1925
Arbejderkvindernes Oplysningsforening dannes som en faglig opposition indenfor Kvindeligt Arbejderforbund. Arbejderkvindernes Oplysningsforening arbejder blandt andet for indførelse af ligeløn.
1926
Kvindeligt Arbejderforbund forkaster forslag om at indføre ligeløn i sin formålsparagraf
1928
De samvirkende Fagforbund forkaster forslag om at indføre ligeløn i deres formålsparagraf
1930
Striden mellem Arbejderkvindernes Oplysningsforbund og Kvindeligt Arbejderforbund kulminerer, da overenskomstforhandlingerne ender i konflikt blandt andet på grund af kravet om lønforhøjelse for kvinder
1934
En gruppe kvindelige HK’ere lægger gennem kvindeorganisationen Den åbne Dør pres på forbundet for at arbejde for ligeløn
1936
Københavns kontorafdeling (underafdeling af HK) opfordrer HK´s kongres til at arbejde for ligeløn
1945
Kvindeligt Arbejderforbunds kongres vedtager at stille krav ved næste overenskomst om lige løn for samme akkordarbejde
1951
ILO, International Labour Organization, vedtager en konvention om ligeløn
Kvindeligt Arbejderforbund sætter ligeløn på programmet
1952
De samvirkende Fagforbund kræver ligeløn for akkordarbejde ved overenskomstforhandlingerne
De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening nedsætter ligelønsudvalg
1953
De samvirkende Fagforbund opfordrer regeringen til at ratificere ILO konventionen
1957
Danmarks Kommunistiske Parti opfordrer regeringen til at ratificere ILO konventionen
Romtraktaten, EF’s grundlov, indeholder bestemmelse om ligeløn
1958
Ny tjenestemandslov vedtages. Loven giver lige store reguleringstillæg til mænd og kvinder
Reglerne om forsørgertillæg fra 1919 udgår af tjenestemandsloven
1960
Danmark ratificerer ILO’s ligelønskonvention
1961
Ved overenskomstforhandlingerne nedsættes et nyt ligelønsudvalg
Bankfunktionærerne får ligeløn på de lavere løntrin
1965
HK får ligeløn på minimallønsområdet
1966
Slagteriarbejderne får ligeløn
1967
FN vedtager erklæring mod diskrimination af kvinder, blandt andet på lønområdet
1969
På hele LO-området indføres de samme dyrtidstillæg til mænd og kvinder
1970
Dansk Kvindeforbund opfordrer på baggrund af den vedtagne internationale ret Folketinget til at indføre ligeløn ved lov
1971
Kvindernes initiativgruppe for ligeløn dannes. Initiativgruppen arrangerer ligelønsdemonstrationer under overenskomstforhandlingerne
Kvindeligt Arbejderforbund stemmer imod overenskomsten på grund af uligelønnen
Overenskomstaftalen indeholder et protokollat om, at der skal indføres ligeløn
1973
Danmark tilslutter sig EF og dermed Romtraktatens ligelønsbestemmelse
Kvindernes initiativgruppe demonstrerer under overenskomstforhandlingerne
Der indføres ligeløn på LO-området
1975
EF vedtager et direktiv om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi
1976
Folketinget vedtager lov om lige løn for samme arbejde, og at ansatte ikke kan fyres på grundlag af fremsat krav om ligeløn
1978
Det bliver lovmæssigt bestemt, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse, forflyttelse og forfremmelse.
1983
Ligelønsloven underkendes af EF-domstolen
1986
Folketinget ændrer ligelønsloven, så den kommer i overensstemmelse med EF-direktivet
Kvindeligt Arbejderforbund og HK iværksætter ligelønskampagner
1989
EF-domstolen fastslår i Danfoss-dommen princippet om omvendt bevisbyrde. Det vil sige, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at kvinden i en given sag ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.
Ligelønsloven fra 1976 justeres, så det bliver helt tydeligt, at der ikke må forskelsbehandles på grund af køn, ligesom der sættes lighedstegn mellem lige løn og lige vilkår
1992
Ligelønsloven revideres igen. Denne gang med en præcisering af, at bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer
Til videre læsning
Tema om “Ligeløn – en lang sej kamp” – en artikelsamling fra Kvindekilder.