Avatar

Jørgen Poulsen

Tal og Fakta – Mænds og Kvinders Liv

Der sker markante forandringer i de vilkår, vi som kvinder og mænd oplever undervejs i livet. Det dokumenterer data fra Danmarks Statistik. Livsvilkårene ligner hinanden mest, når vi er kommet i job efter endt uddannelse. Det store skift kommer, når der midt i 30’erne kommer børn. Endelige sker der forandringer i de to køns vilkår, når man går på pension. KVINFO har mødt de tre generationer for at høre, om deres hverdag matcher det billede, som ligestillingsindikatorerne fra Danmarks Statistiks tegner.

Artikelserien “Tal og Fakta – Mænds og Kvinders Liv” består af en artikel om hver af de tre generationer

Og af fem artikler om statistik

Læs også introartiklen Tal og fakta – Mænds og kvinders liv via dette link.

Den lige vej

Charlotte tog den lige vej fra gymnasiet i Vejen til Syddansk Universitet i Odense. Her blev hun cand.mag. i international virksomhedskommunikation på normeret tid. Sebastian var ikke afklaret om sit valg af uddannelse, da han havde sat sin studenterhue på. Egentlig ville han have læst fysik, men endte med tre ”sabbatår”. Tiden brugte han i Livgarden i København, som lastbilchauffør i Aarhus og på en længere rejse. ”I løbet af de tre år fandt jeg ud af, at jeg var god til mennesker og gerne vil hjælpe andre. Da tal altid har interesseret mig, blev det en bankuddannelse.”  Sebastian har nu arbejdet tre år i Jyske Bank og har undervejs toppet sin 2-årige finansøkonomuddannelse med en bachelor i private banking og ledelse.

Også Charlotte kunne umiddelbart efter sin kandidat for tre år siden veksle uddannelsen til et fast job: ”Det var en nyoprettet stilling. Jeg står for den officielle kommunikation til vores medlemmer. Så det handler om alt fra jura, økonomi, til miljøkrav og viden om planteavl. Det har været super fedt at få sådan et job i første hug og samtidig få lov til at udvikle stillingen.”

Unge kvinder er bedre uddannet end unge mænd

I det store perspektiv matcher Charlottes og Sebastians valg af uddannelse og uddannelseslængde det billede, som statistikkerne tegner. De unge kvinder tager generelt længere uddannelse end unge mænd, og blandt dem, der slet ingen uddannelse får, er flertallet mænd.

Det siger statistikkerne:
De erhvervsfaglige uddannelser er det eneste område, hvor der er flere mænd end kvinder. Blandt bachelorer og kandidater fra lange videregående uddannelser er flertallet kvinder.

Sebastian kan godt genkende billedet hjemme fra Nørre Aaby: ”De, der bliver hjemme, har ikke de samme muligheder. Mine klassekammerater fra folkeskolen, som ikke er flyttet til en anden by for at læse, har max kunnet tage en HX på handelsskolen efterfulgt af et traineejob.”
Forskere peger bl.a. på manglende uddannelsesinstitutioner uden for de store byer som en af årsagerne til uddannelsesgabet mellem mænd og kvinder. Undersøgelser viser nemlig, at de to køn tackler udfordringerne forskelligt. Unge kvinder flytter for at blive uddannet, mens de unge mænd i yderområderne er mere tilbøjelige til at droppe uddannelse og i stedet finde veje ind på arbejdsmarkedet, der ikke kræver formelle uddannelsespapirer.

Det giver noget at flytte

Selv valgte Sebastian at flytte for at læse: ”Min første prioritet var Aalborg, så man kom lidt langt hjemmefra. I Livgarden havde jeg boet i København, så jeg kunne godt tænke mig at se, hvad der var i den stik modsatte retning i landet. Men jeg havde en kæreste, som gerne ville have, at jeg ikke tog for langt væk. Så blev det Odense. Det har jeg ikke fortrudt.

