‘Kvinder orker ikke pension’, skriver Danmarks Radio i en overskrift på dr.dk. Artiklen fortæller, at ‘hver tredje kvinde … fuldstændig [har] opgivet at sætte sig ind i noget, der har med pension at gøre’. ATP skriver på sin hjemmeside, at pension kan være ‘tågesnak’ for kvinder, og at ‘kvinder snakker om alt – på nær om pension’.
Heller ikke pensionskassen Pensam udviser særligt store forventninger til engagement fra medlemmerne, der i høj grad er lavtlønnede kvinder. ‘Er du heller ikke særlig interesseret i pension?’, spørger pensionskassen ved et foto af en kvinde.
Efter få minutter på nettet står det klart, at kvinder generelt er bagud på point, når emnet er pension. Både med indbetalinger, viden og interesse. Mellem linjerne kan man få det indtryk, at udsigten til en alderdom på B-holdet er kvindernes egen skyld. Men er det rigtigt? Det spørgsmål har KVINFO’s webmagasin stillet til formanden for Danske Familieadvokater, ATP’s kundechef og en forskningschef. Men før de svarer, skal der fakta på bordet.

Mænd sparer markant mere op

Det er et faktum, at kvinder sparer mindre op. I 2010 sparede danske mænd 58,2 milliarder kr. op, mens kvinderne lagde 43,7 milliarder kr. til side. Sådan har det været de seneste mange år: Mænd har leveret ca. 60 % af de samlede indbetalinger.
Mændene vil altså være markant bedre ved muffen, når de bliver gamle. De sidder på klart den største pensionsformue, og pengene er deres egne. Hvis skilsmissen indtræffer – hvad den gør i fire ud af ti ægteskaber – får hustruen som hovedregel ikke en øre af hans pension.
Det er ikke småpenge, vi taler om. Gigantiske summer er i spil. Den samlede pensionsformue var ca. 3.300 milliarder kr. i 2011, og selv om der ikke føres statistik på kvinders og mænds pensionsformue, er der ingen tvivl om, at mændenes pengetank er størst. Mændene ejer ca. 2.000 milliarder af formuen, kvinderne 1.300 milliarder. Det er 700.000.000 kr. til forskel, hvis man går ud fra, at formuen er fordelt på samme måde som indbetalingerne de seneste mange år, nemlig 60/40.

Lav løn kun en del af forklaringen

Det er også et faktum, at en væsentlig forklaring på kvindernes generelt mindre pensioner er, at kvinder tjener mindre end mænd. De går også mere på orlov og deltid end mænd gør, og derfor har de ikke så mange penge at spare op af.
Men de forhold forklarer ikke hele forskellen. For mænd indbetaler mere til pension end kvinder i alle indkomstgrupper, altså også blandt lavtlønnede, viser statistik over individuelle pensionsordninger fra organisationen Forsikring og Pension. Dertil kommer, at færre kvinder end mænd har hånd i hanke med deres egen pensionsopsparing. En undersøgelse fra ATP viser, at 78 % af de kvinder, der har en partner, ‘har styr på’ pensionsopsparingen. 22 % overlader sagen til deres mænd. Til sammenligning oplyser 95 af mændene, at de klarer pensionen selv.
Der er altså fakta bag overskrifter som ‘Kvinder orker ikke pension’. Men kan man på den baggrund sige, at det er kvinders egen skyld, når de er bagud med pensionen? Hvad mener økonom og forskningschef Mette Verner?

Underlagt stærke normer og kulturer

“Det er til dels rigtigt, at det er kvindernes egen skyld. Det viser tallene jo. Kvinderne interesserer sig ikke nok for pension, og mange har den holdning, at det, der ligger langt ude i fremtiden, behøver man ikke at forholde sig til. Det er kvindernes ansvar, lige som det er mændenes, at de har en ordentlig pensionsopsparing,” siger Mette Verner, der forsker i familier og køn på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Men det er svært for den individuelle kvinde at ændre på sine vilkår, tilføjer hun. Både kvinder og mænd er underlagt normer, kulturer og strukturer, som kun ændrer sig langsomt. Skævheden i opsparingen begynder, når kvinder starter karrieren og vælger relativt dårligere betalte kvindefag. Siden kommer tiden med det første barn. Flere kvinder end mænd tager lang forældreorlov og går på deltid, og det har betydning for deres fremtidige karrieremuligheder, løn og pension.
“Rent økonomisk er der forskellige faktorer, der gør, at det optimale valg er, at kvinden tager sig mest af familien. Manden er typisk ældre og har været længere på arbejdsmarkedet. Kvinden har ikke været så længe på arbejdsmarkedet og får ikke så meget i løn. Så det kan bedst betale sig for familien, at kvinden tager orlov og deltid,” siger Mette Verner og forklarer, at den effekt er forstærket, når barn nummer to kommer, fordi manden i mellemtiden har gjort karriere.

