1857

Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd

1859

Kvinder får ret til at tage lærerindeeksamen, men kun fra private seminarier. Derudover får kvinder ret til at undervise piger i offentlige skoler (også kaldet borger- og almueskoler)

1863

Kvinder får adgang til højskoler, da Kristen Kold åbner en sommerskole for kvinder i Dalum

1867

Kvinder får ret til at undervise drenge i offentlige skoler

Det nyoprettede musikkonservatorium giver fra start kvinder adgang på samme vilkår som mænd

1872

Dansk Kvindesamfund opretter en handelsskole for kvinder

Kvindelig læseforening stiftes

1874

Dansk Kvindesamfund opretter Søndagsskolen for Arbejderkvinder. Der bliver undervist i dansk, regning og skrivning

1875

Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet

Dansk Kvindesamfund opretter Tegneskolen for Kvinder

Kvinder får adgang til at tage en sygeplejerskeuddannelse på hospitalerne

1877

Nathalie Zahle opretter studentereksamenskursus for kvinder (det er Nathalie Zahle på fotografiet)

1885

Nielsine Nielsen tager den medicinske embedseksamen og bliver dermed Danmarks første kvindelige akademiker

1886

I Sorø oprettes den første husholdningsskole, Ankerhus Landhusholdningsskole

1887

Historikeren Anna Hude bliver den første kvindelige cand.mag.

1888

På Kunstakademiet oprettes særlige klasser for kvindelige malere og billedhuggere

1893

Anna Hude opnår som første kvinde titlen dr.phil. på en disputats om Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforfatning

Kvinder får fuld adgang til Kunstakademiet

Første kvindelige håndværkere uddannes: Snedkermestrene Sophy Christensen og Cathrine Horsbøll

1894

Kvinder får adgang til statsseminarier og er derfor ikke længere henvist til private seminarier

1897

Første kvindelige ingeniører uddannes: Agnes Nielsen og Betzy Meyer

1901

Kvinder får ret til at være fabriksinspektører

1904

Kvinder får adgang til at tage den teologiske embedseksamen. De får dog ikke ret til embedsansættelse før 1947

1906

Kvinder kan opnå beskikkelse som sagførere

1907

Kvinder får i København adgang til Teknisk Skole. Dette skete langt tidligere i provinsen

1908

Kvinder får adgang til underordnede juridiske embeder

1911

Den første kvindelige politibetjent ansættes

1915

Den første kvindelige kredslæge udnævnes

1918

Det første statsseminarium for kvinder oprettes

1921

Kvinder får adgang til hele det offentlige arbejdsmarked, undtagen kirken og militæret

1931

Gifte kvinder får ret til at beholde et allerede opnået næringsbrev efter giftermål og kan altså fortsætte som selvstændige næringsdrivende. Gifte kvinder kan kun få næringsbrev, hvis deres ægtefælle ikke allerede har et.

1932

Kvinderegensen indvies

1933

En (enkelt) sygeplejerske opnår ministeriel tilladelse til at beholde sit job, efter at hun har giftet sig

1943

Der falder dom for, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål

1946

Historikeren Astrid Friis ansættes ved Københavns Universitet og bliver dermed Danmarks første kvindelige professor

1947

Kvinder får adgang til præsteembeder

1948

De tre første kvindelige præster ordineres

1950

De første kvindelige dommere konstitueres ved Østre Landsret

1971

Kvinder får adgang til militæret

1978

Lov vedtages om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet

1992

Kvinder får adgang til jagerpilotuddannelsen

1995

Hanne Bech Hansen udnævnes til posten som politidirektør i København

Bodil Nyboe Andersen udnævnes til direktør for Nationalbanken

Lise-Lotte Rebel vælges til biskop i Helsingør Stift

Nina Smith indtræder i Det Økonomisk Råd som den første kvindelige vismand