”Jeg er nødt til at begynde min historie med at afsløre en hemmelighed: Jeg tager nøgenbilleder af mig selv,” siger en egyptisk, anonym kvinde og forstætter med at fortælle:

”For mig fungerer nøgenbillederne som en forsvarsmekanisme. Den har jeg udviklet for at lære mig selv at elske min krop i en verden fyldt med vægttabsreklamer og plastikkirurgi, som ellers får mig til at hade min krop og min appelsinhud.”

Kvinden fortæller sin historie til den egyptiske organisation Motoon, der er partnere med KVINFO. Motoon arbejder blandt andet med at vejlede egyptere, særligt kvinder, til hvordan de kan begå sig sikkert på internettet. Årsagen til, at Motoon fokuserer på digital sikkerhed er, at de oplever mange Egyptere har brug for at blive klædt bedre på, siger Nada Kabbary, der er programrådgiver hos Motoon.

”Vi oplever, at mange egyptere slet ikke har styr på, hvordan de bruger internettet sikkert. Det er, selvom de tror, at de har styr på det. Resultatet er desværre ofte vold og afpresning, fordi deres informationer kommer i de forkerte hænder,” siger hun.

5 tips til sikkerhed på internettet

Den egyptiske organisation Motoon driver til daglig et center i Kairo, der giver anbefalinger til kvinder – og hvor kvinder kan komme og få tips til, hvordan de sikrer dem selv bedst muligt på internettet. Mest til kvinder, men også til mænd. Her giver rådgiver Nada Kabbary vejledning i, hvordan du opholder dig sikkert på nettet:

  • Ingen skal give sin kode til nogen – selv ikke din kæreste, for han er måske sød nu men ikke for altid. Heller ikke søstre, brødre, forældre.
  • Lav stærke kodeord, der ikke er nemme at gætte. På din telefon skal du ikke lave mønstre, men brug tal og bogstaver. Derudover kan du også bruge ansigtsgodkendelse og fingeraftryk.
  • Private billeder skal gemmes på sikre steder. Ikke på computer eller telefon. Hvis de skal være det, skal der være en kryptering eller en sikker sky-platform. Ikke Dropbox. Og du skal ikke forbinde din sky-funktion med din e-mail- eller Facebookkonto.
  • At sende intime beskeder og nøgenbilleder er ikke sikkert. Men det er et personligt valg. Hvis du gør det, så undlad at have dit ansigt med, og undlad at have særlige billeder eller lignende, der kan afsløre dig, hvis de ser billedet. Derudover skal det sendes over en sikker applikation, som for eksempel Signal eller Wire. Hvis du gør det på Facebook, bliver billedet gemt alle mulige andre steder, ikke kun mellem dig og personen, du sender til.
  • Derudover skal du også være bevidst om, at når du sender billeder, så gemmes de ofte i folks billedgallerier, og de slettes ikke nødvendigvis helt, selv om personerne sletter dem. Derfor kan du være i en udsat position, hvis telefonen bliver videresolgt eller stjålet. Derfor skal du bruge en sikker slette-funktion.

Digital vold er et globalt problem, som også er udbredt i Egypten, hvor Motoon har sat ind i kampen for at bekæmpe det. I det nordafrikanske land oplever stort set alle kvinder at blive udsat for vold og chikane, og i takt med, at internettet breder sig, gør den digitale vold mod kvinder det samme.

Fra dårlige vaner til digitale overgreb

Motoon kalder det for ”dårlige digitale vaner”, når man ikke har styr på, hvordan man begår sig sikkert på internettet i troen på, at man er i sikkerhed. Og de dårlige digitale vaner hjælper hackere til at få adgang til andres konti og stjæle data, der kan blive misbrugt på forskellige måder. For eksempel til at afpresse, udstille og vanære andre. Med andre ord: at udsætte andre for digital vold.

For at tage livtag med de dårlige vaner og bekæmpe hackerne skrev Motoon i 2018 en manual til alle egyptere, men særligt kvinder, til hvordan de kan begå sig sikkert på internettet. Det er i denne sammenhæng, kvinden fortæller om sine erfaringer.

”For to år siden havde jeg en telefon, der automatisk uploadede mine billeder til min Dropbox-konto, som jeg bruger overalt til alt: min telefon, min arbejdscomputer og min private computer. Jeg tænkte ikke, jeg behøvede at være ekstra opmærksom på arbejdet, da jeg arbejdede i en velrenommeret virksomhed, der støtter individuel frihed og rettigheder,” siger hun.

Hendes historie er en historie om, hvor hurtigt internettet kan forandre selvkontrol og –respekt til magtesløshed, når andre får fingrene i ens private sager: her hendes private fotos.

På arbejdet havde hun afvist sin chef, da han inviterede hende på en date. Kort efter fandt hun sin computer låst op, da hun mødte på arbejdet. Hun fortæller, at den eneste, der kendte hendes kode var hendes chef, fordi han var, ja, hendes chef. Samme dag fik hun en venneanmodning på Facebook fra en bruger, som hun ikke kendte. Personens profilbillede var et af hendes egne nøgenbilleder.

