Om artiklen

Artiklen har tidligere været publiceret i Making Change. Nordic Examples of Working Towards Gender Equality in the Media (2014) og er et bidrag til NORDICOM, Nordic Information Centre for Media and Communication Research.


Læs mere om NORDICOM her

 

For Danmarks vedkommende viser den seneste undersøgelse, at kun 2 ud af 10 eksperter i tv er kvinder. Når kvinder og mænd generelt optræder i medierne er alder samtidig en afgørende faktor. For i aldersgruppen 19-34 år er mænd og kvinder næsten ligelig repræsenteret, men efter de 35 år dominerer mænd markant, særlig grelt er det for aldersgruppen af 50-64 år, hvor mænd dominerer med 77,4 % (Rikke Andreasen et al).
Det giver kvindelige eksperter særlige udfordringer, når medierne generelt giver yngre kvinder mere plads end til ældre, idet det oftest tager en vis årrække at blive ekspert, og at man derfor let runder de 35 år. Tallene har da også vakt opsigt, idet danske kvinder samtidig er blandt verdens mest veluddannede [The Global Gender Gap Report (2013), red.], og samtidig er tallene for kvindelige eksperter næsten uændret i de seneste 38 år, og de fremstår endda lidt værre end ved undersøgelsen Who Makes the News (2010), hvor tallet for mænd, der optræder i roller som eksperter og kommentatorer var 76 %. Så opsigtsvækkende, at det danske fagblad Journalisten op til 8. marts 2014 provokerende skrev: Hold kæft og vær smuk. [“Hold kæft og vær smuk” er også titlen på en af dansk litteraturs feministiske værker, skrevet af Vita Andersen, Gyldendal, 1978, red.]. 
I skrivende stund præsenterer KVINFOs Ekspertdatabase 1174 kvindelige eksperter fra alle områder af det danske samfund; lige fra den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt og andre politikere til videnskabsfolk, forskere, erhvervsfolk og kvinder inden for kulturområdet. Og blot ved få klik kan journalister, konferencearrangører, arbejdsgivere – eller bestyrelser, der savner kvindelige medlemmer – frit benytte databasen.

