At individualismen har aflyst kønsdebatten, tror forskeren og sociologen, Chris Mathieu fra Copenhagen Business School ikke på. Hans forskning viser, at hvis ligestilling overlades til tilfældige forestillinger om køn, får man et fordrejet billede af, hvad der er kvinders frie valg, og hvad der er tilpasning og konvention på arbejdspladsen. 

Chris Mathieu forsker i kønsaspekter på arbejdspladser og i organisationer. Senest har han sammen med den svenske kønsforsker, Karen Davies kradset i den travle IT-branches overflade. En branche, der mener, at kvinder i mellemlederstillinger er et udtryk for ligestilling – og at kvindernes manglende repræsentation i toppen er et udtryk for kvindernes frie (fra)valg.

Min datter og søn skal have samme muligheder

På Copenhagen Business School på Frederiksberg vrimler det ellers ikke ligefrem med kønsforskere på glasgangene. Hverken på Institut for Organisation og Arbejdssociologi, hvor Chris Mathieu underviser, eller andre steder. 

Men kønnet springer i øjnene, hvis man kaster et blik på listen over Chris Mathieus forskningsområder. Det spænder fra religiøse organisationer, etik og moral i EU-debatten, integration over til filmindustrien. 

Christopher John Mathieu er født i Los Angeles i Californien, men han har boet en del af sin barndom i Zambia. Han er uddannet i London og USA og har undervist på universitetet i den lille afrikanske stat Lesotho. På Lunds Universitet har han skrevet ph.d. om moralsk argumentation i EU-debatten. Nu er Lund hjemstavnen med svensk hustru og to børn. En dreng og en pige – med tryk på pige:

– Jeg vil skabe en ligestillet verden for min 2-årige datter. Når folk spørger mig, hvad jeg laver, så handler min interesse i det her emne også om min datters fremtid, fortæller Chris Mathieu. 

Engagementet og indignationen har også sine rødder i barndommen i Zambia, hvor den 42-årige amerikanskfødte adjunkt oplevede talemåden “du kan, hvad du vil” blive gjort til skamme. Der eksisterer barrierer i forhold til køn, klasse og etnicitet, og kategorierne er helt centrale omdrejningspunkter i den uligheds- og retfærdighedsoptik, han har anlagt i sin forskning som sociolog.

Lighed og retfærdighed er nemlig to nøgleord i Chris Mathieus arbejde som sociolog, hvorfra alt det andet er vokset. Lighed: det er sociologien. Retfærdighed: det er det politiske.

Kvinder sluses væk fra programmering

Ideen til Chris Mathieus seneste rapport Gender Inequality in the IT Sector in Sweden and Ireland (2005) fik han sammen med kønsforskeren Karen Davies, mens de begge endnu var ansat på Sociologisk Institut, Lunds Universitet: 

– Karen Davies har beskæftiget sig med køn i tredive år, og er langt mere inde i kønsforskningen, end jeg er, siger Chris Mathieu og fortæller, at det var de mange samtaler om køn, de havde som kolleger, der er grundlaget for projektet. Ideerne har de taget med videre til deres nye arbejdspladser på henholdsvis Arbetslivsinstitutet i Malmö, hvor Karen Davies nu er ansat, og til Copenhagen Business School, hvor Chris Mathius er ansat, og det er netop de to institutioner som med de to forskere, står som udgivere af rapporten Gender Inequality in the IT Sector in Sweden and Ireland (2005).

– Vi bestemte os for at undersøge IT-branchen, fordi den er indgangsportalen for kvinder til den naturvidenskabelige sektor. 

– De fleste forskere fokuserer på, hvordan kvinder kommer ind i branchen, den såkaldte pipeline. De undersøger også, hvor mange kvinder, der kommer ind i branchen. Men det er også nødvendigt at se på, hvordan mænd og kvinder bevæger sig inden for hierarkierne i branchen. For så kommer der et helt andet billede frem, pointerer Chris Mathieu.

Undersøgelsen af IT-sektoren bygger blandt andet på timelange samtaler med ansatte i forskellige firmaer i Sverige og Irland. Samtalerne viser, at kvinder kommer ind i branchen med samme uddannelse og interesse i teknik som mænd. Men efter at de har været i branchen i et stykke tid, bliver deres kompetencer mindre tekniske, fordi de typisk bliver sluset over i projektledelse og gruppearbejde, det Mathieu og Davies kalder technology plus-stillinger:

Kvinder får nemlig sjældent lov til at beskæftige sig med programmering og udvikling, når de efter endt uddannelse får job. Til trods for at kvinder har opnået en tilsvarende teknisk uddannelse og dermed de samme kompetencer som mændene. I stedet for bliver kvinderne ansat til at tage sig af det-der-med-det-sociale i virksomheden: koordinering, kommunikation, test, salg, specifikationer m.m. Områder, der alle befinder sig i periferien af den tekniske virksomhed. Og det er erfaring og videreudvikling af kompetencerne inden for programmering og udvikling, der er forudsætningen for adgang til topposterne i IT-branchen.