Valget af en akademisk universitetsuddannelse bygger på Charlottes egen research, forklarer hun: ”Jeg kendte ikke andre, der havde været på universitetet. Jeg var den første i min kontaktflade. Mine forældre er veluddannede men ikke akademikere.”

I mange år havde hun tænkt, at hun ville læse journalistik. Senere faldt valget på medievidenskab, men både antallet af ansøgere og adgangskravet var steget i 2009. I stedet blev det litteraturvidenskab, selv om det er et nørdet fag: ”Men jeg vidste, at jeg ville noget med at skrive. Og på litteraturvidenskab læser man jo værker af de forfattere, der er allerbedst til at skrive. Efter to år på bacheloren tog jeg kommunikation, retorik og formidling som tilvalg. Her kunne jeg se, at man kunne kombinere fortælling og kommunikation og bruge det ude i en virksomhed.”

På kandidaten veg litteraturen derfor for international virksomhedskommunikation. ”Jeg kiggede selvfølgelig også på jobmulighederne, og besluttede derfor også at gå mere erhvervsrettet. Faktisk tænkte jeg allerede i mine første år på litteraturvidenskab, at det måske ikke ville blive så nemt at få job, når man er i konkurrence med alle de andre fra humaniora.”

Valg af uddannelse og fag er kønsstereotype for flertallet af de unge

Hverken Sebastian eller Charlotte har været særligt bevidste om, hvorvidt de har valgt et typisk kvindefag eller mandefag. De har til gengæld valgt både med hjertet og med maven. Sebastian forklarer: ”Jeg valgte at læse finansøkonomi, fordi jeg vidste, at det var den direkte vej til et bankjob. Jeg havde ikke gjort mig andre tanker, end at jeg skulle være privatrådgiver, og så måtte jeg se, hvor det bar mig hen. Jeg tænkte også på lønnen. Man får jo en god startløn og er for tiden godt sikret.

I gruppen, der rådgiver privatkunder, er de lige mange mænd og kvinder, forklarer Sebastian. ”Vi var også lige mange på uddannelsen. Men private banking-området, der har med investeringer at gøre, er domineret af mænd. Blandt lederne er det halvt af hver i filialnettet, men når man kommer længere op i ledelsesniveauet, er der flest mandlige chefer.”

Det siger statistikkerne:
Unge har i generationer valgt studieretninger, der uddanner til traditionelle kvinde- og mandefag. Det gør de unge stadig, viser Undervisningsministeriets opgørelse over optag på uddannelserne i årene fra 2010 til 2017.

Kommunikation er et kvindefag

Charlotte har personligt en oplevelse af, at kommunikationsbranchen er populær blandt kvinder: ”Vi var klart flest kvinder på min kandidat. Jeg er nu med i et kommunikationsnetværk. Her er vi også flest kvinder. Måske er det fordi det, branchen kræver, taler mere til kvinder. Men egentlig er det sjovt, for et job som kommunikationsansvarlig kræver også, hvad man kan kalde klassiske maskuline kompetencer: Man skal kunne skære igennem eller tage styringen. Man er også nødt til nogle gange at sætte folk lidt på plads”.

De værktøjer har Charlotte haft brug for som ung, nyuddannet kvinde i en maskulin verden: ” Når man som 24-årig starter i en virksomhed som den eneste cand.mag. blandt en masse andre måske mere ”maskuline” fagligheder – så er det helt naturligt, at der vil opstå nogle uenigheder. Det syntes jeg i starten var svært at håndtere, men min egen faglighed var også vigtig for mig. Så måtte det komme i anden række, at nogle situationer ind imellem kunne være ubehagelige”, fortæller Charlotte. Hun tænker ikke, at oplevelsen skyldtes, at hun er kvinde, men mere hendes alder. Og med nu tre års arbejdserfaring oplever hun ikke længere den type udfordringer.

