Den 8. marts gæstede hun København for at deltage i fejringen af 100 årsdagen for den internationale kvindedag.  

Ingen skel mellem den nationale og internationale kamp for kvinderettigheder

”Jeg er med til at fejre den internationale kamp dag for kvinder, for jeg skelner ikke mellem den nationale og den internationale kamp, når det gælder kvinders rettigheder, fortæller den gråhårede kvinde med en fast stemme til Women Dialogue, da jeg møder Nawal Al Sadawi i København i anledning af fejring af 100 året for kvindernes internationale kampdag. 
Den feministiske forfatter Nawal Al-Saadawi er især optaget af, hvordan de generelle politiske rettigheder bliver forbedret, for efter hendes opfattelse er det helt afgørende i kampen for at forbedre ligestilling og kvinderettigheder i både de arabiske lande og på et internationalt plan.
Oprindeligt er Nawal Al-Saadawi uddannet læge, men hun er især kendt for det omfattende forfatterskab, de politiske aktiviteter i Egypten og som politisk debattør, når det gælder forbedring af kvinders rettigheder i Mellemøsten.

Økonomi spiller en stor rolle

”Den økonomiske tilbagegang betyder, at kløften mellem de rige og de fattige forøges, og racisme og undertrykkelse af etniske og religiøse minoriteter breder sig, understreger Nawal Al-Saadawi.  Her rammes kvinderne særligt hårdt, mener Al-Saadawi, og hun pointerer, at man kan tale om en ”kvindeliggørelse af fattigdommen”. For når den økonomiske krise strammer, så står kvinderne først for skud, når arbejdsgiverne skal fyre, tilføjer hun.
Men Al-Saadawi peger på, at de arabiske kvinder i Mellemøsten har meget store udfordringer, og efter hendes opfattelse er fattigdommen, den politiske undertrykkelse og mangel på reformer nogle af de væsentligste hindringer.
”Kvinderne udgør halvdelen af samfundet, men kvinderne kan ikke opnå flere rettigheder, hvis samfundet generelt er undertrykkende. Derfor kobler jeg også undertrykkelse af kvinder sammen med samfundets generelle strukturer i alle mine bøger og artikler. For efter Al Saadawis opfattelse er der desværre en stor kløft mellem kampen for kvindes rettigheder og den øvrige politiske kamp i de arabiske lande.
”Vi står over for store udfordringer, men roden til alle problemerne er kolonialismen”. Og iflg. Al-Saadawi finder man årsagen til nutidens kønsproblematikker i den kolonialistiske fortid.
Her mener hun, at fx de ægyptiske kvindeorganisationer selv bærer en del af ansvaret for, at kvinders rettigheder ikke i væsentlig grad er forbedret:
 ”De fleste ægyptiske kvindeorganisationer er svage. Mange modtager donationer fra Vesten, og dette sker under betingelse af, at de skal behandle bestemte emner som fx omskæringer af kvinder”, understreger hun.
Ifølge Al-Saadawi bliver ngo’ernes arbejde en måde at kontrollere kvindekampen på ved at fastholde et fokus, der tjener vestlige og hjemlige regeringsinteresser. Dermed forhindrer de kvinderne i at nå konkrete politiske rettigheder, fordi ngo’erne skarpt adskiller de civile –  og dermed kvinderettigheder fra de politiske rettigheder.
”Ngo’erne arbejder med overfladiske emner, når de mener, at kvindekampen handler om sex og personlige problemer. Det viser stor uvidenhed om, hvordan et samfund kan udvikles. Der er brug for flere politiske rettigheder, for at kvinderne kan opnå deres civile rettigheder.”
”Jeg mener, at den største del af disse ngo’er har haft en negativ indflydelse på kvindekampen. Vi har jo tusindvis af disse ngo’er, men hvor er deres resultater, og hvilken effekt har de? Kvinderne står stadig uden indflydelse, og deres situation er blevet forværret, efter at mange af disse organisationer er kommet til”. Al-Saadawi påpeger, at det fx stadig halter med kvinders uddannelse og tilføjer, at en af konsekvenserne er, at: ”Tildækning af kvinder, omskæring af unge piger og flerkoneri for alvor er vendt tilbage ”.

”Min kuglepen er fri”

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Som et resultat af det politiske system og den herskende kultur, står egyptiske kvinder stadig uden for politisk indflydelse, ifølge Al-Saadawi. Hun forsøgte selv at få en politisk karriere og stillede op til præsidentvalget i 2005. Hun var dog nødt til at trække sit kandidatur tilbage, da den egyptiske lovgivning kræver, at præsidentkandidater skal være medlem af et godkendt politisk parti. En lov, som Al-Saadawi mener, har ødelagt hendes politiske karriere: 
”Jeg valgte at stille op til præsidentvalget i 2005, men efter at jeg kunne se, at der alligevel ikke var mulighed for at stille op, valgte jeg at kæmpe på andre måder. Jeg tror ikke længere på de politiske partier i Egypten. Både oppositionen og styret vil ikke have flere folk i det politiske liv, de er glade for status quo”.  
Al-Saadawi mener, at vejen frem er mere oplysning og en bedre organisering af de arabiske samfund. Hun er fast besluttet på at gøre sit for at opnå disse to ting:
”Jeg er stemmen for den tavse majoritet, og min drøm er, at denne majoritet vil begynde at tale. Jeg taler fornuftens sprog, jeg tilhører ikke nogle partier eller grupper, mine tanker og min kuglepen er frie, der er ingen, som har købt dem”, slutter hun.