Fakta om lokalvalget

  • Første runde blev afholdt d. 20. oktober på Vestbredden
  • Anden runde d. 24. november er blevet udskudt pga. konflikten mellem Hamas i Gaza og Israel
  • Der blev afholdt valg 93 steder, 23 mangler
  • Sidste lokalvalg var i 2005
  • På grund af specielle forhold var sidste lokalvalg i Hebron i 1976
  • I Hebron kæmpede 66 kandidater om 15 pladser i byrådet
  • Hamas, som dominerer det politiske bybillede i Hebron, boykottede lokalvalget
  • 60.000 i Hebron var stemmeberettigede
  • Kun 16.200 (27 %) stemte, delvist på grund af Hamas boykot
  • Maysoun Qawasme og hendes uafhængige kvindeliste fik 500 stemmer (3 %)

Læs mere om det Palæstinensiske valg

”Der er brug for kvinder i beslutningsprocessen. Vi kan ikke stoppe nu”, siger Maysoun Qawasme. Med første runde af lokalvalget på Vestbredden stod det klart, at den eneste kvindeliste i Hebron ikke blev den første til at skrive lokal byrådshistorie. Men for stifteren og spidskandidaten handler det om mere end stemmer og selve valgresultatet.
”Hvis du ønsker at ændre tingenes tilstand, bliver du nødt til at starte et sted. Lokalvalget er et godt afsæt. Men i Hebron er man ikke vant til kvinder, der kæmper for egne rettigheder. Det er et nyt fænomen, så det vigtige er de processer, vi har sat gang i.”
For Maysoun Qawasme er det centrale, at kvinder står ved deres ret, kræver social retfærdighed og ikke lader sig stille tilfreds med rollen som husmor og børneopdrager, mens hele det politiske liv er domineret af mænd:
 ”Vi vil have mænd til at acceptere, respektere og tage os seriøst. Lige nu er vi på et stadie, hvor vi skal have folk til at fokusere på kvindeemner, og det er en lang, sej kamp. Vi bliver nødt til at være tålmodige og tro på det hele vejen”, understreger hun.

Ignorerer modvinden

At ændre mænds indstilling er ikke nogen nem udfordring – og slet ikke i en by som Hebron. Maysoun Qawasme ved, hvad hun står over for. På trods af at byen med sine 189,444 indbyggere er den største på Vestbredden og er centrum for økonomisk vækst, udgør kvinder blot 13 % af arbejdsstyrken. Derudover nyder den islamistiske fraktion Hamas stor indflydelse og repræsenterer en yderst konservativ kultur. Ikke desto mindre er det endnu vigtigere at slå en streg i sandet og sætte demokratiske processer i gang, mener Maysoun Qawasme.
”Konservative dyder og den politiske deling i landet mellem Hamas og Fatah er alt sammen mekanismer, der er med til at holde kvinder nede. Der er brug for hjælp og træning, så kvinder kan gøre, hvad de selv ønsker, og ikke hvad deres mænd fortæller dem”.
 Ifølge Maysoun Qawasme er engagement, oplysning og dialog med andre kvinder om samfundsemner og rettigheder alt sammen med til at opbygge selvstændige borgere.
Hun peger på, at ændringen må starte hos kvinder selv. Derefter er næste skridt mændenes adfærd og indstilling. Og på den front er der nok at tage fat i. Ofte oplever hun, at mænd griner ad hende, når hun udtaler sig om politik, og det kræver derfor en ekstra indsats at blive taget seriøst. Alligevel har hun gode erfaringer med helt basale samtaler ansigt til ansigt med mænd, hvor hun forklarer, at kvinder som en del af samfundet også bør have en aktiv rolle i det sociale og politiske liv.
Mens en mindre andel af mænd er lydhøre over for hendes politiske holdninger, måtte Maysoun Qawasme dog både før, under og efter lokalvalget lægge øre til spydige bemærkninger fra mandlige kollegaer og politiske modstandere. Men lidt modvind på vejen har ikke skubbet den 43-årige journalist ud af kurs. Hun ser det som en del af gamet og samler de mandlige kommentarer i den overordnede pakke, hun og andre kvinder er oppe imod.

