“Kvinder hører ikke hjemme i politik”.
Det er en sætning, den 40-årige kenyanske politiker Cecily Mbarire har hørt ofte. Hun er en af de få kvinder, der har kæmpet sig vej ind i det kenyanske parlament – før forfatningens kvindekvoter blev vedtaget. Men på trods af det mener hun stadig, at kvinder har brug for kvoterne.
“At jeg blev valgt uden kvoter, gør det ikke nemt,” siger Mbarire.
Hun hører tit argumentet om, at kvindekvoter ikke er særlig demokratiske, for hvorfor kan kvinder ikke bare konkurrere på lige fod med mænd? Men hun er overbevist om, at Kenyas kvinder kommer til at vente længe, hvis de ikke får hjælp.
“Det handler alt sammen om kønsstereotyper. Mange steder i Kenya er der stadig ingen, der tror på, at en kvinde kan lede et land. Jeg er kun en af meget få, der har klaret det,” siger hun.
Derfor har hun og de 21 andre kvindelige medlemmer af parlamentet kæmpet hårdt for at få indført regler for, hvordan Kenya skal sikre en tredjedel kvinder på politiske poster før valget i 2013. Kvindernes ret til politisk indflydelse er sikret i forfatningen, men langt hen ad vejen har Mbarire og hendes kvindelige kolleger mødt politisk uvilje i forhold til kvindekvoter. I to og et halvt år har det ikke været muligt for parlamentet at komme frem til en løsning. Kvindernes forslag er blevet stemt ned.
“Vi får blandt andet at vide, at der allerede er mange kvinder, og at vi slet ikke behøver så mange kvinder i politik,” siger Mbarire.

Bagslag

Der er dog nogle ulemper ved kvindekvoter og reserverede pladser. De betyder nemlig, at Mbarire og andre kvinder, der var politikere før kvoterne, skal forsvare deres ret til at gå efter de almindelige pladser meget bedre.
“Folk beder mig om at forlade den almindelige opstilling i mit parti og kun gå efter de specielle pladser til kvinder. De siger: “Nu har I jo fået jeres egne pladser, så kan I tage dem i stedet.” Men hvis ikke jeg og andre, der kender til det politiske spil, holder fast i vores almindelige plads, så når vi jo aldrig de 33 procent,” siger Mbarire.
Står det til hende, skal kvindekvoterne ikke være et permanent tiltag. De skal kun hjælpe kvinderne ind i politik og give dem den erfaring, de har brug for.

Stor indflydelse

Cecily Mbarire var 30 år, da hun første gang blev valgt ind i parlamentet. I løbet af sin tid som politiker har hun både været viceminister for transport, og i øjeblikket sidder hun som viceminister for turisme. Selvom antallet af kvinder i det kenyanske parlament er meget lavt, har det stadig været muligt at sætte sit præg på landets politik:
“Kvinder ser helt anderledes på politik end mænd. Jeg er ret sikker på, at hverken loven om forbud mod omskæring af kvinder eller kriminaliseringen af seksuelle overgreb var blevet til noget, hvis der ikke havde været kvindelige politikere,” siger hun.
Marie Sjødin Græsholm var i Kenya for Danmarks globale magasin Udvikling og Udenrigsministeriets presseenhed. Artiklen er også publiceret i Udvikling #1/2013. www.udvikling.dk