“If no one speaks, no one is heard” er titlen på det program, som organisationen Turning Tables har sammensat og viser to gange under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.
Turning Tables arbejder for at give stemme til unge flygtninge, aktivister og fattige i verdens brændpunkter. Ved at give dem mulighed for at udtrykke sig gennem videoer eller musik, så kan de også blive hørt, både i deres lokalsamfund og ude i verden.
På CPH:DOX har Turning Tables sammensat et program af film fra deres arbejde rundt om i verden.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

KVINFOs Minipulje har i flere omgange støttet Turning Tables’ arbejde i Jordan og Libanon, og en del af de film, der vil blive vist på CPH:DOX stammer derfra. Blandt andet har de arbejdet med flygtningekvinder i Jordan, som selv instruerer små dokumentarer med udgangspunkt i deres eget liv.
Filmene vises d. 7. november kl. 20.45 i TELTET BAR i Kongens Have over for Filmhuset, hvor de er en del af programmet REALITY:CHECK, et tredages demokratilaboratorium, som Politiken står for. Der er også mulighed for at se filmene i Absalon på Vesterbro d. 9. november kl. 12.
Læs mere om KVINFOs og Turning Tables projekt i Jordan
Se et par eksempler på kvindernes videofortællinger her:

Accepter venligst preferences, statistics, marketing cookies for at se dette indhold.

Den palæstinensiske flygtning Remaz Shati deler et råt og ærligt nærbillede af hendes mangefacetterede forhold til sin far. Billedet øverst i artiklen stammer fra hendes video.
 
Accepter venligst preferences, statistics, marketing cookies for at se dette indhold.

Den syriske flygtning Ayah Khater skildrer den følelsesmæssige tomhed i flygtningelivet.