“Han var sød og flot, men alle kunne se, han var syg. Jeg så ham nogle gange slå huller i luften for sig selv, og jeg ved, at han tog stoffer i større og større mængder. Både når han dyrkede fitness og når han gik i byen.”

Citatet kommer fra en anonym nordjysk kvinde, som i Ekstra Bladet den 5. marts 2006 fortæller om den 23-årige David, der knivdræbte sin ekskæreste under en fest på hendes gymnasium. Bagefter tog han sit eget liv.

David dyrkede fitness, men var han vitterligt påvirket af ulovlige stoffer, fx anabole steroider, da han dræbte Cecilie og bagefter begik selvmord?

Det svar kommer måske frem ved en obduktion, men uanset hvad der fik David til at gå amok, så er området aggressivitet og anabole steroider mere aktuelt end nogensinde.

Ifølge politiet er der opstået en ond spiral i de miljøer, hvor de ulovlige stoffer bruges, fordi anabole steroider oftere og oftere blandes med andre stoffer eller alkohol, og her er der tale om en eksplosiv blanding, som kan føre til “Roid Rage”, anfald af raseri under påvirkning af ulovlige stoffer. Samtidig er det svært at komme ud af et misbrug, og der findes ikke i Danmark noget offentligt behandlingstilbud mod netop denne form for misbrug.

Forfatter, cand.mag. Alice Riis Bach, der har skrevet bogen Mænd og muskler (Tiderne Skifter, 2005) pointerer, at mænd ikke nødvendigvis bliver voldelige af at tage steroider.
– I interviews med de mænd, der tager stofferne, lyder udsagnet som regel, at hvis man i forvejen har tendenser til at være voldelig bliver det forstærket af at tage steroider. Har man ikke det, kan steroiderne snarere føles som et psykisk kick, men det vil være et kick man så bruger i sin træning.

Udenlandsk forskning har set på sammenhængen mellem brug af anabole steroider og det, som forskerne betegner som risikoadfærd. Flere undersøgelser konkluderer, at brug af anabolske steroider er associeret med psykiatriske symptomer, der inkluderer aggressioner og vold, mani , psykoser og selvmord.

Alice Riis Bach, efterlyser mere dansk fokus på netop sammenhængen mellem dopingmisbrug og selvmord.
– Der obduceres færre og færre i Danmark i disse år. Det betyder også, at man ikke tester den person, der har taget sit eget liv, for eventuelle stoffer. Jeg har talt med mange, der har oplevet at træningskammerater i fitnesscentret har taget deres eget liv, så mange at det ikke virker som tilfældigheder, forklarer hun.


Brug og bivirkninger

Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, at brugen af anabole steroider rent faktisk er et voksende problem blandt almindelige motionister, men Anti Doping Danmark skønner, på baggrund af diverse tests, at der er 15-20.000 dopingmisbrugere i landet.

I en undersøgelse af sociologen Inge Kryger Pedersen i 15 motions- og fitnesscentre i DK har 7,8 % af de mandlige udøvere, der har udfyldt spørgeskemaerne, svaret, at de har erfaringer med brug af anabole steroider.

Tidligere sekretariatschef for Anti Doping Danmark, Rasmus Damsgaard, læge og forsker på Center for Muskelforskning på Rigshospitalet siger, at det for længst er særdeles grundigt dokumenteret, hvilke alvorlige bivirkninger brugen af steroider kan medføre, herunder også den aggressiv adfærd.
– Fra min tid som læge på Dopinglinien har jeg desuden hørt utallige udsagn, for eksempel fra kærester til dopingmisbrugere, om hvordan disse mænd på meget kort tid ændrede adfærd fuldstændigt. Kæresterne fortalte, hvordan disse mænd, som før var søde og romantiske, nu fra den ene dag til den anden blev aggressive, selvcentrerede og vrede. Alt hvad deres verden drejede sig om var dem selv og deres krop, forklarer Rasmus Damsgaard.


Steroider i omløb

Hos politiet er det et faktum, at anabole steroider dukker op i større og større mængder, når man laver razzia eller på anden måde finder frem til narkotiske stoffer.
– Selv om man øger kontrollen på fitnesscentrene, vil stofferne næppe komme for dagens lys, for de bliver taget og holdt skjult i de private hjem, mener lederen af uropatruljen i Aalborg, Bruno Brix. Her har man flere gange i den senere tid beslaglagt anabolske steroider i forbindelse med søgen efter andre stoffer.

Bruno Brix efterlyser strammere straffe på området. I dag udløser besiddelse af anabole steroider alene en bødestraf.
– En kombination af øget oplysning og strammere straffe kunne måske få nogle af de unge til at tænke sig om, siger Bruno Brix, som beklager, at der ikke er nok vejledning til de unge i fitnesscentrene om, hvordan man rent faktisk skal træne, hvis man vil være seriøs.

