“Lavtuddannede mænd, single mænd og mænd i udkantsdanmark er dem, der har allermest behov for at få forbedret deres sundhed. Forskellen mellem dem og mænd med en akademisk uddannelse nord for København er dramatisk høj”, siger chefpsykolog Svend Aage Madsen. Han sætter forskellene yderligere i perspektiv ved at sammenligne middellevealderen for de dårligst stillede mænd med veluddannede kvinder nord for hovedstaden. Her er forskellen 13 år.
“Når vi på den måde lægger faktorerne ‘køn’ og ‘sociale forhold’ ind over, er der nogle helt vildt store forskelle i sundheden for forskellige grupper i vores samfund”.
Svend Aage Madsen er netop blevet formand for den nye tænketank – Tænketanken VM – Viden om Mænd. KVINFOs Webmagasin har mødt formanden på hans kontor på Rigshospitalet for at tale om mænds sundhed, maskulinitet og tænketankens arbejde. Tænketanken VM vil til november præsentere ligestillingsministeren for en buket af forslag, hvor samfundet har særlige udfordringer i forhold til mænd og drenge. Det gælder bl.a. områder som sundhed, uddannelse samt fædre og rettigheder.

Mænd får også fødselsdepressioner

Det lå ellers ikke til højrebenet, at mænd skulle få en central plads i Svend Aage Madsens forskning. Hans Ph.d. fra 1995, “Når det ikke er lykken at blive mor”, havde fokus på kvinder og fødselsdepressioner.
“Jeg havde i en årrække arbejdet med at lave en tidlig indsats, når familier fik vanskeligheder omkring graviditet, fødsel og fødselsdepressioner. Men en af de sidste patienter, som blev henvist til projektet, var en mand, som havde fortalt sin læge om angstanfald ved tanken om, at han skulle være far. Det gik op for mig, at der er en mandlig side af det med forældreskab. Jeg havde selv to børn på det tidspunkt, men havde ikke reflekteret over det som en faglig problemstilling”, siger Svend Aage Madsen leende.  
Derfor kom der også i afhandlingens afslutningsord til at stå, at fædrene var blevet behandlet stedmoderligt, og at han mente, at det skulle der gøres noget ved. Og med jobbet som chefpsykolog på Julian Marie Centeret på Rigshospitalet kunne Svend Aage Madsen lægge handling bag ordene i 1997, og centeret har siden haft fondsfinansieret fædreforskning. Sundhedsdimensionen blev koblet på i 2002, efter at Svend Aage Madsen havde deltaget i den anden verdenskongres om mænds sundhed i Wien.
“I Wien mødte jeg 800 forskere fra 72 lande. Vi var vist kun to danskere, og dengang vidste jeg simpelthen ikke, at feltet fandtes. Men jeg blev så tændt af det. Sådan noget måtte vi også have her i Danmark”, siger Svend Aage Madsen, der i dag blandt mange andre poster er formand for Mænds sundhedsuge, formand for Selskab for mænds sundhed og vicepræsident for den internationale organisation European Men’s Health Forum.

Kønsforsker eller ej

“Da jeg og kolleger gik i gang med vores fædreforskning på Rigshospitalet begyndte kønsforskerne at opdage os. Vi blev inviteret ud til årsmøder for kønsforskning og arrangementer med teamet kønsforskning. Det overraskede mig. Jeg havde det sådan, at jeg tænkte, at jeg jo ikke er kønsforsker i den forstand, selv om jeg har forsket i mænd som køn. Men det at knytte an til et felt, der hed kønsforskning, det havde jeg aldrig gjort. Pludselig definerede andre det, som jeg gik og lavede, som kønsforskning. På den måde kan man sige, at min forskning i mænd blev kønsforskning i en eller anden udstrækning, men med den indfaldsvinkel, at jeg er psykolog og mit interesseområde først og fremmest er mænds psykologiske problemstillinger”.
Efter fædreforskningen kom ‘Mænd og Sundhed’ på dagsordenen. Siden vores første spæde initiativer i 2002 er det danske sundhedsvæsen i stigende grad blevet bevidst om kønsaspekterne ved mænd og deres sundhed. Det holder Mænds Sundhedsuge – der er holdt hvert år siden – ved lige. I slutningen af 2010 har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en rapport, der afdækker mænds sundhed, og i dag er der faste kurser om mandlige patienter for sygeplejersker og praktiserende læger, men der er lang vej igen, mener Svend Aage Madsen. Alene af den grund, at mange mænd kan være svære at få i tale, når emnet er sundhed.

Mænd gider ikke sundhed

“De læser ikke Alt for damerne eller de mange andre magasiner, hvor der står om sundhed. De steder, hvor mange mænd retter deres opmærksomhed, står der til gengæld ikke en kæft om sundhed. Der er køn i sundhed. Fx i, hvordan mænd og kvinder hyppigt tackler rollen som syg. Mange kvinder tager ligesom hele pakken og identificerer sig med sygerollen og bliver kræftpatienter, mens mange mænd vil gøre sygdomsidentiteten så lille som mulig og hele deres øvrige identitet så stor som mulig. Så sundhed som emne er ikke noget, den helt overvejende del af mændene gider beskæftige sig med.” Men Svend Aage Madsen mener ikke, at det er vejen frem at lave om på mændene.  
“Der er en diskurs om, at mændene skal lave sig om. Nu skal de blive anderledes. Selvfølgelig bliver mænd nødt til at spise anderledes og sådan noget for at leve længere, og mærke efter, og gå til læge. Men min pointe er at sige: Passer de tilbud, vi har nu, til mænd. De har jo lige så meget ret til at få tilbud, som passer til dem. De betaler mindst halvdelen af gildet i sundhedsvæsenet, så de er vel også berettigede til at få noget, der passer til dem. At de så helst vil have noget, som er dyrt, det er så en anden situation”, siger Svend Aage Madsen og ler igen. “De vil gerne have klinikker, man bare lige kan gå ind i uden at skulle bestille tid. Det ved vi. På den anden side må vi sige, hvor kan de så få sundhedsydelser? Fx via arbejdspladsen? Og er der andre måder at motivere mænd på?

3F’er får et wake-up call

Historien om mænds sundhed er imidlertid ikke kun negativ. Svend Aage Madsen bliver ofte inviteret ud for at holde foredrag om mænd og sundhed hos mandsdominerede fagforeninger som 3F og Dansk Metal.
“I går var jeg i Esbjerg for at holde foredrag i Dansk Metal. Der kom 125 – mænd og deres koner. Og jeg må sige, at der er mange, der får en øjenåbner om, hvordan det egentlig ser ud: Har mænd så stor en overdødelighed? Kommer mænd så lidt til lægen, okay? Kunne man virkelig have gjort noget, så alle disse dødsfald faktisk kunne være undgået uden alt for meget besvær?
Og de gør noget ved det bagefter, får jeg tilbagemeldinger fra metalafdelingerne om. Derfor er spørgsmålet også, hvordan kan man levere noget, der hedder: Det er hurtigt overstået. Vi skal ikke snakke så meget om det. Vi skal ikke gå rundt og nyde at beskæftige os med sundhed. Vi skal bare have det overstået. Det vækker ofte genklang hos metalmændene i Esbjerg og Vojens. Det er interessant, at det er mange af mandefagforeningerne, som beder mig om at komme ud og holde foredrag i øjeblikket, og når der sådan møder 125 mand op en ganske almindelig tirsdag aften for at høre om mænds sundhed, så er det, fordi der er interesse for det.

Machokulturen

Mande- og machokulturen har efter Svend Aage Madsen haft en negativ indflydelse på mænd og mænds sundhed.  
“Det er jo selvfølgelig en del af det. Det kan vi se. Det er jo mænd, der omkommer. Og det er mænd, der dør af ulykker. Helt dramatisk meget. Dobbelt så hyppigt som kvinder – mindst”, siger Svend Aage Madsen, men han vurderer også, at det, der nok har den største positive indflydelse på mænd og deres forhold til egen sundhed, er unge mænd i rollen som fædre. “Det, tror jeg, har ændret nogle billeder – også indbyrdes blandt mændene. Når man i dag kan møde en mandearbejdsplads, hvor det er ugleset ikke at tage barselsorlov, så er det i hvert fald en helt ny ting. Så jeg tror, at det med fædre er blevet noget legalt, man kan forholde sig til. “Hvad fanden, skal du ikke med til dit barns fødsel?” vil det hedde selv blandt fiskerne oppe i Hirtshals.”