Kvinder vil også på kaffebar

Efter hendes mening bliver kvinder i det offentlige rum overset, og der mangler fokus på alt fra opmærksomhed på kvinder i beslutningsprocesser, til steder, hvor kvinder kan mødes. I øjeblikket er der ingen ungdomsklubber for unge piger eller offentlige væresteder som kaffebarer, som ellers findes i talrige eksemplarer for det mandlige køn. Men netop fordi Hebron er så konservativ, er der et særligt behov for kvinder til at komme ud og møde andre ligesindede. Som livet er i dag, er kontakt med andre kvinder udover familien begrænset. Og oplysninger om kvinders rettigheder når sjældent ind over dørtærsklen.
På nationalt niveau er der også meget at kæmpe for, forklarer hun.
Kvinder kan for eksempelvis ikke udfylde de formelle papirer efter et barns fødsel. De kan ikke forsikre deres børn, da det kun går igennem mandens forsikring. Og en ugift kvinde kan heller ikke inkludere sine forældre i sin egen forsikring. Kun en mand har ret til det. En mindre detalje, som det at oprette en bankkonto til et barn er også uden for kvindens rækkevidde. Indtil for nylig var det heller ikke muligt for en kvinde at rejse til eksempelvis Jordan uden en tilladelse fra sin mand.
“Den politiske dagsorden har koncentreret sig om kampen mod besættelsen af Vestbredden og Gaza, og der har været begrænset fokus på sociale emner i dagligdagen. Det virker selvfølgelig negativt på kvinders forhold i dag, og historien viser blot, at der er flere lag af forhindringer, som fastholder kvinder i en vanskelig situation, siger Maysoun Qawasme.

Plads til forbedring i byrådene 

Selvom historien har sat sine spor, fremhæver hun alligevel et lyspunkt. Under stort pres fra civilsamfundet, blev der i 2004 indført en lov, der sikrer kvinder 20 % af pladserne i byrådene. Som fortaler for kvinders politiske og sociale rettigheder har Maysoun Qawasme modtaget kvindekvoten med åbne arme.
”Det er et vigtigt tiltag, når mænd af sig selv ikke forstår konceptet af kvindelige ledere. Kvoten sikrer den nødvendige adgang til politik, og selvfølgelig skal kvinder repræsenteres i beslutningsprocessen.
Maysoun Qawasme er ikke i tvivl om, at kvoten er et vigtigt afsæt for kvinder. Dog er der stadig plads til at forbedre den politiske virkelighed i byrådene.

Kulturelle bånd undergraver kvindekvoter

En generel anke mod de kvindelige byrådskandidater er opstillingen gennem familielister og klaner. Ifølge Maysoun Qawasme fokuserer de hverken på den almindelige borger eller kvinde. Frem for at være selvstændige repræsentanter for politiske sager dekorerer de byrådsbilledet ved at adlyde, ikke diskutere. Kvinderne bliver ofte ignoreret i byrådene, står uden egentlig indflydelse og blive brugt til at opnå flertal eller mane et forslag til jorden.
”De samme kulturelle bånd, hvor mænd fortæller deres koner, søstre og døtre, hvad de skal stemme, går igen i de politiske processer i byrådene. Kvinder bliver skubbet i baggrunden og frataget deres rettigheder.”
Denne patriarkalske norm frustrerer Maysoun Qawasme og er grunden til, at kvindekvoterne ikke bliver udnyttet optimalt. Hun forsøger at samarbejde med de kvindelige byrådspolitikere, men hver gang hun henvender sig, bliver hun mødt af en mur af tavshed.
 ”De tør ikke gå imod familien og vælger dermed at tie”, siger hun og fremhæver, at kvinder bliver nødt til at stå sammen og arbejde sig frem mod fælles mål.

Vil også have ligestilling ind i sportshallerne

Maysoun Qawasme og hendes 11 kvindelige medkandidater kæmper bredt for kvinders rettigheder. Selvom de ikke fik adgang til byrådet, fortsætter kampen på anden vis. For eksempel arbejder de løbende med lobbyarbejde, træningskurser og workshops for kvinder inden for capacity building, valgkampagne, politisk deltagelse, kvinders empowerment og offentlig ledelse. Et af de områder, Maysoun Qawasme er fortaler for, er fx også lige tidsfordeling til sportshaller for mænd og kvinder.
”Vi må gøre, hvad vi kan for at vedholde fokus på de emner, som kvinder lever med og mærker konsekvenserne af”, understreger hun.

Opstiller til nationalvalg

”Jeg går hele vejen og samler kvinder fra alle afkroge i Palæstina – fra Gaza til Tulkarem mod nord og Hebron i syd. Jeg stiller op til det nationale parlamentsvalg.” 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

For Maysoun Qawasme har lokalvalget været en vigtig erfaring, der ikke mindst har styrket et solidt kvindenetværk.
”Vi skal nok slå igennem. Hvis ikke på lokalt niveau, bliver det nationalt. Forandringen kommer. Vi har bare brug for tid til at mobilisere os, lige så vel som samfundet har brug for tid til at vænne sig til os.”
Hvordan kvinders fremtid ser ud, må tiden vise. Men som Maysoun Qawasme selv siger, kan hun ikke lade være med at kæmpe, for som hun selv siger:
”Det ligger i blodet”.