Det problem bekræfter en tidligere misbruger, Kim Telling, som siger til bladet Krop & Fysik (2005):
– De unge mænd ved godt, at der er bivirkninger ved stoffet, men de vælger ofte at fortsætte alligevel, fordi de har svært ved at se sammenhænge mellem misbrug og bivirkninger. De ved ikke præcis, hvad stofferne gør ved kroppen, for de får typisk deres viden fra træningskammerater – og den viden er som regel temmelig mangelfuld.


De kønsmæssige barrierer

Alice Riis Bach advarer mod at stigmatisere de unge mænd, der bruger anabole steroider.
– Hvis vi vil nå igennem med en forebyggelse af problemet, tror jeg ikke det nytter at være fordømmende og marginalisere disse mænd yderligere, heller ikke ved at bruge nedsættende udtryk som “forfængelighedsdoping”, som blandt andre idrætsorganisationerne gerne kalder det. Det kommer der ikke noget godt ud af. Vi er nødt til at komme dem i møde i stedet for og forstå de underliggende årsager til, at de ønsker at forandre kroppen ved at tage steroider, og brugen af anabole steroider er et samfundsproblem, som regeringen burde tage ansvar for.

Alice Riis Bach mener, at de problemer, der ligger til grund for, at mænd ønsker at forandre deres kroppe er meget komplekse og derfor ikke nemme at afdække.
– Ikke to mænd har samme forklaring, hvis man spørger dem. Måske nok samme ønsker, nemlig at få større muskler, men ikke de samme problemer som baggrund. Nogle eksperimenterer og forlader det igen hurtigt, mens andre bliver fanget ind i en ond spiral med brug i årevis.

Hun efterlyser, at problemet bliver sat ind i en ramme, hvor mænds usikkerhed og utilfredshed med kroppen tages alvorligt og hvor sundhedssystemet anerkender, at nogle mænd i fitnessmiljøet udvikler spiseforstyrrelser.
– Mændene går op i deres krops udseende og deres fremtoning på en måde, der omfatter vægt, fokus på diæt, kostsammensætning, brug af proteinpulvere, træning i timevis, overdreven træning, tvangsmæssig træning -og ofte kommer de ind i en ond cirkel, på samme måde som piger, der udvikler spiseforstyrrelser.
– Men området er en gråzone, og vi støder også ind i nogle alvorlige kønsmæssige barrierer. Sundhedssystemet anerkender ikke, at mænd rammes af spiseforstyrrelser, mener Alice Riis Bach.


Stærkt tabuiseret

Lektor, sociolog Inge Kryger Pedersen, Københavns Universitet, har siden 1999 fulgt dopingproblemet i både sportens og fitnesscentrenes verden gennem forskningsprojekter og undersøgelser og været med til at udarbejde den hvidbog om doping, der dannede baggrund for oprettelsen af Anti Doping Danmark. Hun afviser også begrebet “forfængelighedsdoping”, fordi det efter hendes mening gør problemstillingen alt for snæver.
– Det giver et unuanceret billede af, hvad der rent faktisk er på spil for disse mænd. Vi ved, at der er en forskel på motiverne til at bruge doping, hvis man ser på henholdsvis sports- og fitnessmiljøer, men hvis man reducerer brugen af anabole steroider i fitnesscentrene til et spørgsmål om forfængelighed, ser man ikke omfanget af problemet.

– Steroider kan for eksempel være stærkt afhængighedsskabende, i kraft af de virkninger, de har på kroppen. Hvis en mand oplever, at det gør ham i bedre humør, at hans krop vokser, skaber stofferne en psykisk og måske fysiologisk afhængighed, som kan være svær at komme ud af, siger Inge Kryger Pedersen og peger på betegnelsen Megareksi (storspiseri), som nogle psykiatere har indført, som et parallelt begreb til anoreksi.

– Det kan være relevant at bringe denne betegnelse på banen, fordi tilstanden kan udvikle sig, så den bliver sygelig, for eksempel, hvis en bodybuilder, der i forvejen er kæmpestor, bliver ved med at synes, han skal træne, æde og dope sig, fordi han er alt for lille i sine egne øjne. Her er man inde på et virkeligt kompliceret spor og en terminologi, som forfængelighed rammer helt ved siden af. Man ville heller aldrig sige, at kvinder med anoreksi har et forfængelighedsproblem.

Inge Kryger Pedersen peger også på tabuiseringen af misbruget som et andet problem.
– Det har slået mig i forbindelse med mine undersøgelser, hvor utroligt et tabu det er, selv om man samtidig ved, at det er acceptabelt at bruge steroider i visse miljøer. Mændene holder kortene meget tæt til kroppen og taler sjældent åbent om, hvad de ved om steroider og deres virkning. Kun på nettet kan man finde en egentlig debat. Samtidig ser vi i samfundet en øget accept af, at man tager kunstige midler for at fremme både det ene og det andet, men denne åbenhed/accept gælder helt klart ikke de anabole steroider.


