Fakta om dialogen i Yemen

”Jeg kan godt lide udtrykket ’det arabiske forår’. Selvom mange er døde undervejs i Yemens arabiske forår, så gælder det lige som for blomster: De spirer om foråret og sætter fine, farverige blomster, men visner og dør senere på sæsonen,”  siger Amal Al-Basha med glødende engagement i både stemmen og de brune øjne. Hun er udpeget som talskvinde for det tekniske sekretariat for Den Nationale Dialogkonference [National Dialogue Conference, red.] i Yemen, som sætter rammerne for den demokratiske udvikling med det formål at forhindre borgerkrig.
Siden 2012 har Al-Basha sammen med de øvrige medlemmer af det tekniske sekretariat forberedt Den Nationale Dialogkonference, der begyndte den 18. marts 2013, og som strækker sig over seks måneder.
565 mennesker deltager i konferencen. Af dem er 29 procent kvinder. Målet er at udpege et forfatningsråd og komme med input til en ny forfatning, der så skal til folkeafstemning.
Overordnet arbejder deltagerne i grupper med ni forskellige emner, der strækker sig fra opbygning af staten og til menneskerettigheder, hvor også kvinders rettigheder bliver behandlet. I løbet af processen mødes grupperne både særskilt og i plenum, så et valgsystem kan besluttes og organiseres, og en ny præsident kan blive valgt i begyndelsen af 2014. 

Har lagt sig ud med alle


Fakta om Amal Al-Basha

 
Amal Al-Basha er uddannet i Internationale Udviklingsstudier og Køn fra Sussex University i England. Al-Basha er medstifter af Yemens Institute for Human Rights og har formandsposten i Sisters' Arab Forum for Human Rights.
 
Hendes aktive engagement har udløst en række priser, senest organisationen GR8 Women's Life Achievement-pris for 2013.
 

At det lige var Amal al-Basha, der blev valgt som talsperson, og foran Nobelprismodtageren Tawakkul Karman, der modtog fredsprisen 2011, undrer ikke folk omkring Amal al-Basha. Hun har ry for altid at gå sine egne veje, som Yemens kvindelige legende, dronningen af Saba.
”Jeg har lagt mig ud med alle partier og fløje i Yemens politiske landskab. Så det er nok derfor, at ingen antager, at jeg er i lommen på nogen,” siger den lille, energiske kvinde med langt, løsthængende sort hår og griner.
Også i Yemen insisterer hun på ikke at bære tørklæde, men det står ikke i vejen for, at hendes engagement og viden om menneskerettigheder og især kvinders og pigers rettigheder, er respekteret i brede kredse. Med en faglig baggrund i Internationale Udviklingsstudier og Køn fra Sussex University i England har hun arbejdet sig ind på Yemens politiske arena. Amal al-Basha er medstifter af Yemen Institute for Human Rights og har en fortid som programkoordinator for UNDP [FN’s udviklingsorganisation, red.]. Herudover er hun også formand for Sisters Arab Forum for Human Rights. Og det er netop erfarne skuldre som Amal al-Bashas, der er brug for, når opgaven med at samle hele nationen skal løses.

Løsrivelsesbevægelser


De arabiske oprør i Nordafrika i januar 2011 tændte også gnister i Yemen og forstærkede demonstrationer og sammenstød mellem forskellige grupper i det traditionelle stammesamfund. I efteråret 2012 blev presset fra demonstranterne så stort, at Yemens præsident gennem 33 år, Ali Abdullah Saleh, måtte gå af.
Udfordringen for landets nuværende, midlertidige præsident, Abdu Rabu Mansour Hadi, og komiteen, som Amal Al-Basha er medlem af, er nu at opbygge et samarbejde på tværs af landet i den politiske overgangsproces. Alle, der støtter processen, inklusive USA, håber på en inkluderende, gennemsigtig og konstruktiv dialog. Fuld deltagelse af alle befolkningsgrupper er afgørende for at løse de grundlæggende problemer for Yemens fremtid: fra separatistgrupper i syd til shia-oprørsgrupper i nord, kvinder, civilsamfunds- og ungdomsorganisationer samt befolkningen ude på landet.  
Det er særligt oprørsbevægelsen i syd, der skaber problemer ifølge Amal Al-Basha. Indtil videre er den ikke med i dialogprocessen, men hun mener, det er en forudsætning, at den inddrages, for at de beslutninger, der træffes, kommer til at sikre en gunstig udvikling og stabilitet i hele landet.

Kvinder mobiliserer


Det afgørende for dialogprocessens succes er, at den er drevet af yemenitterne selv. Hvis konferencen opfattes som et legitimt forum til at skabe rammerne for Yemens fremtid i, er den et vigtigt redskab på vejen mod demokrati, mener Amal Al-Basha og peger på, at Yemens kvinder især kan bidrage med etablering af en dialogkultur, energi og vilje, der skal til for at samle grupperne.
Under de seneste to års demonstrationer har Yemens kvinder ifølge Amal Al-Basha gjort sig synlige på måder, som før var uhørte i landets nordlige del. De har deltaget i protester, sit-ins på offentlige pladser og holdt hyppige taler foran rækker af mandlige stammefolk. Kvinder som Nobelprismodtageren Tawakkul Karman og Amal Al-Basha er samtidig blevet rollemodeller, ikke bare for unge yemenitiske kvinder men for alle, der udfordrer diktatorer.
”Det var fantastisk at tale til folkemængden på Frihedspladsen foran parlamentet i Sana’a,” mindes Amal Al-Basha.
Yemen er ellers ikke et land, der tillader kvinder megen frihed. Landets konservative kræfter hævder, at tiden ikke er inde til at tale om kvinders rettigheder, men her er Amal Al-Basha helt uenig.
”Det er en sejr, at vi har fået så stor en repræsentation af kvinder i den nationale dialog. Kvinderne har virkelig mobiliseret sig omkring denne proces over hele landet. De kimer mig ned for at høre, hvad de kan bidrage med for at gøre det til en succes”
Hun har derfor været med til at kæmpe for, at 30 procent af deltagerne i dialogkonferencen er kvinder. Tallet endte dog på 29 procent.
”Det er en sejr, at vi har fået så stor en repræsentation af kvinder i den nationale dialog. Kvinderne har virkelig mobiliseret sig omkring denne proces over hele landet. De kimer mig ned for at høre, hvad de kan bidrage med for at gøre det til en succes,” siger hun tydeligvis rørt.
Alligevel er det kun et lille skridt hen imod mere ligestilling i Yemen, der i World Economic Forums ligestillingsindeks ligger allernederst blandt 135 lande inden for fire kategorier: økonomisk deltagelse og muligheder, uddannelsesniveau, helbred og levetid og endelig politisk deltagelse. FN har derfor også særligt fokus på køn og kvinders rettigheder i Yemen.

