I Norge er så store områder dækket af ren natur, at vandrere, langrendsløbere og danske deltagere i Tv-programmet Alene i vildmarken gerne tager der ud, hvor kragerne vender, for at skue ud over det rolige landskab og se ind i sig selv. Det hjælper omgivelserne med. Sådan var det i hvert fald for den 49-årige deltager Jesper Westmark i den fjerde og seneste sæson, da han efter et voldsomt regnvejr stod i en totaloversvømmet lejr.

”Jeg satte mig ned og rådførte mig med naturen på stedet og min egen højere bevidsthed. Jeg lyttede til min inderste kerne. Og jeg kunne mærke tydelige tegn på, at der stadig var ting, jeg skulle opleve. Store oplevelser,” har han senere fortalt til DR.

Hvis den danske politiskole også lytter lidt til sin inderste kerne, og måske endnu mere til sine norske fagfæller, har den også store oplevelser i vente. For i Norge har man længe arbejdet for ligestilling på de norske politiskoler, og nu ser det faktisk ud til at være lykkedes, kunne P1 Morgen fortælle i dag, torsdag. I år er der for første gang flere kvinder blandt de optagne på de norske politiskoler end mænd.

Anderledes ser det ud herhjemme. Her viser foreløbige opgørelser for 2020, at 72,3 procent af de optagne på danske politiskoler er mænd, og 27,7 procent er kvinder.

Det er ikke nødvendigt med en overvægt af kvinder på uddannelsen for at kalde det ligestilling, men der er stadig nogen vej til den 40/60 fordeling af mænd og kvinder, som er en målestok, der typisk bruges i eksempelvis politiske partier. Men uanset. Hvad er det, de har gjort i Norge.

Inspiration at finde i Europa

I Norge har man grebet til det, man kalder en bredspektret indsats. Man har set på den vejledning, de unge får i folkeskolen, når de går rundt og tænker på, hvad de vil, når de en dag bliver store. Man har set på, hvordan politiuddannelsen bliver brandet. Og man har ikke mindst kigget på, hvordan studiemiljøet er for politieleverne. Det er de tre greb, der har ført normændene ind over målstregen.

Hos P1 Morgen fremhævede Rigspolitiets kommunikationsdirektør Anders Frandsen, at det også går støt frem ad for ligestilling på de danske politiskoler. Og det har han helt ret i. Efter et lille fald fra 22 procent i 2015 til 19,3 procent i 2016 har flere og flere kvinder også fundet vej til politiets skolebænke i Danmark de seneste fem år.

”Når man ser de tal, de har i Norge, som jeg også tror er relativt unikt i store dele af verden, så er det da noget, der giver anledning til at overveje: skulle vi lige tage fat i nordmændene og høre, hvad de gør,” sagde Anders Frandsen til P1 Morgen.

”God idé,” svarede radioværten i morges.

Vi istemmer og tilføjer, at det måske er lige nemt nok at sige, at Norge er særligt unik. For yderligere inspiration kan Frandsen og politiskolen også få ved at kigge til andre europæiske lande som Storbritannien, Litauen, Letland, Estland, Holland, Sverige, Cypern, Belgien, Ungarn, Tyskland, Malta, Frankrig, Slovakiet, Rumænien, Kroatien, Finland, Østrig, Slovenien og Polen. I 2018 havde de alle en højere andel af kvinder blandt uddannede politibetjente end Danmark.

Ligestilling på videregående uddannelser

Det er en god idé med ligestilling mellem køn på alle uddannelser.

I jobs som politiet er det blandt andet vigtigt, fordi man er i direkte kontakt med mennesker i det omgivende samfund. Ligesom man er som læge, sygeplejerske, skolelærer, pædagog og en lang række andre fag. Og jo bredere en gruppe af samfundet, der er at trække på, jo større talentmasse, er der at vælge fra på det endelige jobmarked. Ligesom flere kan spejle sig i de eksperter, hjælpere og rådgivere, de kommer til at stå over for. På den måde gør ligestilling alle dygtigere, alle bliver behandlet bedre, alle lever længere. Mindre krig, mere fred.

Af denne årsag er vi også de første til at sige, at det er for snævert kun at snakke om køn, når vi snakker ligestilling og repræsentation på uddannelser i Danmark. Det er lige så vigtigt, at mennesker med forskellig seksualitet og forskellige religiøse, kulturelle, etniske og sociale baggrunde er at finde på de danske uddannelser. Først da bliver det rigtig godt.

