Vidste du, at…

… De første Olympiske Lege i moderne tid blev afholdt i Athen i 1896. Første gang var uden kvinder, men fire år senere, ved OL i Paris i 1900, deltog 20 kvinder i disciplinerne golf og tennis.

… vi skal frem til OL i London 2012 for at finde den første gang, hvor alle deltagende lande havde sendt både mænd og kvinder af sted. Det blev således historisk, da kvindelige atleter fra Saudi-Arabien, Qatar og Brunei marcherede ind på Det Olympiske Stadion.

Kilde: IOC

En VM-guldmedalje i fodbold er ikke det samme værd for en mand og en kvinde – og det endda på trods af, at det er samme forbund, Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), der står bag verdensmesterskaberne.
Mens mændene kan juble over en stor holdbonus fra deres nationale fodboldforbund og FIFA må kvinderne tage til takke med æren og en – set i forhold til mændene – symbolsk holdbonus.
35 mio. dollar svarende til godt 234 mio. danske kroner kunne det tyske herrelandshold dele imellem sig, da det vandt VM i Brasilien 2014.
Til sammenligning lød præmiesummen til kvinderne ved sidste års VM i Canada på to mio. dollar, altså godt 14 mio. danske kroner, ifølge USA Today.

Hyldet af Obama

Efter VM-sejren blev holdet og staben omkring inviteret på besøg i Det Hvide Hus, og her blev fodboldstjernerne lykønsket af Obama med ordene:
”Playing like a girl means you’re a badass”.
Frit oversat til dansk betyder det, at den amerikanske præsident syntes, at Carly Lloyd, Alex Morgan og Hope Solo og co. sparkede røv under slutrunden.
Med tre OL-guld og en enkelt VM-medalje af den fineste karat inden for de sidste 16 år er det ikke usandt, men der gemmer sig en sørgelig sandhed under pokalskabet.

Om forfatteren

Maria Kramer er journalist og tidligere elitefodboldspiller med en håndfuld ungdomslandskampe på bagen.

Hun har en T-træner-licens, som er taget under et særligt tilrettelagt trænerkursus i DBU-regi med støtte fra UEFA med det formål at få flere kvinder til at uddanne sig til trænere.

Hun blogger desuden om (kvinde)fodbold på www.ostemaden.com.
 

Billede fra wikipedia commons - to af de amerikanske spillere lige efter sejren i 2012.

Og det er lige det med pengene.
For mens VM-guldmedaljen – ud over FIFA-præmiesummen – udløste en samlet holdbonus på to mio. dollar (14 mio. DKK) fra det amerikanske fodboldforbund, U.S. Soccer, fik de amerikanske herrespillere, der året forinden ved VM i Brasilien blev nummer 15 ud af 32, hele ni mio. dollar (60 mio. DKK) til deling af forbundet.
Det har fået fem profiler fra det amerikanske kvindelandshold til på holdets vegne at indbringe fodboldforbundet for en kommission, der skal undersøge og afgøre, om kvinderne bliver udsat for kønsdiskrimination.
Det amerikanske Senat har ifølge Forbes tilkendegivet, at det samlet står bag kvindernes ønske om ligeløn, men der er endnu ikke sat sidste punktum i den sag. Og det er derfor heller ikke usandsynligt, at vi vil se de amerikanske fodboldstjerner køre deres kampagne ’Equal Pay for Equal Play’ videre under OL i Rio på blandt andet de sociale medier.

Billie Jean King gik forrest

Det er dog ikke kun på de amerikanske fodboldbaner – eller soccer fields, som det hedder ’over there’ – at kampen for ligeløn er blevet kæmpet – og stadig i dag kæmpes.
Tilbage i 1972, da Billie Jean King vandt tennisturneringen, US Open, udtalte hun, at hun ikke ville stille op året efter, hvis præmiesummen for mænd og kvinder ikke var den samme. Hun havde netop vundet 15.000 dollar – godt 100.000 danske kr. – mindre end den mandlige vinder, Ili Nâstase.

