Arbejdsmarkedet i Danmark er et af de mest kønsopdelte i verden. Mænd udgør kun tre procent af danske sygeplejersker, fem procent af social- og sundhedsarbejdere og 14 procent af pædagoger. Det er der grund til at gøre noget ved ifølge den nyslåede ErhvervsPhD, sociolog Kenn Warming. For nyligt forsvarede han sin afhandling Mænd i omsorgsfag – En interviewundersøgelse af mænds oplevelser og erfaringer som professionelle i tre kvindedominerede fag. Her ser han nærmere på, hvorfor mænd overhovedet vælger omsorgsfag, og hvordan de agerer og trives på en kvindedomineret arbejdsplads. Kenn Warming, der har forsket i mænd på kvindearbejdspladser siden 2003, har dybdeinterviewet 45 mænd i den forbindelse, deriblandt 11, som har forladt omsorgsfagene igen.
Perspektiverne i at få mænd ind i omsorgsfagene er åbenbare, ifølge Kenn Warming. “De ældre, syge og børnene vil få glæde af en større mangfoldighed. Demografien tilsiger, at omsorgsfagene er vækstfag, modsat typiske mandefag indenfor industrien og byggeriet. Da omsorgsarbejdet ikke kan outsources, er det oplagt at få mænd over i de fag,” siger Kenn Warming.
Det er dog, som tallene viser, nemmere sagt end gjort.
Et af formålene med Kenn Warmings afhandling er at fortælle om omsorgsarbejdet ud fra mændenes perspektiv. Ofte beskriver man arbejdet ud fra majoritetens, dvs. kvindernes, udgangspunkt. Ved at fokusere på mændenes egne beskrivelser kan man måske appellere til andre mænd og få dem ind i fagene, fremhæver Kenn Warming. “Historien viser, at fag kan skifte køn. Vi kender fænomenet fra akademiske fag og delvist fra malerfaget. I Italien er knap 20 % af alle sygeplejersker mænd.” Det betyder, at de største barrierer for mænd i kvindefag er kulturelle og sociale, og det er positivt. “Så ved vi, at de kan ændres.”

Grænsebrydende mænd

I løbet af de mange interviewsamtaler har Kenn Warming bemærket, at det ofte er vigtigt for adskillige mænd meget hurtigt i løbet af interviewet at markere, at de er heteroseksuelle. Det gør de ved en passant at nævne deres civilstand, fortælle om børnene og konen eller kæresten. Det er nemlig en udbredt fordom, at mænd i eksempelvis sygeplejen er bøsser. Kenn Warming havde såmænd selv forestillet sig, at det forholdt sig sådan. “Jeg er også underlagt de kulturelle forestillinger og stereotyper, som vi har i samfundet. Jeg kendte ingen mandlige sygeplejersker, så jeg troede, at de var homoseksuelle. Det sagde fordommene jo.”
Men fordommene holdt ikke en meter, og Kenn Warmings forskning viser, at mænd i omsorgsfag tit er, hvad han kalder hypermaskuline. “De var eksempelvis tidligere vægtløftere, havde tatoveringer op og ned af armene og så videre. Min afhandling viser, at mænd i omsorgsfag er langt mere traditionelle, end deres grænsebrydende karrierevalg tyder på,” siger Kenn Warming.

Modige og selvstændige

Det er klart, at den måde, mænd forstår sig selv som mænd, og den måde, andre opfatter dem som mænd, kommer i fokus, når de vælger et typisk kvindefag. I den sammenhæng bruger de nogle interessante forklaringsmæssige kneb, fortæller Kenn Warming. Mange opfatter sig selv som rebelske og anser dét at bevæge sig ind på kvindernes domæne som udtryk for selvstændighed og mod. På den måde bliver et utraditionelt valg af fag udtryk for maskulinitet.
“I konkrete arbejdsopgaver, for eksempel med børnepasning, fortæller de, at de slås med børnene og griner meget. De fortæller generelt mere om interaktionen end aktiviteten og bruger en retorik, der let kobler sig op på at være en traditionel mand.”
Samtidig vælger mænd i omsorgsfag ofte at indgå i opgaver, hvor de er kulturelt genkendelige som mænd. De laver selvfølgelig alle de omsorgskrævende opgaver på lige fod med kvinderne, men varetager også andre opgaver, som de kan hænge deres maskulinitet op på. Det drejer sig eksempelvis om IT-opgaver eller opgaver med særlige mekaniske hjælpemidler. “Faktisk kan man tale om en glidende kønsarbejdsdeling på mange af disse arbejdsplader,” siger Kenn Warming.
Ofte er mændene meget traditionelle i privatsfæren. De renoverer huse, kører motorcykler, og nogle tager desuden deres fritidsaktiviteter ind i faget. En af de mænd, Kenn Warming interviewede, er rollespiller: “Han bruger rollespillet som et pædagogisk redskab. Når han fortæller sine mandlige venner om den manøvre, ser de positivt på hans arbejde. Han bliver jo betalt for at dyrke sin fritidsaktivitet.”

