Jeg lover at nå målet om 30 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer i 2015 og 40 procent i 2020 ved aktivt at rekruttere kvalificerede kvinder til at erstatte de mandlige bestyrelsesmedlemmer, der går af.”

Sådan lyder, i al sin enkelthed, “Women on the Board Pledge for Europe”, eller “Europæisk Ed om Kvinder i Bestyrelsen”, som EU kommissær for ligestilling og borgerrettigheder, Viviane Reding, vil have de europæiske virksomheder til at skrive under på.

Dette er, siger Reding, en sidste chance for virksomhederne til at bevise, at de gør en målrettet indsats for at ændre på det, som kommissæren kalder “en mandskvote på 97 procent.”

De tal, som hun fremlagde på et møde med erhvervsliv, fagbevægelse og kvindeorganisationer i Bruxelles den 1. marts viser, at kun tre procent af bestyrelsesformændene og 12 procent af medlemmerne af bestyrelserne i de store børsnoterede virksomheder i EU er kvinder. Andelen svinger fra 26 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer i Finland til to procent i Malta. I Danmark er tallet ti procent.

Hvis selvregulering ikke virker, bliver det kvoter

“Jeg tror, at selvregulering kan gøre en forskel. Men den 8. marts 2012 vil jeg se på tallene igen. Og hvis problematikken ikke kan løses med selvregulering, er jeg parat til at tage yderligere skridt på EU-plan, herunder et direktiv med kvoter”, sagde Viviane Reding efter mødet.

Viviane Redings udspil er en opfølgning på EU-Kommissionens Strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder fra september sidste år, som er Kommissionens nye “køreplan for ligestilling” [også kaldet en Roadmap , red.] for de næste fem år. Her nævner Kommissionen muligheden for at gribe ind med direktivforslag om kønskvotering til bestyrelserne i de store eurpæiske virksomheder, hvis de ikke selv skaffer kvinderne adgang til økonomiens og beslutningernes øverste luftlag.

Det er denne trussel, Viviane Reding nu rasler med i en gennemprøvet strategi, som hun tidligere har benyttet over for de europæiske virksomheder. Først får de en frist til at løse et givet problem selv. Lykkes det ikke, falder direktivhammeren.

Redding har prøvet det før

Det var sådan, hun gik til værks som kommissær for telekommunikation, for at få teleselskaberne til at sænke deres tariffer på såkaldt “roaming” eller brug af sin mobiltelefon i et andet EU-land. Reding gav teleselskaberne et år til at sænke deres tariffer. Da det ikke skete, lagde Kommissionen på hendes initiativ loft over priserne.
“Women on the board pledge for Europe er et frivilligt løfte om at hæve kvindernes andel af bestyrelsesposterne til 30 procent i 2015 og 40 procent i 2020. At skrive under på erklæringen er et første skridt henimod en løsning, og jeg håber, at rigtig mange virksomheder vil skrive under og vise et godt eksempel. Men det handler ikke kun om kvantitative mål. Det står virksomhederne frit for selv at definere deres egen troværdige vej til flere kvinder i topstillinger”, siger Viviane Reding til KVINFO.

Foreløbig står virksomhederne ikke ligefrem i kø for at komme til at sætte deres underskrift på et løfte om at nå præcise procentsatser for andelen af kvinder i deres bestyrelser.

Men hvor de europæiske brancheorganisationer i roaming-sagen ikke holdt sig tilbage med kritik af kommissæren, er kommentarerne til Viviane Redings “sidste chance” mildt sagt forsigtige.

Danske virksomheder afventer udspil fra Lykke Friis

Ingen kritiserer åbent kommissærens målsætning om 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Men virksomhederne vil heller ikke sige hverken ja eller nej til at underskrive Redings “Pledge”. De vil faktisk helst ikke sige noget overhovedet.

For hvis de lover at skrive under, binder de sig mere eller mindre til at indføre kønskvotering at sig selv. Siger de nej, fremstår de som fjender af ligestilling.

