BUENOS AIRES: De sidste par uger har Sydamerikas presse rapporteret om en unavngiven 10-årig pige i Paraguay.

Ikke med store overskrifter men i små notitser inden i avisen. Sagen er ellers alvorlig nok.

Den 10-årige pige vejer 34 kilo og er blevet gravid efter formodet systematiske seksuelle overgreb fra sin stedfader. Hendes mor og stedfader er fængslet og den gravide pige anbragt i statens varetægt på et børnehjem.
Trods enorme protester fra kvindeorganisationer i Paraguay og Sydamerika og en kampagne fra Amnesty International bliver den 10-årige pige nægtet abort. Paraguay, et af Sydamerikas fattigste lande, tillader kun abort, hvis der er konstateret livsfare – ikke sundhedsfare – for en gravid kvinde. Uanset alder.

FN-kommissionen for menneskerettigheder har kritiseret Paraguays myndigheder. Det ser ikke ud til at hjælpe.

Røde Kors-læge: Pigemødre føder her

Dermed bliver pigen, ofret, mor som 11-årig og er officielt én af de 680 mindreårige piger under 15 år, der i 2016 regnes med at blive mødre. Et andet sted i Chile siger tallet 850 mindreårige mødre for 2016.
De tal skal tages med et gran salt, fordi titusindvis af mindreårige pigers debut som mødre ikke indberettes til myndighederne. Ifølge organisationer som Amnesty International er dette mere reglen mere end undtagelsen for resten af Latinamerika og Caribien.
-”Vi er vant til pigemødre der kommer og føder hemmeligt her og ofte bare indberetter faderen som ukendt”, siger overlæge Dolores Castellanos fra Røde Kors-hospitalet i Asunción, Paraguays hovedstad.

Chiles 11-årige Belén

Sagen om pigen fra Paraguay er dog langt fra enestående i Sydamerika.

I Chile kørte i 2013 en sag om den dengang 11-årige Belén, der var blevet gravid efter incest. Chiles abortlovgiving hører til Latinamerikas mest restriktive, hvorfor Belén ikke alene blev nægtet abort, men tilmed risikerede hun at ryge i ungdomsfængsel. Chiles abortlovgivning forbyder enhver form for abort uanset årsagen og åbner op for ubetingede fængselsstraffe til den gravide kvinde. Også selvom hun er en mindreårig, voldtaget, pige.
Kvindeorganisationer i Chile har -siden demokratiets genindførelse i 1990- stillet omkring 50 lovforslag om en lempelse af Latinamerikas -på papiret- mest restriktive abortlovgivning. Alle forslag, præsenteret i parlamentet af venstrefløjspartier, er blevet afvist eller stemt ned.

Som direkte følge af myndighedernes afvisning at give en abort til Belén, der året efter blev mor som 12-årig, fremtvang den daværende parlamentariker og Chiles nuværende præsident, Michelle Bachelet, to lovforslag, der er under behandling i Chiles parlament. Bliver de vedtaget vil det åbne for abortundtagelser i voldtægts- og incesttilfælde.
Alligevel er kampen for lempeligere regler hård, hvilket parlamentarikeren Issa Farid Korts kommentar om Belén-sagen vidner om:

-”Når en pige bliver kønsmoden er hendes krop klar til en graviditet”, siger han.
Verdenssundhedsorganisation WHO har i mange år kørt kampagner, fordi fødselskomplikationer er den primære dødsårsag for teenagepiger i udviklingslande.

Machokultur som ringe i vandet

Den New York-baserede kvindeorganisation. Center for Reproductive Rights (CRR), har i flere årtier arbejdet med abortspørgsmålet over hele Amerika.

