Den 9. april 2006 er det 60 år siden Danmarks Lottekorps blev oprettet. Jubilæet vil ikke blive fejret af særlig mange, og det vil heller ikke blive omtalt i medierne som andre jubilæer med relation til 2. verdenskrig. Hovedparten af befolkningen ved knapt, hvem de mere end 40.000 danske lotter var. Men på trods af den hidtidige manglende interesse for lotterne, viser en nøjere granskning af deres organisationer og arbejde, at de har haft en langsigtet effekt, som fortjener en plads i både forsvars- og kvindehistorien.


De første lotter – Danske Kvinders Beredskab

De danske lotters historie går længere tilbage end oprettelsen den 9. april 1946. Allerede i 1939 blev det frivillige Danske Kvinders Beredskab oprettet. Det havde til formål at varetage en evakuering af den danske befolkning, hvis landet skulle blive udsat for et bombardement. Den eneste forudsætning for at blive medlem var, at man var kvinde.

Danske Kvinders Beredskab, blev oprettet på initiativ af Indenrigsministeriet, hvis tanke var, at medlemmerne skulle fungere som: “[…] Raadgivere, Vejledere for befolkningen […] særligt i begyndelsen vil det sikkert være nødvendigt at berolige Publikum og tillige give de fornødne Oplysninger om hvad der sker og hvad man har i vente, – med andre Ord et ‘snakkekorps’.” (Mødereferater fra Kvindeudvalget 1939). Det var tydeligvis Indenrigsministeriets ønske, at kvinderne skulle bidrage med noget de helt sikkert var gode til, nemlig at snakke!

Det skulle dog vise sig, at myndighederne havde undervurderet kvindernes velvilje til at ville deltage i samfundsmæssigt arbejde. Danske Kvinders Beredskab fik hurtigt mange flere medlemmer end initiativtagerne ventede, og mere end 40.000 danske kvinder meldte sig i løbet af krigen. Hurtigt blev beredskabet landsomfattende med lokale underafdelinger, og ikke kun i de større byer, som den oprindelige plan havde været.

Danske Kvinders Beredskab fandt det naturligt at tage kontakt til de svenske, norske og finske lottekorps og et nordisk samarbejde blev hurtigt etableret. Derfor adopterede beredskabets medlemmer også “lotte-navnet”, som kom fra det finske korps (se boks). Medlemmerne af Danske Kvinders Beredskab kaldtes herefter for lotter, og i 1941 gav lederen af det finske lottekorps officielt Danske Kvinders Beredskab tilladelse til at bruge navnet.


De tre lotteorganisationer

Danske Kvinders Beredskab var ikke den eneste organisation for danske lotter. Under 2. verdenskrig reorganiserede dele af den danske hær sig, efter at være flygtet til Sverige i august 1943. Resultatet blev Den Danske Brigade i Sverige, DANFORCE. Brigaden kom udover de mandlige soldater også til at indeholde ca. 300 lotter herunder både køkken-, sanitets- og kontorlotter.

Den øverstbefalende lotte var Ada Goldsmidt, der efter brigadens hjemkomst til Danmark i 1945, fik stor indflydelse på udformningen af uddannelsen af lotterne i det nyoprettede Danmarks Lottekorps. Danmarks Lottekorps blev oprettet 9. april 1946 fordi en del af medlemmerne i Danske Kvinders Beredskab ønskede, at lotterne skulle have en tilknytning til det militære forsvar og ikke kun det civile som hidtil.


Hører kvinder hjemme i militæret?

Efter 2. verdenskrig blev Danske Kvinders Beredskabs medlemmer uenige om korpset skulle samarbejde med det danske militær. Størstedelen af ledelsen havde mod på at skabe en organisation, hvor kvinder skulle deltage i et militært dansk forsvar. Derimod var store dele af Danske Kvinders Beredskabs medlemmer ikke interesserede, de ønskede at fortsætte det civile hjælpearbejde, der var styret af Indenrigsministeriet.

Uoverensstemmelsen resulterede i oprettelsen af Danmarks Lottekorps, som også de hjemvendte lotter fra DANFORCE tilsluttede sig. Der var nu to lottekorps i Danmark; Danske Kvinders Beredskab, som hørte under Indenrigsministeriet, og Danmarks Lottekorps, der var en selvstændig organisation. I praksis var arbejdet i begge korps meget lig det Danske Kvinders Beredskab hidtil havde udført, men holdningerne i korpsene var forskellige. Den vigtigste forskel var, at det nyoprettede korps ønskede, at kvinder fik mulighed for en karriere i militæret. Ikke forstået sådan, at lotterne skulle iføres kampuniform og deltage i væbnet kamp, men lotterne skulle frigøre mænd til kamp ved at varetage eksempelvis kontoropgaver, der hidtil havde været udført af mænd.
Selvom man i høj grad kan tale om, at der skete en konservering og traditionalisering af kønsrollerne under 2.verdenskrig i Danmark, så var lotterne ikke sene til at henvise til situationen i udlandet, hvor kvinderne i England og USA havde taget del i samfundets produktionsarbejde og forsvar. Lotterne så dette som bevis for, at kvinder sagtens kunne deltage i det militære forsvar ved at udføre eksempelvis administrativt eller logistisk arbejde.