Flere kvinder søger ’mandefag’

Måske tænker du, hvordan det så står til på de danske uddannelsesinstitutioner? Det spørgsmål har vi også stillet os selv hos KVINFO, så vi har haft næsen i de nyeste tal fra Danmarks Statistik i forbindelse med studiestart på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser nu i september.

Det viser sig, at der både er godt og skidt nyt. Først og fremmest opgør Danmarks Statistik kun fordelingen af køn efter mænd og kvinder. Derfor er det kun de to køn, vi kan sige noget om. Overordnet er 43 procent af de 69.526 personer, der er optaget på en videregående uddannelse i 2020 mænd, og 57 procent er kvinder. Samme fordeling sås tidligere på året, da ansøgningerne til de videregående uddannelser blev sendt afsted.

Kort sagt er det ikke helt og aldeles lige, men det er inden for 60/40-fordelingen. Det samme gælder for erhvervsuddannelser, hvor mænd tager 53 procent af pladserne og kvinder 47 procent.

Den næste overordnede konklusion er en gammel traver: Vi har et uddannelsessystem, der i høj grad er opdelt mellem mænd og kvinder. Men der er forandringer at spore. I flere år har fokus været på, at for få kvinder vælger en uddannelse i STEM-fag. STEM er lig science, technology, engeneering og mathmatics. Uddannelser, der ofte går som ’mandefag’.

Eksempelvis udgjorde kvinder i 1996 18 procent af de studerende på ingeniøruddannelserne, i 2010 var de 24 procent kvinder, og i 2020 er 30 procent af de studerende kvinder. Alt tyder også på, at flere apps og programmer, der former vores digitale hverdag, kommer til at have haft en kvinde bag skærmen i fremtiden: i 2010 var blot fire procent af de optagede på softwareuddannelsen på IT Universitetet kvinder, i dag udgør de 27 procent.

Kvinder i uniform part 2

Mens kvinderne bevæger sig ind på STEM-fagene og også langsomt sætter sig på skolebænken som politielever, tyder alt på, at mænd stadig ikke vil være sygeplejersker. Tilbage i år 2000 var fire procent af de nye sygeplejerskestuderende mænd, i 2020 har tallet blot sneget sig op på syv procent.

Som vi har talt om under COVID-19-pandemien, er det dermed stadig kvinder, der i kraft af deres sundhedsfaglige professioner møder patienterne, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsnet. Det gælder alt fra sygeplejerskerne og jordmødre til social- og sundhedsassistenter og læger. Der er eksempelvis også en overrepræsentation af kvinder på medicinuddannelsen, hvor mere end 60 procent af de optagne studerende på studiet siden år 2000 har været kvinder. I år er 70 procent af de optagne medicinstuderende kvinder.

Sagt med andre ord tyder de nyeste tal på, at mænd og kvinder faktisk uddanner sig i næsten lige høj grad, men vi gør det i klynger. Mens kvinderne er i flertal på universiteterne i de største byer Aarhus og København, samles mændene på de tekniske uddannelser.

Et helt tydeligt eksempel er professionsuddannelserne, hvor 69 procent af de studerende er kvinder. Størstedelen af de 31 procent mænd sidder (forhåbentlig med mindst en meters afstand) til undervisning i bygningskonstruktion og maskinmesteri, hvor optaget i år er på henholdsvis 77 og 95 procent mænd.

Mens danske mænd stadig ikke rører sygeplejen, viser en lille solstråle sig i et omsorgsfag som pædagoguddannelsen. I 2000 var 17 procent af de optagne mænd, i dag er der 35 procent mænd, der bliver optaget på uddannelsen til at blive landets kommende pædagoger.

På rette vej

Mere faglig diversitet giver bedre løsninger, bedre behandling, bedre sammenhold. For de fleste af os giver det også en sjovere hverdag. For nylig dokumenterede Politiken, at vores uddannelsesvalg og liv i faglige klynger betyder, vi har sværere ved at finde en partner. Der stod ikke, at vi dermed formerer os mindre. Men det kan jo blive konsekvensen.

På den anden side viser KVINFOs analyse dog, at flere af os har mere viden og forhåbentlig også flere ressourcer hver især, end vi havde for ti år siden, fordi vores uddannelsesniveau generelt er hævet. Hvor 30 procent af den danske befolkning ikke havde en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse i 2009, var tallet faldet til 25 procent i 2019. Med små skridt ser det overordnet ud til at gå den rigtige vej.

Denne tekst blev bragt i KVINFOs seneste nyhedsbrev, udsendt den 3. september 2020. Hvis du ikke allerede er på modtagerlisten, så tilmeld dig ved at bruge dette link, så du også bliver en del af samtalen om køn, ligestilling og mangfoldighed.