Mand-til-mand interviews

Kenn Warming er ikke blind for, at hans egen position som mandlig forsker spiller ind i interviewsituationen. Tilmed er han en bestemt type mand, nemlig høj og muskuløs, og det er tydeligt at se, at han i sine unge dage dyrkede vægttræning. “Det er jo mig som mand, der interviewer. Og vi ved i interviewkontekst, at den interviewede gerne vil sige det, vedkommende tror, intervieweren gerne vil høre. I denne sammenhæng betyder det, at mænd gerne vil vise maskulinitet overfor en anden mand, og de fortæller mig nogle andre ting, end de ville fortælle en kvinde. Der opstår en vi-følelse mellem os. Forskere i udlandet mener, det er vigtigt at få mænd på banen i denne type forskning, netop for at se på, hvordan mænd taler til andre mænd, og hvilke ting, de betoner som vigtige. Derfor synes jeg, at min afhandling er et særligt bidrag til dette forskningsfelt.”
Selv om mændene fremhæver specielle maskuline måder at udøve deres profession på, viser Kenn Warmings afhandling dog også, at de fleste mænd vælger omsorgsfag af stort set de samme grunde, som kvinder vælger omsorgsfag, nemlig fordi de ønsker at have noget med mennesker at gøre. De ønsker også at få en umiddelbar respons på deres arbejde, og så har omsorgsarbejdspladserne den fordel, at de er lettere at kombinere med et familieliv. Som en af mændene siger, “Du kan meget bedre jonglere med din fritid i omsorgssektoren.”

Glasrulletrappen kører

De fleste mænd, der bliver i faget, har ikke overraskende en positiv oplevelse af deres rolle på arbejdspladserne. De føler, at de bliver godt modtaget af kvinderne, og nogle fortæller, “at de har det som blommen i et æg”. Som en mand siger: “Man kan vælte sig i kvinder, hvis det er det, man har lyst til.” Kvinderne ser dem som kollegaer, der kan bidrage med noget særligt, for eksempel med at hjælpe de ældre, fordi mændene har større muskelstyrke. Samtidig er der ofte tale om, at mændene tager nogle mandlige privilegier med ind på kvindearbejdspladsen. Og det er mange helt bevidste om. Som Kenn Warming skriver i sin afhandling, “… mændenes generelle fornemmelse er, at de betragtes som ligestillede og har ‘det nemmere’ og ‘slipper lettere’, end deres kvindelige kollegaer.”
Nogle mænd har også mulighed for at tage en tur på det, en amerikansk forsker har døbt the glass escalator, eller glasrulletrappen. “Den er en pendant til glasloftet og betyder, at mænd stille og rolige bliver kanaliseret op i lederstillinger. Der er en forventning i bedste patriarkalsk stil om, at mænd gerne vil have magt, status og mere i løn. Faktisk skal de gøre noget aktivt for at bevæge sig ned ad rulletrappen og legitimere og argumentere for, hvorfor de hellere vil varetage konkrete omsorgsopgaver,” siger Kenn Warming. Forventningerne strider i nogen grad mod det forhold, at mange mænd netop søger omsorgsfagene på grund af “rugbrødsopgaverne”, altså at være sammen med børnene, de ældre og patienterne.
I løbet af et interview med en pædagog gik det eksempelvis op for vedkommende, at han i grunden aldrig havde ønsket at blive institutionsleder. Det var bare sket. Han havde søgt faget for at bruge sin musikbaggrund som et pædagogisk redskab sammen med børnene. Samtidig, fremhæver Kenn Warming, søger især mandlige pædagoger aktivt administration og ledelse. Det sker, fordi mænd, der arbejder med børn, skal leve med mistanken om, at de nok er pædofile. Og i længden kan den mistanke være svær at leve med.

Det synlige køn

Hvis man vil rekruttere og fastholde mænd i omsorgsfagene, er det væsentligt at klarlægge de omstændigheder, der får mænd til at forlade fagene. “Hvis vi kun snakker med mænd, der har det godt, får vi kun succeshistorierne. Så finder vi ikke frem til de faktorer, der gør, at mænd ikke har lyst til at blive,” siger Kenn Warming. Han er da også den første forsker i Danmark og internationalt, der har sat netop denne gruppe under lup.
Herudfra konkluderer han, at det er en udbredt forestilling, at lønnen er alfa og omega, men stort set alle mænd, der går ind i disse fag, ved, at lønnen ikke er høj. “Men løn er ikke kun kroner og ører. Den handler også om anerkendelse og om at komme hjem med en god følelse af at have gjort en forskel, at have gjort noget godt,” siger Kenn Warming. Omvendt betyder det, at hvis den følelse ikke indtræder, ser nogle mænd ikke nogen grund til at fortsætte i faget. Det kan være på grund af dårlige arbejdsforhold, nedskæringer eller stress. En forsigtig konklusion er da også, at en højere løn muligvis ville kunne tiltrække flere mænd, men lønnen er ikke den væsentligste faktor i forbindelse med at fastholde dem i faget.
Kenn Warmings afhandling viser, at den overvejende årsag til at mænd forlader fagene er, at de ikke føler sig som en del af det kollegiale fællesskab. “De nævner, at kvinderne tier, når de kommer ind i lokalet. De oplever ikke, at kvinderne respekterer dem som rigtige mænd.” Det er nemlig ikke altid et spørgsmål om, at mænd bliver favoriseret i kvindefag. Eksempelvis er den individuelle mand på en kvindearbejdsplads meget synlig. Det kan være en god ting, hvis man klarer det godt: “Men hvad hvis man en dag har det dårligt, eller det går dårligt på hjemmefronten, og man ikke kan præstere. Så ved alle, hvem du er, og kan snakke om dig,” siger Kenn Warming.
Det er dog vigtigt at fastholde, at de mænd, der forlader fagene, ikke gør det på grund af arbejdets karakter. De vil gerne arbejde med at tage sige af de syge, børnene og de ældre. Det ser Kenn Warming som en åbning i forhold til at få flere mænd i fagene.
“Man kan gøre noget ud af at forberede kvinderne på, at de får mandlige kolleger, og man kan samle gruppen af mænd på arbejdspladsen. Her kan de snakke om særlig problemer vedrørende eksempelvis pædofili-mistanker, eller hvordan man tackler ældre, der ikke ønsker mandlige SOSUere. Flere mænd sammen betyder, at det kan blive muligt at skabe en fælles faglig identitet som omsorgsyder og mand,” siger Kenn Warming.