Det var dog kun muligt for militæret at beskæftige en lille del af de mange lotter fra Danmarks Lottekorps. De resterende lotter i Danmarks Lottekorps og Danske Kvinders Beredskab havde dog ingen problemer med selv at finde ting at tage sig til. Da Danmark jo aldrig blev udsat for et massivt bombardement, der krævede lotternes hjælp til evakuering under krigen, var lotterne fra tidligere vant til at opsøge og påtage sig andre opgaver end dem de var bestemt for…


Kællingemarmelade og finske børn

Lotterne blev allerede fra 1939 uddannet i sygepleje, forplejning og bespisning af større menneskemængder samt diverse praktiske opgaver såsom kontorarbejde. På trods af det manglende behov for evakuering mistede lotterne ikke lysten til at hjælpe folk i nød, så lotterne smøgede deres uniformsærmer op og udførte alle mulige former for velgørenhedsarbejde.

De indsamlede tøj, de afholdt velgørenhedslotterier og de lavede mad til danske soldater på øvelser. Derudover hjalp de ved modtagelsen af de finske – og andre flygtningebørn, der kom til Danmark under krigen. Og ikke mindst kogte lotterne marmelade, som blev givet til ubemidlede familier. Marmeladen blev kogt af forskellige frugter, og fik det tvivlsomme øgenavn “kællingemarmelade”.

Lotterne lærte at lave mad efter deres egne feltkogebøger, det kom både soldater, spejdere og skolebørn til gode. Madlavning i det fri foregik på store, ufikse feltkomfurer og kogekasser, der blev transporteret på lastvogne. Der var ikke tale om finere fransk madlavning, men gode solide retter, der kunne mætte. Feltkogebøgerne gjorde det lettere for lotterne at omstille de dagligdags opskrifter til brug i felten, hvor der skulle laves mad i en noget anden målestok end hjemme og ikke mindst under primitive forhold i det fri.

En stor del af lotternes arbejde bundede i kompetencer mange af dem allerede besad i kraft af deres hverdag som husmødre. Det gjaldt selvfølgelig madlavning og børnepasning, og de fingernemme lotter syede selv deres uniformer, for lotter, der ikke var skrappe med nål og tråd, måtte selv betale deres uniform. Syvejledning stod bl.a. i et nummer af korpsets månedlige medlemsblad. Uniformerne var praktiske frem for elegante, og den daglige kjoleuniform blev ved feltøvelser udskiftet med kedeldragter i herrestørrelse, som lotterne arvede fra hæren. Lotterne skulle på ingen måde fremstå som attraktive og feminine charmesoldater, men indgå i et praktisk og til tider fysisk krævende arbejde.

Uniformen var med til at skabe et synligt fællesskab mellem lotterne. Tre forhenværende lotter har fortalt, at det sociale aspekt havde stor betydning for medlemmerne. Danmarks Lottekorps var ikke kun til gavn for modtagerne af lotternes velgørenhed. Lotterne havde selv stor fornøjelse af deres medlemskab, de fik udvidet deres omgangskreds, både sociale og professionelle døre blev åbnet og de fik mulighed for at komme på kurser, rejser og udflugter i Danmark og udlandet.


Det praktiske kontra det feminine

Medlemmerne af Danmarks Lottekorps blev udfordret i deres syn på, hvad kvinder kunne og burde. Ikke blot når det drejede sig om kvinders mulighed for forsvarsdeltagelse, men også med hensyn til grænser for hvad ‘rigtig’ kvindelighed kunne omfatte.

Når lotterne skulle løse arbejdsopgaver i et mandligt miljø som en militærlejr, måtte deres forfængelighed vige for det praktiske. I lottebladene fortæller lotterne om deres overvejelser angående påklædning i forbindelse med øvelser:
“Er man Kvinde eller er man det ikke? Man er Kvinde. Altsaa gjaldt min næste Tanke Paaklædningen, og jeg indrømmer, den strejfede Marketendersken i -Regimentets Datter- med det resultat, at det var Arbejde og ikke karneval, jeg skulle til. Jeg bladede mit Klædeskabs tre Kjoler igennem og fandt dem uegnede, jeg standsede ved en over-all, men den maatte antages at være for kold, saa jeg besluttede mig til at hente Skidragten paa Loftet […].” (Danske Lotters Jul 1941:16)

Den splittelse som lotterne så mellem det praktiske og det feminine kom til udtryk i lotternes påklædning og magasiner. På den ene side ønskede lotterne ikke at skille sig af med deres kvindelige vaner, såsom makeup, at klæde sig smukt snarere end praktisk og have langt hår, på den anden side vil de gerne ‘tages seriøst’ i beredskabet og det mener de ikke selv de kunne blive, hvis de holdt fast i deres feminine udtryksmåder.

