En søndag augusteftermiddag på Ullevålsæteren, et populært udflugtsmål i det bakkede skovområde lige nord for Oslo, vrimler det med småbørnsfamilier, der forfrisker sig med vafler, kaffe og sodavand, og det er påfaldende, hvor mange fædre der kommer alene med deres børn – gerne i barnesæder fæstnet på ellers bagagebærerløse mountainbikes eller i terrængående cykelanhængere spændt bag på samme. En far og hans søn, der kun akkurat har lært at gå, deler en pølse med lompe, en slags norsk pølsebrød, og en anden småbørnsfar på familieudflugt har travlt med at tørre ungerne om munden, mens mor soler sig.
Det syn er der en god forklaring på. For mens debatten om øremærket barsel i Danmark af ligestillingsministeren er uddelegeret til en kommission, der skal se nærmere på konsekvenserne, tog Norge d. 1. juli i år et skridt videre i forhold til den øremærkede pappaperm, som den norske øremærkede fædreorlov populært omtales: Fædre til børn født efter 1. juli får ret til 14 ugers betalt forældreorlov mod hidtidig 12 uger – og tager faderen den ikke, falder den helt bort.
Forskere anslår, at ni ud af ti norske fædre tager barselsorlov, og tal fra den norske arbejds- og velfærdsforvaltning, NAV, viser, at fædrekvotens længde har stor indflydelse på, hvor meget barselsorlov de norske fædre tager. Den hidtil seneste ændring af den øremærkede fædrekvote fandt sted i juli 2011, hvor den blev udvidet fra 10 til 12 uger, og det kunne aflæses i NAV’s statistik fra 2012, hvor 28 procent af de nybagte fædre tog 12 ugers barsel eller mere, mod otte procent i 2011.

19 år med øremærkning har ændret kulturen

Men står det til Erna Solberg, som er leder af det konservative parti Høyre og har gode chancer for at blive Norges næste statsminister, skal den øremærkede fædrekvote afskaffes. Og hele barslen – på nær ni uger omkring fødslen, som fortsat skal øremærkes mor – skal kunne deles, som forældrene selv ønsker det. Det standpunkt blev slået fast under Solbergs valgturné i Vestlandet i den sidste weekend i juli. Argumentet er, at familierne selv skal have friheden til at fordele barslen, som det passer dem – og at de 19 år med fædrekvote har givet så stor en holdningsændring, at der ikke længere er brug for øremærkning.
Den udlægning deler alle de borgerlige partier dog ikke. Mens de to største borgerlige partier, Høyre og Fremskrittspartiet, begge vil afskaffe fædrekvoten, vil de mindre borgerlige partier Venstre og Kristelig Folkeparti beholde den.

50.000 kr. for ikke at tage barsel

“Jeg deler visionen om, at den øremærkede barsel ikke er nødvendig, og at forældre frit skal kunne fordele orloven mellem sig, men jeg tror ikke, vi helt er kommet dertil,” udtalte Kristelig Folkepartis leder Knut Arild Hareide til avisen Aftenposten den 29. juli. “Jeg tror Høyre undervurderer, hvordan presset om, at menn skal være på jobben, fortsatt er.” Hareide fremhævede et eksempel, hvor en far blev tilbudt en bonus på 50.000 nkr. for ikke at tage barselsorlov.
Den norske borgerlige opposition består foruden det konservative Høyre, der ved en Norstat-måling lavet for NRK d. 15. august stod til 31,1 procent af stemmerne, af Fremskrittspartiet (17,8 procent i samme måling) og de langt mindre partier Venstre (4,1 procent) og Kristelig Folkeparti (5,6 procent). Mens Fremskrittspartiet er enige i Høyres foreslåede afskaffelse af fædrekvoten, går det socialliberale Venstre i den modsatte retning, idet de foreslår en tredeling af barslen med en tredjedel til mor, en tredjedel til far og en tredjedel til deling.
Men hvis Høyre og Fremskrittspartiet kan danne regering alene – og det er der en vis sandsynlighed for – ser den norske fædreøremærkning af barslen altså ud til at have talte dage.