“Vi har ikke tid til at konsultere alle vore medlemsorganisationer om, hvorvidt de vil skrive under eller ej, og vi vil ikke kommentere kommissærens måde at håndtere dette spørgsmål på”, lyder det fra Peter Vertessy, talsmand for BusinessEurope, der deltog i mødet med Viviane Reding den 1. marts som repræsentant for 40 europæiske industriorganisationer. Han henviser i stedet til en pressemeddelelse, hvor BusinessEurope erklærer, at:
“BusinessEurope erkender, at mere bør gøres for at få kvinder i bestyrelserne, men kvoter er ikke den rigtige løsning. Der er sket store fremskridt i løbet af de sidste ti år, især takket være bløde tiltag, men virksomhederne har brug for mere tid til at tilpasse sig sådanne tiltag.”

Blandt mødedeltagerne var også Sten Scheibye, bestyrelsesformand i NovoNordisk. Her oplyser virksomheden, at “Women on the board Pledge er noget, Sten Scheibye vil tage op i bestyrelsen. Men han ønsker ikke at kommentere initiativet, før det er blevet forelagt bestyrelsen.”
I A.P. Møller – Maersk, hvor Jakob Tomasen, leder af Maersk Olie og Gas, er udnævnt til at deltage i ligestillingsminister Lykke Friis’s nye mandepanel, har man heller ikke taget stilling til Women on the board Pledge.

“Vi venter på et udspil fra Lykke Friis, for som underskriver af det danske Charter for flere kvinder i ledelse vil vi gerne høre vores egen ministers mening, før vi udtaler os om Viviane Redings initiativ”, siger senior director Maria Aagaard Pejter, som har ansvaret for Maersks arbejde med kvinder i ledelse.

KVINFO har også spurgt ligestillingsminister Lykke Friis, hvad hun mener om det europæiske Pledge, men det har ikke været muligt at få et svar fra ministeren.

Afspejler kønsskævheden uddannelsesvalg?

A.P. Møller – Maersk har idag 18 procent kvinder på mellemlederniveau, syv på seniorlederniveau og fire procent kvinder i topledelsen. I bestyrelsen sidder to kvinder.
“Vi er helt klart langt fra Viviane Redings 40 procent, men det afspejler også kønsskævheden i vores industri og i uddannelsesvalget, hvor færre kvinder end mænd uddanner sig til for eksempel petrokemiingeniør. Der er ganske enkelt færre kvinder i den talentpool, vi fisker i. Men vi har arbejdet målrettet med for eksempel kønsneutrale rekrutteringsprocesser og med fleksibilitet i virksomheden. Vi synes, det danske charter er godt, fordi det ikke opstiller samme mål for alle virksomheder”, siger Maria Aagaard Pejter.

DI, erhvervslivets organisation for 10.000 medlemsvirksomheder [tidl. Dansk Industri, red.], forventer heller ikke, at medlemmerne vil skrive under i stort tal.
“Set fra DI’s synsvinkel er flere kvinder i ledelse vigtig, og vi har derfor sammen med en række af vores medlemsvirksomheder haft dette fokus i flere år. Men vi er ikke enige i, at kønskvotering er det rette middel til at få flere af de kompetente danske kvinder ind i bestyrelserne. Virksomhederne er de bedste til at vurdere og sikre, at der er de rette kompetencer til stede for at kunne fungere optimalt som virksomhed. Og desuden mener vi, at bestyrelserne er det forkerte sted at starte, eftersom det er nødvendigt først at få flere kvinder ind i “fødekæden” til topledelse, og derefter ind i bestyrelser. Det er altså vigtigt at få rekrutteringsgrundlaget på plads først”, siger Helle Rebien, fagleder på mangfoldighed på ledelsesområdet i DI.