Femininitet har altså ikke af kvinderne selv været forbundet med noget særlig foreneligt med praktisk og seriøsitet. Ikke desto mindre blev lotternes forestilling om, hvad kvindelig kunne rumme omdefineret i takt med at kvinderne oplevede at deres femininitet ikke tog skade af de udfordringer de mødte som lotter. Man blev ikke mindre kvinde af at skifte den storblomstrede kjole ud med en armygrøn kedeldragt, hvis situationen krævede det.


Lotterne og ligestilling

Hvis man ser overfladisk på det arbejde, som lotterne har udført, kan det nemt se ud som om, de blot var husmødre i uniform. Lotterne er muligvis af den grund blevet overset i dansk kvindehistorie, der især har fokuseret på de åbenlyst progressive historiske bidragsydere. Selv om lotterne ikke har set sig selv som ligestillingsdebattører, kan man se deres organisationer som led i en proces, hvori kvinders spillerum udvidedes markant, og som medførte, at kvinder bl.a. fik mulighed for at gøre karriere i forsvaret.

Størstedelen af lotterne havde en baggrund som husmødre. Den dominerende holdning var, at mænd og kvinder bidrog til samfundet på hver deres måde, med hvad man mente de bedst egnede sig til i kraft af deres biologi. Derfor var det ganske selvfølgeligt, at lotterne primært udførte opgaver, der kan siges at være husmoder-relaterede. De udførte traditionelle kvindeopgaver, i miljø som hidtil havde været forbeholdt mænd. Alligevel begyndte lotterne at trænge ind på hidtil mandlige arbejdsområder.

I dag kan det synes som en modsætning, at lotterne på den ene side ville være mere aktivt deltagende i det offentlige rum, og på den anden side påtog sig meget traditionelle arbejdsopgaver. Men for lotterne har det ikke været modstridende. Indtil 1970’erne var det meget udbredt, også i progressive kvindeorganisationer, ikke at betragte kønnene som grundlæggende ens, men nærmere at se på kønnene som noget grundlæggende forskelligt. Ud fra denne tanke påtog mænd og kvinder sig forskellige opgaver i samfundet.

Så for lotterne var det naturligt, at de ikke skulle deltage i de samme beredskabsopgaver som mændene, men at de skulle deltage med de kompetencer, som man tilskrev kvindekønnet: madlavning, omsorg og lettere administrative opgaver (kontorarbejde).

Samtidig forsømte lotternes ledere ikke muligheden for at få deres medlemmer til at overveje den traditionelle arbejdsdeling mellem mænd og kvinder. I et af de første lotteblade udtaler lederlotte Gerda Bruun følgende:
“Søg Uddannelse og Dygtiggørelse i Praksis og Teori. Før om muligt en Faguddannelse eller et Studium igennem – ofte er det et Slid, især naar man under Studiet er mere eller mindre selvforsørgende. Jeg forstaar godt, at I unge længes efter tidligt at sætte Bo og gifte jer, men har begge Arbejde ude, maa det huslige Arbejde og evt. Arbejde med børnene fordeles – og det bliver det ikke kedeligere af – tværtimod!”
(De danske lotter nr. 2 1946:6)

Lotternes ledere har set korpsene som en mulighed for, at kvinder kunne yde deres bidrag til samfundet som gengældelse for, at kvinderne havde fået deres borgerlige rettigheder. Lige ret til borgerlige rettigheder var altså noget som ledelsen lagde vægt på. Det er dog langt fra sikkert, at det har været en motivationsfaktor for de menige medlemmer. Men uanset de menige medlemmers syn på sagen blev både Danske Kvinder Beredskab og Danmarks Lottekorps en måde kvinder kunne udvide deres spillerum på.

I dag eksisterer hverken Danske Kvinders Beredskab eller Danmarks Lottekorps længere. I henholdsvis 1990 og 1989 blev korpsene nedlagt som en konsekvens af ligestillingspolitikken i Civilforsvaret og Hjemmeværnet som korpsene siden hen kom til at høre under. Da kvinder officielt blev ligestillet med mænd, var der ikke længere behov for særskilte kvindelige korps, og lottenavnet høres ikke længere i det danske forsvar.

Men lotterne viser en anden opfattelse af, hvad kvindekamp kan bestå i, da de netop gennem en udførelse af traditionelt kvindeligt arbejde formåede at udvide kvindernes spillerum. Og det åbner for en mere kompleks og nuanceret forståelse af kvinders muligheder og ‘kampområder’ i mellem – og efterkrigstiden.

Helle Strandgaard Jensen og Pernille Frøling studerer historie på RUC

Læs også deres opgave: Danmarks lotter – i uniform og forklæde for fædrelandet. Den kan lånes på KVINFOs bibliotek.