-Kina er et land med så store kontraster og forskelle, at det næsten er umuligt at sige noget generelt om, hvordan kvinder har det i dag. Mange er med i det store økonomiske opsving på forskellige niveauer, men endnu flere lever liv, hvor det at overleve er en kamp, fortæller Cecilia Milwertz en sen eftermiddag på sit kontor på NIAS, Nordisk Institut for Asienstudier, Københavns Universitet, hvor hun er ansat som seniorforsker med en baggrund som ph.d. og cand.mag. i kinesisk sprog, kultur og historie og kultursociologi.

Tidligere har beretninger om meget barske kinesiske kvindeskæbner rystet læsere verden over. Ikke mindst Jung Changs Vilde Svaner, der skildrer hendes kvindelige slægtninges hårde skæbner, men også journalisten Xinran, der i grusomme detaljer fortæller om Kinas Døtre efter kulturrevolutionen ud fra anonyme kilder i radioprogrammer op gennem 1990erne.

-For mange er meget forandret til det bedre, siden disse kvinders historier blev fortalt. Ikke desto mindre er skæve kønsrater et markant udtryk for, at der stadig er forskel på den værdi, der tillægges drenge og piger, mænd og kvinder i Kina. Drengebørn er fortsat de foretrukne, og en kvinde på landet i Kina kan stadig ikke bare forlade sin mand, for hvor skal hun tage hen, fortæller Cecilia Milwertz.

Kvinder i overalls skiftede togvognes understel

-For Kommunistpartiet var ligestilling mellem kønnene et meget vigtigt projekt. Og den allerførste lov, der blev indført i Folkerepublikken, var da også en ægteskabslov, der i høj grad handlede om at skabe ligestilling.

-Jeg husker selv, hvor fantastisk en oplevelse det var at komme til Kina i 1981 og se et hold af kvinder i overalls skifte understel på de kæmpestore togvogne ved grænsen til Kina, hvor skinnebredden ændrede sig. Samtidig vidste vi på det tidspunkt godt, at den ligestilling, der var skabt, var dybt problematisk, i og med at den i bund og grund ikke anfægtede de grundlæggende forestillinger om kønsnormer og relationer, fortæller Cecilia Milwertz, der begyndte at læse kinesisk umiddelbart efter gymnasiet drevet af sin interesse for politik.

Østen var på ingen måde et fremmed sted for hende, idet hun i lange perioder af sin barndom har boet både i Indien og på Filippinerne, hvor hendes far arbejdede for FN som journalist.

Fascineret af menneskers kamp for at forbedre deres livsvilkår

Før hun forlod de kinesiske studier – ufærdige – nåede hun dog at være med til at skrive en bog om kinesiske kvinder. Helt i tråd med tiden og hendes eget engagement i den danske kvindebevægelse, var bogen et gruppeprojekt, der med reference til Maos kone, Jiang Qing, fik forfatterpsydonymet “Klara Flod”.

Derefter skiftede hun til kultursociologi, igen et politisk motiveret valg, og et fag, der gav hende redskaber til at forfølge sin nysgerrighed efter at forstå den kamp, mennesker verden over kæmper for at forbedre deres livsvilkår. Endnu i dag er det nysgerrigheden omkring den kamp, der driver hende.

-Jeg er ikke så interesseret i det makropolitiske, men i hvordan almindelige mennesker indretter sig i forhold til store politiske og økonomiske omvæltninger og hele tiden forsøger at klare sig, fortæller Cecilia Milwertz.

Fra 1981 til 1983 var hun i Kina på sprogskole, og det ophold fik hende til at gå tilbage til kinastudierne, fordi hun var blevet så fascineret af det radikale samfund, som Kina også er.

Cecilia Milwertz opholdt sig i midten af 1980erne endnu tre år i Kina, og i begyndelsen af 90erne kom hun tilbage for at forske i et-barnspolitikken, der dengang som nu var et politisk følsomt emne. Her interviewede Cecilia Milwertz et-barnsmødre i kinesiske storbyer, arbejdet lå til grund for ph.d.-afhandlingen “Accepting Population Control – the Perspective of Urban Chinese Women on the One-child Family Policy”.