Programspecialist Paula Ávila-Guillen siger til Kvinfo, at Latinamerika er en region uden ligestilling fordi regionen kulturelt aldrig for alvor har talt de svages sag. Hverken de fattige, sorte, indianere, kvinder, homosekuelle eller mindreårige:
-”Regionen har ikke hverken reelt eller legalt noget der ligner ligestilling. Denne ulighed med rod i manglende eller rudimentære lovgivinger udmønter sig i vold og diskrimination. Systematiseret og kulturelt mandschauvisme gennem årtier – århundreder. Årsagerne til disse groteske inhumane abortlovgivninger er kulturelle og religiøse. Vi arbejder for at skabe lige vilkår, der med de rette lovændringer og love kan give effekt på gadeplan”, siger Paula Ávila-Guillen.
Det er for CRR blandt andet at skabe lettere adgang for kvinder og mindreårige piger, og deres mødre, til retsvæsenet. I mange lande har politiet ingen reel protokol at gå frem efter, når en mindreårig pige med eller uden en voksen vil anmelde et overgreb.
-”De manglende protokoller hos politiet går igen på hospitaler og i retskontorer, og når der ingen lovgivning er, er der heller ingen protokoller, hvilket spreder sig som ringe i vandet og sender et signal om, at seksuelle overgreb ikke er ulovlige og da slet ikke straffes. Dette vakum giver en spill-over effekt som manifesterer sig på andre niveauer i samfundet: Macho-kulturen i højeste potens,” siger hun.

Trods øget kvindekamp langt igen

Organisationer som CRR og Amnesty International forsøger at påvirke magthaverne henimod -for mange landes vedkommende- banebrydende lovforslag. De skal åbne op for abort i tilfælde af seksuelle overgreb som en vej mod helt fri abort. Ingen lande i Latinamerika og Caribien har officielt fri abort, men i lande som Argentina og Brasilien og Mexico kan kvinder få foretaget abort privat uden hverken sundhedsricisi eller retsforfølgelse.
-”Et af problemerne med seksuelle overgreb er, at de mindreåriges mødre ikke er ordentligt informeret om det ulovlige i dem. Og retsvæsen og sundhedsvæsen kommunikerer ikke. Så selvom kvinders rettigheder i dag bliver debatteret langt mere end tidligere i Latinamerika og Caribien og erkendelsen af behovet for en reel kvindekamp vokser, så er machokulturen endnu langt stærkere og trækker den anden vej,” siger Paula Ávila-Guillen.

Problemerne størst i Latinamerika og Afrika

Den colombianske psykiater og formand for en af landets største organisationer mod børnemisbrug, AFECTO, Isabel Cuadros Ferré, udtalte tidligere til en UNICEF-rapport, at seksuelt misbrug af mindreårige skal bekæmpes på to fronter: Lovgivningen og sundhedssektoren herunder uddannelse.
Latinamerika og Caribien er sammen med Afrika de to regioner i verden med flest tilfælde af seksuelt misbrugte børn. Men årsagerne til misbruget har ændret sig meget lidt over tid og sted siden Denver-børnelægen Henry Kempe i 1962 blotlagde misbruget af mindreårige.
Dengang som i dag har forældrene oftest begge psykiske og følelsesmæssige underskud eller direkte fysisk eller seksuelt overgreb som børn. De mindreårige ofre bliver af gerningsmændene, og ofte forældrene, opfattet som uværdige til at modtage omsorg og kærlighed. Oftest er familien i konstant krise med disfunktionelle rollemønstre og afskåret og isoleret fra et netværk.
Ifølge Isabel Cuadros Ferré, der også er medlem af den internationale forening for præventivt arbejde med børnemisbrug, ISPCAN, er de mest effektive politikker mod misbrug dem, der forbedrer levestandarden og tager hånd om familierne i månederne efter fødslen. Præventivt arbejde for at styrke familiebåndene mellem forældre og børn -særligt døtre- og mere kontakt mellem sundhedsvæsen og familie gennem børnenes opvækst er alle faktorer, der af erfaring sænker antallet af misbrugte børn.
-”Regeringerne i Latinamerika og Caribien skal stykke lovsæt sammen, der giver sammenhængende offentlige politikker for at skabe interaktion mellem lovgivere, sundhedsvæsen og ordensmagten og skole. Økonomien er altid et problem her,” siger Isabel Cuadros Ferré.

