– Mænd, der har udøvet vold mod kvinder, er ofte tavse omkring det. De har vanskeligt ved at betragte og kalde deres handlinger for vold, og endnu mindre at se det som kvindemishandling. Heller ikke deres venner kan se det.
Sådan præsenterede maskulinitetsforskeren Lucas Gottzén fra Institut for samfunds- og velfærdsstudier på Linköping Universitet, og medredaktør for NORMA, resultaterne af sine studier af mænds vold mod kvinder. Hvordan forklarer han disse resultater?


Ligestillet mandeideal

– I Sverige mener vi ikke, at vi har en tradition for nationalisme. Vi hejser flaget og fejre nationaldagen, men vi kan ikke se det i forhold til mange andre landes nationalisme. Vi har dog andre måder, som vi skaber fællesskab på. Det er med ligestilling og den ligestillede mand. I Sverige hyldes den ligestillede mand som normen, påpeger mandeforskeren.
Gottzén, som præsenterede sin forskning for kønsforskere i begyndelsen af sommeren på konferencen Maskuliniteter i bevægelse – mænd, ligestilling og livskvalitet i Oslo, mener, at der er en fare ved, at der opstår et paradoks mellem svenske mænds selvforståelse – og deres adfærd.


Den uligestillede realitet

– Svenske politikere har været gode til at fremføre og eksportere Sverige som verdens mest ligestillede land. Men i realiteten er vi ikke så ligestillede, siger forskeren.
– I virkeligheden usynliggør statistikkerne det faktum, at svenske mænd ikke er så ligestillede, som vi tror. I dag tager forældre barselsorlov, men der tales ikke meget om, at fædre tager mindre barselsorlov end mødre. Herudover udsætter mænd kvinder og børn for en række problemer som pædofili, vold, voldtægt, osv. Disse realiteter løber parallelt med en selvforståelse af, at vi som mennesker er for ligestilling, og at vi ser os selv som helt ligestillede.
Gottzén har i sit arbejde brugt en kvalitativ forskningsmetode og interviewet mænd, der på svenske behandlingssteder går i terapi for at have udøvet vold mod kvinder. Flere af behandlingsstederne er inspireret af det norske behandlings- og kompetencecenter Alternativ til Vold, som de norske psykologer Per Isdal og Per Nørbech grundlagde i 1987.


Almindelige mænd

Mændene i undersøgelsen er i frivillig behandling, men nogle kommer, fordi der er rejst sigtelse mod dem, og hvor politiet har informeret om terapiformen. Flere af dem er blevet opfordret til at gå i terapi af deres partnere, og nogle har fundet behandlingsstedet på egen hånd. Men hvem er de?
– De fleste er helt almindelige svenske mænd. Et lille antal har etnisk minoritetsbaggrund, nogle få har en kriminel baggrund eller narkotikaproblemer, men de fleste er hvide, arbejder- og middelklassemænd med almindelige jobs som ingeniører, lærere, journalister, fabriksarbejdere, arbejdsløse osv., fortæller Gottzén.
Mængden af den vold, de begår, varierer også fra ét tilfælde til flere gange. Det kan have været alt fra skub, slag og kvælertag over til materiel vold. Når volden er materiel, slår manden ting i stykker, gerne noget modparten holder af, eller smider telefonen mod væggen, eller slår en knytnæve i væggen, foran partneren.


Vil blive født på den måde

– De færreste har vanskeligheder ved at tale om volden, fortæller mandeforskeren.
Sådan kan det fx lyde: “Jeg har været fysisk voldsom, men jeg tager ansvar for det. Det er ligegyldigt, hvad hun gør, men hvordan jeg gør det.” “Jeg var fuld den første gang.” “Jeg var i en psykisk/økonomisk presset situation, og hun var bitchy.”
– Ofte bliver volden forklaret med hjernemæssige årsager som ADHD, problemer med stoffer, mangel på impulskontrol og aggression. Ofte tilføjer de, at “jeg tager medicin nu, og så længe jeg tager det, er jeg ikke særlig voldelig,” siger Gottzén, og uddyber:
– Mange mennesker ønsker, at volden skal kunne forklares med, at de er født sådan. Det bliver mere og mere almindeligt at forlade sig på en forklaring om en dårlig barndom eller finde forklaringer, der involverer ubalancer af serotonin i hjernen eller andre neuropsykologiske eller fysiologiske faktorer.
For at forklare udsagn som disse, bruger Gottzén de poststrukturalistiske teoretikere som Gilles Deleuze og Félix Guattari og deres ideer om, hvordan vi forholder os til kategoriseringer. Hvordan kategorierne bliver en magnet, som man hele tiden forsøger at argumentere sig væk fra. Men hvordan kan man forklare de tendenser, som man ser i materialet? For at besvare det, går Gottzén til den franske forsker Roland Barthes teorier om myter.