Men meningen med Viviane Redings initiativ er jo netop, at virksomhederne risikerer at få et direktiv med kønskvotering, hvis de ikke skriver under eller på anden måde dokumenterer, at de har iværksat initiativer, der vil øge andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Reding overbevist om, at virksomhederne tager udfordringen op

Hertil siger Helle Rebien fra DI, at “Viviane Redings Women on the Board Pledge for Europe er vanskelig at forholde sig til på nuværende tidspunkt, da det mig bekendt ikke er meldt ud, hvordan hun vil drive det i gennem, og hvilke konsekvenser det har, hvis man skriver under eller ikke skriver under.”

Og det vil Viviane Reding helst ikke ud med. KVINFO har spurgt hende, præcist hvilke resultater, herunder hvor mange underskrifter hun vil være tilfreds med, for ikke at gøre alvor af at fremsætte et direktivforslag.

“Mødet med virksomhedsledere og bestyrelsesformænd den 1. marts var meget produktivt, og jeg er overbevist om, at virksomhederne vil tage udfordringen op”, siger Viviane Reding.

Hun peger på, at holdningen i Europa generelt bliver mere og mere positiv over for en målrettet indsats for at skaffe kvinderne adgang til de økonomiske beslutningsprocesser på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne.

“Når jeg ser ud i Europa, er der en klar enighed om, at det er nødvendigt at handle. Alle er enige om, at underrepræsentationen af kvinder i erhvervslivet ikke kan fortsætte, fordi økonomi og samfund taber på det. Spørgsmålet om kønskvotering vinder mere og mere frem i Euopa, hvor flere medlemslande enten allerede har vedtaget lovgivning, som Frankrig og Spanien, eller overvejer det stærkt, som Italien, Belgien og Holland. Men kvoter er ikke et mål i sig selv. Det er kun et middel til at nå målet. Det er for at nå dette mål, at medlemslandene vedtog Den europæiske Ligestillingspagt. Men det er vigtigt at slå fast, at der ikke er noget direktivforslag på bordet endnu”, siger Viviane Reding.

Spørgsmålet er, om der kommer et direktiv

For nok har Norge med sin lov fra 2008 om 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer virket som en øjenåbner i EU, hvor flere lande har fulgt det norske eksempel. Spanien har vedtaget en ligestillingslov, som i 2015 vil give fortrinsret i offentlige licitationer til virksomheder, der har 40 procent kvinder i bestyrelserne, men uden sanktioner over for dem, der ikke har. Frankrig har ganske smertefrit og uden større offentlig debat indført et krav om at hæve andelen af bestyrelsesmedlemmer fra de nuværende ni til 20 procent i 2014 og 40 procent i 2017.

I Belgien har ligestillingsminister Joëlle Milquet bebudet et lovforslag om 30 procent kvinder i aktielselskabsbestyrelserne, men den belgiske regeringskrise har foreløbig bremset initiativet. Til gengæld har en parlamentskommission i Italien, hvor fem procent af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder, givet grønt lys for en lov, der kræver 20 procent kvinder i 2012 og 30 procent i 2015 i alle offentlige og børsnoterede selskaber. Også i Holland er overvejelser i gang om kønskvotering.

Men i de øvrige lande foretrækker man stadig frivillige ordninger, for eksempel i form af hensigtserklæringer som det danske Charter for flere kvinder i ledelse, som foreløbig er blevet underskrevet af 110 offentlige og private virksomheder, heraf omkring 70 offentlige administrationer.

