KVINFOs brugere var ikke i tvivl, da de på Facebook stemte om årets mest betydningsfulde ligestillingsbegivenhed. 59 % mener, at den indtraf, da Danmark med Helle Thorning-Schmidt fik sin første kvindelige statsminister.
Nyvalget til Folketinget betød også, at 68 kvinder sidder på Folketingets 175 pladser. Det er en fremgang på 2 i forhold til valget i 2007, og dermed stiger kvinderepræsentationen fra 37,7 % til 38,8 %, og er den højeste nogensinde.
Til gengæld hoppede ligestillingskæden af for den nye SRSF-regering, da den efterfølgende præsenterede sit ministerhold. Der var kun kvinder på 9 af de 23 ministerposter. Ministerfordelingen skyldes bl.a., at de Radikale kun havde en kvindelig minister ud af i alt 6 ministre. I den afgående regering var der 9 kvinder og 10 mænd. Altså så tæt på balance man kan komme. Det blev også bemærket med løftede øjenbryn af pressen, at det nye regeringsapparat er præget af jakkesæt. Læs om ligestilling i regeringsgrundlaget.
Kun få uger efter Folketingsvalget gik de færøske vælgere igen til stemmeurnerne. Valget bragte også her det højeste antal kvinder ind i Lagtinget nogensinde. Men på samme måde som i Danmark kneb det med at omsætte valgresultatet til regeringsposter. Kun én kvinde blev medlem af regeringen. Annika Olsen fra partiet Fólkaflokkurin er ny landsstyrekvinde på socialområdet og vicelagmand i en koalition, der består af fire borgerlige partier.

Mænd vil også ligestilles

2011 satte markante milepæle i forhold til “mænd og ligestilling”. Det politiske Danmark fik med Manu Sareen (R) den første mandlige ligestillingsminister, samtidig blev Simon Emil Ammitzbøl (LA) formand for Folketingets nyoprettede ligestillingsudvalg. Årets regeringskonstellationer – både VK- og SRSF-regeringen – markerede, at ligestilling også handler om mænd og drenge. SRSF har i den sammenhæng øremærket barsel til fædre i op til 3 måneder i sit regeringsprogram.
Lige så bemærkelsesværdigt har det imidlertid været, at “mænd og ligestilling” som helhed er rykket op på dagsordenen i den offentlige debat. Samtidig er det erkendt, at mænd også har behov for ligestillingsinitiativer fx i forhold til sundhed og drenge/unge mænds uddannelse. Tænketanken VM – Viden om Mænd, som blev etableret i 2011, og som KVINFO har støttet op om, er i november kommet med 30 konkrete bud på løsninger, der kan skubbe udviklingen i den rigtige retning.
Disse processer og initiativer ser samtidig ud til at få mænd til at melde sig på debatscenen. Også mænd, som ikke tidligere har taget til orde – gruppen af udsatte mænd, dvs. single mænd, mænd uden job og mænd i Udkantsdanmark.

Skarp debat mellem antifeminister og klassiske feminister i alle regnbuens farver

En anden og meget skarpere debatscene så i 2011 ud til at skulle grave grøfter. På den ene side stod antifeministiske debattører og på den anden side mere klassiske feminister i alle regnbuens farver. Ikke mindst bloggerpseudonymet Bethany fik med satiriske udfald mod navngivne personer fyret op under gemytterne.
De konkrete uenigheder handler bl.a. om kønskvotering til virksomhedsbestyrelser, kriminalisering af sexkunder, øremærket barsel til fædre og valg af livsstil. Antifeministerne argumenterer for, at der er formel ligestilling i Danmark, og at man derfor skal lade det være op til den enkelte mand, kvinde og familie at organisere sig, som det nu passer bedst. Selv om der er en bred vifte af holdninger over for at lovgive på de konkrete områder, mener de traditionelle feminister derimod, at det er legitimt at hjælpe ligestillingen på vej, hvis man ikke når målene ad frivillighedens vej.
Se fx Susanne Stauns kommentar i Berlingske De gasblå antifeminister, Informations artikel Hvem må sidde i feminismens parnas og KVINFOs valgblog, hvor to sæt bloggere fra henholdsvis Damefrokosten og Bom & Bjerke dystede på politik. De samler alle op på den lødige fløjdebat om ligestillingens positioner i 2011. Tidligere på året pegede KVINFOs direktør, Elisabeth Møller Jensen, og historiker Jytte Larsen i en kronik i Berlingske Tidende også på en vej til ligestilling, som ikke tager afsæt i rød eller blå politik.

