Ligestillingsministeren har kaldt #MeToo et wake-up-call. Men hvad har vi lært, og hvad kan vi bruge det til, hvis vi skal konstruktivt videre med ligestillingen i et sexismefrit samfund?

Det er svært at finde gode grunde til IKKE at arbejde på at eliminere sexisme i hverdagen og på arbejdspladsen.

Alle, der møder sexisme uanset køn, seksuelt tilhørsforhold, race og klassebaggrund, oplever at deres trivsel og psykiske velbefindende reduceres.

Sexisme og seksuel chikane på arbejdspladsen skaber et psykisk dårligt arbejdsmiljø og modarbejder ligestilling, hvilket kan lede til problemer med rekruttering, fastholdelse og talentspild.

Så hvor kan vi sætte ind, så det gør en forskel? Her er et par eksempler på veje frem:

KVINFOs undersøgelse af omfanget af seksuel chikane hos praktikanter i mediebranchen viste en ringe tillid blandt de adspurgte til, at tillidsrepræsentanter og ledelse lyttede til og handlede på deres klager. En større forpligtelse til at forebygge og bekæmpe sexisme på ledelsesniveau i danske virksomheder og organisationer vil kunne hjælpe med at løse denne problematik.

Den svenske model viser, at en villighed til at arbejde helhedsorienteret med sexisme og seksuel chikane, hvor man sætter forebyggende ind på flere samfundsniveauer samtidig, giver et potentiale for en bred kulturforandring.

Et andet perspektiv er at arbejde med maskulinitetsidealer. Rapporten ’knæk tonen’ fra it-branchens forbund PROSA viser, at også mange mænd trives dårligt i et seksualiseret arbejdsmiljø med en hård omgangstone, som de ofte føler sig pressede til at bakke op om. At åbne op for mere mangfoldige måder at være mand på, er en anden vej til at skabe et arbejdsmiljø uden sexisme og chikane.

Se fremad

KVINFO anbefaler, at vi ser fremad som samfund. Vi skal arbejde mod en ny kultur både på arbejdspladsen og i det offentlige rum. Et opgør med fortiden kan være et nødvendigt første skridt, men blikket skal være på den kulturændring, der skal bære samfundet fremad.

Virksomheder bør kunne sætte deres egne forældelsesfrister, som er tydeligt kommunikeret ud til medarbejderne. På den måde tages der bevidst stilling til, hvor langt man ønsker at kunne gå tilbage i tid med sager om seksuel chikane. Klare grænser er et konstruktivt redskab på alle niveauer i debatten om sexisme og seksuel chikane.