Kvinde kend din krop udkommer i en ny udgave. Men helt ærligt, kender vi ikke snart vores krop? Den første udgave af de danske kvinders kropsbibel udkom i 1975. Da var jeg fire år, og fik en lillebror, så det var uden tvivl det år, kvindekroppen afslørede sit største mysterium for mig. Min mor var ikke en af den slags feminister, der gik i basisgruppe eller kæmpede på barrikaderne (vi vidste vist ikke engang, hvor de lå). Men hun havde en hjemmefarvet lilla stofble, som hun bandt om håret, derude i provinsen, jeg gik i brune og blå fløjlssmækbukser og Kvinde kend din krop stod i reolen i mit barndomshjem lige så længe, jeg kan huske.
Her kunne jeg snige mig til at kigge på tegninger af pikke og kusser, uden at det føltes helt forbudt. Det var oplysning, og seksualoplysning var godt og (næsten ikke) skamfuldt. Når jeg var sikker på, at min krop var ved at stikke af i en helt vildt unaturlig retning, kunne den berolige mig med, at alt var normalt; kønslæberne vokser sammen med resten af kroppen, og alle kusser er forskellige. Nå.
Senere blev en opdateret udgave fast inventar i min egen bogreol. Uden den havde jeg aldrig kendt et ord som speculum eller vidst, hvordan jeg kunne tælle mig frem til mit ægløsningstidspunkt. Og jeg er næppe den eneste. Kvinde kend din krop har været fast inventar i flere generationer af kvindeliv, og den har uden tvivl spillet en vigtig rolle for mange kvinders selvforståelse og kropsopfattelse.
I dag står den på min 15-årige datters værelse. Jeg tvivler dog på, at hun har kigget særlig meget i den. For hende er al information et klik væk på Google. Hun kan se live sex, hvis hun skulle være i tvivl om, hvordan den slags foregår. Billeder af kønsorganer i alle fremtoninger er heller ikke ligefrem svære at opdrive. Et online-projekt som The Every Day Sexism Project, hvor almindelige kvinder deler deres subjektive erfaringer med sexistiske oplevelser i hverdagen, kan gøre hende klogere på den kulturelt udfordrende side af det at være ung kvinde, hvis det er det, hun leder efter. Hun kan se YouTube-videoer om ligestilling og TED-talks om homoseksualitet og ligeløn. Har hun brug for en Kvinde kend din krop?

Ny generation, ny bog

Den nye Kvinde kend din krop har fået et nyt og tidssvarende layout og er spækket med mange nye fotos af kvindekroppen i alle dens afskygninger, bidragyderne er skiftet ud og kommer med få undtagelser fra en yngre generation af kvinder, fem generationer efter Kvinde kend din krop kom til verden første gang. Unge kvinder, som Marie Louise Meldgaard og Sara Hornum fra den aktuelle redaktionsgruppe, der gerne vil holde den gamle rødstrømpetradition for oplysning og erfaringsdeling i hævd, men som samtidig har villet afstikke en ny vej for den gamle, ikoniske kvindebibel. Og her var det nærliggende at spørge Marie Louise Meldgaard og Sara Hornum:
Hvorfor overhovedet lave en ny udgave af Kvinde kend din krop? Var den gamle ikke god nok?
Marie Louise Meldgaard: Jo, den gamle Kvinde kend din krop var fantastisk! Der var bare nogle ting, der ikke længere er tidssvarende, og nye emner som f.eks. HPV-virus/-vaccine og udviklingen inden for fertilitetsbehandling, som ikke er med. Tingene forandrer sig jo, også de nære relationer vi har. Det, at være nogens kæreste eller bedstemor, er for mange noget helt andet i dag end de tidligere generationer af Kvinde kend din krop.
Sara Hornum: Den nye bog er et farvel til pænhed. Den gamle var med 2013-briller stadig meget ‘pæn’. I den nye bog er der fotografier af uretoucherede kvinder. Der er billeder af både arrede maver, blodige tamponer og kønsopererede kusser. Vi ser jo blod hver dag på tv – folk der får skudt hjernerne ud, eller i ”Broen”, hvor folk kaster blod op på stribe, men så snart det er menstruationsblod, er det ulækkert. Et billede af et blodigt bind kan stadig vække afsky og lede.
De seneste 15 år er antallet af operationer på kønslæberne steget til det tredobbelte, fordi så mange kvinder går rundt og tror, de ser forkerte ud. Det kan vi komme til livs ved at se på hinanden og se, at vi alle sammen ser lidt sjove ud. Kusser ser sjove ud, men det er, fordi vi ikke er vant til at se på dem. Vi vil gerne gøre det almindeligt at se på kussen. Det er en afmystificering af kvindekønnet, som faktisk stadig i 2013 kan provokere mange.
I indledningen citerer I den gamle parole ‘Vi vil ikke have en bid af kagen, vi vil ændre opskriften’. Hvad betyder den for jer?
MLM: Det er jo et gammelt rødstrømpekampråb, og jeg synes, at det er sejt. Vi kunne også have valgt ‘det private er politisk’, men vi valgte det her, fordi vi som feminister ofte får skudt i skoene, at vi vil overtage mændenes områder. Men det er ikke det, vi vil, vi vil ændre strukturen i samfundet. Bogen er et indspark i den debat. Især tror jeg, at billedsiden kan rykke noget, fordi vi netop ikke viser de her polerede kvinder. Kvinde kend din krop kommer nok ikke til at ændre samfundet, men den kan være et led i debatten.