Udsigt til ligestillingsløft for seksuelle minoriteter

På ligestillingsområdet har Danmark for mange år siden fået internationalt baghjul. Det gælder også i forhold til de seksuelle minoriteters rettigheder. Ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen, er imidlertid på vej med et lovforslag, der giver homoseksuelle par ret til at blive gift. Der er langt fra fuld opbakning til initiativet i kirkelige kredse, men den enkelte præst vil blive stillet frit. Til gengæld har ministeren skåret igennem i forhold til en diskussion om, hvad de nye par kan kalde sig. Det ligger fast, at par af samme køn fremover kan kalde sig ægtefolk.
Parallelt har regeringen bebudet, at den vil se på, om det skal være muligt for transkønnede at foretage juridisk kønsskifte. Til gengæld peger transkønnede på, at der er behov for at gøre det lettere for dem at få kønsneutrale pas. Den nuværende ordning fra 2010 har det problem, at ansøgeren skal forbi Rigshospitalets sexologiske klinik, som skal bekræfte, at ansøgeren reelt er transseksuel. Men mange transseksuelle ønsker netop ikke, at dét at være transseksuel skal opfattes som en sygdom.

Kvinderne i det arabiske forår

De arabiske og nordafrikanske kvinder var med helt i front, da de folkelige oprør skyllede ind over regionen og bragte despotiske regimer til fald i Egypten, Tunesien og Libyen. Andre steder som fx i Yemen er situationen stadig uafklaret. Kvindernes indsats fik de store overskrifter frem i de internationale medier. Men selv om de sloges for demokrati i gaderne eller via de sociale medier holdt verden orienteret om udvikling på lige fod med deres landsmænd, tegner alt til, at de ikke bliver belønnet for de store risici, de løb, med reel politisk indflydelse ved de efterfølgende valg. Samtidig rapporter de internationale medier om overgreb på demonstrerende kvinder.
Et af ofrene er stjernebloggeren Mona Eltahawy, der sammen med en række andre af revolutionens stærke kvinder i maj deltog i en dansk konference, som bl.a. KVINFO stod bag. De kvindelige journalister og bloggere fortalte, hvordan de sociale medier havde bidraget til at ændre historien og om kvindernes rolle i bevægelsen for demokrati.

International udvikling

Det arabiske forår fik også betydning for årets Nobels Fredspris, der blev delt af tre kvinder. En af dem, Tawakkul Karman fra Yemen, fik netop prisen for sin indsats for kvinders rettigheder og demokrati i forbindelse med det yemenitiske forår. De to øvrige prismodtagere, præsident Ellen Johnson Sirleaf og fredsaktivist Leymah Roberta Gbowee, er fra Liberia. Ellen Johnson Sirleaf er den første demokratisk valgte præsident i landet og har ligesom Laymah Roberta Gbobwee spillet en nøglerolle i afslutningen af årtiers borgerkrig i landet.
I februar blev FNs agentur UN Women åbnet med en storstilet event i New York City. UN Women skal styrke FNs indsats for ligestilling og kvinders rettigheder. I oktober var agenturets første eksekutivdirektør, Chiles tidligere præsident Michelle Bachelet, i København, hvor hun var hovedtaler på et NGO- konference.

8. marts 2011 med fart på

Selv om det var et år efter en omfattende 100-årsfejring af Den Internationale Kvindedag, var der fuld fart på 8. marts-markeringerne. Mindst 2 begivenheder vil blive husket som noget specielt.
“Vi vil have et billede af din kusse”, proklamerede en pressemeddelelse udsendt af Goethe-instituttet og Kvinde Kend Din Krop. Bag meddelelsen gemte sig et apparatur kaldet Kussomaten. Det blev ikke alene et trækplaster på selve dagen og en mediedarling. Apparaturet kom på landsturné og fik på Roskildefestivalen selskab af en pikkomat, og i bedste H.C. Andersen-stil er Kussomaten nu endt på kunstkammeret i Kvindemuseet i Århus.
En totalt udsolgt sal i Den Sorte Diamant i København dementerede de vedholdende politiske rygter om, at 8. marts som solidaritetens dag havde udlevet sig selv. Publikum var mødt frem for at afslutte festdagen med en perlerække af kunstnere inden for litteratur, film og musik, og ikke mindst det feministiske ikon, den amerikanske forfatter Erica Jong. Tema for aftenen var relationerne mellem mor og datter.