Det moderne samfunds nye mandetyper

Kevin Mogensen, ph.d.-stipendiat og ansat ved Institut for Uddannelsesforskning, Forskerskolen i Livslang Læring på Roskilde Universitetscenter, er enig i, at det ikke nytter noget at forsøge at brændemærke de unge misbrugere af dopingmidler.
– De ønsker ikke at blive betragtet som underlegne eller nogle, vi skal have ondt af. De ser tværtimod mere sig selv som det moderne samfunds nye mandetyper, en slags supermænd. Det paradoksale er netop, at disse unge mænd opfatter sig som eksponenter for en sund livsstil. Fedtfattig kost, masser af motion – steroidemisbrugere træner ofte seks gange om ugen, de ryger ikke, drikker ikke og opfatter altså sig selv som sundere end gennemsnitsdanskerne.

Kevin Mogensen forsker i maskulinitet, sundhed og ungdomskultur og har i forbindelse med sin forskning interviewet en gruppe af de unge mænd, der misbruger steroider. For øjeblikket er han ved at udarbejde en ph.d.-afhandling, hvor han sammenkobler steroidmisbrug, styrketræning og mændenes opfattelse af sundhed og maskulinitet.

Han forklarer, at hos mænd, der styrketræner er det en slags indbygget logik, at man hele tiden ønsker at perfektionere sin krop, hele tiden ønsker at se sig selv blive større.
– Jeg er ikke læge og jeg synes ikke, man umiddelbart kan koble en diagnose på disse mænd, for så langt ude er der ikke mange af dem, der er. Det er heller ikke i min interesse at sygeliggøre dem. Men jeg synes det er interessant, hvor mange mænd, der underlægger sig denne form for kropspraksis og med hvilke motiver de gør det. Hvorfor kommer nogle så langt ud, at de vil benytte ulovlige midler?


Det handler om magt

Både Alice Riis og Kevin Mogensen mener det er vigtigt at undersøge kønsperspektivet, og den traditionelle manderolle, når man taler om unge mænd, fitness og misbrug af steroider.

– Jeg er ikke i tvivl om, at for de her mænd er kroppens størrelse ikke bare et mål i sig selv. Det handler snarere om at opnå kontrol over livet, over sig selv og sin personlighed. Disse mænd opfatter sig som ekstremt maskuline. På en måde kan man tale om en tilbagevenden til den hårdtarbejdende mærkede krop, fx den som en smed ville få i gamle dage, men her har det bare mistet sin relation til det hårde, maskuline arbejde, siger Kevin Mogensen og tilføjer:
– Grundlæggende handler disse mænd, som de gør på grund af deres forestilling om, hvad maskulinitet er. Derfor ender de også med at bruge alle tilgængelige metoder og teknologier for at nå deres mål – altså også de ulovlige.

Kevin Mogensen vil gerne se nærmere på den risiko mænd løber i deres jagt efter netop “mere krop og mere mand”, for hvad er det for en type maskulinitet der kommer til udtryk, når man ønsker mere krop for enhver pris?
– Hvilke forestillinger om et lettere liv har mændene? Bedre relationer til kvinderne, bedre forhold til kollegerne på arbejdet? Eller er det en helt isoleret præstation, som kun handler om mig og min krop, når man er i fitnesscentret, og så er arbejdet, vennerne og alt det andet noget som står ved siden af?

At det handler meget om magt, og magt i form af at kunne præstere, ser Kevin Mogensen tydeligt i sine interviews.
– Magt kan her defineres både positivt og negativt i sammenhæng med kønsidentitet. Det kan kamme over og blive meget negativt, men nogle kan også tøjle deres kræfter og disciplinere sig. Men jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvad skal de bruge al den kraft til, som de opnår? På en måde udviser de, med den her kropsdyrkelse, en foragt for svaghed – måske også for svage viljer. Og de mener ofte, at mænd som ikke kan disciplinere deres kroppe på samme måde, er “svage mænd”.
– Jeg oplever at aggressiviteten ofte lurer under overfladen, når jeg ser på mine interviews, fx i en form for meget lav tærskel over for irritation. Og det er en del af dette fænomen, at de hele tiden må tøjle deres aggressivitet. De klareste eksempler har jeg set i fitnesscentrene, hvor der tit opstår irritation, når man bliver forstyrret. Og her ligner fitnessdyrkerne på mange måder topatleter i deres utålmodighed efter at få målene indfriet, men fordi de i høj grad repræsenterer almindelige mennesker, udgør de et langt større fænomen, og det synes jeg, vi bør interessere os for.
Dog mangler der i høj grad forskning på dette felt, siger Kevin Mogensen.

– Vi ved i dag alt for lidt om sammenhængene mellem vold, mænd og aggressivitet i det hele taget – og når man kobler misbrug på er denne viden ikke-eksisterende.

Inger Anneberg er freelancejournalist med bureau i Odder, www.a4media.dk