Gillette-manden mellem spædbarn og Ferrari

“Jeg tror, at de sidste 20-30 års ændringer i fædrerollen har sat spor i mænds måde at italesætte tingene på og mænds måde at tage hånd om sig selv på. Jeg er stor tilhænger af begrebet “den multifacetterede maskulinitet”, siger Svend Aage Madsen og trækker tråden tilbage til den meget udskældte modsætning til machomanden, 70’ernes bløde mand.
“Det var sådan noget med hønsestrik og overalls. Mænd, der passede børn og bagte boller. Jeg boede selv i kollektiv, gik hjemme, lavede mad og passede børn. Men jeg tænkte ikke på det som begrebet den “bløde mand”, det var bare at være hippie og den slags. Men i 1970’erne var der altså efter 40.000 år endelig en, der gad lave mad, bage boller og passe børn, og så blev han kastet på historiens losseplads som en latterlig figur. Der ligger det i det, at enten var du traditionel maskulin, eller også var du ikke værd at samle på. Hvis du var omsorgsfuld, så mistede du din maskulinitet i andres øjne. Siden har vi fået de der helt vidunderlige Gillette-reklamer, The Best a Man Can Get, med hurtige klip frem og tilbage mellem manden, der spiller basketball og kører cykel op ad et bjerg. Så står han med et lille spædbarn, så barberer han sig, og så giver han sin far et knus, og så kører han i en stor Ferrari. Frem og tilbage mellem det maskuline og det omsorgsfulde. Det signalerer, at de to roller ikke er uforenelige. De kan godt forenes. Du kan altså i dag integrere, at du lørdag formiddag er ude med gutterne, og lørdag eftermiddag er det dig, der tager dig af børnene og er omsorgsfuld. Det synes jeg er det største og vigtigste, der er sket på den der mandefront.”
Det holdningsskifte har også en afsmittende effekt på mænds sundhed, mener Sv. Aa. Madsen.
“Det er ikke pjevset. Vi behøver ikke at snakke så meget om det. Men man kan godt lige gå til lægen og få ordnet de og de ting, så man tager vare på sig selv. Det er også derfor, at jeg tror, at det med faderskabet er en del af det at tage vare på sig selv. Når man bliver mere engageret i sin familie, tager man også mere vare på sig selv, tror jeg. Man mister ikke som mand noget ved at engagere sig i det, som man tidligere sagde, den bløde mand stod for. Det er ikke et enten-eller. Den bløde mand og machomanden kan selvfølgelig forenes. Det er jo kun, fordi vi sidder fast i stereotype tænkninger, at de skal være modsætninger til hinanden. Man kan gøre en hel masse af den slags ting uden dermed at sige: Jeg er nødt til at blive helt anderledes, end jeg egentlig er, og jeg er nødt til at gøre andre ting, end jeg egentlig kan lide.

Formand for Tænketanken VM

Svend Aage Madsen er en myreflittig forsker, som bl.a. midt i juni måned er den danske medforfatter på en megastor EU-udredning om mænds sundhed, som bliver offentliggjort i forbindelse med mænds sundhedsuge midt i juni. Alligevel har han sagt ja, til at være formand for den 16 personer store Tænketanken VM, som henover sommeren skal udarbejde forslag til initiativer og politikker, der kan ligestille mænd på en række områder.
“Når jeg har sagt ja tak til formandskabet, selv om det koster ekstra arbejde, er det fordi, jeg gerne vil være med til at omsætte viden til noget praktisk eller til policy, der kan handles på. Jeg har set mange af vores forskningsresultater omsat i direkte praksis, når det handler om fædrene, så det er muligt at få budskaber igennem til det politiske niveau. Jeg vil selvfølgelig også gerne bringe mit eget fagområde frem. Og hvis man skal tale om ligestilling, så er det med mænds sundhed et af de steder, hvor mænd meget åbenlyst og tydeligt mangler ligestilling. Det er ikke fordi, nogen bestemt har skylden. Mænd er bare bagud, når man ser på tallene. Så hvis man vil sige mænd og ligestilling, så er der en stærk sag på det med sundhed.”
Tænketanken VM er sammensat af forskere og praktikere fra en lang række fagområder. Det er noget af det, der har fået Svend Aage Madsen til at tænde på projektet.
“Det multidisciplinære aspekt er i allerhøjeste grad interessant. Både, hvordan tingene er hver for sig, og hvordan de hænger sammen, når man fx ser på tværs af uddannelse, demografi, sundhed og familieliv. Derfor bliver kunststykket både at kunne sige konkrete ting og samtidig bevare, at alt hænger sammen.

Øremærket barsel til mænd

Uden at jeg på nogen måde skal spå om, hvad vi når frem til i Tænketanken VM, så er det jo fx at sige: Nu har vi så meget bevis for, hvad en øremærket kvote af barselsorloven til fædrene betyder. Det har vi så meget belæg og beviser for i forskningen, at det er et forslag, som må fremmes.
Et andet eksempel på, hvor der er behov for at gøre noget, er unge mænds uddannelse. Det glæder jeg mig til, at vi får samlet nogle fokusaspekter omkring. Men jeg er også spændt på, hvad de forskellige deltagere i Tænketanken vil sige om det. Fordi der nok er mange nuancer på det.