Tennis fører på ligeløn

I de fire Grand Slam-turneringer, Wimbledon, French Open, U.S. Open og Australien Open, er præmiesummen ens for kvinder og mænd.

U.S. Open var den første turnering til at indføre ligeløn. Det skete allerede i 1973.

Først i 2007 fulgte Wimbledon som den sidste Grand Slam trop, og turneringen brød dermed med 123 års lønprincip.

Kilde: Women’s Tennis Association

Året efter gav US Open som den første af de fire Grand Slam-turneringer det samme i førstepræmiepris til både den kvindelige og mandlige vinder. Vi skal dog frem til 2007, før Wimbledon som den sidste af de fire besluttede at gøre det samme.
Det er ikke sket helt uden oprør, og der er flere mandlige tennisspillere, bl.a. superstjernen Novak Djokovic, som nu mener, at mændene diskrimineres på tennisbanen.
Lige løn for lige arbejde, hedder det, og da mændene spiller fem sæt mod kvinders tre, bør de altså få mere i præmiepenge, lyder argumentet ifølge The Guardian.

Manglende interesse

Lige løn for lige arbejde kan snildt overføres til de danske fodboldbaner. Som bekendt er fodboldreglerne de samme ¬– uanset om det er mænd eller kvinder, der har snøret støvlerne.
Men historisk set har dansk kvindefodbold haft trange kår siden begyndelsen. Selv om landsholdet i 1971 vandt det uofficielle verdensmesterskab foran svimlende 110.000 tilskuere i Mexico og fodbold ifølge DBU er blandt de hurtigst voksende sportsgrene herhjemme, er alt ikke lutter lagkage.

Læs mere:

”Den Olympiske Feminisme”
- artikel i Information om ligestilling blandt kvinder og mænd i sportslig sammenhæng.

”Fodbold forbudt for kvinder”
- artikel i Politiken om forbud, vækst og sportslig succes.

”Pigernes stemme”
- projekt under DBU om, hvad fodboldpiger i alderen 13 til 16 år tillægger værdi i deres liv med fodbold.

”Kvinder på toppen”
- rapport fra Institut for idræt på Københavns Universitet om kvinder, idræt og ledelse,
 

De nuværende aftaler mellem de danske fodboldlandshold og det danske fodboldforbund, Dansk Boldspil-Union (DBU), er ikke offentligt tilgængelige, men den seneste tilgængelige aftale lød på nul kroner til kvinderne for samtlige landsholdsaktiviteter, mens det for mændene, ifølge Ekstra Bladet, spændte fra 10.000 kr. til 32.500 kr. pr. kamp pr. spiller alt efter resultat, venskabs-, kvalifikations- eller slutrundekamp.
Nu skal vi ikke sætte kikkerten for det blinde øje. Lønforskellen i dansk herrefodbold og dansk kvindefodbold skal til dels forklares i offentlighedens interesse, der for kvindefodboldens vedkommende er stærkt begrænset. På en god dag, når de to bedste hold, Fortuna Hjørring og Brøndby IF, spiller mod hinanden når tilskuertallet op på omkring 1000. Ellers lyder tallet normalt på omkring sølle 100.
Det kan der ikke hentes mange sponsorkroner i, og den manglende mediedækning giver desværre heller ikke sporten det boost, den kunne have brug for.

Den onde cirkel

Livet er nemlig for kort til kvindefodbold, som det – for folk i kvindefodboldkredse – berømte ordsprog siger.
’’Kvinder har ringe teknik.”
”Generelt er kvinder kæmpe-mongoler til fodbold.”
”Kvinderne må tage strammere trøjer på og smide det lesbiske look væk, hvis vi mænd skal begynde at følge sporten.”
”Et hvilket som helst Serie 5-hold kan spille dem ud af banen på ingen tid.”

Det sagde de bare ikke

”Lad kvinderne spille i mere feminint tøj, som de gør i volleyball. De kunne for eksempel spille i stramme shorts.”

Tidl. FIFA-præsident Sepp Blatter giver i 2004 sit syn på, hvordan man kan gøre kvindefodbold mere populært rundt om i verden.

