‘Porno for dig’ – Tabusalon #2

'Porno for dig' fandt sted på Teater Grob, søndag d. 29. november 2015.

Arrangementet var nummer 2 af indtil videre fire planlagte Tabusaloner.

Den næste Tabusalon foregår på Valentins Dag, d. 14. februar 2016 og kommer til at handle om det traditionelle parforhold i opbrud. 

Tabusalon #4 'Kussens hemmeligheder' finder sted på Mors Dag 2016.

“Der er så meget mere at komme efter her, end det klassiske klimaks med mandens ‘cum shut'”. De bramfri ord er Nina Groes’, direktør i KVINFO, og giver en del af forklaringen på, hvorfor feministisk porno er så vigtig. I traditionel porno ses kvinden kun som genstand for mandens lyst, og feministisk porno vender perspektivet 180 grader. Det betyder ikke, der er adgang forbudt for mænd, eller det er slut med doggy-style. Det betyder et mere forskelligartet indhold, hvor der er plads til både ‘vild’ og ‘mild’ sex.
Arbejds- og produktionsforhold i den feministiske porno adskiller sig væsentligt fra mainstream branchens. Skuespillerne er selv med til at udvikle filmee, og det beskytter dem i større grad i mod, at deres grænser bliver overskredet. Den bevidste forbruger går måske op i økologisk mad og fairtrade kaffe, men hvad med den seksuelle næring vi giver vores hjerne? Den skal også skabes på en bæredygtig, frivillig måde, slår Nina Groes fast.
Porno er et kontroversielt emne – også i feministiske kredse. Formålet med ‘Porno for dig’ er at udforske og udfordre holdninger til og specielt fordomme om porno. Hvis såkaldt feministisk porno ønsker at være feministisk, stiller det enormt høje krav til fremstillingen. Det er vigtigt, at deltagerne ikke bliver udnyttet – hverken økonomisk eller personligt. Skuespillerne skal ligne folk, du ser på gaden, og repræsentere en bredere vifte af befolkningen end mainstreampornoen. 

Porno uden film er som jul uden gaver – publikum skal selvfølgelig have syn for sagen. Sine Cecilie Laub, der er tekstforfatter, og Maja Nyvang Christensen, der er kulturjournalist, agerer porno-kuratorer for en aften. De var også involveret i Tabusalon #1, der handlede om kropsvæsker. De viser os klip fra fire feministiske pornofilm: en animeret film, der hedder ’Dildoman’, den sanseligt æstetiske ’Skin’, den humoristiske, farverige ’Having My Cake’ og strap-on-sexscene fra ‘Want Some Oranges’. De fleste af filmene er fra det svenske filmprojekt ’Dirty Diaries’, en statstøttet feministisk pornoproduktion.

Paneldebatten er arrangementets rygrad, og aftenens moderator, Johanne Mygind, introducerer nu de fire deltagere: sociologen Morten Emmerik Wøldike, filmskaberen Goodyn Green, animator Sara Koppel og kulturjournalisten Maja Nyvang Christensen. Selvom deltagerne har vidt forskellige baggrunde, er de meget enige om én ting: Feministisk porno er ikke ensbetydende med stearinlys og softcore sex. Tværtimod spænder den over hele spektret fra blød ‘vanilla’ til hård dominatrix. De deltagende er ikke marionetdukker, som instruktøren flytter rundt med efter forgodtbefindende. De deltager aktivt og frivilligt, og deres egne lyster og ideér bliver inkorporeret i filmproduktionen.

Samtalen bevæger sig videre. Sociolog Morten Emmerik Wøldike fortæller, at fordommen om, at piger ikke ser porno, efter hans vurdering er forkert. Wøldike er projektleder i Sex og Samfund og har bl.a. beskæftiget sig med seksualoplysning til børn og unge. Han mener på den baggrund, at seksualundervisningen i folkeskolen burde klæde de unge på til at blive bevidste pornoforbrugere. Muligheden for, at de ville vælge et feministisk alternativ til traditionel porno, bliver dermed større.
Goodyn Green, pornofilmskaber, fortæller, at der – på trods af det store online udbud af såkaldt lesbisk sex – ikke fandtes porno til lesbiske, da hun selv begyndte at lave porno. Den mangel var hendes drivkraft, da hun startede. Green laver queer porno med et mere hardcore udtryk, end man finder det i mainstreampornoen. For hende hænger pornoens kvalitet sammen med, hvor autentisk den behandler og fremstiller sine deltagere. Hun vil gerne se flere “rigtige” mennesker, som man kan spejle sig i – i stedet for de disciplinerede pornokroppe med silikonebryster og evige erektioner, der ellers dominerer genren. Hendes film ‘Want Some Oranges?’ viser to kvinder, der har sex med hinanden. Kvinderne er hverken tynde eller glatbarberede (den ene er endda gravid) og bryder dermed i høj grad normerne for, hvordan pornoskuespillere ser ud og agerer.

Sara Koppel, der laver animationspornofilm, har en lidt anden tilgang til feministisk porno. Som hun siger, ’deltager alle hendes skuespillere frivilligt’, og på den måde er der langt færre kunstneriske begrænsninger ved animationsmediet. 
Kristina Stoltz runder arrangementet af med en fræk novelle fra novellesamlingen ‘Ét kød’. Da den udkom, blev den mødt med en stor portion forargelse. Novellen, ‘Slangerne’, bryder med adskillige tabuer – der er både dyresex, doktorlege og sex med en autistisk pige.

Aftenens konklusioner er, at feministisk porno kan være lige så mangfoldig og forskelligartet som mainstreamporno, men produktionsstandarderne er meget, meget højere. Paneldeltagerne fremhæver frivillighed, lighed og autenticitet og holder fast i, at deltagernes nydelse er i centrum.