Kvinder udgør et forsvindende lille antal af de studerende på Danmarks Tekniske Universitet. På faget elektroteknologi var der i 2005 kun 3% kvinder, 7 % på fysik og nanoteknologi, og på kommunikationsteknologi var der ingen kvinder. Den amerikanske antologi She’s Such A Geek, eller frit oversat til dansk “Hun er mega-nørdet”, giver gode bud på, hvorfor piger og kvinder forsvinder fra IT, teknik og naturvidenskab. Bogen er redigeret af Annalee Newitz, der er kendt for tech-bloggen på www.techsploitation.com og artikler i bl.a. tech-magasinet Wired, og Charlie Anders.

I en række spraglede essays fordelt på emner som “growing up nerd”, “high tech” og “in the lab” fortæller kvinder om deres barndoms og ungdoms passion for nørdede ting som teoretisk fysik, partikelacceleratorer, open source programmering, astronomi, biologi, matematik, massively multiplayer spil og Plancks konstant. Og hvad der skete med passionen i voksenlivet.

Man skulle tro, at kvinderne i She’s Such A Geek gik i skole i kridttiden. Så forstenede synes kønsrollerne at være inden for IT, teknik og naturvidenskab i en amerikansk sammenhæng. Men aldersmæssigt er der tale om bidrag fra unge kvinder, der stadig går i skole, op til kvinder omkring 50 år. Antologien demonstrerer eksemplarisk, at manglen på piger og kvinder i naturvidenskab og teknik er et udtryk for en årelang udskilningsproces, hvor piger og senere kvinder stille og roligt bliver filtreret fra. Primært fordi de ikke får opmuntring eller opbakning, og fordi IT, teknik og naturvidenskab i uddannelsesinstitutionerne og i de små hjem bliver fremstillet som uforenelige med at være kvinde.

Bidragyderne præsenterer en grundlæggende lidenskab for naturvidenskab og teknologi, som er medrivende. Nogle af kvinderne udviser anlæg for tal eller teknik på et tidligt tidspunkt og klør på med at løse ligninger, læse science fiction og få fat i en computer. Andre har mødre eller fædre, der stimulerer deres interesse for det tekniske og naturvidenskabelige. Elisabeth Severson hører til de sjældne, der først opdager sin lidenskab for matematik i gymnasiet: “Det kom som et lyn fra en klar himmel og slog mig i hovedet,” skriver hun i bidraget n={me, at least}.

Men fælles for dem alle er, at de på et tidspunkt bliver klar over, at de er underlagt Loven om kønsrollernes konstant, der siger: Det er ikke passende for piger at være knaldgode til tal, teknik og naturvidenskab. “Du klarede prøven godt for en pige,” er en typisk kommentar fra en lærer eller klassekammerat. Corie Ralston skriver i The making of a synchrotron geek: “Jeg gik ikke til fysik i gymnasiet, fordi det var almindelig kendt, at fysiklæreren hvert år startede med at fortælle eleverne, at piger simpelthen ikke var lige så gode til fysik som drenge. Han præsenterede det som et faktum.”

Bidragene er befriet for klynk og klage, for alle har også været heldige og har haft en mandlig eller kvindelig lærer eller professor, der ikke har gjort forskel på piger og drenge. Hr. Field taler eksempelvis dunder i Kirsten Abkemeiers klasse: “Samfundet ser ud til at mene, at det er okay for piger ikke at klare sig så godt i matematik. Men det synes vi ikke her på stedet. Vi mener, at piger og drenge kan blive lige dygtige. I piger må ikke lade nogen hindre jer i at tage fat på matematik eller naturvidenskab. I kan godt!”


Strategier for nørder

Alle kvinderne er nødt til at udvikle en form for coping-strategi, så de kan forfølge lysten til naturvidenskab. Men den falder forskelligt ud for bidragyderne:

Datalogiprofessor Ellen Spertus benyttede sig fx i en årrække af den kendte jeg-er-en-af-drengene-strategi: “Engang var jeg en mande-identificeret kvindehader. …. Jeg følte ikke, jeg havde noget til fælles med min hjemmegående mor og min ældre søster, for de var jo ikke interesseret i matematik og naturvidenskab”.

Ingeniør Suzanne E. Franks udviklede derimod den lige så kendte jeg-føler-mig-højt-hævet-over-de-andre-strategi: “Jeg er ligeglad med jer. I er alligevel alle sammen under min værdighed”.

