Posedamen på gaden udfordrer helt fundamentalt forestillinger om den tætte forbindelse mellem kvinder og hjemmet. Måske er det en af grundene til, at netop den hjemløse kvinde får særlig stor opmærksomhed i medierne, som også har en tendens til at vise, at antallet af hjemløse kvinder stiger og stiger. 

– Medierne har altid haft en retorik om, at der kommer flere og flere hjemløse kvinder. Men jeg har studeret årsberetninger fra hjemløseinstitutioner tilbage til 1920’erne og har ikke kunnet finde belæg for, at det forholder sig sådan. Der er ikke flere end der altid har været, mener Margaretha Järvinen, professor i sociologi på Københavns Universitet. 

Gennem mange år har Margaretha Järvinen forsket i hjemløshed både i Danmark og i sit hjemland, Finland. Helt tilbage i 1993 udgav hun bogen De nye hjemløse om kvinder og hjemløshed i Danmark, og siden har hun fulgt udviklingen og løbende udgivet publikationer om hjemløse, misbrugsproblemer og marginalisering. 

– I stedet for at tale om, hvor mange hjemløse kvinder, vi har, skulle vi i stedet spørge til, hvorfor der er så få kvinder i forhold til mænd, understreger Margaretha Järvinen. Ifølge rapporten,Hjemløshed i Danmark fra Socialforskningsinstituttet (SFI) fra 2007, er 10 % af de hjemløse, som lever på gaden, kvinder. Noget anderledes ser det ud, når man kigger på antallet af hjemløse kvinder, som bor på herberger, forsorgshjem eller andre boformer. Her er hver fjerde hjemløs en kvinde, viser tal fra Den Sociale Ankestyrelse, 2006. 

Med kvinderne følger også hjemløse børn 

– Hjemløse kvinders problemer er stort set de samme som mændenes med bl.a. misbrug af alkohol eller stoffer samt psykiatriske diagnoser. Men når det handler om vold i hjemmet, adskiller kvinderne sig fra mændene, fortæller Margaretha Järvinen og peger på den tætte sammenhæng mellem kvinders hjemløshed og de få pladser på krisecentrene. 

– Da jeg begyndte at undersøge hjemløse kvinders forhold i starten af 1990’erne, blev jeg meget overrasket over, at der var børn involveret i den danske hjemløshed. Det havde jeg aldrig set i Finland. Hvis en kvinde f.eks. bliver udsat for vold i hjemmet og ikke har andre steder at tage hen, må hun flytte på hjemløseinstitution sammen med børnene. Det er både godt og skidt. Børn kan jo være en tung belastning, når man befinder sig i sit livs krise. Men de kan også være med til at holde én oppe og gøre, at man f.eks. ikke drikker så meget af frygt for, at myndighederne fjerner børnene. 

Margaretha Järvinens forskning viser da også, at hjemløse kvinder med børn generelt er mere resursestærke end de kvinder, som lever under andre hjemløseboformer, hvor der både er mænd og kvinder, som f.eks. på Sundholm på Amager og Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade i København. 

Hjemløse kvinder får hurtigt en makker på gaden 

– Hjemløse kvinder på gaden lever sjældent alene. De får hurtigt en kæreste eller danner partnerskaber med andre kvinder, fortæller 39-årige Anne Jensen, som har været hjemløs i flere perioder efter, at hun som 16-årig blev smidt ud hjemmefra. Selv har hun både prøvet den stabile hverdag med universitetsstudier i samfundsvidenskab og et liv på gaden med stofmisbrug og en psykiatrisk diagnose. I dag bor Anne Jensen i lejlighed sammen med hunden Thaia i København. 

– Jeg har aldrig haft lyst til at have en makker på gaden, og jeg har gået meget for mig selv. Min overlevelsesstrategi har været at isolere mig i parker og på væresteder på Vesterbro, fortæller hun. Hjemløse kvinder tjener penge ved prostitution, tiggeri, at sælge stoffer, stjæle, sælge hjemløseavisen Hus Forbi – eller som Anne Jensen har gjort – at samle flasker og sælge poser med fixe-værktøj som kanyler, vand og renseservietter. 

Selvom Anne Jensen ikke længere lever som hjemløs, følger hun stadig med i de hjemløse kvinders livsvilkår: 

– Der kommer hele tiden nye til. Samtidig ser jeg også kvinder, som var hjemløse for ti år siden og som stadig er det. De fleste er stofforbrugere og/eller alkoholiserede og er blevet mere mærkede, barske og mistroiske efter al den tid på gaden. Det er utroligt, at man ikke gør noget mere for dem, konstaterer Anne Jensen. 

Kvinderollen vaccinerer mod hjemløshed 

– Jeg har ikke talt med én eneste kvinde på nogen af de institutioner, som har haft gode sociale vilkår og en tryg opvækst. De har alle noget med i bagagen fra barndommen. Det kan være misbrugsproblemer i familien, vold, seksuelle overgreb og tidlige erfaringer med prostitution, konstaterer professor Margaretha Järvinen. 

– Nogle af dem drikker f.eks. meget, og selvom de ønsker at komme ud af misbruget, er det nærmest håbløst, bl.a. fordi deres bekendtskabskreds ofte også er misbrugere, og fordi der evig og altid tales om stoffer og alkohol på hjemløseinstitutionerne, fortæller Margaretha Järvinen. Hun vil gerne forske videre i, hvorfor kvinderne på trods af de svære odds sjældnere end mændene “kommer helt ud i tovene”. 

