Salen under glasloftet på Borups Højskole summer af stemmerne fra den meget sammensatte forsamling, der har fundet frem til konferencen Tro & Seksualitet arrangeret i et samarbejde mellem Sabaah, KVINFO og Københavns Kommune. Inden aftenens arrangement løber af stablen, har konferencen allerede nået at flytte lokalitet op til flere gange, fordi deltagertilmeldinger bliver ved med at strømme ind, og som nu er oppe på ca. 200 personer. 
Kristne, jøder, muslimer, ateister, buddhister, troende og sekulære, mennesker med forskellig etnisk baggrund og lige så forskellige seksuelle identiteter glider snakkende ind og finder deres pladser, da aftenens moderator Yildiz Akdogan byder velkommen.
Inden konferencens panel går på, bydes der velkommen af Fahad Saeed, talsmand for Sabaah, sammenslutningen af LGBTQ-muslimer i Danmark, ligestillingsminister Manu Sareen samt beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anne Mee Allerslev.
Temaet bliver bragt op med det samme i velkomsttalerne: 
‘Det, vi skal tale om her, er ikke bare tro og seksualitet. Det er ligeså meget den tæt sammenfiltrede struktur af tradition, familie, samfund og kultur, som det unge menneske med en ikke-heteroseksuel identitet møder.’ 

Seksualitet er en personlig sag mellem dig og Gud

Den første paneldeltager er den danske imam ved Herlev Hospital, Naveed Baig. Han har allerede sparket debatten om islam og homoseksualitet i gang i et interview i Politiken samme morgen, og hans holdning til aftenens spørgsmål er lige så klar:
”Kan man være homoseksuel og muslim på samme tid? Ja, vil mit svar altid være uden tøven. Islam er ikke en dyneløfterreligion. Hvad du foretager dig med din seksualitet er personligt. Det er en sag mellem dig og Gud”, slår han fast, selvom han godt ved, at den åbenhed, han står for, ikke repræsenterer den gængse holdning til homoseksualitet i det muslimske miljø.
At plædere for islam som en personlig, internaliseret spirituel praksis er ikke nødvendigvis let i et miljø, hvor det kan være svært at adskille troen fra familie og tradition. Naveed Baig arbejder selv med at oplyse og vejlede både de unge mennesker, der har brug for at springe ud, og i nogle tilfælde også deres familier. Oplysning og dialog er ifølge ham vejen frem.
”Egentlig er koranen ikke specielt optaget af spørgsmålet om homoseksualitet”, som han siger til fleres overraskelse.
Alligevel vidner flere bekendelser i løbet af aftenen om, at det ikke er så let at overbevise de mere konservative, muslimske miljøer om netop det.

Første moské for LGBTQ-personer

Fransk-algiersk Ludovic Lutfi Zaheed går på talerstolen i en broderet tunika, men han taler ikke fra et konservativt ståsted indenfor islam.
”Da jeg var 11, opdagede jeg, at jeg var det, de andre kaldte ’araber’. Da jeg var 17, opdagede jeg, at jeg var det, de andre kaldte ’homoseksuel’. Da jeg var 19, opdagede jeg, at jeg var HIV positiv”, fortæller han og optegner den tredobbelte diskrimination, han har mødt.
Ludovic Lutfi Zaheed er grundlæggeren af en moské for homoseksuelle i Paris – den første af sin slags i Europa. Her er alle velkomne, og mænd og kvinder beder side om side. En kontroversiel tanke i sig selv.
Lutfi Zaheed dekonstruerer ideen om, at homoseksualitet forbydes i Koranen, ud fra en muslimsk-feministisk-kritik. Hvordan kan homoseksualitet overhovedet være adresseret i Koranen, når begrebet ’homoseksuel’ først blev introduceret i den arabiske verden sammen med kolonialiseringen, spørger han retorisk og hæsblæsende hurtigt. For i lighed med de andre oplægsholdere, har han kun fået afsat 10 minutters taletid, hans analyse er både kompleks og nuanceret, og han kunne sagtens have brugt den dobbelte tid.
Den eneste passage i Koranen, der beskriver sex mellem mænd, er historien om Lot (profeten Lut i Koranen) og Sodoma. Lutfi Zaheed argumenterer for, at det, der beskrives i Koranens skriftsted, ikke er homoseksualitet, men tværtimod en voldtægtskultur, hvor voldtægt af mænd indgik som et våben i krigsførslen på den tid.
Lutfi Zaheed plæderer for en ny islamisk etik, der peger fremad; væk fra fortidens stigmatiserende dogmer og frem mod en religiøs og spirituel praksis, der kan sætte det enkelte menneske fri.
”Ved at gå tilbage til den oprindelige tekst, kan islam i fremtiden anskues som en vej til frigørelse. Islam er os. Vi må knuse de undertrykkende dogmer. Vores kærlighed skal være rettet mod vejen til Gud; ikke mod traditionen per se”, slutter han til anerkendende klapsalver.

Den lesbiske tvetydighed

Kun en enkelt kvinde, Qurra Tul-Anne fra den britiske organisation for LGBTQ-muslimer IMAAN, deltager i aftenens panel. Muligvis et vidnesbyrd om, at mandens stemme stadig er mest markant, også i de homoseksuelle kredse?
Islam er mere tvetydig, når det kommer til kvindelig homoseksualitet, fortæller Tul-Anne, og det, at diskursen ofte centrerer sig om mandlig homoseksualitet, bevirker, at muslimske lesbiske bliver yderligere marginaliseret – selvom usynligheden også kan vendes til en teoretisk fordel.
”Der er ingen kvinder i myten om Lut og Sodoma, men det kan vi jo vælge at se på positivt – for hvis sex mellem kvinder ikke nævnes i Koranen, er det så en synd?”, spørger hun og høster latter fra salen.
Tvetydighed eller ej. Det er hverken ukompliceret eller accepteret at springe ud som lesbisk i det britiske muslimske miljø.
”Storbritannien er et liberalt samfund med en ekstremt konservativ muslimsk kultur”, slår hun fast.
IMAAN har eksisteret i 15 år og fungerer som netværk og græsrodsorganisation for LGBTQ-muslimer i hele England. En stor del af deres arbejde handler om at styrke de enkelte medlemmers livssituation, interagere med det muslimske mainstreammiljø for at udbrede viden ved at tage ud på skoler og tale om homo- og transseksualitet med muslimske teenagere.
At være LGBTQ og muslim er som at være fanget mellem tre verdener, forklarer Qurra Tul-Anne: På den ene side er der en LGBTQ-identitet, på den anden side en muslimsk identitet og lige udenfor ligger også det liberale England.
Selv arbejder Qurra Tul-Anne som kvinderådgiver og beskæftiger sig primært med kvinder, der søger asyl på baggrund af deres seksuelle identitet; lesbiske eller transkønnede kvinder, der har været tvangsgifte, udsat for hustruvold eller på anden måde har været voldsomt og ofte voldeligt diskrimineret i hjemlandet, men som har svært ved at finde en stemme i både asylprocessen og samfundet.
”Disse kvinder har brug for et særligt fokus”, mener Tul-Anne.

Det arabiske perspektiv

Indtil videre er spørgsmålet om tro og seksualitet kun blevet diskuteret gennem en europæisk-muslimsk optik. At homoseksualitet i den arabiske verden er en helt anden problematik, gør aftenens sidste paneldeltager, palæstinensisk-jordanske Madian al Jazereh, der ejer af den alternative Book@café i Amman, opmærksom på. 
”Mens jeg har lyttet til jer andre”, siger han henvendt til Qurra Tul-Anne og Ludovic Lutfi Zaheed, ”er det gået op for mig, hvor forskelligt det er at være homoseksuel muslim i Mellemøsten frem for i Europa. Vi har ingen imamer at tale med om vores problemer, ingen politikere …”.
Forskellen kommer så meget bag på ham selv, at han smider sin planlagte tale væk og i stedet taler fra hjertet.
”Jeg er en muslim, der er blevet frarøvet islam. Jeg er holdt op med at gå i moskeen, jeg er holdt op med at bede, jeg faster ikke …,” begynder han, men stopper sig selv.
”Jeg kan ikke lade være med at stå og se på dig, når jeg siger de her ting”, siger han til den danske imam Naveed Baig, der sidder på første række lige foran talerstolen, ”for jeg blev så inspireret af at høre dig tale om, at de her ting ikke behøver være modsætninger”.
Det bliver til en improviseret tale, der både bevæger tilhørerne og bringer humor ind i aftenen under glastaget. Rundt omkring bliver der fældet en tåre, men også leet højt, mens Madian al Jazereh fortæller om tilslørede kvinder, der startede med at komme ind i hans café for at bestille cocktails, der lignede sodavand, men som i dag ikke er bange for at blive set med en fadøl. Alligevel er der alvor bag hans ord.
”Der findes ikke et eneste vers i Koranen, der kriminaliserer os, og alligevel er vi kriminaliserede. Præcis på samme måde som intet i Koranen påbyder kvinder at gå i hijab. Profeten Mohammeds hustru ledte en hel hær fra hesteryg. I dag er der dem, der vil kaste mig ud fra den højeste klippe for at være homoseksuel. Jeg er simpelthen blevet frarøvet min religion”, fortæller han.
”Islamisterne har frarøvet os vores kultur. For jeg tror. Jeg kan bare ikke se mig selv være beslægtet med dem, der vil slå mig ihjel for at være den, jeg er”, slår han fast.
Alligevel har Madian al Jazereh oplevet et lille lyspunkt med de arabiske revolutioner.
”Her så vi muslimer, der forsøgte at genvinde islam. Det arabiske forår fik mig til at føle mig som muslim igen”, slutter han, og efterlader en sal fuld af følelser.
”Jeg fik tårer i øjnene”, siger Ludovic Lutfi Zaheed, og griber hans hånd efter talen.

Spring ud trods risici

”Hvad kan man rent praktisk gøre?” ”Hvilken strategi er den bedste, hvis man virkelig vil forene tro og seksualitet?” Sådan lyder spørgsmålene fra salen.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Inden der bliver svaret på spørgsmålene, er panelet blevet udvidet med repræsentanter fra de andre trosretninger. Jesper Yoel Andersen fra den jødiske forening for homoseksuelle, Daniel Moreau, buddhistisk leder fra Center for Viden og Medfølelse, Anton Pihl fra Kristen og Homo samt Tommy Petersen fra Ateistisk Selskab.
Selvom de nytilkomne har svært ved at svare på de spørgsmål, der primært handler om islam, er panelet samlet set enige om, hvilken strategi, der er den rigtige:
‘Spring ud, deltag aktivt i samfundet som LGBTQ-person, læg pres på autoriteterne, gør dig selv synlig. Det lyder let.’ 
På vej ud fra Borups Højskole møder jeg Ludovic Lutfi, og spørger ham, hvor hans moské ligger i Paris.
”Det kan jeg ikke fortælle dig”, svarer han, ”vi er nødt til at holde adressen hemmelig på grund af vores medlemmers personlige sikkerhed”.