Der er forskel på kønnene, siger Mette Stentoft, projektleder for
udstillingen. – Hvilket nogle af de opstillinger, der handler om fysisk
styrke og livsstil også anerkender, men det, udstillingen gerne vil
aflive er, idéen om, at der er forskel på drenge og pigers evner
indenfor især videnskab og teknik, fortsætter hun.

Udstillingen består af et par matematiske og analytiske opgaver, men man
kan også afprøve sin intuition, sine evner til at multitaske og mange
andre ting, altsammen ud fra tesen om, at der er evner, egenskaber og
jobs, som vi, ofte af uransagelige årsager, forbinder med enten det ene
eller det andet køn.

Man kan for eksempel finde ud af, hvilke dufte man forbinder med hvilket
køn: Lugter slik mandligt eller kvindeligt? Sjovt nok viser det sig, at
op imod 85 % er enig med undertegnede testperson i, at slik lugter mere
kvindeligt end mandligt.

Udstillingen udfordrer nogle af de ting, vi mener at vide om vores eget og det andet køn, og det er også det, der er meningen.

– Med Kønsexperimentet ønsker vi, at pigerne bliver opmærksomme
på deres talenter, og at de sammenligner sig med drengene. Vi tror, at
de vil finde ud af, at de faktisk har naturvidenskabelige talenter, som
de måske ikke udnytter i skolen eller i deres jobvalg. Det vil
udstillingen sætte på dagsordenen”, understreger Mette Stentoft.

Drengene er til sekretærjobs

Ved starten af udstillingen får man et armbånd med en stregkode, der
angiver ens køn. Armbåndet bruges til at aktivere de forskellige
opstillinger, og så registerer det, hvor mange points man opnår
undervejs. Når man er færdig med en opgave får man at vide, hvordan
resultatet er placeret i forhold til andre kvinder og mænd, piger og
drenge. Og det er ind imellem overraskende viden.

Resultaterne baserer sig på nuværende tidspunkt på dem, der er indsamlet
i Holland og Belgien, hvor udstillingen tidligere har været opstillet,
og mange af dem bryder med vore forventninger. For eksempel viser det
sig, ud fra en opstilling, der handler om at vælge job, at hvis ikke man
får hæftet en stillingsbetegnelse på jobbeskrivelsen, så er drenge og
mænd mest tiltrukket af det jobopslag, der omhandler et sekretærjob,
hvorimod pigerne vælger det, der henvender sig til en
informationsmedarbejder.

Med hensyn til de videnskabelige og tekniske opgaver er der ingen forskel på, hvor godt mænd og kvinder klarer sig.

– Udstillingen har ikke kørt i Danmark længe nok til, at vi kan sige det
er de samme tendenser, der gør sig gældende herhjemme, men så snart vi
har indsamlet nok data, vil det naturligvis være danske resultater,
udstillingen forholder sig til, siger Mette Stentoft.

Med mellemrum vil man offentliggøre de resultater, man når frem til: Er
der forskel på de drenge/piger og mænd/kvinder, der har besøgt
udstillingen. Eller bliver man bekræftet i de gamle klicheer?

Sociale og hjælpsomme drenge og piger

Nogle forskelle har man dog allerede registreret, nemlig dem mellem danske skolebørn og skolebørn i Holland og Belgien.

– Da man kom herop fra Belgien for at se, hvordan danske børn og unge
tog imod udstillingen var man meget overrasket over, hvor sociale og
hjælpsomme piger og drenge er overfor hinanden her, siger Mette
Stentoft.

– De er sammen om det og sidder ikke og gemmer på resultatet, når de har
løst en opgave. De er virkelig tændte på at teste de her fordomme og
udfordre deres viden om det andet køn.Vi har allerede fået nogle
tilbagemeldinger fra undervisere, der fortæller om, hvordan man i
skoleklasserne gerne vil fortsætte med at undersøge de forskellige
myter. For eksempel har det været meget magtpåliggende for nogle af
pigerne at finde ud af om drenge har dansesko derhjemme, fortæller Mette
Stentoft.

Et website om fordomme

Sammen med udstillingen lanceres et website (www.fordom.dk), der
henvender sig til både elever og lærere. Den del af sitet, der primært
henvender sig til eleverne, hedder Klasseværelset. Her
præsenteres man for de klassiske fordomme, der knytter sig til kønnene
og får præsenteret de kolde facts om fx fritidsaktiviteter, medieforbrug
og hygiejne eller som i ‘takt og tone’ fortæller: “Vidste du, at piger i
gennemsnit fik 8,3 i fysik/kemi ved 9. klasses afgangsprøve i 2003,
mens drenge fik 7,9”.

På sitet kan eleverne også finde vejledning og gode råd til, hvordan de
selv kan gå i gang med at undersøge fordomme om køn – hvilke temaer de
kan tage fat på og hvordan de kan udarbejde spørgeskemaer.

Inde på Lærerværelset, der, som navnet antyder, henvender sig til
lærerne og hvor eleverne traditionen tro er forment adgang, bliver
lærerne præsenteret for nogle af de ting, de skal være opmærksomme på
som undervisere, når det drejer sig om køn.

“Vidste du, at lærere i gennemsnit giver drengene 60 % af deres
opmærksomhed målt på øjenkontakt?”, bliver der spurgt. Sitet beder
lærerne om at være opmærksomme på om der er forskel på, hvordan man som
lærer taler til piger og drenge, og hvordan man fordeler opmærksomheden
mellem de to køn. Der er artikler, hvor man kan få overblik over de
undersøgelser, der indtil nu er foretaget omkring drenge og pigers
adfærd i klasseværelset.

Artiklerne tager udgangspunkt i 80’erne og 90’ernes forskningsprojekter
og slutter med at præsentere nutidige forskeres forestilling om
kønsroller i skolen.
Kønsexperimentet er et inspirerende tiltag til at kigge på
kønnenes forskelle, men primært vore ligheder. Kast dig ud i dysten – og
test samtidig dine egne fordomme.

Særudstillingen Kønsexperimentet på Experimentarium i Hellerup vises fra 1. oktober 2004 – 15. september 2005

Bettina Frank Simonsen er cand.mag. i engelsk og filmvidenskab med en MA i engelsk fra University of Victoria, Canada.