Samtidig har projektledelse og gruppearbejde lav prestige i den tekniske verden. De ansatte, som arbejder inden for de områder, har ringere chance for at nå helt til tops i IT-branchen, viser Mathieus og Davies undersøgelse. Derimod kan kompetencer inden for projektledelse og gruppearbejde bruges i mange andre brancher, og i sidste ende kan udviklingen af netop de kompetencer føre til et brancheskift, da netværk skabes i kommunikationen med andre virksomheder frem for i egen virksomhed.

Ifølge Chris Mathieu er det et stort problem, at der ikke findes en plan eller en politik for ledelse i IT-branchen. For når en mand eller kvinde bliver ansat i branchen, opfattes alle beslutninger for karriereforløbet som individuelle og private. Det anses som et frivilligt valg, om man vil klatre op ad karrierestigen, om man vil stifte familie eller skifte branche. Ingen valg ses som udtryk for bestemte strukturer eller barrierer i branchen.

Skal der være flere kvinder i IT-branchen?

Chris Mathieu mener ikke, at strukturerne vil ændre sig i IT-branchen, bare fordi flere kvinder bliver ansat i branchen:

– Hvad skulle perspektivet være i det? Det interessante er, om den tredjedel kvinder, der i forvejen er i branchen, bliver der og kommer til at præge den. Det drejer sig ikke bare om at få en ny gruppe ind. Det drejer sig om, at den gruppe, der allerede er inde, føler sig tilstrækkelig tryg til at fortælle, hvilke forandringer de ønsker. 

– Der sker ikke nødvendigvis forandringer, bare fordi der kommer tre eller fem procent flere kvinder ind i branchen. Først og fremmest må branchen forstå, at den måde, tingene er organiseret på er for traditionsbundet, for institutionaliseret og ikke nødvendigvis den mest effektive, understreger Chris Mathieu. 

IT-branchens glasloft

For IT-branchen er det ikke kun den ansattes viden om teknik, der er vigtig. Også interessen for teknik i fritiden spiller en afgørende rolle i forhold til karrieremuligheder. Her påpeger Mathieu og Davies, at mange chefer i IT-sektoren har en forestilling om, at interesse er det samme som at være en nørd: En person, der altid sidder foran computeren – også i fritiden. Når medarbejderen så bliver spurgt, hvad han/hun foretager sig i fritiden, og det ikke er teknik, så anses personen for ikke at være interesseret i teknik. Resultatet er, at dem, der ikke er nørder, sluses over i Technology Plus stillinger. Mathieu mener derfor, at det er nødvendigt at se på, hvordan “interesse” bliver konstrueret, og på hvordan kvinderne opfordres til at kultivere bestemte interesser i faget og her ud fra kunne “vælge frit”. 

Kvinderne i branchen er faktisk lige så entusiastiske og sultne efter udfordringer som mændene. De udskyder fx mange gange moderskabet, til de er langt oppe i trediverne. Alligevel viser Mathieus og Davies undersøgelse, at en del firmaer mener, at kvinder er mindre dedikerede til branchens tekniske udfordringer.

– De fleste har hørt om glasloftet, men de ved ikke, hvordan det reelt fungerer. Det er nemmere for en kvinde at sige: “Jeg siger op. Jeg skifter branche. Jeg gør, hvad jeg vil. Der er ingen, der tvinger mig til det her.” For så handler det om individets frie valg, og det kan man ikke stille noget op med. I stedet synes jeg man burde se på, hvad der ligger bag kvinders valg. 

I nogle virksomheder er det et frit valg, om man vil gå ned i tid, sige nej til at rejse eller tage en mindre krævende stilling og på den måde trække en skarp linje mellem arbejde og fritid. Omvendt er det også et frit valg om, man ikke vil. Men Mathieu mener, at det frie valg ikke er, hvad det giver sig ud for at være, fordi der er adfærd, der valoriseres højt i branchen og adfærd, der har en meget lav status.

– Mange virksomheder vil gerne være “familievenlige” og i den sammenhæng er fx fleksibilitet et plusord. På den anden side stiller man krav til performance og evaluering, krav der ofte undergraver familieaspektet. Det er ikke et udtryk for hykleri, for arbejdspladsen vil virkelig gerne være en familievenlig virksomhed. Men de to forskellige sfærer kobles ikke sammen, og derfor ser virksomhederne ikke sammenstødet mellem krav til arbejds- og familieliv. 