Det kinesiske netværk Cecilia Milwertz opbyggede dengang, udgør stadig den vigtigste ingrediens i hendes forskningsarbejde. De røde tråde i Milwertz’ forskning er græsrodsarbejde, forstået som viden om, hvordan kvinder og mænd samler sig og organiserer sig for at forbedre deres samfund og deres livsvilkår generelt.

Punktnedslag i hendes fyldige publikationsliste tæller artikler om kvinder og vold i hjemmet, et-barnspolitikken, græsrodsorganisering og asiatisk kønspolitik generelt. Desuden er Cecilia Milwertz medredaktør af bogserien Gendering Asia, som udgives af NIAS Press, og hun koordinerer det nordiske netværk for forskning i køn og Asien.

Akademisk kønsklima ligner Vestens på nær ét område

Det akademiske klima på køns- og kvindeområdet er ifølge Milwertz ikke så anderledes end det vestlige, hvad angår teorien. Om end der er forskellige grupper, hvor nogle tager vestlige teorier til sig, mens andre tager fuldstændig afstand fra teorier, der ikke har rod i Kina. Megen forskning bliver oversat og omsat og perspektiveret til kinesiske forhold og kommer dermed ind i det kinesiske, akademiske kredsløb. Men på ét plan adskiller hendes kinesiske kollegers forskningsarbejde sig:
“Kinesiske forskere på kønsområdet er meget praktisk involveret i det, de beskæftiger sig med. Ofte har de selv et engagement og ansvar i de kvindegrupper eller sammenhænge, de studerer. De er altså ofte direkte involveret i det miljø, de undersøger i deres forskning. Der er ofte også meget kort afstand mellem akademisk arbejde og det praktiske aktivistarbejde, og der bliver lavet rigtig meget action research,” fortæller Cecilia Milwertz.

LGBT-aktivisme og forskning

Et af de områder, hvor der er sket meget i de senere år, er inden for LBGT-aktivisme og forskning.
Bøsser og lesbiske begyndte at organisere sig i midten af 1990’erne, og siden er der oprettet flere organisationer af – og for homoseksuelle. Samtidig afholdes der akademiske konferencer, der bevirker, at forskningen blomster, ligesom der afholdes årlige queer-filmfestivaler både i Beijing og rundt omkring i landet. Den viden var Cecilia Milwertz bl.a. med til at udbrede på Københavns Universitet, hvor hun stod bag workshoppen Queer Theory and Activism in China i oktober 2011.

Kvindekonferencen i Beijing gjorde en forskel

Kvindegrupper og andre grupper, der arbejder med kønsproblematik, er stærke i det kinesiske samfund. I 1995 blev FN’s Kvindekonference afholdt i Kinas hovedstad Beijing, og det satte dengang skub i legitimeringen af de organisationer, der var skudt op, fordi statsmagten ville vise omverdenen, at man også prioriterede dette område.
-Kvindegrupperne blev dog dannet, da de økonomiske reformer var påbegyndt. Virksomheder blev rationaliseret, og kvinderne blev typisk fyret fra deres arbejde, fordi man mente, det var lettere for dem at være hjemmegående. Så det var de intellektuelle kvinder, der førte kampen. Siden blev der taget fat på prostitution og vold mod kvinder. Kort sagt de emner, der også optager forskere på køns- og ligestillingsområdet i resten af verden, fortæller Cecilia Milwertz.

Ser Kina både ude- og indefra

I dag arbejder de kinesiske NGO-kvindeorganisationer i tæt samarbejde med stat og politikere. De udfører iflg. Cecilia Milwerts et stort arbejde med at udrede og dokumentere problemerne, så de kan udbedres videre i systemerne.
Selv oplever Cecilia Milwertz, at én af frugterne af hendes egen forskning og samarbejde med kinesiske forskere er, at det giver hende perspektiv og en sjov udveksling, når hun ser på emnerne både udefra og indefra. Og at hendes kinesiske kolleger gerne låner hendes perspektiv på tingene, mens hun samtidig nyder godt af at kunne trække på deres viden om, hvordan tingene hænger sammen i den kinesiske kultur.
-På det helt personlige plan bliver jeg også berørt og beriget af at se, hvor hårdt mennesker i denne verden kæmper for det, de tror på, slutter den danske forsker, der har fulgt kinesiske kvinders liv gennem mere end tre årtier.