Pension er ikke et fælles gode

Undervejs betragter familierne hverdagen som et fælles projekt, der skal fungere. Det er sjældent, man møder et par, der tænker i din og min pensionsopsparing, siger Mette Verner. “Når man er et par, smider man det hele ind i en pulje: Bil, hus, arbejde – også det derhjemme. De færreste tænker på, at pension ikke længere er et fælles gode, når hun køber tøj til børnene, og han sætter penge ind på sin pensionsopsparing,” siger Mette Verner og fortæller, at et par i hendes omgangskreds har vakt opsigt, fordi han aktivt indbetaler til hendes pension. Så er de begge sikret i alderdommen.
Siden 2007 har hovedreglen ved skilsmisse været, at pensionen er personlig og ikke deles. Den regel betyder, at der er udsigt til et kønsmæssigt A- og B-hold blandt pensionister.
“Det er meget uheldigt,” mener Mette Verner. “Der er mange kvinder, der bliver overraskede over, at den pensionsopsparing, som manden har lavet, forsvinder ved skilsmisse. Jeg synes, at man skulle ændre den lov igen, så den afspejler den måde, som familierne lever på. Samtidig vil det virkelig rykke, hvis man indfører øremærket barsel til mænd, så kvinder i højere grad investerer i karriere og job og dermed i pension.”

Tabu at tale om skilsmisse

Når ægtefæller skal skilles, møder de ofte en advokat som Helle Larsen. Hun er formand for Danske Familieadvokater, som i de seneste år har forsøgt at få politikerne til at gøre noget ved ulighederne på pensionsområdet. Det er nemlig absolut ikke den enkelte kvindes skyld, at hun har en mindre pensionsopsparing end manden. Uligheden skyldes strukturerne på arbejdsmarkedet, hvor kvinder tjener 18 procent mindre end mænd, påpeger Helle Larsen.
“Politikerne har faktisk gjort de strukturelle uligheder på arbejdsmarkedet og de deraf følgende uligheder for pensionerne til et individuelt problem, som kvinderne er nødt til at tage op i familien. Men familierne snakker ikke om det her. Det er et stort tabu i familierne, at tale om, ‘hvad nu hvis vi bliver skilt’,” siger Helle Larsen.
“Samfundet har skabt et regelsæt, der gør, at kvinderne lader sig selv i stikken ved ikke at gøre noget aktivt. Jeg synes, at man som samfund burde konstatere, at det her fungerer ikke efter hensigten og ændre reglerne om deling af pension ved skilsmisse,” siger hun.

Svært at råbe politikere op

Man kan gøre to aktive ting i et parforhold, hvis man ønsker ligestilling i alderdommen: Man kan indbetale tilstrækkeligt til begges pensioner, og man kan som ægtepar indgå en tinglyst ægtepagt. En ægtepagt er en aftale om, hvordan man deler familiens gods ved skilsmisse. Ægtepagten har dog den væsentlige begrænsning, at man ikke kan dele alle pensioner. En pension med livsvarig ydelse er reelt en forsikringsordning, som pensionsselskaberne ikke kan dele. Efter loven skal man dog dele alle typer pensioner ved skilsmisse, hvis de er ‘urimelige’. Men det sker sjældent.
Altså står nogle par med en nød, der er meget hård at knække, hvis de gerne vil aftale at sikre den økonomisk dårligst stillede part, siger Helle Larsen og påpeger, at netop livsvarige pensioner er gjort mere attraktive ved den seneste skattereform. I øvrigt har meget få ægtepar – under 10 % – indgået en tinglyst ægtepagt, og antallet af tinglysninger har været faldende de seneste par år.
Foreløbig har Danske Familieadvokater ikke haft held med at råbe politikerne op. Siden 2007 har der ellers siddet et ekspertudvalg under Socialministeriet, som det ifølge Helle Larsen var oplagt at bede om at se på uligheder i pensionen. Ifølge kommissoriet skal udvalget ‘gennemgå og overveje reglerne om ægtefællers formueforhold’. Men den forrige regering valgte at undtage ‘pensioners behandling ved skifte’ fra arbejdet i ekspertudvalget, og den nuværende regering har ikke ændret på den formulering.

ATP: Det handler om oplysning

ATP er et af de selskaber, som har taget kønsforskellene op på en bramfri måde. ‘Hvor meget mand er du?’ hed en kampagne i 2010, der ville have kvinder til at tjekke pensionen. Det er også ATP, der på sitet ‘Pension for Alle’ skriver: ‘kvinder snakker om alt – på nær om pension’. Men ifølge kundechef Annemarie Lauritsen er ATP ikke ude på at placere skyld.
“Vores pointe er at oplyse om, at der ikke er andre, der løser problemerne for kvinderne end kvinderne selv. Derfor er de nødt til at tage ansvar for deres pension og forsikring. Hvor meget sparer jeg op i forhold til, hvad jeg forventer at få brug for? Hvad sker der med min ægtefælle eller mine børn, hvis jeg dør? Hvad sker der, hvis jeg bliver skilt?” siger Annemarie Lauritsen.
Når ATP skriver, at kvinder tænker mindre på pension, har de belæg for det i undersøgelser. 21 % af kvinderne – og 15 % af mændene – svarer at de ikke tænker så meget på pension, da den ligger langt ude i fremtiden. Men det hele er faktisk ikke så trist på kvindernes vegne. Tager man de positive briller på, viser de samme svar jo, at 70 % af kvinderne tænker på pensionen. Samtidig breder interessen sig. En frisk ATP-måling fra 2012 fortæller, at næsten halvdelen af kvinderne – 43 % – har tjekket, om de sparer nok op. I 2008 svarede kun en femtedel (21 %) ja til det spørgsmål.
“Det er en positiv udvikling. Vores ærinde er at fortælle kvinder og danskerne i det hele taget, at det er en god idé at vide, hvad man egentlig har i pension. Det er jo en forudsætning for at vide, om alt er, som man gerne vil have det, eller man behøver at foretage sig noget,” siger Annemarie Lauritsen.