Den over 3 timer lange debat om regeringens handlingsplan for ligestilling nåede vidt omkring i krogene, men førte ikke til nogen åbning om nye forhandlinger eller lovgivning på området.
Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (v) takkede i tirsdags for den mest dybdegående ligestillingsdebat i årevis. En bred vifte ligestillingsproblematikker blev vendt, men stærkt står stadig blå bloks ”frivillige ligestilling” overfor rød bloks ”rammesatte ligestilling”. Fløjene debatterede aktuelle emner som kontanthjælpsloftet og barsel til fædre og selvstændige, hvor sidstnævnte fik lov at fylde. Kontanthjælpsloftets ligestillingskonsekvenser mødte til gengæld en blank afvisning fra blå blok.
Lidt overraskende var interessen for kvindekvoter sparsom i debatten, der ellers rummede alt fra hverdagssexisme til institutionaliserede kønsnormer, LGBT-rettigheder, stalking, kærestevold, prostitutionslovgivning og integrationsligestilling. Trods debattens længde og omfang, fastholder regeringen handlingsplansstrategien, og konkrete forhandlinger eller lovændringer er ikke i sigte.

Ris, ros og løs snak

Regeringens initiativer over for etniske minoriteter samt social kontrol høstede generelt roser. Det overasker, da der under den tidligere regering var stor uenighed om, hvorvidt det overhovedet hører til hos ligestillingsministeriet. Begge fløje omtalte også initiativer overfor hverdagssexisme og stalking i positive vendinger.
Generelt holder den traditionelle opdeling: Rød blok fastholder behovet for statslige ligestillingsrammer modsat blå blok, der understreger, at ligestillingen kommer af frivillighedens vej.
Opdelingen gennemsyrede i hele debatten, eksempelvis hvor Alternativets ligestillingsordfører Carolina Magdalene Maier skød bolden ind på hjemmebane med kommentaren: ”Den kvindelige andel af folketingspolitikere har ligget på 37 pct. siden 1998. Det er 17 år, hvor vi har haft den samme andel af kvindelige folketingspolitikere (…) Det er da os politikere, der må tage os sammen og have modet til at gøre noget på det her område”.
I det modsatte ringhjørne stod Venstres ligestillingsordfører Jakob Engel-Schmidt, der understregede, at ” Venstres ligestillingsprojekt ikke går ud på at tale om forbud, kvoter og tvang, hvad enten det gælder barsel eller andre ting. Det handler om frihed”.

Fri far frem for fædrebarsel

De borgerlige partier var klare i spyttet, når det drejede sig om barsel til far. Øremærket fædrebarsel er tvang, modsat rød blok, der ser det som en rettighed, trods interne uenigheder om, hvordan rettigheden skal forvaltes. Mariane Jelved (R) satte problematikken på spidsen med replikken ”lovgivningen, som vi laver her i Folketinget, også præger kulturen i samfundet og måden at opfatte, hvad der er rigtigt og forkert”. Konkret om fædrebarsel siger hun: ”det ville rigtig, rigtig mange mænd faktisk ønske sig, for de har oplevelsen af, at det i dag er meget svært at få accept af, at de tager barselsorlov”.
Helt modsat mente Laura Lindahl (LA), at ”hvis mænd er så interesserede i at holde mere barsel, har de allerede nu muligheden, og den må de gribe, og så må de stå sammen”. Holdningen blev delt af Jan E. Jørgensen (V): ”Det lyder som nogle skvattede mænd, der ikke tør tage den barselsorlov”, hvorfor han ikke ser et behov for lovgivning på området. Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) afsluttede debatten én gang for alle og understregede, at øremærket barsel til fædre ikke er regeringens politik.

Alt godt fra ligestillings-havet

Ligestillingsministeren fejede de fleste forespørgsler på enten forhandling eller lovgivning væk som enten tvang, fx fædrebarsel og kønskvoter, eller ”udenfor ligestillingsministeriets område”. Det gælder også den sløjfede barselsfond for selvstændige, som blandt andet Julie Skovsby (S) efterspurgte en erstatning for. Ellen Trane (v) afviste et ligestillingsinitiativ på området med påmindelsen, at opgaven ligger hos beskæftigelsesministeriet.
Barsel er ikke det eneste, der kastes over til beskæftigelsesministeriet, det gør også den store overvægt af kvinder, der rammes af kontanthjælpsloftet. At Ellen Trane Nørby vurderede kontanthjælpsloftet udenfor ligestillingsområdet undrer, når ligestillingsloven forpligter offentlige myndigheder til ligestillingsfremmende politik. Eller som ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) påpegede: ”Med kontanthjælpsloftet svækker regeringen ligestillingen i Danmark”. En holdning regeringen ikke deler.
Andre områder som oplysning til etniske minoriteter om ligestilling samt hjælp og forebyggelse af social tvang, lander hverken hos social- eller integrationsministeriet, men er begge essentielle initiativer i handlingsplanen. Baggrunden for de forskellige prioriteringer fremgik ikke klart i debatten. Ligestillingsordfører Marianne Jelved (R) tilføjede, at manglende information ikke nødvendigvis kun er et problem hos etniske minoriteter, men er noget ”mange danskere kunne nyde godt af”.
Regeringens tilbagerulning af kønsopdelte lønstatistikker mødte kritik, uden nævneværdig debat fulgte. Heller ikke regeringens lukning af forskningsprogrammet YDUN, der fremmer kvinder i forskning, skabte opmærksomhed. Kun Maria Reumert (EL), (stedfortræder for Pernille Skipper), mente, det var ”helt vildt”, når regeringens handlingsplan tilsigter ”bedre udnyttelse af talenter” og mere uddannelsesligestilling. Alt i alt favnede ligestillingsdebatten bredt med plads til emner udenfor handlingsplanen, men smalt i fordybelse og udsigt til handling.
 
Læs KVINFOs gennemgang af hvad der er nyt i Perspektiv- og Handlingsplanen
Læs Perspektiv og Handlingsplan 2016