Vi har stillet kandidaterne 9 spørgsmål:

1. Synes dit parti, at ligestilling er en sag for EU?

2. Hvilket EU-land betragter dit parti som det mest ligestillede?

3. Hvad er din EU-ligestillingspolitiske mærkesag i EU-sammenhæng?

4. Vil dit parti arbejde for barsel til fædre på EU-plan?

5. EU har i øjeblikket et forslag om et direktiv, som kræver, at kvinder skal tage 6 ugers barsel. Hvad mener du?

6. Vil dit parti støtte EUs kampagne for ligeløn ved forbedring af dansk ligelønsstatistik? Og kan EU bruges som løftestang for mere ligeløn i Danmark?

7. Danmark skraber bunden i EU, når det gælder antallet af kvindelige ledere og kvinder i forskning. Skal EU blande sig?

8. Vil dit parti støtte oprettelsen af et videnscenter for ligestilling/ligestillingsombud for at sikre den fulde implementering af ligestillingsdirektivet, og lukke den sag kommissionen har varslet rejst?

9. Den franske advokat og feminist Gisèle Halimi har foreslået, at EU skal implementere medlemslandenes mest radikale ligestillingslove i de øvrige lande. Hvordan forholder partiet sig til det?

Klik på et spørgsmål for at se kandidaternes svar.
1. Synes dit parti, at ligestilling er en sag for EU?

Socialdemokraterne
Britta Thomsen, A: Ja!

Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre: Ja, i den grad. Ligestilling er en grundlæggende værdi i EU. Og EU har fungeret som løftestang for ligestilling – også i Danmark. Kun efter pres fra EU fik Danmark lov om ligeløn tilbage i 1970’erne og 80’erne. Og det krævede en EU-dom at få ændret loven, så danske gravide kvinder fik samme rettigheder som i de øvrige europæiske lande. Danmark er med den nuværende regering stadig fodslæbende i forhold til de ligestillingsregler, vi selv har været med til at vedtage i EU. Kommissionen har truet regeringen med retssag, fordi vi i DK ikke levede op til reglerne bl.a. om et videnscenter i EU’s Ligebehandlingsdirektiv. Og der er stadig meget at kæmpe for. Fælles ligestillingsregler er nødvendigt fordi vores arbejdsmarkeder hænger sammen, og virksomheder og borgere bevæger sig over grænser. 

Johannes Lebech, Det Radikale Venstre: Helt klart. Det står allerede i traktaten, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en af de vigtigste opgaver for fællesskabet. Men et er erklæringer og lovgivning – noget helt andet er, hvordan ord og lov bliver omsat i den virkelige verden. Arbejdet hen imod ligestilling er desværre langt fra forbi. Ligelønsdirektivet er fra 1975, men ligeløn er langt fra en realitet herhjemme eller i resten af EU.
 
Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen, C: Ligestilling af kvinder og mænd skal være – og er højt prioriteret i EU. Traktaten udpeger klart og tydeligt ligestilling af kvinder og mænd som en af de vigtigste opgaver for Unionen. I traktatens artikel 2 og 3 bliver det understreget, at EU skal indarbejde et ligestillingsaspekt i alle sine politikker og aktiviteter. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at EU har fokus på dette emne. Europa-Parlamentet spiller også en stor rolle på dette område. Europa-Parlamentet har været en stærk støtte i ligestillingsarbejdet, især siden der i 1984 blev nedsat et permanent udvalg om ligestilling og kvinders rettigheder.

Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken, SF: Ja. Det er en kendsgerning, at EU-Parlamentet har været en afgørende drivkraft i forhold til, at Danmark har rykket sig på det ligestillingspolitiske felt igennem de seneste mange år. EU spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at fremme en række vigtige ligestillingspolitiske dagsordener.
 
