Dominering og diskrimination

“Everything in the world is about sex except sex. Sex is about power,” skulle den irske forfatter Oscar Wilde have sagt. I bogen Seksuel chikane på arbejdspladsen konkluderer Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin det samme: At seksuel chikane og seksuelle krænkelser sjældent er drevet at seksuelt begær, men i stedet handler om at demonstrere en magtposition.

Udøvelsen af sexisme og seksuel chikane er dermed med til at udgrænse bestemte grupper ved at dominere og diskriminere dem.

For eksempel viste afsløringer af en omfattende seksuel krænkelseskultur i de politiske ungdomspartier, at kulturen havde været årsag til, at flere unge kvinder ikke er fortsat i det politiske liv.

I DR’s dokumentarserie Ti stille, kvinde fra 2014 fortalte en række fremtrædende kvinder om det samme: Hvilken konsekvens digitale krænkelser har for kvinders deltagelse i politik og dermed kvinders og minoriteters deltagelse i demokratiet.

Normalisering

Hverdagssexisme og en almindelig sexistisk kultur er med til at normalisere sexisme i praksis. Når ingen siger fra over for sexisme, bliver det normalt at udtrykke ringeagt på baggrund af en persons køn. Normaliseringen kan være med til at retfærdigøre både en samfundsstruktur, hvor ét køn dominerer, og et handlemønster, hvor også sexistiske handlinger og sexistisk og seksuel vold ikke sanktioneres på lige fod med andre voldshandlinger.

Uligestilling

En normalisering af sexisme leder ultimativt til en manglende ligestilling mellem kønnene.