Avatar

Jørgen Poulsen

Gå på opdagelse i en verden af tal

Danmarks Statistik markerede 100 året for 1915-Grundloven og kvinders valgret med udgivelsen ”Kvinder og Mænd i 100 år”. Hæftet indeholder en guldgrube af statistikker, der belyser aspekter af kvinder og mænds livsvilkår i de sidste 100 år.  Denne artikel bygger på disse statistikker.

Glade råb og musik fra megahøjtalere på ladet af lastvogne, der fragter unge rundt i landets store og små byer, er et sikkert tegn på, at det er sommer. Årets kuld af nye studenter er sprunget ud.

For flertallet af de over 46.000, der i 2014 satte den hvide hue med de eftertragtede kulørte bånd på hovedet, er det det første skridt mod en videregående uddannelse. Skruer vi tiden tilbage til 1915, hvor Mille og Emils tipoldeforældre var unge, var virkeligheden noget anderledes. Dengang var det kun små 900 unge mænd og kvinder, der fik det privilegium, at de med studenterhuen sikrede sig en adgangsbillet til universitetet eller en højere læreranstalt.

Gør man det op på andelen af en årgang, forstår man virkelig omfanget af den udvikling, der er sket på 100 år. I 2014 bliver over 60 % af alle 19-årige studenter, HF’er, HTX’er eller HHX’er. I 1915 var det blot 2% af en årgang, der fik hue på.

Studentereksamen fordelt på køn

Ser vi på, hvordan studentereksamen er fordelt mellem kønnene, er forskellen mellem 1915 og i dag også slående. I dag udgør unge kvinder over halvdelen af de nye studenter. I 1915 var kun hver fjerde af de nyklækkede studenter unge kvinder. Så chancen for, at en af Milles og Emils tipoldemødre var blandt de 200 unge kvinder, der gik ud i livet med en studentereksamen, var mikroskopisk. Chancen var størst, hvis man var født ind i velstillet familie.

I 1915 tog små 900 en studentereksamen. Det var 2% af hele årgangen af 19-årige. 23% af dem var unge kvinder. I 2014 afsluttede over 46.000 en gymnasial uddannelse. Det var 62% af årgangens 19-årige – 54% af dem var unge kvinder.

Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelserne dækker i dag en meget bred palet af fag, der spænder fra anlægsgartner over kontoruddannelse til bl.a. vindmølleoperatør. Uddannelsesforløbet veksler mellem skoleundervisning og praktik.

I 1927 gennemførte lidt over 43.000 unge en erhvervsuddannelse. Hver 10. af dem var unge kvinder. I 2014 afslutter op mod 130.000 en erhvervsuddannelse og nu er fire ud af ti kvinder. Selv om der er sket en markant vækst i andelen af kvinder, der tager en erhvervsuddannelse, har mænd i hele perioden fra 1927 og til i dag været i overtal.

Antallet af elever steg fra 105.000 i 1960 til 113.000 i 1980. I samme periode stiger andelen af kvinder fra 33 % i 1960 til 39 % i 1980 (Kilde: Danmarks Statistik).

Aktuelle udfordringer

Erhvervsuddannelserne har en række aktuelle udfordringer. Dels viser tal fra Rockwool-fonden, at næsten halvdelen af de elever, der starter, ikke fuldfører uddannelsen (Kilde: dr.dk) Dels er det vanskeligt at finde det nødvendige antal praktikpladser, som er en forudsætning for, at uddannelsen kan gøres færdig. Og endelig frygter mange, at regeringens i 2015 bebudede besparelser på 2 % på uddannelsesområdet vil forstærke problemerne og måske medføre, at erhvervsskoler i yderkommunerne må lukke (Kilde: TV midtvest).

Du kan hos Danmarks Statistik se, hvordan fordelingen af elever er på hovedområder i perioden 2010 til 2014.

Med til 2014-billedet hører ifølge tal fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, at hver sjette i en afgangsklasse fra folkeskolen ikke har taget en ungdomsuddannelse, når de bliver 25-26 år. Det vil sige, at de hverken har taget en erhvervs- eller en gymnasialuddannelse. (Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.)

Nielsine Nielsen prikker hul på ballonen

Før 1877 var studentereksamen kun for unge mænd. Dermed var kvinder også udelukket fra at blive optaget på universitetet. Store dele af samfundet mente på det tidspunkt, at kvinder ikke havde brug for uddannelse, og så sent som midt i århundredet diskuterede man endda, om piger overhovedet burde gå i skole. De skulle jo giftes, stå for husholdningen og opdrage børnene. Modstanden kom bl.a. fra læger, der hævdede, at skolegang og intellektuelt arbejde undergravede pigers helbred (Kilde: Kvindekilder).

