Har du endnu ikke set filmen “Untold Stories”, får du endnu en chance. Den er nemlig blevet udtaget til visning på 2016 Arts and Cinema Corner, som er et særligt arrangement på Women Deliver konferencen.  På Arts and Cinema Corner vises under hele konferencen film om indsatsen for at forbedre kvinder og pigers sundhed, rettigheder og trivsel.
”Untold Stories” er en samling af kortfilm, hvor 12 kvinder fra forskellige arabiske lande har produceret hver deres film om deres liv med hjælp fra professionelle filminstruktører.
Filmene har fået den fælles overskrift ”Untold Stories”, fordi de giver kvinderne mulighed for at fortælle historier, der ellers sjældent får plads i medierne. Det er organisationen C:NTACT, der hører hjemme på Betty Nansen teatret i København, som har stået for projektet i samarbejde med deres jordanske partner MA3MAL 612. Projektet er støttet af KVINFOs Minipulje.
Du kan se filmen tirsdag den 17. maj kl. 15.15 – 15-45 i Arts and Cinema Corner i Bella Centeret.
Læs mere: