“Kedsommelig og forstenet”.
Så kontante er tillægsordene, når forfatterne Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Line Knutzon skal opsummere deres holdning til den danske kønsdebat. Sammen har de kastet sig ud i et fælles bogprojekt, der efter fire års tæt samarbejde har båret frugt. Bogen Frit flet udkommer den 28. maj, og KVINFO har mødt de tre forfattere til en snak om køn, frihed og venskab.
Ifølge de tre forfattere er den hjemlige kønsdebat reduceret til diskussionen om flere kvinder på chefgangene, Thomas Blachmans krav om at få pikken tilbage på bordet og tv-programmer al la “Hjælp, min kone er skide sur”.
Men der skal være mulighed for at være mand og kvinde på andre måder, end samfundsnormerne dikterer, mener de. Det har krævet en moppedreng af en bog, hvor forfatterne under alter egoerne A, B og C skriver om sig selv og hinanden og interviewer internationale og herboende forfattere og feminister.

I solidaritet med alle kvinder

Ideen til bogen opstod på Testrup Højskole, hvor Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Line Knutzon underviste på et skrivekursus og havde nogle samtaler med deres kolleger om feminisme.
“Jeg kan huske, vores kolleger var meget forundrede over, at vi kaldte os feminister. Det hørte 70’erne til, for “nu er der jo ligestilling i Danmark”, mente de. Den reaktion var vi til gengæld chokerede over. Derfor ville vi undersøge, hvad feminisme egentlig er, gennem en form for digt- og debatbog,” siger Naja Marie Aidt.
Forfatterne mener desuden, at der er så meget kvindeundertrykkelse verden over i forhold til kvinders ret til skilsmisse, skolegang og deltagelse på arbejdsmarkedet, at kønsdebatten er afgørende at gå ind i – i solidaritet med verdens kvinder, der trods alt udgør halvdelen af klodens befolkning.

Mangel på rummelighed

Deres observation af manglen på rummelighed i forhold til at være mand og kvinde på forskellige måder i dagens Danmark har været en katalysator.
“Jeg oplever, at kravene til både at være en “rigtig” kvinde og en “rigtig” mand er blevet massivt og kræver endnu mere mod at sige fra over for, end da jeg var i 20’erne. Og jeg møder unge mennesker, der knækker på det. Vi har udfordret de dominerende fortællinger om, hvordan man skal se ud og bevæge sig gennem livet for at blive lykkelig,” siger Mette Moestrup og fortsætter:
“For mig er feminisme en måde at leve på. Folk spørger altid, hvornår man som par flytter sammen. Men hvad nu hvis man har lyst til at leve sammen på en anden måde? Eller alene? Det er feminisme for mig: Ikke at hoppe ind i skabelonerne, men turde gøre det, man har lyst til.”

Venskabet som motor

Som en del af undersøgelsen af feminisme, tager de tre forfattere livtag med blandt andet venskabet kvinder imellem som alternativ til parforholdet. Line Knutzon og Naja Marie Aidt har kendt hinanden siden de spæde teenageår. For 10 år siden sluttede Mette Moestrup sig til, og parløbet blev til et trekløver.
“I Danmark sidder vi fast i nogle heteroseksuelle normer for parforhold. Det bliver ofte fremstillet som det vigtigste i verden, men vores bog er et udsagn om, at venskab kan være en stærk drivkraft for at skabe noget vigtigt,” siger Mette Moestrup.
“Vores bog skulle gerne inspirere til at se, at der er så meget, der er givet i forhold til, hvordan du skal være som kæreste, som single eller som mor. Men du kan også gøre det på andre måder,” tilføjer Line Knutzon.

En fælles kønsdebat

Som en anden vigtig del af undersøgelsen af feminisme, køn og frihed, har forfatterne interviewet blandt andre kønsforsker Nina Lykke, migrationsforsker Sine Plambech og racismeforskeren Tobias Hübinette.
“Vi har ønsket at tale med en kønsforsker for at få en forklaring på, hvad feminisme er – skåret ud i pap, så alle kan forstå det. For vi oplever, at nogle føler sig udelukket fra eller har fordomme om feminisme og kønsdebatten, og det er synd,” forklarer Naja Marie Aidt.
“Vi ville ikke bare beskrive, hvad vi selv synes feminisme er, men også at inddrage forskere, der har brugt hele deres liv på faktisk at undersøge det og har forstand på det,” supplerer Mette Moestrup.

Ikke en enetale

Som supplement til egne digte, breve og logbøger, har trekløveret også inddraget læsninger af kunstnere som Sapfo, Jytte Rex, Kutti Revathi og Ursula Le Guin og fået blandt andre forfatterne Sara Stridsberg, Thomas Espedal og Olga Ravn til at forholde sig til, hvad ord som vold, køn og klasse betyder for deres forfatterskab. Det er med til at skabe den mangfoldighed, som det er så vigtigt for forfatterne at mane frem.
Håbet med bogen er nemlig at kunne give unge kvinder og mænd en form for moderne udgave af “Kvindernes bog”, der kan være med til at udvide normerne for, hvordan man kan være kvinde, mand og menneske, anno 2014.
“Det betyder meget for os at invitere folk inden for i vores bog og ikke kun holde enetale. Vi har været ret skrappe i forhold til at undgå at lave en “venindebog”, hvor vi fortæller om, hvor fantastiske, vi selv er,” siger Line Knutzon.