Myten om manden

– Den svenske ligestillede mand, som slår, opfatter aldrig sig selv som voldelig mod kvinder eller som én, der kontinuerligt begår systematisk, kontrolleret, grov vold. En almindelig svensk mand ser derimod sig selv som far, partner, mand eller kæreste – men nogle af dem slår også. Dermed ser de ikke deres egen vold som et udtryk for vold mod kvinder, forklarer mandeforskeren.
På baggrund af dette ræsonnement, siger forskeren, at den svenske ligestillingsmand er en myte. Ifølge Roland Barthes mytebegreb usynliggør myterne de faktiske billeder. Myterne bliver selv til et faktum. Myter om den svenske ligestillingsmand fungerer på samme måde; den usynliggør det faktiske, mens den opretholder ekskluderingen af alle, som ikke passer ind, alle dem, der defineres som de andre.


De andre er undertrykkere

– Barthes mytebegreb afdækker flere områder, uddyber Gottzén. Blandt andet udpeger det de andre som undertrykkere. Myten kan anerkende enkelte mangler, men den skjuler alt, som ligner strukturelle problemer. Alt, der handler om undertrykkelse af kvinder, bliver for eksempel gjort til noget, som er historie, noget som ligger bag os. Og gennem vores moderne selvbevidsthed placerer vi os som mænd langt forbi kvindeundertrykkelsen.
– Opfattelsen er også, at hvis du slår en mand, der udøver vold mod kvinder eller en pædofil, så stiller man sig på “de godes side.” For så beskytter man kvinder. Det samme finder jeg i middelklassen. Nogle af mine informanter siger, at de hellere vil blive anholdt for at have slået en hvilken som helst person, bare det ikke er en kvinde.


“Det grimme” skal ned under gulvtæppet

– Idéen om, at man ikke slår kvinder, kan ses som et kønsspørgsmål, men det kan også ses som et patriarkalsk argument: Eftersom jeg som mand er fysisk stærkere, så må jeg ikke slå på en kvinde. Men de to ideologier går dårligt sammen, pointerer Gottzén.
– Hvad gør disse myter ved svenske mænds selvopfattelse?
– For at opretholde vores selvforståelse som ligeværdige, må alt “det grimme” gemmes væk. Derfor, hvis vi holder det op imod vold, så er der en tendens til at gribe til forklaringer om etnicitet og kultur. Vi ser for eksempel, at vold begået af mænd fra andre lande, bliver forklaret med, at de er indvandrermænd og derfor er voldelige og patriarkalske af natur. Etniske svenske mænds vold bliver imidlertid ikke opfattet som et udtryk for kultur, men bliver derimod forklaret ud fra et patologisk eller sygdomsmæssigt perspektiv, eller der bliver givet socioøkonomiske forklaringer eller årsager på et individuelt niveau, forklarer forskeren.


Almindeligt fænomen

– Er det et særligt svensk fænomen?
– Ligestillingsmytens rækkevidde er den samme for mænd i hele Skandinavien. Det samme gælder for den største del af andre vestlige mænd, som de engelske og amerikanske mænd, siger Gottzén.

– Ser man på de forskellige kulturer i Sverige, finder vi få forskelle. Uanset om mænd er belastet kriminelt, om de bruger vold i andre sammenhænge, som fx inden for bandekulturer, eller om de har været i fængsel for røveri eller voldshandlinger eller slår andre mænd, så bliver det altid opfattet som forkert at slå sin kvindelige partner og sine børn, understreger forskeren.
– Ikke desto mindre er vold mod kvinder mere udbredt end du tror i Vesten og i Skandinavien. En sådan viden kan måske hjælpe mænd til at erkende deres egen voldsudøvelse hurtigere, siger han.