Det blev den 27-årige Nielsine Nielsen, der for alvor prikkede hul på den ballon. I 1874 ansøgte hun Kirke- og Undervisningsministeriet om at få lov til at tage en studentereksamen for efterfølgende at kunne læse medicin på Københavns Universitet.

Ingen steder stod det skrevet, at kvinder ikke kunne eller måtte blive optaget på universitet. På baggrund af en grundig debat og behandling i Det Lægevidenskabelige Fakultet og universitetets øverste organ, konsistorium, blev det besluttet at give Nielsine Nielsen et ja til anmodningen. Der blev udfærdiget en kongelig resolution, og vejen var nu banet ikke alene for Nielsine Nielsen, men også for fremtidens kvindelige universitetsstuderende.

Hjælp, kvinder på universitetet

I 1877 tog Nielsine Nielsen som den første kvinde matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen fra Borgerdydskolen som privatelev, og hun blev i 1885 Danmarks første kvindelige læge og akademiker. Umiddelbart efter blev også Marie Glerup lægeuddannet.

Det betød dog ikke, at forhindringerne var ryddet af vejen for Nielsine Nielsen. Hun måtte skrinlægge sine planer om at skrive disputats i gynækologi. Hun kunne ikke få en fast hospitalsansættelse, fordi den eneste danske gynækolog på det tidspunkt, ifølge biografien om hende i Kvindebiografisk Leksikon, nærede antipati mod Nielsen. I 1889 etablerede hun sig derfor som praktiserende læge i København og engagerede sig bl.a. i prostitueredes sundhed. Æren som den første kvinde, der tog en doktorgrad, tilfaldt i stedet historikeren Anna Hude, der i 1893 blev dr.phil. på en afhandling om Danehoffet.

Velfærdsstaten fyrer op under uddannelserne

Den enorme stigning i antallet af unge, der vælger en studentereksamen som afsæt for en uddannelse eller en karriere, starter for alvor i 1960’erne. Det er et af de mange eksempler på de nye muligheder, som den stigende velstand og fremvæksten af den moderne velfærdsstat giver danskerne. En medvirkende årsag til væksten er helt sikkert, at de unge fra 1970 kan få uddannelsesstøtte. SU’en og en tidligere ordning bliver indført for at kompensere for de sociale uligheder, så man også kan uddanne sig, selv om man kommer fra et arbejderhjem, hvor indtægterne ikke er så høje.

I samme periode ser vi de første tegn på, at unge kvinder med tiden kommer til at overhale unge mænd, når det gælder videreuddannelse. På gymnasieniveau halter de unge kvinder ved indgangen til 1960’ere stadig efter de unge mænd, men i 1980 er vægten skiftet. Her tager hver fjerde af de 19-årige drenge en studentereksamen, mens det gælder hver tredje af årgangens piger. Som tidligere nævnt udgør de unge kvinder i dag lidt over halvdelen af alle elever, der får en gymnasial uddannelse.

I 1960 fuldfører 5.400 en gymnasial uddannelse. Det svarer til henholdsvis 10% og 7% af 19-årige mænd og kvinder. I 1980 stiger tallet til 21.700 og svarer til henholdsvis 24% og 34% 19-årige M/K’er.

1800-tallets privatskoler går forrest

Som deres generations frontløbere skaffede Nielsine Nielsen og Marie Glerup kvinder adgang til en akademisk uddannelse i 1877. Men det første uddannelsesmæssige gennembrud for kvinder kom faktisk allerede små 30 år tidligere og dækkede lærerområdet på privatskolerne. Fra midten af 1800-tallet fik kvinder nemlig på lige fod med mænd mulighed for at tage en ny institutbestyrerprøve, der blev etableret for at sikre niveauet på de mange privatskoler, som skød op. Uddannelsen som institutbestyrer blev dermed den første kompetencegivende boglige eksamen, danske kvinder kunne aflægge.

En egentlig lærerinde-eksamen blev etableret i 1859. Og så gik det stærkt. Allerede året efter blev den første kvindelige lærer eksamineret. Eksamen var nødt til at foregå på et af landets ”mande”seminarier eller ved en eksamenskommission. Kvinder havde endnu ikke adgang til seminarierne, og de første private kvindeseminarier blev først etableret efterfølgende.

Med eksamensbeviset i hånden kunne kvinderne nu også blive ansat ved kommunale pigeskoler i København og i købstæderne. Der voksede hurtigt kvindeseminarier frem, men de var alle private. Først i 1918 vedtog Rigsdagen at omdanne et af de private seminarier til et statsseminarium for kvinder.

På universiteterne bliver det op ad bakke for kvinderne

Også på de akademiske uddannelser gik det kun langsomt fremad efter, at kvinderne fik adgang til universitetet. I 5-årsperioden 1915 til 1919 tog fx 1.262 mænd og blot 89 kvinder en embedseksamen. Deriblandt var også den første kvindelige teolog.