Kvinder og mænd har ikke ligeløn for arbejde af samme art eller samme værdi

Charlotte og Sebastian peger begge på, at det er tabu at tale løn på arbejdspladsen eller blandt fagfæller. Derfor ved de heller ikke med sikkerhed, hvordan de placerer sig i lønbilledet, og om kvinderne tjener mindre, sådan som det generelt er på arbejdsmarkedet.

Det siger statistikkerne:
Siden kvinder kom på arbejdsmarkedet i slutningen af 1800-tallet, har de fået mindre i løn for samme arbejde. Trods en ligelønslov fra 1976, årtiers politisk fokus og en indsats fra de faglige organisationer, mindskes løngabet kun langsomt. I dag er det på 13% for alle aldersgrupper men lavest for de unge mellem 20-29 år, hvor det er på 7,4%.

”Lige når vi er færdiguddannede, ligger vi på samme niveau. Derefter kommer det an på, hvilke kompetencer du har, og så opstår der variation. Sådan som jeg lytter mig til det, har mine mandlige kolleger lidt højere løn end kvinderne”, fortæller Sebastian. Han tænker, at baggrunden måske er, at kvinderne prioriterer at gå på deltid, så de kan gå tidligt hjem til deres børn. Han mener også, at deres barselsorlov måske sætter dem et år tilbage i forhold til deres mandlige kolleger.

Den vurdering deler han med Charlotte: ”Det er jo som sådan rimeligt nok. Man kan ikke forvente, at virksomhederne skal give en lønstigning, mens man er på barsel. Men man kan godt diskutere, om de enkelte par kunne fordele forældreorloven bedre. Det er et interessant emne, for der kom lige en mail rundt om, at personalehåndbogen var opdateret. Jeg læste for sjov afsnittet om barsel, og her er det hos os funktionærloven, der gælder. Dermed er der ikke lige økonomiske vilkår for kvinder og mænd. Nogle overenskomster giver mændene bedre barselsmuligheder, men jeg synes, at det bør være lovgivningen, der regulerer det, for alle arbejder ikke efter overenskomster. Lovgivningen skal være indrettet fair.”

Mænd er gode til at forhandle løn

Sebastian følger op på emnet om uligeløn: ”Egentlig har jeg ikke tænkt så meget over lønforskellen mellem mænd og kvinder. Jeg har mere set det som noget, der varierer fra individ til individ. Man performer jo forskelligt, og det er forskelligt, hvor meget man lægger i sit arbejde. Det, synes jeg, der skal være belønning for. Og så tror jeg, at mændene er bedre til at forhandle, og at de i forhandlingssituationen er hurtigere til at sige, at ”det var ikke det, jeg selv havde i tankerne”, når lederen foreslår en lønstigning.”

Charlotte ser det også som en individuel udfordring. ”Jeg tror, at lønforhandling handler om at være god til at sælge sig selv. Men det er en maskulin kompetence at forhandle løn. Derfor tror jeg, at mænd generelt får en højere løn. Måske kommer der en modbevægelse på et tidspunkt, men jeg synes også, at det må være ens eget ansvar at forhandle en løn, man er glad for.”

På spørgsmålet om, hvad man som kvinde kan gøre i forhandlingssituationen, svarer Charlotte, at man skal være dygtig til sit arbejde, have lidt rundsave på albuerne og gøre det samme som mændene: ”Jeg tænker, at det handler mere om mig, og at jeg selv gør en indsats. Det har jeg lige så gode muligheder for, som mændene har. Men det kunne da være fedt at være født med de der kompetencer. Til gengæld er jeg født med nogle andre.”

Har du selv oplevet at blive forskelsbehandlet på grund af dit køn?

”Jeg vil ikke bruge ordet uligebehandlet. Men jeg kan lige så tydeligt huske, hvordan pigerne og drengene i folkeskolen en overgang blev delt op i idræt, og hvordan jeg klart hellere ville have været med drengene ud at spille fodbold, men blev tvunget til at danse inde i hallen. Det var jeg meget utilfreds med dengang. Ellers tror jeg ikke, at jeg er blevet uligebehandlet på grund af mit køn. Men det er klart, at der er forskel, og måske har det mere med personer end med køn at gøre. Man behandler jo folk efter, hvordan deres fremtoning er.”


