Trods princippet om frit uddannelsesvalg og fokus fra både uddannelsesinstitutioner, politikere og erhvervslivet på at mindske forskellene på unge kvinders og mænds studievalg, dominerer traditionelle og stereotype uddannelsesvalg stadig i så udtalt grad, at der i praksis fortsat er tale om mande- og kvindefag.

Der sker dog forandringer, også på landets STEM-uddannelser inden for områderne science, teknologi, engineering og matematik, der traditionelt set har været mandsdominerede.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ser i år en fremgang i kvindelige studerende. Andelen er steget fra 30 procent i 2018 til 33 procent i 2019.

Diversitet giver potentiale og talent

Det er en positiv fremgang, både for uddannelsesinstitutionen og for arbejdsmarkedet, mener Lars Christoffersen, der er dekan for bacheloruddannelser og studiemiljøet på DTU.

”Vores mindset er, at erhvervslivet har brug for flere ingeniører. Hvis vi bliver ved med at optage få kvinder, mister erhvervslivet i sidste ene stort potentiale og talent. Derudover er det vigtigt for studiemiljøet, at vi både har mænd og kvinder på stedet. Det giver diversitet og bidrager positivt til studiemiljøet,” siger han.

Normer begrænser det frie valg

Tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at der på flere af landet uddannelsesinstitutioner i år er fremgang i forhold til en mere lige kønsfordeling. Dog er der kun tale om få procentpoints forandring.

Den langsomme proces kan være et udtryk for, at der stadig eksistere bestemte normer og tanker om, hvilke uddannelser der knytter sig til køn, mener Steen Baagøe, som er køns- og maskulinitetsforsker på Roskilde Universitet. Han har i mange år beskæftiget sig med køn og uddannelse og mener, at de normer, der eksisterer i samfundet, er med til at begrænse det frie uddannelsesvalg.

”En del unge føler sig forkerte og at de skal begrunde og forsvare, hvorfor de vælger, som de gør. Der er også mange af dem, der overvejer en ”anderledes”, kønsutraditionel uddannelse, som springer fra, fordi de oplever en række udfordringer, som udstiller dem og gør, at deres køn kommer mere i fokus, snarere end at være ligegyldigt.”

”Særligt på de fag, hvor mindretallet er meget lille, bliver minoriteten ofte mødt med fordomme allerede ved uddannelsesvalget, og til tider også med direkte eller indirekte diskrimination eller ekskludering på uddannelsen. Sådan nogle oplevelser kan få mange til at synes, at det er for meget op ad bakke. Og det går lidt imod det samfundsmæssige værdiargument, som handler om at have frihed til at vælge det man vil,” siger Steen Baagøe.

Tidlig påvirkning af normer

Det kræver en tidlig indsats at udligne den skæve kønsfordeling på uddannelserne og dermed arbejdsmarkedet og at ændre den samfundsnorm, der er med til at begrænse det frie valg, mener han:

”Det er helt fra folkeskolen, at man skal gøre det synligt, at man kan vælge fag på tværs af køn. Man kan på den måde holdningspåvirke og gøre det legitimt at opfordre til at vælge praktikker, som ikke er det man plejer.”

IT-camps skal lokke kvinder til

DTU har i samarbejde med andre institutioner og organisationer igangsat flere tiltag, der skal trække kvinderne ind på det naturvidenskabelige område.

”Vi har kørt IT-camps for piger. Formålet er at få talt til pigerne og få vist dem, at virkeligheden måske er anderledes end deres opfattelse af DTU. Derudover gør vi det, for at pigerne skal se nogle rollemodeller. De skal se andre kvinder, som faktisk fungerer rigtig godt på DTU, både studerende og forskere, så de kan bliver inspireret til at tage en ingeniøruddannelse,” siger Lars Christoffersen.

 Løn, status og arbejdsvilkår påvirker studievalg

Rollemodeller, nytænkning af det faglige indhold og et øget fokus på et mere inkluderende studiemiljø har været værktøjer til at bekæmpe skævheden i kønsfordelingen på uddannelserne. Men det er ikke kun forholdene på uddannelserne, der kan være med til at præge kønsfordelingen.

Ulige lønninger bidrager til, at visse fagområder i udgangspunktet er mindre attraktive end andre. Parametre som løn og status gør, at visse fag har bedre mulighed for at udligne den skæve kønsfordeling end andre, mener Steen Baagø.

”Eksempelvis er ingeniørstudiet i udgangspunktet mere attraktivt. Selvom visse ingeniøruddannelser har næsten samme varighed som sygeplejerskeuddannelsen, er lønningerne højere, når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Mere i løn, højere status og gode arbejdsvilkår betyder, at det i udgangspunktet, er lettere at flytte kvinder til disse felter end det for eksempel er at flytte mænd ind i sosu-arbejdet. Man behøver færre gode argumenter for at tiltrække de studerende,” siger han.

Politisk opbakning er nødvendig

En god fremtidig løn er dog ikke nok til at skabe lige repræsentation mellem kønnene på for eksempel ingeniørstudiet. Det er en af de STEM-uddannelser, hvor kvinder i høj grad er fraværende.

At udligne skævheden i kønsfordelingen er ikke en kamp, som uddannelsesinstitutionerne selv kan vinde, mener Lars Christoffersen fra DTU. Han henviser til, at kun 43 procent af de kvindelige studenter fra landets gymnasier matcher optagelseskriterierne på de naturvidenskabelige uddannelser.

Derfor er det vigtigt, at gymnasierne også melder sig ind i kampen, hvis tendensen skal vendes, mener Lars Christoffersen.

”Vi har seriøst brug for, at der er politisk og organisatorisk opbakning om STEM-uddannelserne. Det er de studerende på STEM-uddannelserne, som skal løse nogle af de helt store kriser, eksempelvis klimakrisen. Erhvervslivet kalder hele tiden på flere ingeniør. Vi kan ikke bærer den alene,” siger Lars Christoffersen.