Netop det teologiske fakultet var det mest konservative i forhold til at lukke kvinder ind. Først fra 1904 – altså tre årtier efter, at kvinderne havde fået adgang til universitetet – kunne kvinder læse til cand.theol. Men det var ikke ensbetydende med, at de kunne blive præster. Ganske vist blev det første forsøg på at åbne præsteembedet for kvinder gjort i 1919, da Rigsdagen behandlede en lov, der skulle give kvinder og mænd lige adgang til job inden for staten. Men det lykkedes dengang for kirken – og også for militæret – med hjælp fra flertallet i Rigsdagen at slippe uden om den nye ligestillingslov.

Kvindelige præster

Vi skal helt frem 1948, før Fyns biskop ordinerede Ruth Vermehren, Johanne Andersen og Edith Brenneche-Petersen – som Danmarks første kvindelige præster. Forud var gået mange års heftig debat. Men modningsprocessen blev lang, og først i 1995 valgte og indsatte menighedsrådsmedlemmerne og præsterne i et stift en kvinde, Lise-Lotte Rebel som den første kvindelige biskop. Til gengæld er der i dag flere kvindelige end mandlige præster i den danske folkekirke. Alligevel er der stadig præster inden for trossamfundet, der er kritiske over for kvindelige kolleger.

Et er altså at tage en eksamen. Et andet er at få lov at bruge den. Også det juridiske område viste sig at være fodslæbende på det område. Det kom Danmarks først kvindelige jurist Nanna Kristensen-Randers til at mærke. Som exam.jur. blev hun i 1887 sagførerfuldmægtig hos juristen og politikeren Svend Høgsbro. Men ”systemet” ville ikke give hende autorisation til at møde i retten på Høgsbros vegne. Begrundelsen var, at hun var kvinde. Sagen endte efter to landsretsafgørelser i Højesteret, hvor Nanna Kristensen-Randers og Svend Høgsbro tabte sagen. Højesteretsdommen slog fast, at en lovgivning fra 1868 om sagførervirksomhed, ”ikke kunne antages at ville fravige (…) de herskende Grundsætninger (…) om Kvinders Udelukkelse i Almindelighed fra at beklæde offentlige Embeder og Bestillinger”.

Sagens udfald fik den konsekvens, at kvinder i en lang årrække fravalgte at gøre jura til en karrierevej. Først i 1905 aflagde Henny Magnussen som den første kvinde fuld cand.jur.-eksamen og blev i 1909 den første danske kvinde, som opnåede bestalling.

Kvinder har nu overhalet mændene

Men tiden gør sit arbejde og den positive holdning i samfundet i forhold til kvinder og uddannelse udvikler sig stabilt med markante kvindeprofiler som eksemplets magt. Fra 1920 og frem til 1960 stiger andelen af kvinder. I 1920 er hver 10. nyuddannet akademiker en kvinde. I 1960 er det hver fjerde.

Fra 1960’erne, hvor økonomien boomer, kvindebevægelsen etablerer sig, og der bliver stort fokus på ligestilling, stiger andelen af de kvindelige studerende på landets uddannelsesinstitutioner stejlt. Og i dag fuldfører flere kvinder end mænd en videregående uddannelse. På knap seks ud af ti eksamensbeviser figurer et kvindenavn. Og faktisk har det været sådan siden midten af 1990’erne.

På læreruddannelserne vokser kvindeandelen også fra 1921 og frem til 1960, hvor der uddannes lige mange mænd og kvinder. Selv om kurven er knækket en smule i de senere år, fordi mænd er blevet mere interesserede i lærerfaget igen, har det på lærerområdet siden 1990’erne stort set været sådan, at syv ud af ti af de nyuddannede er kvinder.

Præst, jurist og læge

Inden for de tre fag – præst, jurist og læge, som vi i denne artikel følger udviklingen for på det akademiske område, var blot én ud af tyve af de færdiguddannede i 1921 en kvinde. Lægestudiet var det mest populære valg. Her var hver fjerde nyudklækket læge frem til midten af 1970’erne kvinde. Alle tre uddannelser steg herefter stejlt og allerede efter 1990 udgjorde kvinder halvdelen eller mere end halvdelen af de nyuddannede.

I 1921 var fire ud af ti nyuddannede lærere en kvinde. I 1960’erne var halvdelen mænd og halvdelen kvinder. I de senere år er kurven knækket en smule, ellers har syv ud af ti nyuddannede lærere siden 1990 været kvinder. På det akademiske område er den forholdsmæssige vækst endnu mere markant. I 1920 var andelen af færdiguddannede 5%. I de næste årtier steg andelen kun langsomt for at tage fart midt i 1960’erne. I dag er 55% af de nyuddannede inden for fagene jura, lægevidenskab og teologi kvinder. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor der er sket et fald i andelen af nyuddannede cand.theol’er i de sidste par år.