Kvinder mod khat

Kvinders rettigheder bliver diskuteret under temaet Rights/freedoms, der som nævnt er et af dialogkonferencens ni overordnede temaer. Straffe for voldtægt, børneægteskaber, børnearbejde og salg af børn er ifølge Amal Al-Basha allerede  anbefalet.
”Vold mod kvinder er svær at tackle, for ingen vil anmelde det, men vi har oprettet krisecentre med hjælp fra blandt andre KVINFO. Dog er der alt for få af dem og kun i større byer, selvom volden er mere udbredt, jo længere ud på landet, man kommer,” fortæller Amal Al-Basha.
Khat er også til diskussion i Den Nationale Dialog. Opfattelsen er, at det euforiserende stof bremser den generelle udvikling i Yemen, fordi yemenitiske mænd så at sige sætter landet i stå, når de hver eftermiddag nyder stimulansen. Mændene samles på divanpuderne, drikker te og tygger khat i timevis. Khat er også dyrt, et bundt khat-blade koster det samme som en kylling, så kvinderne kommer til at mangle pengene til maden og familien, fortæller Amal Al-Basha og fortsætter:  
”Khat et problem for kvindesagen. For mændene træffer de afgørende beslutninger om politik og erhverv under khat-sceancerne, hvor kvinderne går der hjemme og laver mad. Men så må vi kvinder også bare tygge khat. Jeg har prøvet det,” siger Amal Al-Basha og griner, for hun tvivler også på, at den århundrede lange tradition forsvinder lige med det samme.  

Våbenkultur


Den største udfordring for dialogprocessen bliver at fastholde statens autoritet i en kultur præget af blodfejder, stammekrige og løsrivelsesbevægelser, mener Amal Al-Basha, der selv deltager i gruppen, som arbejder med emnet State Building.
Separatistbevægelserne i syd skaber uro. Samtidig er antallet af bortførelser, drab og gidseltagninger steget. Og Al-Qaeda udgør fortsat en trussel, selvom det er uvist, hvor slemt problemet reelt er. Ifølge Amal Al-Basha bruger Yemens ledelse Al Qaeda-truslen som et politisk redskab, når de har brug for at skabe frygt og dermed ro.  
Våben er i omløb i hele landet, og yemenitterne er bevæbnede fra tænder til fødder, fortæller Amal Al-Basha. Og til spørgsmålet om jambia-sablen, som man ser i bæltet på mænd i Yemen, griner hun og siger, at den traditionelle sabel er suppleret af tungere våben som kalasjnikov og maskingeværer.
Samtidig er hæren under reorganisering. Trusler mod præsident Hadi’s sikkerhedsstyrker kan nemt afspore Yemens sårbare overgangsproces og resultere i alvorlig uro. Og selvom mange militærfolk har tilsluttet sig oprørerne fra Yemens arabiske forår, sidder det tidligere regimes folk stadig på vigtige poster i hæren og regeringen, beklager Amal Al-Basha.
Processens vanskeligheder understreges af, at Nobelprismodtageren Tawakkul Karman allerede op til åbningen den 18. marts 2013 trak sig som deltager i Den Nationale Dialogkonference, idet hun mener, at processen ikke sikrer en vellykket dialog, men kun fremstår som ren kosmetik. 

Kvinderne bruger medier som våben


Selv har Amal Al-Basha været udsat for trusler og overgreb. I 2009 blev Sisters Arab Forum for Human Rights angrebet. Hun blev oversprøjtet med ætsende væske i ansigtet, og styringssystemet i hendes bil blev saboteret.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Yemenitiske kvinder bruger stadigt oftere Facebook og blogs, hvor de giver deres meninger til kende. De skriver om vold i hjemmene, alt for tidlige ægteskaber, der ødelægger yemenitiske pigers liv, og om voldtægter, der griber om sig. Det er også i cyberspace, Yemens kvinder forenes på tværs af de lange distancer, ørkener og bjergområder og udfordrer de konservative islamiske kræfter samt holder liv i det arabiske forår.
Med sin populære Facebookside har Amal Al-Basha selv provokeret de politiske partier. Hun har ofte langet ud efter den yemenitiske udgave af det muslimske broderskab, al-Islah, der er stærkt imod hendes udnævnelse som talsperson for dialogprocessen. Et af hendes angreb bar for nylig frugt, da hun anklagede tv-stationen Suhail tilknyttet al-Islah-partiet for at undlade at filme møder med regeringen, hvor hun deltog, fordi hendes hår ikke var tildækket. Tv-stationen tog anklagen alvorligt og inviterede al-Basha som gæst i et af deres shows. Det var første gang Suhails tv-seere så en kvindelig gæst uden slør.