Kvinde kend din lyst

Men hvorfor valgte I at lave en bog? Bruger unge kvinder ikke internettet, hvis de skal finde information om sex i dag?
SH: Jo, du kan finde alle de informationer, der er i bogen, på nettet. Min erfaring er bare, at vi ikke gør det. Hvordan kan du vide, hvad du skal søge efter, hvis du ikke kender til det? Bogen er en form for survival guide til den spirende teenager, hvor de mest basale og komplekse kropserfaringer og kropsfænomener er samlet i én bog. Jeg er fristet til at sige, at ‘’så behøver du faktisk ikke mere”. Den er rigtig god som samtaleåbner for de samtaler, der kan være svære at tage, også for de ‘frigjorte’ mødre. Så det ideelle ville være, hvis mor og datter kunne læse den begge to og tale om de vigtigste emner sammen, moderen kan fortælle om sine egne erfaringer osv. Det kan ikke siges nok, hvor vigtigt det er, at vi taler sammen! Jeg ville virkelig ønske, jeg selv havde haft den, da jeg var 15 – jeg ville have været så meget sejere og bedre rustet til at gå ud i verden.
MLM: Og så er der hele sanseligheden ved at sidde med en lækker bog …
Hvilke nye problematikker er kommet på banen for kvindekroppen siden den første udgave i 1975 og de efterfølgende generationer af Kvinde kend din krop?
MLM: Vores Kvinde kend din krop har taget en helt anden drejning end den sidste udgave, der var langt mere lægefaglig i 2001. Vi har stillet skarpt på den kulturelle kvindekrop i stedet. Den medicinske viden kan man netop finde på nettet, som fx på Netdoktor. Vores bog skulle kunne noget andet og mere. Blandt andet skulle den kunne rejse en debat.
SH: Noget af det, der er kommet på dagordenen i dag er f.eks. hele ammedebatten. Den udstiller i høj grad den dobbeltmoral, der stadig omgiver kvindekroppen. Folk taler så meget om, hvordan forskellige religioner er kvindeundertrykkende, men glemmer at dobbeltmoralen lever i bedste velgående i det helt sekulære og nære, i hverdagen. Vi ser konstant bryster i det offentlige rum – så sent som i går så jeg Nygart-reklamen på linje 6A, men så snart brysterne kommer frem i en ikke-seksualiseret sammenhæng, himler mange folk op.
Vi gør også op med kvinden som seksuelt passiv med et farvel til jomfruhinden og hej til klitoris som stort indre organ. Vi har helt nye tegninger af urinrøret og skedens placering – hullerne har hidtil i de fleste lægebøger været fejlplaceret!
Den nye bog vil gerne sætte fokus på kvindens lyst, en Kvinde kend din lyst. Det kan være svært at tale om sin lyst, hvis man ikke ved, hvor hullerne dernede sidder, eller hvor meget klitoris egentlig fylder. Vi vil tale om kroppens funktioner frem for dens udseende. Hvad kussen kan, og hvor meget nydelse og glæde den kan give og rumme. På den måde bliver ‘den gode kusse’ ikke den ‘flotteste’ kusse, men derimod kussen som kan føde dejlige børn, have fantastisk sex osv.

Kvindekroppen er stadig en slagmark

I har samlet rigtig mange personlige vidnesbyrd fra kvinder i bogen. Er der nogen, der har overrasket jer mere end andre?
MLM: Mange af dem, der har skrevet ind, føler ikke, at de kan tale med deres veninder om porno og onani. Heller ikke selvom de normalt kan tale med deres venner og veninder om rigtig mange ting. De savner en mulighed for erfaringsdeling om intime emner. Der var f.eks. flere, der var bange for at blive udstillet eller set skævt til, hvis de indrømmer, at de godt kan lide at se en bestemt slags porno. På trods af frigørelsen er vi stadig mange, der har noget i klemme omkring vores seksualitet. Noget er bare stadig ikke helt frit.
Nu hvor I har været med til at lave det her øjebliksbillede af udfordringer i kvindelivet anno 2013, hvad ser I så selv som de største feministiske mærkesager?
SH: Kvindekroppen er stadig en slagmark – alle kæmper om retten til at definere den – og et objekt, vi forholder os til på et helt andet plan end mandekroppen. Det så vi for nylig med Thomas Blachmans show på DR2. Kvindekroppen er stadig forbundet med dobbeltmoral og ambivalens. Derudover lader det til, at feminismebegrebet stadigvæk er befængt. I Sverige er de ikke så bange for feminisme stemplet – hvorfor er vi det i Danmark?
MLM: For mig er barselsloven et af de vigtigste punkter. Det var et stort tilbageskridt, da det nye forslag blev lagt ned. Det er så vigtigt, hvem der tager ansvar for barnets 1. år. Det betyder meget for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, for mændenes tilknytning til det lille barn, og når begge prøver, hvad det vil sige at stå for alt derhjemme med barnet, bliver kvinden heller ikke så let hjemmets ‘projektleder’.
Men det vigtigste er da, at vi bliver ved med at kæmpe for de rettigheder, man som dansk kvinde nogle gange tager for givet. Debatten omkring abortlovens jubilæum for et par måneder siden viste helt tydeligt, at der findes mennesker omkring os, der arbejder imod en vigtig rettighed for kvinder. I Norge fx har den nye regering allerede lovændringer på vej omkring abort, der kan gøre det sværere for kvinder at få en henvisning til at få foretaget en abort. Det er ikke den vej, det skal gå for os her i Danmark.