Fathi El-Abed, SF: Afgjort. EU er nemlig garant for, at ligestilling er på dagsordenen over alt i EU. Og netop EU- Parlamentet har til alle tider været den vigtigste magtfaktor, når det gælder ligestillingsspørgsmålet. Ikke mindst i Danmark. Men jeg vil også understrege, at EU skal og må føre ligestillingskampen OGSÅ uden for EU. Der er nemlig hårdt brug for, at ligestillingen og hjælp til kvinder rykker op på det højeste niveau i Afrika, Mellemøsten, Asien og resten af den tredje verden. Det er også vores kamp, og EU skal træde i karakter, hvad det angår.

JuniBevægelsen
Hanne Dahl, JuniBevægelsen: Der er ikke noget at diskutere – ligestilling ER en sag for EU. Og faktisk har EU været med til at trække Danmark i den rigtige retning på dette punkt. Desværre blæser der efterhånden vinde i EU, der ikke er så ligestillingsvenlige, som de var engang – og det er rent ud sagt noget skidt. Formanden for Parlamentets kvindeudvalg bliver eksempelvis beskyldt af kvindebevægelsen i sit hjemland for ikke at gå ind for ligestilling.

Folkebevægelsen mod EU
Ditte Staun og Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU: Ja, vi synes, at ethvert internationalt samarbejde bør beskæftige sig med ligestilling. Her gælder ingen undtagelser.

Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: EU kan spille en rolle i forhold til arbejdsmarkedet og lignende; men det udførende må foregå i medlemslandet.

Venstre
Jens Rohde, Venstre: Det er en mærkesag.

Charlotte Antonsen, Venstre: Ja.


2. Hvilket EU-land betragter dit parti som det mest ligestillede?

Socialdemokraterne
Britta Thomsen, A: Spanien

Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre: Sverige, men Spanien er ved at komme rigtig godt efter det ifht. lovgivning.
Johannes Lebech, Det Radikale Venstre: Det kommer jo helt an på, hvilke parametre, man måler det på. Nogle EU-lande er i front, når man ser på antallet af kvindelige toppolitikere og forskere, hvor andre lande er i top, hvad angår barselsregler. Alle landene kan forbedre sig på ligestillingsområdet, og vi kan helt sikkert lære noget af hinanden.

Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen, C: Danmark og Sverige er nok i top 5 på listen over EU-lande med den bedste ligestilling. 

Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken, SF: Sverige pga. købesexforbuddet, og Norge pga. lovgivning om kvoter til kvinder i bestyrelser.

Fathi El-Abed, SF: Ingen tvivl om, at Holland er kommet flere skridt foran resten af EU, når det gælder ligestilling.

JuniBevægelsen
Hanne Dahl, JuniBevægelsen: Jeg tror ikke, der er tvivl om, at det må være Sverige. Blandt andet fordi fædre jo her har obligatorisk barsel.

Folkebevægelsen mod EU
Ditte Staun og Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU: Det er vanskeligt at sige. Bl.a. fordi det er nødvendigt at skelne mellem formel ligestilling og reel ligestilling. Formelt har vi f.eks. ligeløn i Danmark, men reelt er kvinderne underbetalt på det skammeligste. Samlet set vil vi vurdere, at det land, som er nået længst, er Sverige.

Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Dansk Folkeparti foretager ikke som parti den slags vurderinger.

Venstre
Jens Rohde, Venstre: Sverige.

Charlotte Antonsen, Venstre:
 De nordiske, der bl.a. har statsstøttede børnepasningsordninger, så der er mulighed for i praksis at have to fuldtidsansatte i en børnefamilie.


Socialdemokraterne
Britta Thomsen, A: Kvindelig repræsentation, ligeløn og bekæmpelse af kvindehandel

Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre: Bedre barselsregler: Barselsfonde i alle EU-lande og 14 ugers barsel forbeholdt fædrene. Akkurat som 14 uger i dag er forbeholdt mødrene. Når jeg vil kæmpe for det, skyldes det, at det vil stille fædrene stærkere i hjemmet, og kvinderne stærkere på arbejdsmarkedet. 
Jeg ønsker et Europa, hvor mænd og kvinder har lige muligheder for at arbejde, gøre karriere og få børn, hvis det er det, de vil. Det er ikke bare bedst for børnene og for familien. Det er også en fordel for økonomien. Europa har brug for flere børn til at forsørge os, når vi bliver ældre. Og kvinderne føder ikke flere børn, hvis det betyder, at de må fravælge karrieren.
Johannes Lebech, Det Radikale Venstre: Da min ældste søn blev født, var jeg selv studerende og kunne passe ham hjemme. Nu er jeg lige blevet farfar og synes, at det er vigtigt, at min søn har samme mulighed. I Danmark er fædre heldigvis sikret 2 uger. Det skal udbredes til resten af EU. Og vi skal sikre fædre i det private bedre muligheder for at tage orlov – derfor skal vi oprette barselsfonde. 

Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen, C: Jeg vil gerne fremhæve en meget alvorlig slags kriminalitet, der primært rammer kvinder. Det drejer sig om handel med kvinder. EU kan gøre meget mere på dette område. Handel med mennesker er en af de mest modbydelige forbrydelser, der findes. At behandle en anden person som en vare er en grov krænkelse af den umistelige værdi, som ethvert menneske rummer. Derfor har jeg fremlagt en helhedsplan, der både styrker kampen mod kvindehandlens bagmænd og hjælper ofrene – de handlede kvinder – til en ny og bedre tilværelse. Helt konkret foreslår jeg, at EU forstærker sin indsats mod kvindehandel markant gennem et forbedret politisamarbejde og forebyggende aktiviteter. Kvinderne bliver i visse tilfælde solgt af deres egen familie i ren desperation. Fattigdommen danner en grobund for udnyttelse og et liv i økonomiske lænker, der ikke løses før kvinden ikke kan bruges som sex-objekt længere.Blandt andet Nigeria er meget hårdt ramt. Derfor foreslår jeg helt konkret, at der oprettes EU-finansierede modtagelsescentre i de hårdest ramte afrikanske lande for at hjælpe de kvinder, der bliver sendt hjem, så de ikke bliver snuppet af bagmændene og sendt tilbage i ny prostitution. Jeg ønsker også, at der oprettes skoleprojekter i Nigeria og andre afrikanske lande, så børnene får en uddannelse og undgår at falde i kløerne på bagmændene. Ordningen med mikrolån til kvinder i Nigeria og andre afrikanske lande skal også udvides, så de kan få et levebrød og blive økonomisk uafhængige af bagmændene. Gennem disse tiltag forbedrer vi politiets muligheder for at optrevle de kriminelle netværk og sætte bagmændene fast. Samtidig giver vi de handlede kvinder en mulighed for at få en værdig tilværelse, ligesom vi forhindrer, at andre kvinder falder i bagmændenes net. Og sidst, men ikke mindst: Vi sender et stærkt signal om, at kvindehandel er en afskyelig forbrydelse, som vi ikke vil finde os i. 

Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken, SF: SF vil bl.a. bruge sin indflydelse i EU til effektivt at bekæmpe salg af kvinder til prostitution. Den omfattende handel med kvinder til sexindustrien i Europa og Danmark er et markant vidnesbyrd om, at en række kvinder lever i et slags retsløst parallelsamfund, hvor bagmændene og kunderne sætter rammerne for nogle ofte helt uhyrlige livsvilkår. Derfor er det centralt for SF, at indsatsen mod bagmændene skærpes, og at fokus rettes mod efterspørgerne af købesex. Køberne medvirker til at skabe og fastholde et marked for den lukrative kriminalitetsform, som menneskehandel er. 
Desuden skal ofrene hjælpes til et ordentligt liv, og vi skal sikre beskyttelse af kvinder og børn ved efterforskning af de kyniske bagmænd. Social, økonomisk og demokratisk ulighed bidrager i høj grad til, at menneskehandel og prostitution stortrives. Derfor er det nødvendigt at gribe mere grundlæggende fat om denne ulighed, hvis vi vil bekæmpe menneskehandel. Kampen mod global fattigdom skal også føres i EU. 