Mænd har dårligere liv end kvinder

De unge, der netop er kommet på arbejdsmarkedet, har udsigt til et langt arbejdsliv. Indtil 2016 kunne man gå på pension, når man blev 65 år. Et flertal i Folketinget ændrede imidlertid loven, så pensionsalderen for borgere født fra 1963 og frem nu er 68 år. Det er også besluttet, at pensionsalderen løbende skal tilpasses den stigende levealder. Næste gang loven skal til revision er i 2020. Men loven tager ikke højde for, at kvinder statistisk set lever længere end mænd.

Det siger statistikkerne:
Et område, hvor mænd ikke er ligestillede med kvinder, er på levealder. I dag har nyfødte drenge udsigt til at leve til de er knapt 80 år. Nyfødte piger har fire år mere i livsbanken.

Charlotte har ikke helt fod på sin konkrete pensionsalder, sådan som lovgivningen er nu. Det er ikke det, der optager hende mest. ”Jeg har selvfølgelig min pensionsopsparing. Det har man jo. Men jeg tænker lidt, at jeg ikke kan satse på, at der er offentlige pensionskroner til den tid. Så jeg har med i overvejelserne, at jeg skal spare det hele op selv. Men jeg aner jo ikke, hvornår jeg skal på pension, hvor længe man lever, og derfor heller ikke, hvor mange penge jeg skal bruge. På et tidspunkt skal jeg tænke mere over det, for der skal spares mere op, end jeg gør nu, hvis den skal strække en hel alderdom.”
På den anden side er hun ikke bekymret for karrieren og over udsigten til, at pensionsalderen kan være over 70 år: ”Pensionen er noget, jeg selv kan styre ved at spare penge nok op, så jeg kan gå på pension, når jeg vil. I forhold til en karriere, der skal plejes livet igennem, er udgangspunktet jo, at jeg lige nu er rimelig højtuddannet. Men selvfølgelig skal jeg have noget efteruddannelse med årene. Det går rigtigt stærkt i kommunikationsbranchen især i forhold til nye medier. Jeg kan godt lide det, jeg laver nu, men hvis mit arbejdsliv strækker sig helt frem til jeg bliver 70 år, skal der gerne ske noget yderligere i min karriere. Også fordi, at det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden føler, at der nogle udfordringer, og at der sker noget nyt.”

Mænd interesserer sig for deres pension

Undersøgelser viser, at mænd generelt beskæftiger sig mere med deres pensionsopsparing end kvinder. De indbetaler også oftere til private pensionsordninger som supplement til den ordning, de har via deres arbejde. Det gælder også for Sebastian, der selvfølgelig også som bankrådgiver er fagligt optaget af området. Derfor kender han også sin aktuelle pensionsalder. Heller ikke han tør satse på offentlige pensioner: ”Efterlønnen er der helt sikkert ikke. Folkepension? Det er et godt spørgsmål. Jeg tror det ikke. Når jeg går på pension, er det noget, du selv skal spare op til. Hvis du ikke vil vente med at gå som måske 72-årig, er det vigtigt, at du har lavet en god opsparing. Jeg har endnu ikke oprettet en supplerende opsparing. Men som jeg siger til mine kunder: Pensionsopsparingen består af en opsparing, en bolig og en forsikring. Og jeg har en bolig, som jeg også sparer op i ved at afdrage lånet. Og så har jeg via banken en rigtig god pensionsordning. Jeg har regnet på, hvordan min økonomi ser ud. Når jeg engang går på pension, vil jeg kunne bibeholde den levestandard, jeg har i dag. Hvis jeg en dag begynder at tjene flere penge – hvilket jeg håber – skal jeg også betale mere ind selv. Lige nu har jeg ikke behov for en større pensionsopsparing.”

