Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) vil ikke støtte forskerprogrammer, der særbehandler kvinder. I et interview med Altinget.dk udtaler han bl.a.: “Jeg kan allerede nu sende et meget klart signal til de politiske partier. Vi kommer ikke til at fremme kvindeforskerprogrammer.
Ministeren henviser her særligt til det såkaldte YDUN-program, som gjorde det nemmere for kvindelige forskere at få midler til deres forskning, der blev vedtaget i 2013.
KVINFOs direktør Nina Groes beklager ministerens udmelding: ”Ligestilling skal være et fokus på ledelsesniveau. Det er det i de andre nordiske lande, hvor det er skrevet ind i universitetslovene. Det betyder, at man skal arbejde målrettet og struktureret med ligestilling og med en klar ansvarsfordeling”.