Der er stor interesse i medierne for debatten om at ændre den danske voldtægtslovgivning.

Hele 225 gange har de skrevne medier beskæftiget sig med emnet, siden debatten tog fart onsdag den 19. februar med betænkningen fra Straffelovrådet.

Og en stor del af artiklerne fokuserer på forskellen på samtykke og frivillighed.

Voldtaget på Roskilde Festival

Før vi går over til de skrevne medier, skal vi en tur i radioen. Her har P1 givet ordet til en af de voldtægtsramte kvinder, som nu er tilhænger af en samtykkebaseret voldtægtslovgivning.

For fem år siden var Liva Agger på Roskilde Festival, hvor hun mødte en mandlig bekendt.

”Han lægger mig ned i græsset. Jeg rejser mig op og siger: ’Nej, det har jeg ikke lyst til. Det skal vi ikke!’ Hvorefter han lægger mig ned igen, og jeg igen siger nej. Han flår mine bukser af mig, så de revner fra skridtet til anklen. Derefter overgiver jeg mig til situationen og venter på, at det er overstået,” fortæller Liva Agger i radioudsendelsen.

”Jeg er vant til, at når jeg siger nej til noget, jeg ikke har lyst til, så bliver det respekteret. Derfor vidste jeg ligesom ikke, hvad kunne konsekvensen være. Jeg gik bare direkte over i sådan en overlevelsesreaktion, og derfor var det slet ikke i mine overvejelser på daværende tidspunkt, at jeg kunne gøre noget andet.”

Liva Agger anmeldte ikke voldtægten til politiet, og hun brugte lang tid på at søge information og bearbejde episoden:

”Kunne jeg have gjort mere? Skulle jeg have gjort mere? Bar jeg selv en del af skylden? Så jeg overvejede slet ikke på daværende tidspunkt, at det var en mulighed at anmelde det.”

Klik her for at høre Liva Agger fortælle i P1-udsendelsen (start ved minut 34:00)

Ritzau oplister argumenter

Samme dag som Straffelovrådets fremlæggelse udsendte Ritzau en oversigt over argumenter for og imod henholdsvis samtykke-begrebet og frivilligheds-begrebet.

Ritzau henviser specifikt til Enhedslisten som er fortaler for samtykke-begrebet og til professor i strafferet Jørn Vestergaard, som er fortaler for begrebet frivillighed.

Ritzaus oversigt er nået bredt ud med publicering i Avisen.dk, Information, JydskeVestkysten samt mange andre regionale medier i Danmark.

Se Ritzau-oversigten via dette link til JydskeVestkysten

KVINFO’s egen oversigt over forskellene i betænkningen kan downloades som pdf på dette link

Politiken: Ingen NemID inden sex

Politiken kommer med sit eget bud på forskellen mellem samtykke og frivillighed. I artiklen skriver Politiken bl.a.:

”Nogle siger, at frivillighed er passivt, mens samtykke er aktivt. De, der kæmper for, at samtykke skal være en del af lovgivningen, frygter, at frivillighed vil åbne for, at passivitet kan tolkes som frivillighed. De frygter altså, at fokus fortsat vil ligge på, om offeret har sagt fra, i stedet for på, om en formodet gerningsmand har sikret sig et ja.”

Politiken prøver også at aflive myten om, at kravet om samtykke vil dræbe stemningen på sengekanten:

”Selv om det er svært at svare entydigt på, er det i hvert fald helt sikkert, at man hverken skal indgå skriftlige eller mundtlige kontrakter, ligesom NemID ikke skal i brug inden sex. Samtykke kan gives med ord og handlinger, der viser, at begge parter er indstillet på at have sex med hinanden. Det er eksempelvis ikke et samtykke at danse frækt på en bar eller ikke at sige fra, fordi man sover.”

Læs artiklen i Politiken med dette link (betalingsmur)

Weekendavisen: For mange mødes af mistro

Både Weekendavisen og Information tager temaet op i deres lederartikler.

På Information er lederskribent Lærke Cramon afvisende over for både den samtykkebaserede og den frivillighedsbaserede model:

”At indføre en samtykkelov er retsprincipielt for stort et skridt at tage. Og en frivillighedsbaseret lov er heller ikke vejen at gå, da den risikerer bare at blive symbolsk.”

Lederen opfordrer i stedet til forebyggelse og til en mere restriktiv fortolkning af den nuværende lov.

Men på Weekendavisen understreger chefredaktør Martin Krasnik, at der er behov for at ændre den danske voldtægtslovgivning.

”Alt for mange kvinder mødes af mistro, når de anmelder voldtægt, alt for mange voldtægtsmænd går fri,” skriver Martin Krasnik.

Han er dog skeptisk over for brugen af ordet samtykke.

”Det er positivt, at Straffelovrådet holder sig til nøgleordet frivillighed, selvom venstrefløjen insisterer på begrebet samtykke, som forvirrer debatten om den anklagedes retsstilling.”

Læs lederartiklen i Weekendavisen via dette link

Læs lederartiklen i Information via dette link (betalingsmur)

Baumbach forklarer samtykke

Kravet om samtykke vækker altså ikke udelt begejstring i det danske medielandskab, selv om det anbefales af KVINFO og Institut for Menneskerettigheder og organisationer som Sex & Samfund, Amnesty, Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet, Everyday Sexism Project og DareGender.

På dr.dk forklarer professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach, hvorfor hun anbefaler en samtykkebaseret voldtægtslov. Baumbach er personen bag det meget omtalte mindretal i Straffelovrådet.

”Der, hvor forskellen på frivillighed og samtykke kommer klarest til udtryk, er i forbindelse med passivitet. Altså de samlejer, hvor kvinden har været totalt passiv. Med en samtykkebaseret lovgivning er tilgangen den, at mænd og kvinder ligeværdige. Det vil sige, at både mænd og kvinder, hvis de ønsker at have samleje med en anden, skal være aktive i en eller anden grad,” siger Trine Baumbach til DR.

Læs Baumbachs argumentation for samtykke via dette link

 

KVINFO foretog en artikelsøgning på Infomedia for 19.-24. februar 2020 med ordene ”samtykke”, ”frivillighed” og ”voldtægt”. Det giver 225 resultater. En del af disse artikler er dog enslydende, fordi nogle medier publicerer de samme tekster fra Ritzau og andre nyhedsbureauer.