Norske fædre glade for barslen

Erna Solbergs kontante udmeldinger om, at fædre selv må forhandle sig til en barselsorlov med deres arbejdsgivere, skabte straks røre i de ellers søvnige norske sommermedier. Politiske kommentatorer påpegede, at Solberg så sent som i 2010, hvor Høyre internt stemte om øremærkningen, var for en bibeholdelse af kvoten, men Solberg fastholdt, at Høyre vil prioritere at afskaffe fædrekvoten, hvis de kommer i regering – dog uden at love nogen tidsramme.
I medierne argumenterede både eksperter og fædre med barselserfaring for at bevare øremærkningen som et nødvendigt forhandlingsredskab over for både vrangvillige arbejdsgivere og barselsglade mødre, der helst vil tage hele orloven selv. Særligt inden for fag eller arbejdspladser, der traditionelt er mandsdominerede, er lovgivningen blevet fremhævet som nødvendig – især af fædrene selv. Derudover fremhæver mange norske fædre det tætte bånd til barnet, som barselsorloven giver: Kommentarfelterne på diverse netaviser har, foruden kritikken af den begrænsning, øremærkning kan give, vrimlet med tilkendegivelser fra tilfredse fædre, der ikke ville have undværet deres barsel.
Politikeren Abid Raja fra det socialliberale Venstre gav et nyt perspektiv på debatten med sin udtalelse om, at fjernelsen af den øremærkede barselsorlov kan give en ringere ligestilling mellem kønnene blandt indvandrere. Raja er far til tre og efterkommer af pakistanske indvandrere, der kom til Norge i 1970’erne, og han fortalte til avisen Verdens Gang om sine egne erfaringer med barselsorlov: “Det blev set på som noget mærkeligt, at jeg skulle gå med barnevogn og skifte bleer. Jeg fik til og med kommentarer fra andre pakistanere, som mente, at det var fuldstændig umandigt af mig at skifte bleer – det var kvindearbejde.” På den baggrund – men uden opbakning fra nogen statistikker – mener Raja, at det er de færreste indvandrermænd, der vil tage barsel, hvis kvoten bliver fjernet.

Danmark som skræmmebillede

Selvom Rajas indlæg af defensive Høyre-politikere blev kaldt en “grov generalisering” af indvandrerkønsroller, er kønsroller selvfølgelig en central del af debatten om pappapermen. Postdoc ved Institutt for Samfunnsforskning ved Universitetet i Oslo Andreas Kotsadam berettede til den kristne avis Vårt Land om forskningsresultater, der viser, at fædrebarsel ikke blot fører til en jævnere fordeling af husarbejdet mellem forældrene; det har også en udjævnende effekt på fordelingen af huslige arbejdsopgaver mellem de døtre og sønner, der har oplevet deres far være hjemme på barsel.
Mens Erna Solberg ikke har betvivlet de ligestillingsfordele, det giver at have fædre på barsel, har hun konsekvent holdt fast i familiernes frihed til selv at fordele orloven. I diskussionen om, hvor meget barsel norske fædre vil tage, hvis øremærkningen bliver afskaffet, spiller Danmark en kedelig rolle, idet en lang række eksperter har fremhævet, hvordan danske fædres brug af barselsorlov faldt, efter at den borgerlige regering i 2002 fjernede øremærkningen af de to uger, der var afsat til fædrene.
Den danske erfaring blev også fremhævet af direktøren for Næringslivets Hovedorganisasjon – den norske pendant til Dansk Industri – Kristin Skogen Lund, som mente, at en afskaffelse af øremærkningen vil føre til en kønsopdelt arbejdsmarked. Og den nuværende statsminister, Arbeiderpartiets Jens Stoltenberg, brugte det danske eksempel i en partilederdebat med Erna Solberg på norsk TV2 – en debat, hvor politiske kommentatorer vurderede, at Stoltenberg havde de bedste argumenter i forhold til pappapermen.
Eller som Stoltenberg udtrykte det til en offentlig debat med Solberg et par dage inden partilederduellen: “Alle ved, at hvis vi fjerner den øremærkede barsel til fædrene, vil det blive sådan, at mor tager det meste af barselsorloven.”

Fars orlov afhænger af mor

Valgkampen har imidlertid også givet anledning til diskussion af barselsorloven mellem partierne i den siddende regering. Således udtalte den norske børne- og ligestillingsminister Inga Marte Thorkildsen fra Sosialistisk Venstreparti i starten af august, at Arbeiderpartiet bør genoverveje deres syn på den nuværende lovgivning, hvor faderen kun har ret til orlov, hvis moderen også har det.
Den norske ret til barselsdagpenge (“foreldrepenger”) er nemlig betinget af, at moderen har været i arbejde eller aktivitet sidestillet med arbejde – fx arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge – i seks ud af de sidste ti måneder før fødslen, og at hun har haft en vis minimumsindkomst i denne periode. På den måde bortfalder fædres ret til barselsorlov i en række tilfælde, fx hvis deres barns mor arbejder i udlandet, eller hvis moderen er studerende. De norske myndigheder anslår, at op mod 6.000 norske mænd årligt ikke får mulighed for at tage barsel på grund af den indretning.
Hvis Høyre og Fremskrittspartiet får et tilstrækkeligt godt valg d. 9. september, har den øremærkede barsel talte dage – og om 19 år med pappaperm har gjort norske fædre bedre rustede til at kæmpe for barslen, end deres danske naboer har været, kan kun tiden vise.