Levede kvindeliv

I bogen er der billeder fra private fotoalbum af Mette Moestrup som ung med kridhvid bryllupskjole, Line Knutzon med en gravid mave med tvillinger og Naja Marie Aidt i klitterne på stranden med familien. Billedteksterne har forfatterne frit digtet til hinanden. For det centrale er ikke personerne på billederne, men de kvindeliv, de viser.
“Billederne ligner hinanden. Og det er de samme, pinlige ungdomsdigte, vi har skrevet. Det viser, hvad vi kommer af. Det er det liv, vi har levet – almindelige kvindeliv i en bestemt tid, hvor vi har været skrivende med det frihedsrum, det giver,” siger Naja Marie Aidt.
Trekløveret er gået den litterære planke ud med den fragmenterede form og udviskningen af deres individuelle penne. Gemt bag alter egoer har ingen af dem kunnet vogte over egen forfængelighed. Alle har i stedet fået friheden til at skrive til fællesskabet.

Opgør med idealerne

Netop fællesskabet som kontrast til individualismen i samfundet er et andet vigtigt feministisk ærinde for de tre forfattere.
“Meget samvær i dag er spejlinger af en individuel livsstil, som gør folk meget ensomme. Der er fokus på, hvordan hjemmet ser ud, og om kagen er hjemmebagt. De idealer er helt vanvittige. Først skulle man være karrierekvinde, og så skulle man samtidig bage boller som sin mormor. Nu må det simpelthen stoppe,” mener Naja Marie Aidt.
Forfatterne protesterer også mod de skønhedsidealer, de ser i medierne i dag, hvor billeder af kvinder ofte er så retoucherede, at de lige så godt kunne være døde – uden blodårer, hår, rynker eller andre tegn på levet liv.
“Det ideal var der ikke, da vi var unge. Der var flotte modeller i bladene, men vi skulle trods alt ikke leve op til dødens perfektion. Vi skal ikke vurdere, om unge skal barbere sig eller ej. Men vi påpeger, at der er sket et skred,” siger Mette Moestrup.

En kedsommelig debat

Når Thomas Blachmann kræver at få pikken tilbage på bordet, og kvinder bliver beskyldt for at have overtaget al magt, mener forfatterne ikke, at kønsdebatten har rykket sig ret mange millimeter siden 50’erne. Og når de “blå feminister”, som Mette Moestrup kalder dem, på den anden side påberåber sig retten til komme ind på chefgangen, få en au-pair og have seksuel kapital, føler forfatterne sig helt ekskluderet fra debatten.
“Det er kedsommeligt. Jeg gider ikke engang gå ind i den samtale, for den er enormt begrænsende,” siger Line Knutzon.
“Der mangler en frugtbar dialog, en nysgerrighed og en åbenhed over for at tale om køn på mange flere forskellige måder i stedet for bare at kridte lejre op. Vi har forsøgt at debattere, hvad det er for nogle kønsstereotyper, vi reproducerer, hvad det mandlige og det kvindelige er og kan være, og hvordan man sammen kan finde nogle nye måder at leve på,” tilføjer Naja Marie Aidt.

Mændenes stemme

Derfor har forfatterne også inddraget mandlige kollegaer og egne sønner i bogen, hvor de fortæller om deres opfattelse af køn. Blandt andet har de to mandlige kollegaers portræt af deres eget venskab med i bogen.
Det har de gjort for at inspirere mænd til at interessere sig for deres køn frem for at klynke over mændenes stilling i samfundet, fortæller forfatterne.
“Det er ikke en bog, der handler om, at kvinder er bedre end mænd, eller at det er fedt, at kvinder overtager alle de maskuline værdier. Bogen er et spørgsmålstegn og en undersøgelse af, hvad det er for nogle kønsstrukturer, vi kan være kritiske over for, og hvordan vi kan udfordre dem og bringe dem andre steder hen,” siger Naja Maria Aidt.

Feminisme for mænd

Feminisme handler nemlig også om at skabe et rum for, at man kan være dreng og mand, som man gerne vil. Og det står i kontrast til de skabeloner for køn, forfatterne har oplevet, at deres egne sønner indimellem er blevet mødt af.
“Jeg har oplevet, at min søn mødte nogle meget stereotype forestillinger om, hvordan han skulle være dreng under hans skolegang og blev mobbet ud på grund af det,” siger Mette Moestrup og fortsætter:
“Vi trænger til en debat, der reelt gør, at man kan vokse op som dreng eller pige i Danmark og føle, at man kan vælge mere frit uden at blive tynget af kønsstereotyper og normer. Jeg synes, det er en kæmpe falliterklæring, at mænd ikke har fået barsel endnu. Det kunne skabe flere forskellige valgmuligheder for kønnene. Den enkeltes valgmuligheder er ikke bare et privat problem. De er bestemt af strukturer og systemer.”

Opgør med liberalismen

Og netop dette står i kontrast til det individualiserede samfund, hvor for eksempel det at være enlig mor bliver italesat som et privat problem, mener forfatterne. I stedet vil de have kønsdebatten væk fra det individuelle og op på det strukturelle niveau.
“Talen om, at alt er dit eget valg, er sivet ind i sproget som skimmelsvamp og er blevet måden, vi kommunikerer til hinanden på. Alt er dit eget valg. Det er en variant af, at “du er din egen lykkes smed”, og det er en gyser,” siger Line Knutzon.
“Netop derfor kommer bogen med forskellige visioner for og forslag til andre måder, vi kan debattere og tænke køn på,” slutter Mette Moestrup.