Det jordanske parlamentsmedlem Wafaa Bani Mustafa og Nepals undervisningsminister Chitra Lekha Yadav er to af de prominente gæster, som er med fra åbningen af Women in Politics-konferencen.
Fra en række lande vernden over er 250 politikere, aktivister og universitetsfolk samlet for at fokusere på kvinders demokratiske rettigheder og for at finde nye veje fremad.
Konferencen blev åbnet af folketingsmedlem og tidligere minister Mette Gjerskov med en klar og personlig tale.
Med udgangspunkt i sin egen families historie de sidste 100 år, fra hendes bedstemors bedstemor, som alene forsørgede sine forældreløse børnebørn som vaskekone og så til hende selv som økonom og folketingspolitiker understregede hun fremskridtene, men også alt det, der mangler både i Danmark og verden.

Den todages konference vil tage en række af de problemer og barriere op, som der er for kvinder i politik før deltagerne vil slutte sig til fejringen af 100-års jubilæet for kvinders stemmeret på Grundlovsdag på fredag.