Latinamerika i dag

Denne voldelige virkelighed har eksisteret i årtier hvis ikke i århundreder i Latinamerika. Det er samfund, hvor kvinder og mænd vokser op med volden tættere på og som en på områder integreret del af hverdagen. Den fysiske, juridiske, økonomiske, politiske vold. Også den kønsrelaterede vold.
I mange lande er der en græsrodsbevægelse, der har skabt interesseorganisationer og forsøger at påvirke magthaverne og retsvæsenet. Eller befolkningen som borgere og mennesker. I lande som Argentina og Brasilien betyder det politiske lovforslag eller forbedring af eksisterende love mod misbrug og oprettelse af en form for netværk. Fra krisetelefoner til straffe mod børneporno til aftaler med turistsektorerne og grænsepolitiet.
I Brasilien er problemet stort og tages seriøst på højeste plan. På alle brasilianske hoteller står der ved lov et skilt i døren om, at sexturisme med mindreårige bliver straffet hårdt.
Hotelreceptionerne bliver også straffet, hvis de ser igennem fingre med det. Resultatet er, at Brasilien i dag opdager langt flere overgreb mod mindreårige end tidligere. Og den udvikling er ifølge alle aktører vigtig for at skabe den fornødne bevidsthed hos potentielle ofre men også ændre adfærden hos potentielle gerningsmænd.


Brasiliansk forsker: Vold mod kvinder er vold mod mindreårige
 

BUENOS AIRES: Doktor Carmen Hein de Campos tager telefonen. Hun er doktor i kriminalkundskab på det katolske universitet i Porto Alegre i det sydlige Brasilien. Hun er en kapacitet indenfor forskning udi overgreb på kvinder og mindreårige piger. Kvinfo stillede hende et par spørgsmål: 
Hvor stort er problemet med misbrug?
-”Brasilien er et meget voldeligt land. Vort samfund er voldeligt og de unge brasilianeres dødsrater hører til blandt verdens højeste. Problemet med seksuelt misbrug af mindreårige er del af konteksten med en dyb desrespekt for den menneskelige ære og forhold. Den høje tolerancetærskel i Brasilien overfor divrerse former for vold bidrager til at den seksuelle vold mod mindreårige er næsten usynlig og uden en reel kamp imod sig. De misbrugte børn lider under dette men ses som subjekter uden rettigheder”.
Organisationer som Unicef peger på Latinamerika som en af verdens mest risikable regioner. Hvordan det?
-”Der er en lige linje mellem vold mod kvinder og vold mod mindreårige. For at overvære ens moder bliver angrebet fysisk eller psykisk er første skridt mod at den mindreårige også bliver det – eller accepterer det. Sexturisme også med mindreårige er en virkelighed i Brasilien, hvor selv offentlige institutioner er involveret. Op til de olympiske lege i Rio de Janeiro i august 2016 bør myndighederne være ekstra opmærksomme på problemet for at ændre på dets image som et land, der ikke beskytter dens børn og unge”.
Hvorfor er misbrug af mindreårige så svært at udrydde?
-”Det er jo svært selv at tale åbent om det. Så når det er en konsekvens af vort voldelige samfund, voldssamfund vil jeg mene vi lever i, så er det svært. For ikke mange år siden var det lovligt og accepteret at slå et barn som led i opdragelsen. Selvom misbrug af mindreårige i dag er strafbart, så er det stadig socialt accepteret og opfattes som noget helt privat”.
Hvilken rolle spiller machismo´en i de latinamerikanske samfund i denne forbindelse?
-”Machismo´en er en vigtig komponent af voldssamfundet. Før vi fik hustruvolds-loven, kaldet Maria da Penha, i 2006 var der en stor juridisk tolerance overfor denne type vold mod kvinder begået indenfor hjemmets fire vægge. Macho-kulturen er rodfæstet i Brasilien og manifesterer sig åbenlyst og til tider mere subtilt. Modstanden mod at acceptere uafhænginge kvinder og deres fortsatte frigørelse er stor og til stede i vores virkelighed – hver dag. Brasilien er det 5. land i verden, hvor flest kvinder myrdes af deres tidligere mænd eller kærester”.
Hvad mangler Brasilien i denne kamp?
-”Lovgivning er ikke nok til at ændre på adfærd. Vi er tvunget til at fokusere meget på de sociale mønstre, der tolererer vold og misbrug mod mindreårige”.