Arbejdsmarkedet

De to klassiske ligestillingstemaer “kvinder i ledelse” og “ligeløn” har været aktuelle emner hen over året.
Både på EU-niveau og i Danmark tales der om, at lovgivning om kønskvotering kan blive nødvendig, hvis ikke børsnoterede aktieselskaber selv er i stand til at øge andelen af kvinder i deres bestyrelser. EU-kommissionen har allerede et udkast til et direktiv klar i Bruxelles, hvor kommissær på området, Viviane Reding, har givet virksomheder en frist til at handle. Den udløber 8. marts 2012, sagde hun tidligere på året til KVINFOs Webmagasin.
Den danske regerings holdning er tvetydig. Mens både S og SF før valget talte for kvoteordninger, vendte De Radikales bagland sig imod at lovgive. I regeringsgrundlaget lægges der først op til dialog med erhvervslivet, og ligestillingsminister Manu Sareen (R) viderefører således VK-regeringens Charter for flere kvinder i ledelse, selv om en evaluering har vist, at det kun i ringe grad har medvirket til at øge antallet af kvinder i de danske bestyrelser. Men regeringen åbner også for at vurdere forslag om kvoter.
På ligelønsområdet har SRSF-regeringen to initiativer på vej. Dels vil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen give ligelønsloven et servicetjek, dels vil hun gøre det lettere for virksomheder at lave de kønsopdelte lønstatistikker, de er forpligtede til. En undersøgelse fra SFI har nemlig vist, at kun 1/3 af virksomhederne lever op til kravet. De øvrige ved enten ikke, at de er omfattet af loven, eller også har de svært ved at finde frem til de tal, der skal bruges til statistikkerne.
I forhold til pensionsopsparing ser ligestillingspendulet ud til at svinge i den gale retning. Danske kvinder sparer nu markant mindre op til pensionen end mænd gør. I 2005 indbetalte kvinder og mænd ellers i gennemsnit samme andel af lønnen til pension, men siden har mændene igen indbetalt mest, viste tal fra brancheforeningen Forsikring og Pension.
På en række grundlæggende områder tegner der sig imidlertid på arbejdsmarkedet store forandringer. En undersøgelse fra Danmarks Statistik og Jyllands-Posten godtgjorde således, at hovedforsørgeren i hver tredje familie er kvinde. Og det er måske fremover blandt mænd, at man skal finde det højeste antal ledige, selv om det historisk har været kvinder, der har holdt for. Nogle forskere og økonomer mener i hvert fald, at den balance er under forandring. Dels står fremtidens kvinder med de længste uddannelser, dels vil der blive mange ledige job i den offentlige sektor, hvor der traditionelt arbejder flest kvinder. Jobbene bliver ledige, fordi de store årgange er på vej på pension.

Voldtægt, vold og trafficking

2011 har måtte lægge sin ømme ryg til sager, hvor kendisser og højtplacerede mænd stod anklaget for voldtægt. Julian Assange, grundlægger af Wikileaks, er i Sverige anklaget for voldtægtsforsøg. Hans udleveringssag fra England til Sverige verserer stadig. Kort tid efter, at Assange-sagen ramte forsiden, blev Verdensbankens chef Dominique Strauss-Kahn hentet ud af et fly i New York og tilbageholdt i mange uger mistænkt for at have voldtaget en stuepige på det hotel, hvor han boede. Sagen smuldrede, og den nu tidligere bankchef er igen hjemme i Frankrig.
Begge sager bar ved til en debat på begge sider af Atlanten om mandschauvinisme og mænds vold mod kvinder. Med årets artikeloverskrift, Hasta la vista, Arnold, blev Californiens afgående guvernør, Arnold Schwarzenegger, inddraget. Den politiske analytiker Neal Gabler mente fx, at Schwarzenegger ikke blev valgt på trods af sin manglende respekt for kvinder. Han blev valgt på grund af den.
Med udgangspunkt i den populære tv-serie Mad Men analyserede Bom og Bjerke i KVINFOs Webmagasin de celebre sager, og Ulrikke Moustgaard gennemgår i samme magasin moderniseringen af voldtægtslovningen i de nordiske lande.
Et af kerneområderne inden for EU’s indsats for ligestilling og kvinders rettigheder er rettet imod den kønsbaserede vold, og EU-Parlamentet vedtog i april en resolution. Herhjemme bakkede alle partier bortset fra Enhedslisten op om VK-regeringens handlingsplan.