Fathi El-Abed, SF: En af SFs mærkesager er bekæmpelsen af kvindehandel. Ikke mindre end 600.000 kvinder om året – alene på EU-plan – er overladt til sig selv, deres bagmænd og kunderne, når vi taler om den omfattende sexindustri. Det vil SF gøre noget effektivt ved. Prostitution er vor tids slavehandel og det må bekæmpes effektivt og resolut. Denne omfattende handel med kvinder har ført til, at tusinder af kvinder lever under forfærdelige forhold uden nogen form for rettigheder eller hjælp. Indsatsen over for denne industris bagmænd må intensiveres over alt i EU – og helst også uden for EU – i såvel undergravning af bagmændenes arbejde som i forhold til hjælp og beskyttelse af kvinderne.

JuniBevægelsen
Hanne Dahl, JuniBevægelsen: At ligestilling i højere grad bør tænkes ind i Unionens udviklingspolitik.

Folkebevægelsen mod EU
Ditte Staun og Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU: At kæmpe for det, man kan kalde “den skandinaviske velfærdsmodel”. Ikke mindst for, at EU ikke skal blande sig i aftalemodellen, og at Danmark ikke indfører euroen, med de såkaldte konvergenskrav, som lægger økonomierne i en spændetrøje. Nedskæringer i den offentlige service rammer altid kvinderne hårdest, både som ansatte og som brugere (f.eks. af børnepasning, sundhedssystemet og ældreforsorg).

Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Lige løn og lige arbejde. 

Venstre
Jens Rohde, Venstre: Økonomisk støtte til internationalt rollemodel-projekt.

Charlotte Antonsen, Venstre: Kampen mod kvindehandel.


Socialdemokratiet
Britta Thomsen, A: Ja!

Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre: Ja, det er en af mine mærkesager, at fædre skal ligestilles med mødre. Det betyder 14 ugers øremærket barsel til fædre – præcis som mødre har idag.

Johannes Lebech, Det Radikale Venstre: Ja!

Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen, C: Nej. Men jeg vil opfordre de andre lande til at indføre samme ordninger som i Danmark, der giver fædre mulighed for at tage del i barselsorloven.

Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken, SF: Ja. Kampen for at sikre EU’s fædre bedre barselsvilkår er også en nødvendig og vigtig kamp for SF i EU-Parlamentet.

Fathi El-Abed, SF: Ja. Og det kan ikke gå hurtigt nok. 

JuniBevægelsen
Hanne Dahl, JuniBevægelsen: Der var planlagt en afstemning om dette forslag til den sidste samling i Strasbourg, men den blev desværre taget af dagsordenen igen. Især på grund af modvilje fra de Borgerlige. Men jeg havde tænkt mig at stemme for, så det må blive et klart ja.

Folkebevægelsen mod EU
Ditte Staun og Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU: Vi vil arbejde for barsel til fædre i alle sammenhænge, også i EU. Men den konkrete lovgivning må bestemmes i det enkelte land, således at de altid kan gå foran.

Dansk Folkeparti 
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Nej, barselsregler skal være et nationalt anliggende.

Venstre
Jens Rohde, Venstre: Ja.

Charlotte Antonsen, Venstre: Nej, det er et nationalt anliggende.


Socialdemokratiet
Britta Thomsen, A: Godt, men vi skal også have barsel til fædre.

Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre: Direktivet skaber lidt af et dilemma. På den ene side vil jeg gerne give ordentlige barselsvilkår, og det er stadig sådan i nogle EU-lande, at der skal kæmpes for, at kvinder overhovedet får ret til et minimum af barsel, og ret til at holde barsel inden fødslen og dermed sikkerhed for ikke at blive afskediget fra jobbet, når de får børn samt sikkerhed for at kunne gå i helbredsmæssig tide inden fødslen. 
På den anden side synes jeg, det er noget rod at forlænge tiden for mødres barsel (og det er det, der sker med direktivet), uden også at afsætte tid til fædres barsel. Så ingen øremærket barsel til mødre uden også at øremærke til fædre. Det synes jeg desværre har været temmelig fraværende i debatten. Jeg har heller ikke hørt den danske regering argumentere for fædres ret til barsel i denne sammenhæng.
Johannes Lebech, Det Radikale Venstre: Jeg bryder mig ikke om at tvinge kvinder til at tage barsel. Men man burde måske overveje at give fædrene et kærligt skub i den rigtige retning ved at øremærke dele af barslen til dem. Både for at sikre, at kvinderne ikke sakker agterud karrieremæssigt pga. barselsorloven, men også for fædrenes skyld, for der er måske flere normmæssige barrierer på arbejdspladserne, som de skal kæmpe med.

Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen, C: Vi skal værne om retten til at gå på barsel, men vi skal også have fokus på fleksibilitet, ikke på tvang. Forældrene skal have lov til at fordele barslen inden for nogle gode og trygge rammer. 

Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken, SF: Sikring af ordentlige barselsvilkår for EU’s kvinder er et væsentligt anliggende for SF. Det er afgørende for barnets sundhed, at moderen får ro og tid til at amme barnet lige efter fødslen, derfor støtter SF også de obligatoriske 6 uger til kvinder. SF så også gerne, at EU’s fædre fik øremærket barselsmulighed. 

Fathi El-Abed, SF: Det er kendsgerning at det til tider går for langsomt i EU-regi. Ikke mindst når det gælder visse gruppers modstand mod en mere ligestilling. Og det kunne mærkes for nylig under en debat om det såkaldte graviditetsdirektiv. Vi kan heller ikke komme uden om, at flere lande i EU er lysår fra Danmark, når vi snakker barsel til såvel kvinder som mænd. Denne kamp kan og skal føres i EU-Parlamentet, og det vil SF arbejde hårdt for.

JuniBevægelsen
Hanne Dahl, JuniBevægelsen: Se ovenstående – for det blev behandlet i samme betænkning. (så svaret er igen: ja)

Folkevægelsen mod EU
Ditte Staun og Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU: Vi synes, at det er absurd, at EU vil blande sig i, hvornår den ene eller den anden forælder afholder barsel. Forslaget fratager forældrene retten til selv at bestemme, hvordan de første uger af barslen skal fordeles, og det hindrer fleksible løsninger på arbejdspladsen. Dette er ikke et fremskridt for ligestilling, tværtimod. F.eks. synes vi, at det vil være et stort tilbageskridt, hvis Sverige tvinges af EU til at opgive muligheden for at nybagte forældre kan dele barselsorloven ved at halvere den daglige arbejdstid. Det skal være op til det enkelte land at lave den slags forbedringer. Derfor er vi meget imod, at EU skal bestemme den endelige formulering.

Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Barselsregler skal være et nationalt anliggende.

Venstre
Jens Rohde, Venstre: Tilbud, men nok ikke tvang.

Charlotte Antonsen, Venstre: Nej, det er et nationalt anliggende. Hvis EU skal lave en regel, burde de 6 uger være til enten far eller mor efter familiens eget valg.




Socialdemokratiet
Britta Thomsen, A: Ja, vil skal have åbne lønstatistikker i virksomheder med helt ned til 10 ansatte, i stedet for nu hvor der kun er lønstatistikker for virksomheder med 35 medarbejder og derover.

Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre: Ja, det støtter Radikale Venstre. Og jeg er parat til at gå skridtet videre og lade EU lovgive på området, hvis arbejdsmarkedets parter ikke selv kan løse problemet.
Johannes Lebech, Det Radikale Venstre: Ja, vi er nødt til at harmonisere indsamlingen og behandling af oplysningerne i Europa, hvis vi vil være i stand til at sikre den fulde implementering af ligestillingsdirektivet i hele EU. Ser man på ligelønsdirektivet fra 1975, kan man se, at EU faktisk virker som løftestang.

Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen, C: Mænd og kvinder skal have samme løn for samme arbejde. Det har EF Domstolen også fastslået i mange domme. Jeg er imod kønsdiskriminering, og jeg vil kæmpe for at kvinder ikke bliver diskrimineret i forhold til deres mandlige kollegaer, der udfører samme arbejde.

Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken, SF: Ja, det er helt afgørende at få et forbedret afsæt for handling med brugbare ligelønsstatistikker. Med den nuværende regerings manglende vilje til at udvise vilje til at prioritere ligestilling og ligeløn er der al mulig grund til at satse på EU’s rolle som indpisker i arbejdet for at sikre ligeløn.

Fathi El-Abed, SF: Kampen for ligeløn er en lang sej kamp i hele EU. I Danmark er vi kommet langt. Dog uden at nå egentlig lige vilkår, når det drejer sig om løn til kvinder og mænd. Jeg har ikke noget problem med, at EU presser Danmark – eller et andet EU-land for den sags skyld – til mere ligeløn og vilkår. En EU-kampagne på det område er et godt middel. 

JuniBevægelsen
Hanne Dahl, JuniBevægelsen: Ligeløn er et af de områder, hvor EU allerede har spillet en positiv rolle – og det håber jeg kan gentage sig. Så ja, EU kan forhåbentlig bruges som løftestang for mere ligeløn; for der er helt klart brug for en større indsats på området. Og kan man overhovedet være imod en forbedring af dansk ligelønsstatistik?

Folkevægelsen mod EU
Ditte Staun og Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU: Vi støtter kravet om forbedrede lønstatistikker i kampen for ligeløn. Hvad angår kampen for ligeløn i Danmark, så skal den ikke vindes i EU, men i Danmark. Vi kan gøre meget mere på ligestillingsområdet i Danmark via Folketinget og overenskomster end tilfældet er i dag. Det kræver et øget fokus og ligestilling som tværgående tema i alle relevante processer. 

Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Ja.

Venstre
Jens Rohde, Venstre: Jeg tror ikke, at EU kommer til at fungere som en løftestang for Danmark, men måske for andre lande, hvor ligestillingen har meget trange kår.

Charlotte Antonsen, Venstre: Alt kan bruges. Det er for galt, at der statistisk er forskel på aflønning af mænd og kvinder i Danmark. Her vil jeg hente inspiration i andre EU-lande. Ellers hjælper det på statistikken i takt med, at kvinder får bedre uddannelser. Men vi skal nok også være mere aggressive, når lønnen skal forhandles.



Socialdemokratiet
Britta Thomsen, A: Ja, i allerhøjeste grad!

Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre: Ja. EU skal give stipendier til kvindelige forskere. Vi skal lade os inspirere af FREJA-programmet i Danmark for kvindelige forskere. Vi skal have flere kvinder ind i bestyrelserne, og hvis ikke erhvervslivet selv kan finde ud af det, så må EU træde til – i yderste konsekvens med lovgivning.
Johannes Lebech, Det Radikale Venstre: EU skal arbejde for ligestilling i EU, så derfor skal EU blande sig. Vi skal have flere kvindelige ledere og forskere ikke bare i Danmark, men i hele Europa. En stærk europæisk økonomi kræver netop, at vi alle bruger vores resurser til det fulde – både mænd og kvinder. Jeg tror ikke, at kvoter løser problemet. Vi skal i stedet arbejde mere langsigtet på holdningsændringer og på at fjerne de barrierer i samfundet, der holder kvinderne væk fra topposterne og forskningscentrene.

Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen, C: Nej, dette er ikke et spørgsmål for EU. Når det er sagt, er det for ringe, at kvinder er så dårligt repræsenteret i de danske bestyrelser og i danske ledelser. Som minister arbejdede jeg særdeles aktivt for at få skabt en bedre balance mellem mænd og kvinder i ledende stillinger.

Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken, SF: Ja, meget gerne!

Fathi El-Abed, SF: Jeg kan ikke se nogen grænser for, hvor EU må blande sig i forhold til ligestillingsdebatten generelt. For det kan netop gøres ved at være med til at skabe debat om emnet og ikke nødvendigvis kun på lovgivningsområdet.

JuniBevægelsen
Hanne Dahl, JuniBevægelsen: Det kommer helt an på hvordan. Det er klart, der må ske noget på området, men man skal heller ikke bare tro, at EU er en magisk løsning. Det er hårdt arbejde at få noget fornuftigt ud af EU-lovgivning, og som sagt er EU langt fra så progressive på ligestillingsområdet, som de har været.

