Til dig, der ikke kan få nok ligestilling!
KVINFO har – helt subjektivt – udvalgt TOP 10 Folkemødeevents om køn, ligestilling og mangfoldighed.

Pussy Riot

Årets ubetinget største internationale ligestilingsevent på Folkemødet 2016 er den russiske aktivistgruppe Pussy Riot, som stiller op til et interview om demokrati og frihedsrettigheder på Folkemødets store scene fredag aften kl. 19. 
Gruppen er her ikke kun for at give interview på scenen. I løbet af mødet skal den kontroversielle punk- og aktivistgruppe, der har siddet fængslet i Rusland for deres events og budskaber, også diskutere kamp mod mobning af børn fra seksuelle minoriteter med ligestillingsminister Ellen Trane Nørby.

Hitlisten

Og så ellers til den øvrige hitliste:
1)
Gør brug af den fulde talentmasse
CBS og Mercuri Urval præsenterer:
Køn er et kontroversielt emne i Danmark, og vi skal forholde os til at de typiske forestillinger om kønsroller også vokser i universiteternes have. Vi skal gøre brug af den fulde talentmasse ved bl.a. ledelse- og forskerekrutteringer.
Mercuri Urval A/S. d. 17.juni
 
2)
Feministisk talkshow
“SFU inviterer til feministisk talkshow med Emma Holten (billedet) som gæst.
Emma Holten er del af den nye danske feminisme og Emma vil med SFUs formand Nanna Bonde som vært komme vidt omkring de feministiske dagsordener. “
SF, d. 18.juni
 
3)
Minoritetskvinders oprør
Kvindekampen blandt etniske minoriteter er spirende. Flere og flere stemmer rejser sig i den offentlige debat, og kræver respekt og forandring både i egne minoritetsmiljøer og hos majoriteten. Samtidig viser de os forskellighed, nuancer og positioner som ofte tabes i den offentlige debat.
Enhedslisten, d. 17.juni
 
4)
Mænds Psykiske Problemer – hvad kan der gøres?
”Mænds Psykiske Problemer – hvad kan der gøres”.
Baggrund: Mænds psykiske problemer bliver alt for sjældent opdaget og behandlet.
Forum for Mænds Sundhed, d. 17.juni
 
5)
Minoriteter i minoriteten – Hvordan sikrer man inklusion?
Hvordan er det muligt at sikre mest mulig inklusion og repræsentation på tværs af spektre som køn, seksualitet, race, etnicitet og religion? Kan intersektionelle perspektiver være med til at sikre bedre trivsel på arbejdspladsen?
Sabaah. Copenhagen Pride. LGBT Danmark., d. 16.juni
 
6)
Unge, sex og grænser: Sådan stopper vi sexmobning!
Hvordan vi stopper digital sexmobning og får unge til at tænke over seksuelle grænser på nettet? Emma Holten, politikere og en række unge giver deres bud på løsninger. Hør også om et helt nyt undervisningsforløb om seksuelle gråzoner – skabt af unge, til unge.
KFUKs Sociale Arbejde., d. 17.juni
 
7)
Tænker du på din mor eller far, når du onanerer?
Transkønnede gennemgår årelange psykologiske udredningsforløb og bliver mødt med dybt grænseoverskridende spørgsmål om deres seksualitet som f. eks.: ”Tænker du på din mor eller far, når du onanerer?” Mød tre transaktivister, som har oplevelser med systemet og arbejder politisk for at ændre tingene.
Amnesty International, d. 16.juni
 
8)
Feminist, men ikke socialist?
“SFU inviterer til feministisk talkshow med Rasmus Brygger som gæst.
Rasmus Brygger har været en spydspids for den blå feminisme og Rasmus vil med SFUs formand Nanna Bonde som vært komme vidt omkring de liberale feministiske dagsordener. “
SF, d. 16.juni

9)
Intersektionalitet – LGBTQ-hjemløshed
Copenhagen Pride, SABAAH og SAND Århus debatterer hjemløshed blandt unge LGBTQ’ere (Lesbian, Gay, Bisexual, Trans* & Queer/Questioning).
Copenhagen Pride. Foreningen Sabaah, d. 17. juni
 
10)
Gender Research: TADWEIN an Egyptian Women’s Organisation
Kønsbaseret vold i Egypten er et omfattende samfundsproblem. Men hvor stort er problemet egentligt? Mød Amel Fahmy der er direktør for kønsforskningscenteret Tadwein i Cairo, der bruger dataresearch og evidensbaseret viden om køn til at fremme ligestilling og bekæmpe kønsbaseret vold i Egypten.
Danish Egyptian Dialogue Institute, d. 18.juni
 

KVINFOs egne events

Ikke mindst er der selvfølgelig KVINFOs egne arrangementer, som er uden for kategori!
Folke-feministisk Fredagsjam
KVINFO, Dansk Kvindesamfund og Superfemninisten Nanna Kalinka Bjerke samler i år kræfterne på Pilekroen. Sammen med spændende gæster sætter vi fokus på feminisme, ligestilling og aktivisme. Mød bl.a. Abdel Aziz Mahmoud, Sanne Søndergaard og Karina Willumsen. Deltagerne går sammen fra Fredagsjammen til Pussy Riot på store scene. 
KVINFO og Dansk Kvindesamfund d. 17.juni kl. 17.30 på Pilekroen.
 
Find en kvinde – Workshop om ledelse og mangfoldighed
Debatten om fraværet af kvinder i bestyrelseslokaler og på direktionsgangene er præget af myter og fordomme om både mænd og kvinder. Kom og vær med når vi i en udfordrende og tankevækkende workshop punkterer myterne og præsenterer nye bud på, hvordan man gør bedre brug af talentmassen.
KVINFO & Djøf, d. 18.juni kl. 13 på Pilekroen.
 

I alt 37 ligestillingsevents

I alt er der 37 events på Folkemødet som i større eller mindre grad har ligestilling, inklusion og mangfoldighed som tema. Så der er nok at kaste sig ud i. God fornøjelse.