Studerende på de danske journalistuddannelser kommer formentlig til at tale om den markante kønsskævhed i medierne i løbet af deres studietid. Der er stor chance for, at de forholder sig til, at langt hovedparten af alle, der optræder i medierne, er mænd, og at kvinder ikke leder mediebranchen.

Journalistspirerne skal nemlig lære om, hvordan journalister bruger kilder, hvad man forstå ved målgrupper og om diversitet i medierne som en del af deres undervisning. Men det er ikke sikkert, at køn kommer på skemaet. For det er ikke en fast del af studieordningerne, at der skal undervises i køn og medier, hverken på Journalisthøjskolen i Århus, Syddansk Universitet (SDU), eller Roskilde Universitetscenter (RUC).

En af forelæsningerne på første modul af RUC’s journalistuddannelse bruges dog til at gennemgå køn og medier, ligesom der er en senere obligatorisk kildeundersøgelse, hvor køn er et af parametrene.

– Det handler om repræsentation, både i italesættelse og i billeder, når vi taler om, hvordan køn bliver fremstillet. Da kvinder nærmest altid er underrepræsenteret, er det en klassisk problemstilling, som vores studerende skal forholde sig til, siger Mark Blach-Ørsten, der er leder af journalistuddannelsen på RUC.

Mark Blach-Ørsten understreger, at emnet er pensum på RUC, fordi det er en klassisk problemstilling på linje med ytringsfrihed og demokrati.


Repræsentations- magt

– Når man taler om kilder, taler man om repræsentationsmagt – og det er mænd med videregående uddannelser, der primært er i medierne, siger Mark Blach-Ørsten.

På de to andre uddannelser regner lederne med, at der tales om køn, når der undervises f.eks. i kilder.

– Da der blev lavet den store kildeundersøgelse, fik vi en anledning til at tage emnet op, siger Peter Bro, der leder journalistuddannelsen på SDU. Hvis køn skal på dagsordenen på journalistuddannelsen, handler det også om at have eller skabe anledninger, påpeger Peter Bro.

På Danmarks ældste journalistuddannelse, der nu er en del af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, peger leder Anne Marie Dohm på, at bevidstheden om køn øges gennem professionalisering af journalistuddannelsen og journalistikken, øget fokus på viden, og mere akademisk prægede uddannelser.

– Vi har fået et medieteoretisk fundament at stå på og er blevet mere bevidste om vores valg og fravalg, siger hun.

Vi ved, at journalister ikke bare afspejler virkeligheden, som den er. De påvirker den også ved deres formidling. Derfor er det vigtigt, at journalisterne er bevidste om, at de ikke bare er med til at reproducere en forestilling om, hvordan samfundet er, siger Anne Marie Dohm.


Forsk i konsekvenser

Alle tre ledere af de danske journalistuddannelser efterlyser skarpere viden og højere faglighed på feltet køn og journalistik.

– Vi har ofte specialer, der handler om køn. Det kan være fremstillingen af kvinder i fagblade, eller kvindelige ledere i danske medier. Der må vi til Göteborg for at finde en censor, der er ekspert på området, for det har vi ikke i Danmark, fortæller Mark Blach-Ørsten, RUC.

Peter Bro, leder af journalistuddannelsen på SDU, gør selv grin med, at det er et forskersvar, han giver, når han efterlyser mere viden.

– Der er ikke så meget forskning på området i dag, måske fordi området falder mellem flere stole på universiteterne. I udlandet kan du jo finde forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med køn og deriblandt også med medier, men det findes ikke i Danmark, siger Peter Bro.

– Jeg kunne godt tænke mig forskning, så vi kan se, om det har nogen konsekvenser for journalistikken, om kvinder laver dem, og om de deltager i den. Før vi kender konsekvenserne, ved vi ikke, om det er nødvendigt at lave noget om, siger SDU-lederen.


Studerendes interesse

Peter Bro siger, at hans uvidenskabelige fornemmelse er, at feltet bliver anset for at være lidt gammeldags blandt de studerende, selvom emnet godt kan engagere.

– Det er nemt for de studerende at forholde sig til, om mænd eller kvinder er ledere i mediebranchen, og at 80 procent af kilder er mænd. Mit indtryk er dog, at det bliver opfattet som en old school problematik, hvor jeg fornemmer, at der er større fokus på etnicitet og sociale klasser eller på, om vi skal lave journalistik om kendte eller ukendte mennesker, siger Peter Bro.

– Ligesom vi ved, at det er farligt at ryge, ved vi godt, at der er kønsmæssige skævheder. Men man bliver lidt træt af diskussionen, hvis der ikke er nye anledninger til at tage den op, siger Peter Bro.

Anne Marie Dohm oplever derimod en stigende interesse blandt de studerende, men mener, at det er fokus på køn hos de medier, hvor de studerende skal i praktik, der reelt har betydning.

– Der er interesse for køn og journalistik blandt vores studerende, og der er også en gryende interesse i medierne. Men rykket skal nok komme fra medierne. Hvis vores studerende oplever, at viden om køn er et krav, der stilles i praktikken, så vil de gerne leve op til det. Jeg tror ikke, det er ond vilje, når kønsfordelingen er så skæv i valg af kilder og i valg af ansigter udadtil. Men der har ikke været meget bevågenhed eller vilje til at tage ansvar for at påvirke balancen i medierne. Man vil afspejle virkeligheden, siger man, og ikke pille ved den. Men man påvirker jo samfundet ved at udvælge kilder, siger Anne Marie Dohm.

Hun peger på, at det pres også kan komme fra en øget målgruppe- og markedstænkning i medierne.

– Hele målgruppetankegangen vinder ind, og de markedsmæssige vilkår gør, at man er opmærksom på kvinder, siger Anne Marie Dohm om mediehusene.


Tilbud om ekspertise

Både Mark Blach-Ørsten og Peter Bro peger på organisationen Ansvarlig Presse som eksempel på, hvordan aktive mennesker uden for journalistuddannelserne kan være med til at påvirke indholdet på journalistuddannelsen.
 
Ansvarlig Presse er en gruppe journalister, der holder oplæg og workshops om mediernes behandling af etniske minoriteter med fokus på at nedbryde stereotyper.
 
– Ansvarlig Presse er gode til selv at tilbyde sig med ekspertise. Hvis man gerne vil diskutere diversitet i forhold til køn, så kan det også være en mulighed at henvende sig til os med for eksempel et tilbud om at holde oplæg, siger Peter Bro.

– Vi har eksterne oplægsholdere ude og tale om journalistiske problemstillinger to gange hvert semester, og der har vi plads til for eksempel at tale om køn og medier, siger Mark Blach-Ørsten.