New York 7.11.2004

Værdier – hvilke værdier?:

Foran
en vinbutik på Broadway står en tavle, der byder løberne velkomne til
New York Marathon i dag. De sidste ord lyder: “Giv en New Yorker et
knus. Vi har lige tabt et valg.”

Det amerikanske valgs indirekte
vindere og tabere er i fuld gang med at blive analyseret i aviser og
morgen-tv. Hvordan kan det være, at republikanerne vandt så
overbevisende, og demokraterne tabte næsten alt, hvad de kunne tabe?
Hovskisnovski Hollywood kunstnertyper er blandt dem, der får skylden for
de liberales valgnederlag. Skuespiller og instruktør, John Cameron
Mitchell (kendt fra filmmusicalen Hedwig and the Angry Inch
(2002) med transseksualitet som tema) har været i Ohio og gå fra dør til
dør for præsidentkandidat John Kerry. Han føler sig ikke mere ude af
trit med resten af Amerika, end han gjorde før. “Jeg kan altid tage
tilbage til New Yorks Forenede Stater og føle mig hjemme,” siger han til
New York Times.

Ifølge adskillige kommentatorer behøver
dette valg da heller ikke betyde, at amerikanerne har bevæget sig
synderligt i en religiøs eller fundamentalistisk retning. Heller ikke i
Midtvesten.

Ikke et skridt mod højre

“Spis
brød til”, lyder budskabet fra nogle af de meningsmålingseksperter, der
har set på såkaldte exit polls, hvor vælgerne blev bedt om at beskrive,
hvad der betød noget for deres stemme. 22 % pegede på moralske værdier,
og dermed var moralske værdier, det emne flest folk valgte efter. Til
gengæld var overskriften “moralske værdier” den eneste kategori, der var
så vag, at den enkelte vælger kunne lægge i emnet, hvad han eller hun
ville. Derfor blev det en slags “opsamlings-kategori”, som folk valgte
af mange forskellige grunde, mener eksperterne.

Tallene tyder
ikke på, at vælgerne har taget et langt skridt til højre. Tværtimod
siger 55 % af amerikanerne stadig, at abort skal være lovligt i alle
eller næsten alle tilfælde. Kun 16 % går ind for helt at forbyde abort.
Det er ikke en stigning i forhold til tidligere. Og Præsident Bush har
ikke ført kampagne på emnet, gør kommentatorer opmærksom på – han har
blot talt vagt om en “culture of life”. Det forhindrer ikke de kristne
organisationer i at kaste sig over den moderate republikanske senator,
Arlen Specter, der efter valget har udtalt, at præsidenten ikke skal
sætte flere abort-modstandere i Højesteret. De vil ikke blive godkendt i
Senatet, siger Specter. Bush har tidligere støttet Specter i en
valgkamp mod en abortmodstander fra samme parti, og har endnu ikke
blandet sig i den nuværende fejde.

De moderate stemmer, der maner
til besindighed i hysteriet om værdier, påpeger dog også, at
demokraterne har brug for overbevisende svar på de spørgsmål, vælgerne
synes at have indlæst i “moralske værdier”-emnet.

Moralsk normalisering

Hillary Rodham Clinton skal lede demokraterne ud af sumpen, lyder svaret fra mange. Blandt andet fra den konservative avis, Wall Street Journal,
der på deres lederplads hævder, at hun er den eneste, der kan løfte
opgaven med “moralsk normalisering”. Det kulturelle skel mellem de røde –
republikanske – og de blå – demokratiske – stater startede under hendes
mand, hævder avisen. Men hun har udvist stor fleksibilitet og har
langsomt udviklet sig til at være en høg på forsvarspolitikken. At
opgaven nu falder til hende, må få guderne til at smile, skriver Wall Street Journal
– og lederskribenten smågriner nok også selv en anelse, ved tanken om,
hvor fornøjeligt endnu et Clinton-kandidatur kunne blive for
konservative mediefolk.