Det faktum at mænd har udsigt til færre år som pensionist, har givet Sebastian anledning til eftertanke: ”Mine bedsteforældre døde unge – som 60- og 70-årige. Hvad så med en selv? Når jeg overhovedet at gå på pension, eller skal jeg virkelig bare dø med arbejdstøjet på? Har jeg til gengæld stadig glæden ved at gå på arbejde, når jeg er 70 år, ville jeg da nok også gøre det. Men jeg har ligesom ikke muligheden for selv at vælge. Og vi ved jo ikke, om pensionsalderen er rykket igen i 2020. Det tænker jeg da over.”

Ønsker for fremtiden

Charlotte er mest optaget af nuet. Derfor har hun heller ingen grydeklare drømme om fremtiden: ”Jeg er nok meget optaget af arbejdet og fokuseret på det, der fylder her og nu. Jeg har gjort mig tanker om min karriere men ser ikke længere frem end det næste år lige nu. Til gengæld har jeg ikke som sådan mål for, hvordan mit liv skal se ud. Det har jeg ikke tænkt så meget over.”

Flertallet af lederne i dansk erhvervsliv er mænd, selv om tal fra DI, Dansk Industri fra august 2017 også viser, at andelen af kvinder i topledelse og bestyrelser er steget fra 10% til 17% fra 2013 til 2016. Charlotte er ikke sikker på, at hun her og nu har lederambitioner: ”Jeg kan godt lege med ideen, og jeg synes, at det er interessant. Men det er også lidt en grænseoverskridende tanke. Jeg ved jo ikke, om det vil være noget for mig. Ledelse er interessant, men det kræver også maskuline kompetencer, og der føler jeg, at jeg endnu ikke er sikker nok på mig selv. Meget afhænger af, hvordan jeg udvikler mig. Og man kan jo også i vist omfang være med til at træffe beslutninger uden være leder. På den private front er det med familie og børn ikke noget jeg nødvendigvis skal. Mange drømmer fra de er børn om, at de skal være mødre. Den drøm har jeg aldrig haft. Så det afhænger af, om jeg på et tidspunkt finder en, som jeg kunne have lyst til at få børn med.”.

Ingen sikker fremtid

Om fremtiden siger Sebastian: ”Ingen ved, om der er noget, der hedder banker om 10-20 år. Og de ser helt sikkert ikke ud, som de gør i dag. Det tænker jeg allerede på nu. Så det gælder om at have nogle kompetencer uden for det område og være forandringsparat. Mange andre brancher kunne også være spændende. Fx e-sport. Det er noget, jeg interesserer mig meget for og har fulgt tæt gennem min omgangskreds, hvor nogle af dem er helt fremme på verdensplan i Counter-Strike. Der kunne jeg godt tænke mig bruge mine kompetencer i forhold til salg, indgåelse af sponsoraftaler og promovering. Derfor vil jeg gerne begynde at have marketing som sidekompetence, så jeg er klar til et karriereskift.”

For Sebastian er ledelse en interessant udviklingsmulighed. Han har allerede i sin bachelor beskæftiget sig med det: ”I en stilling som filialdirektør skal du fx implementere bankens strategier. Det kunne være spændende at prøve at coache og sparre med medarbejderne. Vi lærer jo alle sammen på forskellig måde, så du skal finde den metode, der passer til medarbejderen for, at afdelingen fungerer bedst muligt. Jeg ved jo heller ikke, om jeg vil trives med det. Det ved man ikke, før man har prøvet det. Det eneste, man kan fortryde, er, hvis man ikke har prøvet det af. Og hvis livet siger, at jeg skal en tur til udlandet, er det måske der, jeg skal bo. Lige nu er jeg mig selv og kan fokusere på min karriere, og hvis den bringer mig til USA, så tager jeg det med.”

Familie og børn

På hjemmefronten drømmer Sebastian om en familie med to børn, mens Charlotte siger, at det med familie og børn er ikke er noget, hun nødvendigvis skal. Det afhænger af, om hun møder en, hun har lyst til at få børn med.