Mona Eltahawy, som er uddannet journalist og bor og arbejder i USA, beskæftiger sig med arabiske kvinders menneskerettigheder eller mangel på samme. Hendes bog, der på dansk hedder ”Jomfruhinder og jihad: Hvorfor Mellemøsten har brug for en seksuel revolution”, er baseret på et essay hun skrev i 2012 under det arabiske forår. Essayet, som hedder ”Why Do They Hate Us?”, handler om det kvindehad, der eksisterer i det arabiske samfund, og Eltahawy skrev det i kølvandet på en demonstration på Tahrir-pladsen i Cairo, hvor hun selv blev seksuelt forulempet.
Eltahawy giver i sin bog stemme til en lang række muslimske kvinder fra Mellemøsten og Nordafrika, som beretter om deres egne oplevelser med seksuel og social udnyttelse. Eltahawys mål er på baggrund af disse beretninger at fortælle, hvordan det arabiske samfund kan og må tage et opgør med de sociale strukturer, der muliggør disse overgreb. Eltahawy er en ivrig blogger og mener, at internettets store demokratiske potentiale kan muliggøre den seksuelle revolution, som hun efterlyser. 
Eltahawy interviewes af journalist og forfatter Lone Kühlmann.
Arrangementet foregår onsdag d. 16. september kl. 20.00 i Dronningesalen på Den Sorte Diamant
Læs mere om arrangementet på KB’s hjemmeside
Læs artikel i Webmagasinet om Mona Eltahawy