Hillary selv er for klog til at hoppe på
den vogn, her et par dage efter valget. På gangen i det tekniske
universitet i Brooklyn møder hun pressen med ordene: “Kort, jeg skal ind
og tale.” Hun er ikke ret meget højere end mig og træt i øjnene af
valgkamp og skuffelse. Hun siger blot, at hun har “the best of times” nu
som senator for New York, og at der er mange talspersoner i Det
Demokratiske Parti, der kan tale om “vores værdier”. Derefter skrider
hun på talerstolen og taler om vigtigheden af forskning og udvikling og
gode universiteter i New York, som led i et længe planlagt foredrag.

Hillary
Clinton beviser, at hun tager jobbet som senator dybt alvorligt, og at
det ikke er uden grund, at 61 % af new yorkerne er begejstrede for hende
nu, mod kun 38 %, kort efter hendes valg for fire år siden. Hos
bookmakerne er hun nummer 1 på listen over demokratiske kandidater til
valget i 2008, og alle aviser nævner hende som frontløberen.

Feministerne
elsker Hillary, påpeger flere, men hun kan ikke vinde et valg. Dertil
er der for mange, der har en så dybtliggende skepsis overfor hende, at
de aldrig vil kunne overbevises. Jo, skriver én, hvis hun havde 50 år
til at gøre, som hun har gjort i New York: Mødes med folk, arbejde
hårdt, overbevise dem om, at hun lytter til og arbejder for dem, så kan
hun vinde.

Sådan vil debatten køre noget tid endnu. Hillary Clinton vælger selv, hvornår hun vil træde ind i den.

FORUM/New York 5.11.2004

Højesteret mod højre:

Den
britiske medarbejder i Manhattan-boghandlen fortæller sin kollega,
hvordan han nu bliver nødt til at flytte tilbage til Europa med sin
familie. Han kan ikke lade sine børn vokse op i et land, der er så
massivt på vej mod højre. Havde Kerry vundet, ville han blive, for han
har lige fået en god sygesikring. Hans amerikanske kollega er
uforstående, han håber ikke, valget vil gøre nogen stor forskel.
Kollegaen vil tage hver dag, som den kommer, og se, hvad der sker.

Et
øjebliksbillede fra en sekulær storby, hvor boblen er bristet. Vinduet
til verden udenfor, hvor amerikanere ser meget anderledes ud, er slået
op. Herude raser debatten om valgets betydning på lang sigt – f.eks. for
sammensætning af Højesteret.

Mandatet

Ude i
verden, som den defineres af journalister og politiske analytikere, er
“Mandatet” i centrum. Hvilken ét af slagsen fik præsident George W.
Bush, da han med det største antal stemmer til en amerikansk præsident
nogensinde blev valgt i tirsdags?

Der er bred enighed om, at
Bush går styrket ind i sin anden præsidentperiode, fordi han er den
første præsident siden 1988, der faktisk har fået mere end halvdelen af
de afgivne stemmer. Og de konservative grupper, der var med til at
skaffe ham valget, vil have mandatet brugt. En forfatningsændring, der
skal forbyde homoseksuelle ægteskaber står på ønskelisten, ligesom et
forbud mod forskning med brug af stamceller og – måske vigtigst – en ny
sammensætning af højesteret, der kan betyde enden på den føderalt
sikrede ret til fri abort i USA.

– Nu kommer revolutionen, siger en konservativ drivkraft på forsiden af New York Times. Samme sted påpeger en anden central figur på den kristne højrefløj, James C. Dobson, leder af gruppen, Focus on the Family,
at mange kristne mener, at landet er på randen af ødelæggelse, fordi
det svigter traditionelle familiemønstre. Gennem bøn og handling fra
millioner af kristne, har Gud nu givet amerikanerne endnu en chance, men
den skal bruges i de næste fire år, advarer han.

Bush har
appelleret stærkt til de kristne vælgere, bl.a. ved konsekvent at bruge
udtrykket “a culture of life”, hvor hvert menneske tæller, og ved at
tale meget om værdien af ægteskab og familieliv.