”Da jeg så det, kunne jeg ikke trække vejret. Jeg kunne hverken tænke eller græde. Det føltes helt forfærdeligt. Og det værste var, at jeg ikke vidste, hvorfor den her person gjorde det. Selv afpresning har et formål, tænker jeg: penge, sex. Men det her føltes bare som om, der var en, der prøvede at såre mig eller få hævn,” fortæller kvinden, der ikke med sikkerhed kan vide, om det var chefen, men hun mener, det er det mest sandsynlige.

Uanset hvad, var der en person, der brugte hendes private billeder til at udstille kvinden på det sociale medie Facebook.

Tegning fra Motoons manual til digital sikkerhed.

Tips til frihed

Ifølge Nada Kabbary, der er programrådgiver hos Motoon og har været med til at lave manualen, der guider egyptere til at sikre sig på internettet, er det normalt, at både mænd og kvinder udforsker deres seksualliv og krop ved at tage billeder og dele dem. Og det, mener hun, er en privat sag, man selv må bestemme, om man vil.

Samtidig fremhæver Nada Kabbary, at seksuel adfærd og seksuelle drifter er socialt tabubelagte i Egypten. Det betyder, at man sjældent kan have en åben samtale om seksualitet og drifter i undervisning eller i familien, og seksualisering af egyptiske kvinder er også ildeset eller ’haram’, som man siger på arabisk. Og grænsen for, hvornår noget er ’seksualiseret’ kommer langt tidligere, end i en vestlig kontekst. Eksempelvis er det i mange kredse ikke socialt accepteret, at døtre, søstre og koner optræder på billeder på sociale medier, eller eksempelvis at pressen tager billeder af dem til journalistiske historier.

I stedet er sex og seksualitet forbundet med vestlig, hvid kultur – og vestlige, hvide kvinder, som man ser på sociale medier, magasiner og film, siger Nada Kabbary. Derfor er kvindekroppen ofte fremmedgjort, objektiviseret og utilgængelig – særligt den egyptiske kvindes krop.

”Hvis du sender et billede til en mand, og andre mænd hører om det, så sætter de spørgsmålstegn ved, hvorfor de ikke også får de billeder at se, og så gør de, hvad de kan, for at få fat på dem. Det er faktisk sådan, vi oplever, mange tænker. Mange glemmer fuldstændig, at det er en levende kvinde, de har med at gøre,” siger Nada Kabbary.

Motoon og KVINFO

KVINFO arbejder sammen med Motoon som en del af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP). Her samarbejder vi særligt om at få flere kvinder ind i den egyptiske tech-branche, hvor der er langt flere mænd end kvinder – som det også ses i Danmark.

Den digitale chikane fortsatte da også mod kvinden, der deler sin historie om at få delt sit nøgenbillede. Det var først efter gentagne henvendelser til Facebook, at hun fik kontoen lukket.

”Selv om det er slut, lever jeg i dag i konstant frygt, og jeg føler mig altid truet med, at nogen har noget, der tilhører mig, men som de kan bruge mod mig, når de vil, uden jeg kan gøre til eller fra,” siger hun.

Nada Kabbary understreger, at det er kulturen, hvor man objektiviserer, chikanerer og udstiller kvinder, der skal gøres op med, og at det aldrig kan være kvindens skyld, at nogen misbruger hendes private materiale. Men indtil de ord bliver til virkelighed, har hun et råd, hvis man ikke vil genkendes, men heller ikke vil stoppe med at tage eksempelvis intime billeder:

”Vær sikker på, at du ikke tager billeder med dit ansigt, og vær sikker på, der ikke er særlige, synlige kendetegn på din krop eller i det rum, hvor du tager billedet. Det er dumt at tage et billede med et maleri i baggrunden, som alle, der kender dig, ved, er hjemme i din stue,” siger hun.

Mangler rum til at tale om oplevelser og problemer

Bag udfordringen med digital chikane og seksuelt tabu gemmer sig et andet problem i Egypten: at mange kvinder oplever at mangle definitioner og forståelser for deres oplevelser, der gør, at de kan tale højt om dem og dermed også forstå, at det, de er udsat for, ikke er i orden, og heller ikke bør være tabubelagt.

En anden kvinde fortæller i en video lavet af Motoon, at: ”online sexchikane er noget, som vi slet ikke snakker om i Egypten.”

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO’s program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Nada Kabbary siger, at de arbejder for at skabe udbredte og klare definitioner for, hvad eksempelvis ”cyberviolence”, ”cybermobning” og ”cyberblackmailing” betyder i en egyptisk kontekst. Det skal hjælpe kvinder såvel som mænd med at vide, hvornår de er udsat for noget, de ikke stiltiende skal acceptere, og hvornår de eventuelt også udsætter andre personer for noget digitalt, som er forkert. Nada Kabbary mener, at det er vigtigt, at internettet bliver et sted, egyptere – særligt egyptiske kvinder – kan få som frirum, når de kender spillereglerne.

”Internettet er det bedste sted at uddanne sig selv, udveksle erfaringer, bede om hjælp, søge hjælp, kommunikere med andre tæt på og langt væk fra dig, både professionelt og personligt. Vi vil gerne udvikle indhold på nettet, der handler om køn og seksualitet. Der findes allerede Wikigender. Men vi vil have mere. Det næste, vi ser på, er mere arabisk indhold om kvinder, køn og seksualitet, for jo mere viden kvinder får, og jo mere kontakt de får til andre kvinder, jo friere bliver egyptiske kvinder,” siger hun.