Ny forskning bl.a. i terrorens skygge

De chokerende terrormord i Oslo og på Utøya er nok den enkelte begivenhed, der har frosset sig fast på nethinden hos mange danskere. Der gik kun kort tid inden det stod klart, at anti-feminisme var et af de centrale elementer for den terrorsigtede Anders Breivik. Det fremgik bl.a. af hans 1.500 sider lange manifest. Norske forskere har efterfølgende sat fokus på bevægelserne på den yderste højrefløj og deres kvindesyn.
En ny statistik fra SFI om prostitution i Danmark viste, at der er ca. 3.200 prostituerede i Danmark. Det var færre, end tidligere undersøgelser har vist. Men der blev sat spørgsmålstegn ved kortlægningen. Iflg. statistiker Inge Henningsen er den fuld af blinde pletter. Rapporten kom også til at indgå i debatten for og imod kriminalisering af sexkunderne.
Nordisk Ministerråd besluttede i 2011, at NIKK, det tværnordiske kundskabscenter for kønsforskning og ligestilling, skulle lukke med årets udgang. En række funktioner, der drejer sig om vidensindsamling og formidling, skal fra 2012 videreføres som et nyt nordisk samarbejdsorgan. Senter for tverrfaglig kjønnsforskning ved Universitetet i Oslo har inviteret til nordisk seminar den 27. januar 2012.
To prismodtagere delte KRAKA-prisen, der uddeles af Kønsforskningsforeningen. Lise Busk-Jensen blev honoreret for Romantikkens forfatterinder, en doktorafhandling om 76 danske forfatterinder fra perioden 1820-1870. Lektor ved Syddansk Universitet, Charlotte Kroløkke, fik prisen for artiklen Biotourist Performance. Doing Parenting during the Ultrasound. Den beskriver, hvordan børn får tildelt roller som ‘rigtige’ drenge og piger og indgår i ‘rigtige’ familieforhold, mens de endnu er fostre.

Kunst, kultur og historie

Susanne Bier skrev både film- og ligestillingshistorie, da hun i januar som den anden kvinde hentede den amerikanske pris, Golden Globe, for filmen Hævnen. En måned senere føjede hun i Los Angeles endnu et betydningsfuldt kapitel til, da den danske instruktør gik på scenen for at modtage den eftertragtede Oscar-statuette, og sidst på året vandt hun European Film Awards pris som Europas bedste filminstruktør.
Radiolandskabet fik 1. november et nyt medlem, da den landsdækkende public service-station, Radio24syv , startede sine udsendelser. Kanalen lancerede bl.a. to markante feministiske programmer. Iben & Mødregruppen illustrerer, hvad der sker, når kvinder med forskellige baggrunde mødes i samtaler på tværs af aldersmæssige, faglige og sociale skel. Programmet bruger bl.a. KVINFOs ekspertdatabase, når der skal findes nye deltagere. Bloggerne Mette Bom og Nanna Kalinka Bjerke inviterer med programmet af samme navn til debat med udgangspunkt i “hverdagsfeminisme”.
Lilibeth Cuenca Rasmussen åbnede med sin performance Afghan Hound den meget omtalte og meget roste danske udstilling på Biennalen i Venedig. Også kvindelige kunstnere fra lande som Aserbajdsjan, Estland og Saudi Arabien satte med deres værker fokus på kvinderollen.
For 40 år siden var det banebrydende aktivisme og politiske statements. I dag indgår de som naturlige elementer i den danske historie og kulturelle selvforståelse. To af 70’ernes markante institutioner, de legendariske Femølejre og Bøssernes Befrielsesfront, blev grundlagt i 1971, og de kunne derfor fejre 40-års jubilæer. Begge er nemlig stadig up and about.

Glimt fra KVINFO 2011

Det arabiske forår har herhjemme været med til at øge efterspørgslen efter danske eksperter med specialviden om Mellemøsten og Nordafrika. Med afsæt i KVINFOs Mellemøst-engagement via Udenrigsministeriets Det arabiske Initiativ og erfaringer med at udvikle og drive KVINFOs Ekspertdatabase var det naturligt for KVINFO at stå i spidsen for databasen Middleeast Experts. Databasen gik i luften i efteråret, og den indeholder allerede i dag navnene på mere end 80 eksperter, der kan hjælpe fx journalister, medier og virksomheder til lige præcis den ekspertise, de står og skal bruge.
Et af de projekter, som fortsat accelererer, er KVINFO Mentornetværk, der matcher flygtninge- og indvandrerkvinder med kvinder, som er solidt forankrede i det danske samfund. Ligestillingsministeriet har i 2011 kåret mentornetværket som best practice-model, og interessen for at bliver mentor eller mentee er uformindsket. Det viste en artikel i Søndagsavisen i september, der fik 150 potentielle mentorer til at melde sig. I dag har over 6.000 kvinder siden start været en del af netværket. Et nyt projekt, der har unge mænd som målgruppe, starter i 2012, og en vifte af organisationer og institutioner i bl.a. Spanien, Finland, Tyskland og Qatar arbejder på at introducere KVINFOs koncept. Også i Danmark er der stor opbakning til projektet, hvor Tryg Fonden, OAK Foundation Denmark og Bikuben Fonden i 2011 har støttet op om KVINFOs mentornetværk.
KVINFO har stået for en lang række arrangementer i årets løb. Et af dem, der rykkede og bragte nuancer frem, var debatmødet Kvindeoprør mod social kontrol. Her satte repræsentanter for de unge, praktikere og eksperter spotlys på det spirende ungdoms- og kvindeoprør mod social kontrol, der forekommer i danske flygtninge- og indvandrermiljøer.