– Det er ikke nok, at man i en virksomhed kan vælge 37 timers arbejdsuge og diskutere barselsordninger. Man skal kaste et blik på de strukturer i en virksomhed, som ikke kan klassificeres som familievenlige. Den optik må anlægges på hele virksomheden. Hvis man kan det, er man nået langt, siger Chris Mathieu.

Ekskluderende mekanismer

Til de utallige mekanismer i IT-rollespillet, hører også, at kvinder kan være fraværende når adgangen til et job viser sig, eller på anden måde forhindres adgang til de kontakter, der kan åbne mændenes lukkede klub for dem. Her taler Mathieu og Davies i undersøgelsen om betydningen af et begreb som social leads:

– En social lead er anderledes end en mentor, en rollemodel eller et netværk. Kvalitativt findes der forskellige typer af relationer. Der kan være mange diffuse, svage relationer, der giver oplysninger, om ting som ellers er fjerne. Man taler om styrken ved svage forbindelser – the strength of weak ties.

– Det nye i social leads begrebet er, at det er en person, der giver dig en indgang til ukendte områder. En person, der giver dig mulighed for at få indblik i en anden type job, funktion eller branche, fortæller Mathieu. 

Social leads viste sig at have haft helt afgørende betydning for kvindernes valg af IT-branchen i første omgang. Mathieu og Davies hørte særligt fra kvinder, hvor afgørende det var for dem at få indblik i de helt konkrete problemer, der kan være i sektoren. Adgangen til de erfaringer, der gjorde det realistisk at forestille sig selv dér, var oftest en person, der initierede dem, hvor de ellers ikke kunne have forestillet sig muligheder. Det var en person, de havde dyb tillid til, og som havde givet dem indsigtsfulde og fortrolige råd. En social lead viste sig også at være afgørende for om kvinderne blev i branchen gennem forskellige livssituationer. 

– Social leads er ikke udelukkende kvinder. I nogle tilfælde er det en far, en sambo, en bror, som er i branchen. En som kan sige, kom ind og kig på det her. Det kan være, det er noget for dig. 

Danmark er en udfordring

For Chris Mathieu har de tre år, hvor han har været ansat på Copenhagen Business School, mht. kønsaspektet, været en udfordring, fordi kønsdebatten i Danmark er så lukket.

– I Sverige skal kønsperspektivet inddrages overalt. Her mener man, at køn og ligestilling berører alle. Det betyder, at man ikke bare har en enkelt kønsspecialist ansat i virksomheden. Alle skal tænke i køn!
– Jeg får det indtryk, at danskerne synes, at kønsdebatten er gammeldags og forældet, og at de mener, at vi er kommet videre. Og den måde, vi er kommet videre på, er ved at tænke kønsproblematikken individualistisk. 

Netop fordi spørgsmålet om køn er institutionaliseret i Sverige, er det, ifølge Chris Mathieu, nemmere at arbejde med ligestilling. Han henviser til Sveriges ligestillingslov, der blandt andet pålægger arbejdsgivere at lægge planer for ligestilling og hvert år evaluere, om målsætningerne er nået. Loven giver desuden forældre ret til kun at arbejde 75 procent indtil det yngste barn er fyldt otte år. 

– Sverige er et godt eksempel på, hvordan kønsproblematikken kan holdes levende. På den måde bliver der basis for forandring: Man møder modstand, man tilpasser sig og man slipper sine modargumenter. Sveriges ligestillingslov er et udtryk for, at man tager ligestilling alvorligt og ikke lader det være op til individets såkaldte frie valg.

Forskningsliv

Kønnet er naturligvis også inddraget i Chris Mathieus nye projekter. På Copenhagen Business School er han i øjeblikket involveret i CINEMA- Organizing and Managing Creative Enterprises, et stort projekt som går tæt på filmbranchen. Projektet er finansieret Forskningsrådet for Samfund og Erhverv og Copenhagen Business School. Som en del af projektet vil Chris Mathieu undersøge den skandinaviske filmindustris arbejdsprocesser og arbejdskultur. Bl.a. undersøger han, hvad der ligger til grund for, at netop Danmark har mange kvindelige filminstruktører – i modsætning til Sverige. 

Chris Mathieu er også engageret i et ufinansieret bibelprojekt, som går tæt på forholdet mellem religion og politik:
– Ikke det her åndeligheds aspekt. Det har jeg det svært med, understreger han, men netop de religiøse organisationer. Og i Sverige findes en lille gruppe mænd og kvinder, der med biblen i hånden kæmper mod kvindelige præster. 

Her går Mathieu tæt på gruppen og ser på, hvad der ligger til grund for deres modstand mod de kvindelige præster.

Christina Rosenlund er MA i litteraturvidenskab.