– Der er nogle mekanismer i samfundet og på individplan, som dæmper kvinders risiko for at blive marginaliseret, påpeger Margaretha Järvinen og giver et par umiddelbare bud på, hvad det kan være: 

– Jeg tror, at man skal finde noget af forklaringen i kønsrollerne. Teenagepiger drikker f.eks. næsten lige så meget som de jævnaldrende drenge. Men pigerne begynder typisk at opføre sig mere fornuftigt, når de bliver 19-20 år – fordi det forventes af dem. Drengene har derimod en tendens til bare at feste videre. Mit indtryk er også, at kvinder generelt er bedre til at søge hjælp i krisesituationer og danne netværk med andre. Mange hjemløse kvinder har netop mistet deres netværk og står alene. 

Netværk hindrer tilbagefald 

Billedet af den hjemløse kvinde uden netværk kan Jytte Madsen, forstander på kvindebostedet Stormly i Esbjerg, nikke genkendende til. Stormly er det eneste bosted i Esbjerg kun for hjemløse kvinder, og der er meget få lignende steder i Danmark. Her har Jytte Madsen arbejdet i 20 år og har dermed en solid erfaring i at hjælpe hjemløse kvinder. 

– Adskillige af de hjemløse kvinder, som visiteres til Stormly, har et dårligt eller slet intet netværk. 90-95 % af kvinderne har et misbrug af alkohol eller stoffer, og flere af dem er tilknyttet psykiatrien. Men vi har også en gruppe kvinder, som bor her, fordi de f.eks. har prøvet at begå selvmord eller har en dyb krise, som de ikke selv kan tackle. De kan bo her fra 2-3 dage til flere måneder, fortæller Jytte Madsen. 

– Stormly er ikke en behandlingsinstitution, understreger hun og fortsætter: 

– Vi giver samtaler og hjælp til f.eks. at få styr på lægebesøg, ansøgninger om gældssanering, pensioner osv. Men kvinderne har primært brug for ro og for at mærke, at de er en del af et fællesskab. Derfor tilbyder vi lindring i form af bl.a. massage og øreakupunktur, som afhjælper angst, uro og trang til at drikke. Og vi tager på fælles udflugter og tilbyder en stribe af kreative aktiviteter til kvinderne. 

Jytte Madsen mener, at netop fællesskab og netværk er vejen frem, hvis man effektivt skal hjælpe socialt udsatte kvinder til en bedre hverdag. Hun har derfor iværksat en række netværksgrupper for kvinder, som f.eks. tidligere har boet påStormly og er kommet ud i egen bolig, men som stadig savner kontakt til andre kvinder. I grupperne laver kvinderne mad sammen og hjælper hinanden med at forblive ædru. 

– Jeg oplever, at der er færre kvinder, som vender tilbage til os, efter vi har indført netværksgrupperne, siger Jytte Madsen. 

Der er pt. 36 kvinder i netværket, og i alt 60 kvinder er tilknyttetStormly. I modsætning til professor Margaretha Järvinen mener Jytte Madsen, at der kommer flere og flere hjemløse kvinder. Sådan ser billedet i hvert fald ud på Stormly

– Stormly er næsten altid fuldt belagt. Både sommer og vinter. Og i løbet af de sidste 20 år er antallet af henvendelser steget væsentligt, så vi bl.a. har måttet udvide pladserne fra 9 til 12, siger hun og giver sit bud på, hvad stigningen skyldes: 

– Kravene fra samfundet bliver hårdere og hårdere. Det forventes f.eks., at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet og gør karriere. Men det er ikke alle, som kan leve op til de krav. Og jeg har også haft veluddannede kvinder boende her, som har fået en deroute, bl.a. på grund af skilsmisse eller fyring. 

Hvis jeg bliver hjemløs igen… 

Ifølge Anne Jensen har vi behov for flere bosteder og natherberger i København, der er forbeholdt ikke-prostituerede, hjemløse kvinder. 

– På de store natherberger for både mænd og kvinder kan man ikke undgå et mand/kvinde-spil. Mange mænd betragter hjemløse, enlige kvinder som ‘ledige på markedet’, og de får derfor mange tilbud. Og fordi kvinderne er i klart undertal på både natherbergerne og værestederne, foregår det tit på mændenes præmisser, understreger Anne Jensen, som selv foretrak at overnatte på natherberger kun for kvinder, mens hun levede på gaden. 

– Jeg kom en del på Reden (værested og natherberg på Vesterbro, red.), selvom jeg ikke var prostitueret. På Reden er der ingen adgang for mænd og det bliver håndhævet meget strengt. Man kan sidde derinde i fred for mænd og deres tilbud og f.eks. spise noget mad eller overnatte i en af deres senge. Man skal bare være på vagt for ikke at risikere at blive ‘rullet’ eller lokket i uføre, griner hun og fortsætter: 

– Kvindenødherberget i Valdemarsgade er mit yndlingssted. Her er spartansk, men sobert og mere fredeligt end på andre natherberger. Det kører efter et mindstemiddelsprincip: Lidt at spise, en hyggelig sludder, og en god og tryg nats søvn. Evt. et bad og noget rent tøj. Det er et populært sted blandt de mere stille kvinder. Men Valdemarsgade har kun fem sengepladser til rådighed, så man skal komme i god tid, inden de åbner kl.22.00. Hvis jeg bliver hjemløs igen, vil jeg vælge Valdemarsgade. Og hvis jeg har råd til et værelse på et herberg, vil jeg søge om at komme ind på herberget i Hillerødgade. Mange hjemløse siger, at det er et godt sted, og her må man også have sin hund med, fortæller Anne Jensen.