Ekspert: EU er god til at sætte topledelse på dagsordenen

Professor Drude Dahlerup fra Statsvetenskapliga Institutionen ved Stockholms Universitet, som har forsket i kvinders politiske repræsentation og kvoter, har ingen tiltro til, at Viviane Reding rent faktisk kan omsætte sin trussel om et EU-direktiv med kønskvotering til virkelighed. I den forstand har kommissæren ikke placeret Europa på et “fast-track” mod øget økonomisk magt til kvinderne.
“Hun har næppe nogen jordisk chance for at få et direktivforslag igennem i Kommissionen, hvor seks kommissærer er socialdemokrater, mens resten er konservative og neo-liberale.
Ministerrådet, som i givet fald skal vedtage et direktivforslag fra Kommissionen, er domineret af konservative regeringer, så der er chancerne også ganske små”, konstaterer Drude Dahlerup.
“Hvad hun måske kan få igennem, er en anbefaling om, at medlemslandene bør ændre sig på dette punkt og arbejde for flere kvinder i bestyrelserne, hvilket jeg støtter. Og jeg synes, det er rigtig godt, at Viviane Reding har sat spørgsmålet om kvinder i virksomhedernes topledelse på dagsordenen. Det er netop det, EU er god til. Det er også fint at forsøge med frivillige aftaler med så præcise målsætninger som muligt.”
“Men det, der virkelig batter noget, er trusler om lovgivning på nationalt plan. Det så vi i Sverige. Da den borgerlige regering fjernede den trussel efter regeringsskiftet i 2006, holdt kvindeandelen op med at stige. Og i det seneste år er andelen af kvinder i bestyrelserne faldet fra 19 til 15 procent”, påpeger Drude Dahlerup.

Denne analyse understøttes af 2010-udgaven af det internationale konsulentfirma McKinsey’s undersøgelse af kvindernes adgang til den økonomiske beslutningssfære, Women Matter.

“Et flertal af europæiske ledere anerkender nu kønsmangfoldighed i topledelsen som en kilde til økonomisk vækst. Dette afspejler en overvejende positiv indstilling til kønsligestilling. Men denne positive holdning omsættes ikke i konkret handling”, hedder det i undersøgelsen, som også konkluderer, at “tværtimod almindelige antagelser er forøgelsen af antallet af kvindelige universitetsuddannede ikke i sig selv nok til at lukke kønsgabet i virksomhederne.”

Selv om virksomhederne svarer positivt, når de bliver spurgt om deres indstilling til kønsligestilling, har hver tredie europæiske virksomhed ikke iværksat nogen strategi overhovedet for at øge kvindernes adgang til topposterne.

Redings initiativ påpeger virksomhedernes kløft mellem ord og handling

Det er måske lige præcis denne kløft mellem ord og handling, Viviane Redings initiativ kan sætte fokus på. Hvis ingen eller kun meget få virksomheder underskriver Women on the board Pledge for Europe og demonstrerer, at de virkelig ønsker at handle for at øge andelen af kvinder blandt beslutningstagerne, vil de få et forklaringsproblem.
“Vi ser jo, at de frivillige ordninger ikke fungerer. Jeg tror, det i allerhøjeste grad er et godt initiativ”, siger det danske medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokratiet, Britta Thomsen, som er medlem af Parlamentets ligestillingsudvalg.

“Viviane Reding har tidligere vist, at hun er villig til at få virksomhederne til at makke ret. Og jeg tror, hun hurtigt kan få flertal for et direktiv-forslag med kønskvotering. Norge har vist, at det kan lade sig gøre, og at vi ikke har råd til at lade være med at bruge kvindernes talentmasse. Som Norges konservative, mandlige ligestillingsminister sagde, da han fremsatte det norske lovforslag, så ville der gå 108 år, før udviklingen af sig selv skaffede 40 procent kvinder i bestyrelserne”, siger Britta Thomsen.
Selv anslår Viviane Reding, at kvinderne skal vente 50 år endnu, hvis fremskridtene fortsætter i samme rytme som nu.
“Jeg tror stadig på, at ændringen kan ske ved selvregulering. Det er derfor, jeg har startet en dialog med erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. De skal spille en vigtig rolle, og de fortjener en sidste chance til at gøre det selv og være kreative, så EU Kommissionen ikke behøver at være det”, siger Viviane Reding.
Nedtællingen er igang. Afgørelsen kommer på kvindernes 101. internationale kampdag, den 8. marts 2012.