Folkevægelsen mod EU
Ditte Staun og Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU: Så længe EU eksisterer, skal det selvfølgelig blande sig i diskussionen. Men de konkrete tiltag skal besluttes i Danmark, hvor det også kan kontrolleres om disse tiltag rent faktisk fremmer ligestillingen. At EU blander sig, er ikke en garant for mere ligestilling. F.eks. brød EØS-domstolen (som har ansvar for at sikre at aftalerne mellem EØS-landene og EU overholdes) sig ikke om, at Norge ville indføre kønskvotering på norske universiteter.

Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Nej – det må være arbejdsmarkedets eget anliggende at ansætte folk.

Venstre
Jens Rohde, Venstre: Nej

Charlotte Antonsen, Venstre: Nej, men vi skal hente erfaring og oplysning, så vi kan blive MEGET bedre her.


8. Vil dit parti støtte oprettelsen af et videnscenter for ligestilling/ligestillingsombud for at sikre den fulde implementering af ligestillingsdirektivet, og lukke den sag kommissionen har varslet rejst?

Socialdemokratiet
Britta Thomsen, A: I Europaparlamentet arbejder jeg selv for, at kommissionen presser på Danmark, så vi får oprettet et videnscenter for ligestilling.

Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre: Ja. Det burde være sket for længst!

Johannes Lebech, Det Radikale Venstre: Ja, selvfølgelig skal der følges op på, om direktiver bliver korrekt implementeret i medlemslandene. Det er vi som medlemmer af EU forpligtet til.

Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen, C: EU har siden 2007 haft et europæisk institut for ligestilling mellem kvinder og mænd. Instituttet ligger i Litauen og skal assistere medlemslandene og Kommissionen i bekæmpelsen af kønsdiskrimination og fremme af ligestillingsdebatten blandt EU’s borgere. Instituttet skal desuden indsamle viden, forbedre metodeudviklingen og fremme erfaringsudvekslingen i EU. Der ud over har vi flere instanser i Danmark, som beskæftiger sig med ligestilling og menneskerettigheder, der i blandt Kvinfo og Institut for Menneskerettigheder.
Nu sidder jeg ikke i regeringen mere, men jeg ved, at regeringen er i dialog med kommissionen om sagen og i øvrigt deler jeg regeringens opfattelse af, at Danmark lever op til kravene fra EU.

Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken, SF: Ja.

Fathi El-Abed, SF: Et videnscenter er et skridt i den rigtige retning. Dog skal sådan et center have de nødvendige redskaber, der kan gøre det muligt at trænge igennem EU’s til tider indviklede politiske system.

JuniBevægelsen
Hanne Dahl, JuniBevægelsen: Jeg synes det er en god idé med sådan et center, men det er ikke en sag, jeg som EU-parlamentariker kommer til at have noget med at gøre.

Folkevægelsen mod EU
Ditte Staun og Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU: Vi støtter oprettelsen af et videnscenter for ligestilling og i øvrigt den fulde implementering af ligestillingsdirektivet. Ikke af hensyn til EU, men af hensyn til ligestillingen.

Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jeg har ikke kendskab til, hvad et sådan videnscenter skulle bidrage med ud over, hvad ministeriet idag producerer.

Venstre
Jens Rohde, Venstre: Ja.

Charlotte Antonsen, Venstre: Det er klart, at sagen skal lukkes, vi skal leve op til EUs direktiver. Præcist hvilket organ, der skal tage sig af opgaven, er op til Danmark selv. Her mener jeg ikke, at det er en opgave i sig selv at oprette et nyt center. Det vigtigste er, at opgaven bliver løst.




Socialdemokratiet
Britta Thomsen, A: Positivt.

Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre: Jeg (og mit parti Radikale Venstre) synes, Gisèle Halimis forslag om “Klausulen om den mest favorable kvindelovgivning i EU” er meget spændende! Det er et ambitiøst forslag, fordi det går på fuld harmonisering – ikke med laveste, men med højeste fællesnævner. Det vil jeg gerne kvittere for! Den oplagte svaghed er, hvordan den bedste lovgivning defineres. Og af hvem! Diskussioner om kønskvotering og øremærket fædrebarsel er ikke engang ligestillingsforkæmpere enige om. 
Kommissionen har allerede lovet et katalog over den bedste nationale ligestillingslovgivning i EU. Et katalog gør det ikke alene, men med det i hånden er det op til os – som civilsamfund, som politiske partier, som nationale parlamentarikere – at tage erfaringerne fra vores søsterlande til os, diskutere dem grundigt og presse på for at få europæisk lovgivning, hvor det er muligt og for national lovgivning på de områder, hvor der ikke kan skabes europæisk enighed. EU er et politisk samarbejde. Det kan være frygtelig trægt og irriterende, særligt når det gælder ligestilling, men det er demokratiets vilkår. 

Johannes Lebech, Det Radikale Venstre: Der er ingen tvivl om, at det ville være herligt at tage de mest ambitiøse og vidtgående love, der findes og implementere dem i hele EU. Det gælder ikke kun på ligestillingsområdet, men f.eks. på miljøområdet. EU er et politisk samarbejde, hvor løsningerne findes i fællesskab, og man er nødt til at forholde sig til de politiske realiteter. Men det er naturligvis meget positivt, at nogle medlemslande går længere og dermed viser vejen. Det skal vi tilskynde.

Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen, C: Det synes jeg ikke. Men selvfølgelig skal vi være nysgerrige og lade os inspirere af gode idéer i andre medlemslande – ligesom vi gør på en masse andre områder. 

Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken, SF: SF tager udgangspunkt i sit eget partis politik og går ikke ind for at sætte automatpiloten til i forhold til implementering af ligestillingslovgivning uden blik for diverse nationale nuancer. Dermed være ikke sagt, at vi naturligvis ikke gerne lader os inspirere af andre landes lovgivning.

Fathi El-Abed, SF: Idéen om at tage det bedste fra hvert EU-land – også omkring ligestillingsemnet – er i virkeligheden en grundtanke i EU-systemet. Et godt forslag, der kun mangler den politiske vilje for at få implementeret. Det støtter vi i SF.

JuniBevægelsen
Hanne Dahl, JuniBevægelsen: Umiddelbart kan det måske lyde godt, men jeg tror ikke, det er den bedste vej at gå. Jeg kan umiddelbart se nogle problemer med at bestemme, hvilke love der er mest “radikale” i forhold til hinanden – og samtidigt skal man passe på ikke at komme til at tage lovgivning ud af dens kontekst. Og selv om jeg bestemt går ind for ligestilling, så synes jeg det er en farlig glidebane, for hvad er så det næste område, hvor EU skal implementere “radikale” love fra et land, i resten af Unionen? 

Folkevægelsen mod EU
Ditte Staun og Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU: Vi synes, at det er en frisk og debatskabende idé. Men konkret er vi imod. Dels fordi det ikke altid er indlysende, hvad der er de “mest radikale ligestillingslove”. F.eks. støtter vi i forskellige sammenhænge positiv særbehandling af kvinder, som sikkert kan angribes ud fra en eller anden skematisk ligestillings-idé. Og dels fordi det vigtigste i sidste ende er at ændre holdninger. Nogle gange kan ændrede love bidrage til at ændre holdninger i den rigtige retning og dermed skaffe mere ligestilling. Men desværre er der også eksempler på at love, som ikke er forankret i en folkelig mobilisering, bare bliver en tom skal. Love, som derfor ikke efterleves, men i virkeligheden blot bruges til skjule den manglende ligestilling. 

Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jeg er generelt imod radikale love.

Venstre
Jens Rohde, Venstre: Jeg støtter ligestilling varmt, men vi skal ikke have EU-love ud over det hele.

Charlotte Antonsen: Nej. Kvinder er IKKE svæklinge, der har behov for “kvinde-krykker”.