Jeg-har-slet-ikke-noget-køn er high school-eleven Jessica Dicksons strategi. Sammen med ligesindede geeks m/k holder hun en slags androgyn, ikke-stereotyp identitet i hævd.

Fysiker Diana Husmann insisterede på jeg-vil-ikke-gå-kompromis-med-min-kvindelighed-strategien og forskede, lavede feltarbejde og skiftede dæk iført kjole!

Kunstner Jami Schoenewies’ strategi var at leve op til den almindelige pigerolle OG lave alt det andet. “Hvis jeg prøver at blive cheerleader, vil du så ikke nok købe mig en computer?” tryglede hun sin mor, der gjorde alt for at forpurre datterens intense interesse for IT.

Den professionelle internetgamer Morgan Romine udøvede queen bee-strategien og var midtpunkt for drengenes opmærksomhed: “Hvis en kvindelig spiller var i stand til at overbevise sine medspillere om, at hun virkelig var en kvinde, fik hun en helt ny og særlig status. Da jeg lærte at drage nytte af systemet, havde jeg altid penge, det bedste grej og en back-up gruppe, hvis jeg var ude at jage i fjendtlige egne.”


Integralregning er som sex

Hovedparten af bidragyderne er almindelige, heteroseksuelle kvinder, der beskriver, hvordan de som teenagere ønsker sig kærester og som voksne ønsker sig børn. Mange fortæller, at det i barndommens præ-seksuelle tilstand bare er irriterende, at drenge og mænd og andre piger og kvinder ikke synes, det er okay at være nørd. “Sejren var mere frydefuld end et kys”, skriver fx Kory Wells i bidraget growing up nerd, om den programmørkonkurrence hun vandt som halvstor pige.

Men i takt med at de nørdede piger begynder at interessere sig for drenge, oplever de, at drengenes seksuelle interesse med få undtagelser er omvendt proportional med pigernes naturvidenskabelige talent. Det er et smertepunkt af de helt store, for de unge kvinder synes selv, at deres tekniske og matematiske snilde er en MEGET tiltrækkende attribut.

Ingeniør Suzanne E. Franks skildrer problematikken fint i sit farverige bidrag Suzy the computer vs dr. Sexy. Hun er nemlig stolt af sin skarpe hjerne og såret over, at drengene synes, den er yt. Hun beskriver, hvordan hendes seksualitet og interesse for teoretisk matematik er som forbundne kar: “Da jeg først fik eksamensspørgsmålene og begyndte at arbejde, smeltede nerverne bort, og jeg befandt mig i en mental zone, som jeg aldrig siden har oplevet. Alle spørgsmålene var nemme, og jeg var sikker på alle mine svar. … Jeg vidste, at alle svarene var rigtige. Jeg gik ud af eksamenslokalet og sitrede af fryd over min præstation. Jeg var blevet lige så høj af matematik som af en orgasme, og det varede længere. Da jeg først fik smag for den intense mentale glæde, var det ligesom med sex; jeg ville have mere. Mere integralregning, mere fysik, mere statistik.” Meget senere i karrieren møder Suzy en mand, der ikke tænder af på I-ordet (I for ingeniør): “For ham var jeg ikke dum, fordi jeg var sexet, og jeg var ikke utiltrækkende, fordi jeg var intelligent.”


Mænd lider også under nørd-myten

Til trods for lidenskab og gode eksaminer udebliver de spændende jobs for en stor del af feltet. Hvis de vælger en forskningskarriere, oplever de fleste at leve et isoleret liv på institutter og forskningscentre domineret af mænd. Nina Simone Dudnik skriver i Sex and the single biologist: “Det gik først op for mig, da kun to af oplægsholderne på min afdelings seminarer var kvinder og jeg selv var den ene […] Her blev jeg virkelig utilpas: I mere end et år havde jeg ikke lagt mærke til den mangel på kvinder. Jeg havde lyst til at sparke mig selv, da det gik op for mig. Var det blevet så almindeligt for mig at se mænd som naturvidenskabens offentlige ansigt, at jeg ikke en gang lagde mærke til de få kvinder?”

Flere af kvinderne i antologien dropper ud af forskningen og får almindelige jobs, der er forenelige med familie og børn eller bare et nogenlunde velfungerende liv. Eller de laver deres egen IT-biks, hvor de selv bestemmer tempo og opgaver. Andre kvitter teknikken fuldstændigt og bliver kunstnere eller journalister.