Moralen

Mange
analytikere påpeger, at en præsidents måske største historiske
betydning ligger i, hvem han sætter på bænken i landets domstole,
særligt i Højesteret, der har det sidste ord, når den amerikanske
forfatning skal tolkes. Debatten forstærkes kun af, at den 80-årige
chefdommer William Rehnquist netop nu er alvorlig syg af kræft, og ikke
som lovet kunne vende tilbage til sit arbejde i mandags. Med fire år
mere i Det Hvide Hus er det sandsynligt, at George Bush skal finde hans
afløser, samt yngre modeller af højesteretsdommer John Paul Stevens, der
er 84, og en moderat-liberal støtte af den frie abort, og liberale Ruth
Bader Ginsberg, 71, samt moderate Sandra Day O’Connor, 74, der begge
har haft kræft. Abort blev tilladt med den såkaldte Roe vs.
Wade-afgørelse, der i øjeblikket har støtte af seks af rettens ni
dommere.

Formand for gruppen NARAL Pro-Choice America,
der støtter den fri abort, Elizabeth Cavendish, advarer præsidenten om
stærk mobilisering blandt kvinder, hvis han forsøger at indsætte meget
konservative dommere.

– Ikke engang George Bush kan sige, at
dette valg giver ham mandat til at indskrænke kvinders rettigheder,
sagde hun i en pressemeddelelse efter valget. Også moderate
republikanere påpeger, at valget ikke var blevet vundet uden dem – og at
den bedste måde at række ud til midten på, ville være at udpege
dommere, der har bred appel. Bush selv sagde torsdag, at der vil blive
udpeget dommere, når der er ledige pladser – og så har han ikke sagt for
meget.

I new yorker-avisen, The Daily News, er en ung
kvinde afbildet grædende på Times Square under præsident Bush’
takketale. – Jeg blev meget overrasket, da jeg så alle de røde stater på
kortet, siger en anden kvinde samme sted. Rød markerer republikanernes
sejre i hele det centrale USA, mens demokraternes blå stater på kortet
lå ude langs kysterne. Kun 12 % af vælgerne i New York lod “moralske
spørgsmål” afgøre deres stemme. 22 % af gennemsnittet, og dermed det
højeste antal for noget spørgsmål, sagde at moralske spørgsmål var det
vigtigste for dem. Og 80 % af disse vælgere stemte på George Bush.

FORUM/New York 4.11.2004

W står – også – for Women

W2 skriger New York Post
ud over Manhattans gader. Den konservative tabloidavis udråbte George
W. Bush til vinder af det amerikanske præsidentvalg allerede morgenen
efter valgdagen, tirsdag den 2. november – og dermed timer før senator
John Kerry ringede til Bush og ønskede ham tillykke med fire år mere på
posten.

Det amerikanske præsidentvalg trak ikke så langt ud, som
nogle frygtede, men fik en afgørelse allerede onsdag den 3. november.
Det værste for demokraterne – og alle, der ønskede, de skulle vinde –
var måske håbet. Hele valgdagen tirsdag den 2. november var fuld af
radio- og tv-historier om rekordstort vælgerfremmøde i de såkaldte
svingstater. Flere vælgere betyder normalt flere demokratiske stemmer –
eller det troede man, for efterhånden som resultaterne kom ind, blev det
tydeligt, at Bush så ud til at vinde overbevisende i Florida. Først
tidligt dagen efter valget blev det tydeligt, at heller ikke de uoptalte
brevstemmer i Ohio ville kunne give John Kerry de mere end 150.000
stemmer, der skulle til for at vinde staten – og dermed valget.

Gifte kvinder

51
pct. af vælgerne over hele landet stemte på Præsident Bush, der i
modsætning til valget i 2000 har et flertal af amerikanske vælgere bag
sig. Det er dermed lykkedes præsidenten at overbevise flere amerikanere
om, at han er den bedste repræsentant for det, de står for. Helt
uforståeligt for min taxachauffør på Manhattan, der godt nok også først
kan stemme om fire år, når han har fået sit statsborgerskab – men ikke
for Amerikas middelklasse.