I historisk perspektiv er det positivt, at kvinderne i den grad bruger muligheden for at uddanne sig. Men samfundsmæssigt har der i det seneste 5 år været øget fokus på det problematiske i, at mænd ser ud til at sakke bagud på uddannelsesområdet. Den aktuelle kønsskævhed inden for uddannelse skal ses i sammenhæng med en anden igangværende tendens, hvor danskerne flytter fra landdistrikterne og ind til de større byer. Her er det især de unge kvinder, der flytter for at få en uddannelse eller et job, mens de unge mænd i højere grad bliver tilbage i yderkommunerne, hvor der er langt mellem institutioner, der tilbyder videregående uddannelser. Risikoen er, at det kan være med til at forstærke eller fastholde en situation, hvor de unge mænd ikke tager en uddannelse.

Det kønsopdelte uddannelsesvalg

På trods af mere end 100 års udvikling i ligestilling på uddannelsesområdet, er de unges valg af uddannelse og karrierevej fortsat præget af stærkt traditionelle valg. De kønsopdelte uddannelsesvalg er samtidig med til at cementere et arbejdsmarked, der i forvejen er et af de mest kønsopdelte i Europa.

På erhvervsuddannelserne er mænd fortsat i overtal. Når det gælder de lange videregående uddannelser dominerer kvinder på de pædagogiske, humanistiske, teologiske og sundhedsvidenskabelig fag. Den udvikling er blevet forstærket i de sidste 30 år. Selv om der er kommet flere kvinder inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, er mænd fortsat i overtal. Mest mandetunge er de videregående uddannelser til politi og forsvar. I 1983 var 98% af dem, der fuldfører, mænd. I 2013 er andelen kun faldet marginal og ligger i dag på 95%.

Mænd i kvindefag

Uddannelserne til pædagog, sygeplejersker og social- og sundhedsuddannelserne har altid været og er stadig domineret af kvinder.

I 1970’erne, hvor ligestilling for alvor bliver sat på dagsordenen og far også begynder at tage sig af børnene, sker der noget på det pædagogiske område. Andelen af mænd, der tager en uddannelse som pædagog, stiger markant, så mændene tegner sig for en ¼ af nyuddannede pædagoger. Men i slutning af årtiet falder mænds motivation åbenbart igen for at tage en pædagoguddannelse. Frem til i dag svinger andelen af færdiguddannede mandlige pædagoger mellem 15% og 23% afhængigt af, om der fokus på mandlige pædagoger, og om der laves kampagner for at få flere unge mænd til at søge ind på uddannelsen.

I 00’erne oplever uddannelsesstederne et pludseligt fald i andelen af mandlige studerende og dermed i antallet af færdiguddannede mandlige pædagoger. Årsagen er uden tvivl et par pædofilisager. Risikoen for at blive mistænkt kølner mænds interesse for faget. Siden er der på daginstitutionerne bl.a. indført forskellige retningslinjer, der skal mindske risikoen for pædofilianklager, Om der er en sammenhæng vides ikke, men andelen af færdiguddannede mænd er igen steget, og den ligger nu på 23%; samme høje niveau som i 1995, hvor mænds interesse for faget hidtil har toppet.

Mænd bliver sosu’er

I de senere år er mænd også i stigende grad blevet mere interesserede i at uddanne sig inden for de nye social- og sundhedsuddannelser. Den øgede søgning kom samtidig med, at den økonomiske krise fra 2008 til 2013 betød, at en lang række jobs – ofte inden for traditionelle mandefag – forsvandt. Til gengæld er jobmulighederne inden for sosu-området samtidig i vækst. Selv om vi taler om fordobling af færdiguddannede mænd, er der dog stadig tale om en beskeden vækst fra en andel på 5% til 10%.

På trods af ihærdige målrettede kampagner gennem årene, er det aldrig rigtigt lykkedes for sygeplejerskeuddannelsen at tiltrække mandlige studerende. Andelen af mænd, der går ud fra sygeplejerskeuddannelsen med et eksamensbevis i hånden, har siden 1985 aldrig oversteget hver 20. af de færdiguddannede. Forklaringen er ifølge eksperter, at især sygeplejerskejobbet bliver set i en kønsstereotyp optik.

Men måske er der sket et skred i de unge mænds holdning til faget. Da regnebrættet efter optagelserne til de videregående uddannelser blev gjort op i august 2015, kunne sygeplejerskeuddannelsen notere, at 10% flere mænd end i 2014 havde uddannelsen som deres første prioritet. Måske kan vi alligevel om små 20 år vente at se Emil som sygeplejerske på et af de store hospitaler, og Mille i en akademikerstilling i det danske forsvar.