Er det individuelle mænd, der er skurke? Er der tale om en maskulinist-konspiration, der forsøger at holde kvinder ude af laboratorierne?

Mens alle i antologien har været ude for en idiotlærer, -professor, -arbejdsgiver, -kollega eller idiotisk medstuderende (m/k i øvrigt), der klart modarbejder kvinder i naturvidenskab, så har alle også mødt mænd, der respekterer dem. Og de mænd er i overtal. Samtidig er konkurrencen hård inden for disse fag, og det er svært for alle at nå til tops.

Ikke overraskende ligger mænd derfor også under for stereotype forestillinger om den mandlige nørd: “Min tyske kæreste var absolut en nørd. Om dagen. Om natten var han en helt anden person. Han havde to forskellige garderober, en til arbejdsbrug og en til aften- og weekendbrug. Han havde to forskellige par briller, et traditionelt nørdet par og et funky, kunstnerisk par. På jobbet var han reserveret, forsigtig og hårdtarbejdende. På natklubberne var han lidenskabelig, vittig, velartikuleret og eventyrlysten,” skriver Suzanne E. Frank.


Punkter stereotyperne

Baseret på alle-talenter-i-spil-argumentet har skiftende regeringer i Danmark fokuseret på at anspore flere kvinder til at læse naturvidenskabelige fag. Især de tekniske fag som fx ingeniørstudiet og datalogi, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er størst, er kvinderepræsentationen lavest, og i 2005 på 21 % (se Universitetsuddannelser, Status på nøgletal, december 2005, Videnskabsministeriet). I den forbindelse lancerede Roskilde Universitets Center i foråret 2007 en kampagne med sloganet “Alle ved, hvordan en nørd ser ud” og “Seje kvinder læser ph.d. i datalogi”, fyldt med billeder af flotte kvindelige dataloger, der var fremhævet som rollemodeller.

DTUs annoncetillæg i maj 2007 i Politiken og Berlingske Tidende har også gjort sig umage for at tiltrække kvinder. På billedsiden udgør kvinder efter en hurtig optælling ca. 40 % af personerne. Denne procentsats står i skærende kontrast til den faktiske fordeling for 2005, som ifølge projektet Kvinder i IT på DTU var: elektroteknologi 3 %, fysik og nanoteknologi 7 %, kommunikationsteknologi 0 %, produktion og konstruktion 5 % og softwareteknologi 2 %. (Projektet afsluttes i øvrigt den 31.6.2007.)

Den norske sociolog Vivian Anette Lagesen har netop færdiggjort en doktorafhandling, hvor hun undersøger forskelle mellem piger i Norge og Malaysia mht. at vælge uddannelse inden for datalogi. I netmagasinet Scandasia.com fortæller Lagesen, at kvinder udgør halvdelen af de studerende inden for datalogi i Malaysia. Resultatet er, at datalogi ikke i Malaysia forstås som maskulint og mest egnet til mænd. Datalogi ses derimod som en passende karriere for en kvinde og i overensstemmelse med kvinderollen her. Afhandlingen demonstrerer dermed, at lighedstegnet mellem datalogi og maskulinitet blot er en af mange mulige fortolkninger, siger Lagesen.

I Danmark har Cathrine Hasse, antropolog og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, sammenlignet danske og italienske universiteters fysikstudier. “Tag Italien. Her er der lige så mange kvindelige fysiklærere som mandlige, hvorimod de i Danmark kun udgør fem procent.”, fortæller Hasse til fagbladet Fag og arbejde, feb. 2007, og hun understreger: “I Danmark opfattes det som en sjældenhed, hvis en kvinde interesserer sig for fysik, fordi man opfatter fysik som en maskulin, hård videnskab. I Italien regnes latin og de klassiske fag som hårde, maskuline fag, hvorimod fysik ikke opfattes sådan”.

Det er klart, at rollemodeller og billeder af kvinder kan bidrage til at tiltrække kvinder til ingeniørstudier, datalogi og naturvidenskab. Men er det nok? Ikke rigtig, hvis man skal tro de forskellige indlæg i She’s Such a Geek. Der skal derimod en kønskulturel revolution til for at ændre de grundlæggende forestillinger om piger og drenges evner for forskellige fag. Tiden er inde til at punktere stereotyperne.

She’s Such a Geek er et vigtigt indlæg i debatten. Læs den.