”Sig noget, damer, I taler altid derhjemme, og nu kan I komme til orde her.”
Tidl. FIFA-præsident Sepp Blatter under den historiske udnævnelse af tre kvinder til FIFA’s eksekutivkomité i 2013.

”Personligt er jeg imod, at kvinder deltager i offentlige sportskonkurrence. Det betyder ikke, at de ikke skal dyrke sport, de skal bare ikke gøre det i offentlighed. Ved OL er deres vigtigste opgave at krone sejrherrerne med laurbærkranse.”
Pierre de Coubertin, skaberen af de moderne olympiske lege.
 

Ovenstående er et udpluk af kommentarer på nogle af de få artikler, der kan støves op i det danske medielandskab om kvindelige fodboldspillere.
Det første udsagn er decideret usandt. Kvinder er hverken teknisk dårligere eller bedre end deres mandlige kollegaer. Det andet udsagn er til grin, det tredje sexistisk, og det fjerde kan vi bryde ned til den fysiologiske forskel.
For selvfølgelig er den til at tage at føle på: Mænd kan springe højere, løbe hurtigere, sparke hårdere og længere end kvinder, og ja, kvinderne ville naturligvis tabe stort, hvis de spillede en kamp mod et herrehold.
Men det samme ville faktisk også gøre sig gældende, hvis Caroline Wozniacki mødte Rafael Nadal, hvis Usain Bolt løb mod Shelly-Ann Fraser-Pryce, hvis håndbold-kvinderne mødte håndbold-herrerne.
For kvindefodboldens vedkommende tales der ofte om den onde cirkel. Den manglende opmærksomhed og interesse fra blandt andet medierne betyder færre sponsorkroner (hvis nogen overhovedet), og færre penge har den konsekvens, at spillerne ikke kan arbejde eller studere på nedsat tid, så de kan træne i stedet, de bedste trænere er ikke trænere for piger og kvinder, og det er ikke muligt at lave et professionelt setup, der er tilsvarende det på herre- og drengesiden.
Det har DBU heldigvis fået øjnene op for.

Pigernes stemme

Det danske fodboldforbund har nemlig med støtte fra TrygFonden lavet en stor trivselsundersøgelse af fodboldpiger i alderen 13-16 i de danske fodboldklubber. Undersøgelsen, der har fået navnet ”Pigernes stemme”, viser, at de ikke kun handler om penge, men om noget så grundlæggende som prioritering – og at pigerne ønsker lige vilkår.
Knap halvdelen af de adspurgte piger svarer nemlig, at de oplever, at deres fodboldklub prioriterer drengene langt højere end pigerne. Drengene får de gode banetider, bedre bolde, nye spilledragter med sponsortryk, mens pigerne får drengenes aflagte.

Kvinder i idrætsbestyrelser

Dansk Boldspil-Union: En kvinde ud af 16 bestyrelsesmedlemmer.

Dansk Idrætsforbund: To kvinder ud af 12 bestyrelsesmedlemmer.
 

Det går DBU nu i rette med, forsikrer Mette Bach Kjær, formand for pige- og kvindefodbold i DBU og i øvrigt også fodboldforbundets eneste kvindelige bestyrelsesmedlem.
”Vi skal komme med nye tiltag, der viser, at piger er en altafgørende del af foreningslivet. Vi skal gøre det for fodboldens skyld for at få flere talenter og flere piger i fodboldklubben.”
”Vi skal gøre det for samfundets skyld, fordi fodbold kan give pigerne en ballast til at begå sig i samarbejde og fællesskabet. Og vi skal i høj grad gøre det for pigernes skyld. I 2016 skal køn ikke være en begrænsning for sport eller interesse,” har hun sagt til Berlingske.
Og meget apropos det blev 2016 heldigvis året, hvor begge store tv-kanaler, DR og TV 2, valgte at bruge kvindelige fodboldeksperter under sommerens EM-slutrunde.
Det – og at Caroline Wozniacki som den første kvinde i 18 år skal bære OL-fanen ved indmarchen – er i den grad noget at glæde sig over.
Men der er stadig et stykke vej til, at kvinder ikke længere er sportens underklasse.