51 % af kvinder stemte for Kerry mod
48 % for Bush. Dette er langt under Gore’s andel af kvindestemmerne. I
2000 stemte 11 % flere kvinder for Gore end for Bush. De unge, der
sidste gang delte sig ligeligt mellem Gore og Bush, stemte denne gang
for 54 % vedkommende for Kerry – men de udgjorde samme 17 % af vælgere
som sidste gang. Det vil sige, at flere af dem kom ud at stemme, for
stemmeandelsen steg fra godt 100 mio. vælgere til godt 113 mio. Men
næsten alle grupper øgede deres stemmedeltagelse – og særligt de hvide,
evangeliske kristne, hvis andel af alle vælgere steg fra 15 til 20 %. De
stemte næsten alle for Bush.

En større andel af gifte kvinder
stemte på præsidenten end ved de seneste præsidentvalg, hvor et flertal i
denne gruppe har støttet demokratiske Bill Clinton og Al Gore. Analysen
går på, at det bl.a. er et udtryk for republikanernes bevidste kampagne
rettet mod disse kvinder, der er blevet kaldt “Security Moms”. Denne
gruppe kvinder er trofaste vælgere.

68 % af gifte kvinder stemte i
2000 mod kun 52 % af enlige kvinder. Den bevidste satsning på de gifte
kvinder fik sin egen delkampagne under overskriften, “W stands for
Women”. Førstedame Laura Bush, der er vellidt af op mod 80 pct. af
amerikanerne, er blevet sendt i felten for at sende en blød og afrundet
besked sammen med den stærke mand, hun er gift med, der kan skabe
sikkerhed og muligheder for den almindelige amerikanske familie. Og et
bevidst arbejde med præsidentens taler har indarbejdet referencer til
familier, de afghanske kvinder, den amerikanske invasion har hjulpet –
og hver af præsidentens valgtaler har nævnt hans kone, der fortjente
“fire år til” i Det Hvide Hus.

Værdier

Samtidig
er det lykkedes for republikanerne at mobilisere de vælgere, de plejer
at få – men i endnu større antal: Hvide mænd, våbenbesiddere og
amerikanere, der regelmæssigt går i kirke, støttede op om Bush i større
antal end de gjorde for fire år siden. Det er dermed lykkedes for
republikanerne at begejstre deres fundament, de vælgere, der får
kommentatorer til at tale om en konservativ bølge i USA.

“Værdier”
har været med til at afgøre valget, mener eksperterne. Ægteskab mellem
personer af samme køn, stamcelleforskning og retten til at eje våben er
faktorer, der har været med til at få de republikanske vælgere til at gå
til stemmeurnerne i rekordstort antal. I 11 stater har der samtidig med
valget været folkeafstemninger om statslove, der skal forbyde ægteskab
mellem homoseksuelle, og opbakningen til dette forslag har fået den
kristne vælgerbefolkning af huse. I Ohio, hvor valget blev afgjort, er
85 pct. imod det, republikanerne kalder “partial birth” abort, dvs. sene
aborter, som John Kerry ikke ville være med til at forbyde, hvis han
var blevet præsident.

New Yorks håb

Den
bemærkelsesværdige person, folk nu vil se i det Demokratiske Parti, er
senator Hillary Rodham Clinton, der f.eks. ifølge tidligere
pressesekretær Dee Dee Myers, er en person, der repræsenterer både de
demokratiske græsrødder – OG muligheden for at gøre partiet til et
midterparti, som det lykkedes for hendes mand, Bill Clinton. Det er
historien her i New York, hvor Hillary Clinton er valgt, og det er måske
den eneste trøst for mange af de new yorkere, der i dag med dybe rande
af søvnmangel graveret under øjnene går rundt i gaderne. Kun på Wall
Street var humøret højt. Glade råb lød fra gulvet på New York Stock
Exchange, da nyheden om John Kerrys telefonopkald til præsident Bush løb
ind.

Jeg så Bush’ sejrstale her til eftermiddag på Grand Central
Station i New York. To unge republikanske mænd klappede, alle andre
iagttog i tavshed, og gik i stilhed.

Stine Carsten Kendal er journalist og kommunikationsrådgiver i Rostra Kommunikation.Hun skriver regelmæssigt for FORUM.