Vi skriver i Altinget

Kønsstereotyper fastholder løngabet mellem mænd og kvinder

En lønreform kan skabe ligestilling mellem faggrupperne i den offentlige sektor, men hovedudfordringen ligger i det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsessystem, skriver Kvinfo-direktør Henriette Laursen.

 

Der er god grund til at tage det alvorligt, når sygeplejersker og pædagoger mister tålmodigheden med arbejdsmarkedets parter og går til Christiansborg med krav om en løsning på ligelønsproblemet.

Debatindlæg bragt i Altinget den 12. april 2021.

Af Henriette Laursen, Direktør, KVINFO

Se indlægget i Altinget ved at bruge dette link.

Historisk har de to kvindedominerede faggrupper altid været placeret langt nede i det offentlige lønhierarki. Selv om både sygeplejerskers og pædagogers uddannelseslængde er steget betragteligt, halter deres løn stadig bagefter.

 

Uddannelsesniveau matcher ikke løn
Lad os begynde med at sammenligne to fag i den offentlige sektor – et mandedomineret fag og et kvindedomineret fag. Den nyuddannede politibetjent tjener 25.809 kroner i startløn, mens den nyuddannede sygeplejerske tjener 25.114 kroner i startløn.

Umiddelbart lyder lønforskellen måske ikke af meget. Men her er det vigtigt at tage med i betragtning, at uddannelsen til sygeplejerske tager over et år længere tid end uddannelsen til politibetjent.

Dertil kommer, at den sygeplejerskestuderende må leve af SU gennem hele studietiden, mens politiuddannelsen veksler mellem SU i skoleperioderne og løn i praktikperioderne.

Vi har generelt stor respekt for vores politibetjente, som løser en vigtig samfundsopgave, og det med en vis personlig risiko. Men vi bør vel have samme respekt for vores sygeplejersker, som er med til at redde andres liv, mens mange af dem trods værnemidler har øget risiko for at blive smittet med alvorlige sygdomme som covid-19.

 

Ligelønslov sat ud af kraft
For 45 år siden indførte Danmark loven om ligeløn. Alligevel har vi stadig et markant løngab mellem kvinder og mænd.

Når mænd tjener 100 kroner, tjener kvinder 87,30 kroner. Det er den standardberegnede timefortjeneste i 2019 ifølge Danmarks Statistik.

Årsagerne til løngabet mellem kvinder og mænd er meget komplekse. Men hovedudfordringen ligger i sammenspillet mellem det kønsopdelte arbejdsmarked og den skæve værdiansættelse af arbejde, samt den ulige fordeling af omsorgsforpligtelser i hjemmet.

I Danmark har vi et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Og samtidig ser vi, at kvindedominerede fag værdisættes lavere end fag med overvægt af mænd. Heriblandt eksemplet med sygeplejersken, som tjener mindre end politibetjenten, på trods af betydelig længere uddannelse.

Hvad angår den skæve fordeling af omsorgsforpligtelserne i hjemmet, er barsel det mest tydelige eksempel. Ifølge Danmarks Statistik tager fædre blot 10,4 procent af barslen i far-mor-og-børn-familier.

 

Barsel og kønsstereotyper fastholder ubalancen
På den korte bane vil mere øremærket barsel modvirke nogle af Danmarks udfordringer med uligeløn. Fra Rockwool Fondens forskningsenhed ved vi, at en mere ligelig fordeling af barsels- og forældreorlov mindsker løngabet mellem kvinder og mænd.

Derfor er det godt, at regeringen og et flertal i Folketinget vil implementere EU-direktivet om minimum to måneders øremærket orlov til begge forældre.

På den lange bane kan vi også modvirke uligeløn ved at udfordre kønsstereotyper blandt vores børn og unge. Disse stereotyper er med til at fastholde Danmarks meget kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked. Vores børn og unge bør selv frit bestemme uddannelse og job i stedet for at vælge ud fra andres forventninger.

Helt konkret foreslår Kvinfo at indføre et fagmodul om køn, seksualitet og mangfoldighed som en obligatorisk del af læreruddannelsen.

 

Arbejdsmarkedets parter har svigtet
Der skal dog mere til end øremærket barsel og pædagogiske indsatser for at gøre op med den danske uligeløn.

Kvinfo anbefaler regeringen og Folketinget at gå positivt ind i overvejelserne om en lønreform til at skabe ligestilling mellem faggrupperne i den offentlige sektor.

Vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene og anerkende, at arbejdsmarkedets parter ikke har været i stand til at sikre ligeløn. Hvis vi bliver ved med at henvise til den danske arbejdsmarkedsmodel, risikerer vi, at der aldrig kommer en løsning på problemet med uligeløn i Danmark.