I dag kommer eksperterne ofte selv og anmoder om optagelse, men en fast tilknyttet redaktør holder også øje med oplagte kandidater. For danske kvinder ønsker at være synlige, det fremgår af en ny trend, vi kan iagttage: For 10 år siden ønskede to ud af tre ikke at optræde i KVINFOs Ekspertdatabase. I dag er det kun én ud af tre – og samtidig har vi aldrig fået flere henvendelser om at blive optaget end nu.
Med personlige passwords logger eksperterne sig selv ind, her kan de i en let tilgængelig matrix skrive deres egen personlige ekspertprofil, som de løbende har mulighed for at opdatere. Dermed er der fra begyndelsen skabt et personligt ejerskab. Før oplysningerne bliver offentliggjort godkender databasens redaktør indholdet, tilfører profilen relevante emneord, der også optimerer søgningen på de enkelte eksperter. 
Databasens historie strækker sig helt tilbage til 1980erne, hvor public service virksomheden Danmarks Radio [Danmarks Radio er det danske svar på BBC, red.]  rettede henvendelse til KVINFO om problemet med at finde relevante kilder til deres programmer. I 1990 tog initiativ til fundraising, der gjorde det muligt tre år efter at ansætte en journalist, hvorefter databasen blev opbygget i et partnerskab med Politiken, som er en af Danmarks største aviser.
I partnerskabet kunne KVINFO tilbyde en stor kontaktflade samt netværk til de kvindelige eksperter, ikke mindst understøttet af den viden og troværdighed, som KVINFOs forskningsbibliotek havde. Hertil kunne Politiken supplere med en særlig indsigt i journalisternes behov og kendskab til IT-udvikling af databaser, som dengang foregik i en lukket del inden for den danske artikelbase Infomedia.
Det betød, at KVINFO i disse år afdækkede feltet, stod for kontakten og opbyggede dermed et særligt tillidsforhold til kvindelige eksperter i det danske samfund, så de følte sig i trygge hænder ved at offentliggøre deres cv og være til rådighed, når medierne eller andre interessenter ringer. Omvendt fungerede partnerskabet med Politiken som et kvalitetsstempel for journalisterne, så de faktisk kom til at bruge databasen. Under navnet Kvinder på linjen blev ekspertdatabasen første gang lanceret i 1995, som et særligt tilbud til danske journalister, der frit kunne søge efter kvindelige kilder, hvis de vel og mærke havde adgang til Infomedia, som er en generel artikelbase samlet fra danske printmedier.
Samme år blev Internettet alment tilgængeligt, og derfor blev det oplagt for KVINFO også at dele eksperterne med en bredere målgruppe, hvilket betød, at databasen gik online i 1997 på kvinfo.dk.  Siden er den ad flere omgange blevet forbedret. I 2004 blev den omdøbt til KVINFOs Ekspertdatabase – og siden har vi også visuelt styrket databasens troværdighed ved at vise fotos af markante, kendte eksperter. 
Ad flere omgange har KVINFO bygget videre på de oprindelige erfaringer med databasen i andre projekter. For da KVINFO i 2006 begyndte med partnerskabsprojekter i Mellemøsten og Nordafrika under det danske Udenrigsministeriums program Det Arabiske Initiativ, blev det hurtigt klart for vores partnere, at en ekspertdatabase efter KVINFOs model også kunne være nyttig i deres region.
Her har KVINFO benyttet de tidligere partnerskabserfaringer og placeret opbygning af ekspertdatabaser hos fremtrædende aktører, der har netværk og viden om landets kvindelige eksperter, og som samtidig er både troværdige og stabile. Under titlen Who is She efterfulgt af landenavnet har KVINFO i partnerskab opbygget Ekspertdatabaser i Jordan, Palæstina, Egypten og Libanon med KVINFOs Ekspertdatabase som rollemodel. Den første så dagens lys i 2010, og i dag er Who is She in Tunesia under opbygning.
I partnerskabet tilbyder KVINFO IT-værktøj og -kompetencer, faciliterer vidensdeling og erfaringsudveksling.  At opbygge og vedligeholde en ekspert database er en både tids- og ressourcekrævende opgave – ikke mindst, når det gælder hele tiden at markedsføre den i relevante sammenhænge. Det er lettere at gøre for en organisation, der er kendt, respekteret med netværk og viden om det pågældende samfund. For en mindre kendt organisation kan det være sværere at henvende sig til kvindelige eksperter og opbygge et tillidsforhold, så de ønsker at lægge deres cv online. Omvendt er belønningen for de organisationer, der huser en ekspert database, at de bliver styrket nationalt og får tilført et endnu mere værdifuldt netværk af indflydelsesrige kvinder, som organisationen også kan trække på i andre sammenhænge.
Samtidig eksponerer og synliggør ekspertdatabaser kvindelige eksperter, og dette har især betydning for lande i transition, som mange af landene i Mellemøsten og Nordafrika i disse år befinder sig i, og hvor kvinderne trods deres store involvering i de demokratiske omvæltninger, også flere steder er blevet sat ud på sidelinjen i opbygningen af nye forfatninger i regionen. [”Kvinder har ofte været i front i revolutionære processer, men lige så ofte er kvinder blevet kørt ud på et sidespor, når de politiske strukturer skal genoptegnes. Åbninger bliver til back lash, når nye politiske magtpositioner bliver etableret, og det ser vi i Mellemøsten lige nu,” siger Nadje Al-Ali, der er professor i Kønsstudier ved University of London i artiklen ”Opbruddet i Mellemøsten er fuld af muligheder og trusler”,  KVINFOs Webmagasin, 13.05.2013, red.]. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Gennem årene har udviklingen af Ekspertdatabaserne også stået centralt. Det har bl.a. medført, at KVINFO i 2011 begyndte at lave netværksmøder for eksperterne, hvor vi bl.a. har sat fokus på, hvordan man kan være klædt på til at optræde og udnytte sine personlige kompetencer i medierne – og hvilke fordele det på sigt kan give i det videre karriereforløb. Lige nu er KVINFOs Ekspertdatabaser ved at overgå til de mobile platforme, så vi flytter hen, hvor brugerne er, for selvom de sociale medier har fået stor indflydelse – er kvinders repræsentation desværre stadig ikke løst, hverken her eller i mere traditionelle medier.